Læsetid: 5 min.

Alternativets bud på frihandel: Mere regulering, inkludering og meget mere hensyn til klima

TTIP, CETA og alle de andre frihandelsaftaler, der skulle gøre verden til et bedre sted, møder stadig større folkelig modstand. Derfor vil Alternativet lave handelsaftaler med positive følger for mennesker, miljø og klima
8. februar 2017

Den neoliberale udgave af en frihandelsaftale er om ikke stendød, så i strid modvind. Men hvad skal træde i stedet?

I mere end syv år har forhandlere fra USA og EU forsøgt at få den såkaldte Transatlantic Trade and Investment Partnership, TTIP, frihandelsaftale igennem, men aftalen, der er blevet kaldt »alle handelsaftalers moder«, synes nu at være faldet til jorden.

Det skyldes dels, at præsident Donald Trump ikke ønsker flere store, brede frihandelsaftaler, men derimod mener, at handelsaftaler laves bilateralt og kun hvis det er i USA’s favør. Og aftalen med EU er ikke gunstig, fordi EU eksporterer langt mere til USA, end EU-landene samlet importerer.

Men TTIP-aftalens fald skyldes også folkelig modstand på begge sider at Atlanten, hvor især bekymring over manglende miljøhensyn, oprettelsen af et særligt tribunal for virksomheders tvister med nationalstater og manglende gennemsigtighed i forhandlingerne har skabt hård kritik. Spørgsmålet er, hvad der skal træde i stedet? Information har tidligere i spalterne efterlyst bud på alternative modeller til TTIP-aftalen, ligesom mange kritikere af processen har.

Dansk demonstration imod de planlagte frihandelsaftaler TTIP og CETA i det indre København i efteråret. Ikke mindst valget af Trump som USA’s præsident er symptom på, at tiden for de store handelsaftaler er ovre, mener ekspert.
Læs også

Alternativet mener, at international handelspolitik »står ved en skillevej«, hvor det er vigtigt at bevæge sig væk fra aftaler, der giver magt og indflydelse til særinteresser på bekostning er mennesker og miljø og i stedet gøre handelspolitikken til en drivkraft for den bæredygtige omstilling, som partiet skriver i et nyt 12-punkts oplæg til fremtidens handelsaftaler. Det forklarer partiets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, der håber at partiets udspil vil inspirere debatten om frihandel.

»Vi mener, at handel er godt, det skal bare foregå på den rigtige præmis. En handelsaftale må ikke udvande standarder og ekskludere, tværtimod skal man se på, hvordan man får hele verden med. Vi har et globalt ansvar, og derfor skal vi sørge for at give udviklingslandene adgang til vores markeder,« siger Rasmus Nordqvist, der mener, at en aftale skal sætte standarder for god handel og god opførsel på markederne.

»Vi har en skræmmende klimakrise, vi har et udviklingsspørgsmål, der også handler om sikkerhed – også for os selv – og derfor siger vi: Lad os bruge handel på de rigtige præmisser som redskab til at få gjort noget ved de globale udfordringer,« siger Rasmus Nordqvist.

CETA er den forkerte opskrift

Derfor vender politikerne i Alternativet også tommelfingeren ned, når det gælder frihandelsaftalen mellem EU og Canada, Comprehensive Economic and Trade Agreement, CETA, som EU-Kommissionen netop har godkendt, og som skal til afstemning i Europa-Parlamentet den 15. februar i år.

– Hvorfor er CETA frihandelsaftalen mellem EU og Canada ikke god?

»Først og fremmest er den forkert, fordi den er lavet ud fra en forkert præmis. For hvad er det, vi ønsker at opnå med frihandel? Det er det spørgsmål, vi skal stille,« siger Rasmus Nordqvist, der kalder CETA for en frihandelsaftale med et »alt for snævert økonomisk fokus.«

Han mener, at CETA-aftalen er et eksempel på en aftale, der netop ikke tager hensyn til omverden, arbejdstagerrettigheder og klimaudfordringen, men udelukkende har til mål at frisætte handlen mellem i forvejen højt udviklede lande.

»Vi ved i både EU og Canada, hvor rige vi er blevet ved at handle med hinanden. Derfor bør vi arbejde for at åbne vores markeder for fattige lande i stedet for at ekskludere.«

SF: Alternativet har ret, men..

Formand for SF, Pia Olsen Dyhr, har igennem mere end et par årtier fulgt den internationale handelspolitik – fra som aktivist at kæmpe for fair, global handel til at være minister for handel under den tidligere SF-S-R–regering.

Hun er et langt stykke ad vejen enig med Alternativets forslag til en frihandelsaftale, men peger også på, at jo flere krav og hensyn, der kræves i en aftale, des sværere er det at blive enige. Og så er det vigtigt at være opmærksom på, at alle krav til en frihandelsaftale ikke nødvendigvis er gode. Ofte kan det handle om protektionisme.

»Frihandel handler grundlæggende om told på varer. Dertil kommer en række andre hensyn, som både kan være gode men også handle om protektionisme – men grundlæggende er frihandel fraværet af toldsatser,« siger Pia Olsen Dyhr, der ligesom Alternativet mener, at frihandel er positivt.

USA’s afgående EU-ambassadør, Anthony Gardner, (siddende t.v.) mener, at EU og USA bør agere langt mere offensivt over for Ruslands propaganda
Læs også

»Jeg er stor tilhænger af frihandel, når frihandel er med til at sikre fair handel. Det er vigtigt, at vi giver de fattige lande en chance for at eksportere til os.«

Derfor undrer hun sig også over, at Alternativet i deres oplæg, lægger vægt på at genstarte TTIP på nye præmisser i stedet for at satse mere på at styrke samararbejdet i WTO.

»Der er meget klogt og godt i udkastet. At handelsaftaler skal forbyde klimaskadelige subsidier er en rigtig god idé, som også SF støtter. Men jeg undrer mig over, at Alternativet ikke nævner dyrevelfærd. Og så undrer det mig, at man ønsker fortsat at satse på TTIP, der synes mere end halvdød, i stedet for at fokusere på WTO.«

»Så bliver det EU og USA’s standarder, der sætter barren. Men skal vi sikre de fattigste landes deltagelse, skal vi tilbage på WTO-sporet,« siger Pia Olsen Dyhr, der peger på, at det er dem, der betaler den største pris, når mere handel baseres på bilaterale aftaler i stedet for fælles, globale toldsatser.

Gennemsigtighed er afgørende

Pia Olsen Dyhr forstår derfor godt den bekymring omkring TTIP-handelsaftalen mellem USA og EU, som mange har udtrykt.  

–Hvad skal en handelsaftale kunne ifølge SF?

»Gennemsigtighed er helt afgørende, og der er jeg meget enig med Alternativet. Hvis befolkningerne ikke forstår argumenterne, så vender de sig imod,« siger Pia Olsen Dyhr, der også peger på, at der selvfølgelig skal være rum for lukkede forhandlinger – ellers er det umuligt at forhandle, men der skal være så meget åbenhed som muligt. Ellers forsvinder tilliden og opbakningen, siger hun.

»Det er naivt at tro, at folk bare støtter noget, fordi politikkerne siger det. Selvfølgelig gør de ikke det,« siger Pia Olsen Dyhr.

Canadas premierminister Justin Trudeau (til venstre) og formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, underskrev den 30. oktober CETA-aftalen under et topmøde mellem EU og Canada i Bruxelles.
Læs også

Hos Alternativet er åbenhed i forhandlingerne ét i alt tolv punkter i deres nye »opskrift på frihandel,« som Rasmus Nordqvist kalder oplægget.

– Men er verden klar til at lægge den slags hensyn ned over handlen?

»Det kommer an på, hvor man ser hen. I Europa er der et stærkt voksende fokus på, at handel skal reguleres i forhold til miljø, klima og sociale hensyn. Vi ser flere partier, der kæmper for det. I USA har Bernie Sanders også været med til at sætte gang i en bevægelse, der taler imod ureguleret handel,« siger Rasmus Nordqvist, politisk ordfører for Alternativet.

Den 15. februar stemmer Europa-Parlamentet om CETA-frihandelsaftalen med Canada.

Alternativets 12 bud til en frihandelsaftale

1: Fuld gennemsigtighed skal sikre bæredygtige handelsaftaler med plus på alle tre bundlinjer

2: WTO skal anerkende klimaaftaler

3: Handelsaftaler skal give klimaaftaler tænder og udfase klimaskadelig subsidier

4: Handel skal fremme menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder

5: Handelsaftaler skal stoppe skattely og spekulation

6: Offentlige ydelser skal undtages fra krav om liberaliseringer

7: Løbende vurderinger skal sikre bæredygtighed

8: Nej tak til særdomstole for udenlandske virksomheder

9: En bæredygtig transatlantisk frihandelsaftale

10: Nej tak til CETA

11: Fair handel med udviklingslande

12: Handelsaftaler skal give økonomisk hånd til flygtninge i nærområder

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Philip B. Johnsen
Niels-Simon Larsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Egholk

TTIP var et no go. Miljø og klima blev ikke tilgodeset med den aftale, så kun godt at den ikke bliver til noget. Mht udviklingslande og handelsaftaler, så selvfølgelig skal de have en positiv særbehandling. Problemet er nok det at udviklingslande ofte kun har råstoffer og/eller landbrugsafgrøder at tilbyde. EU og Nordamerika har mange sofistikerede produkter og medicinalvarer der jo handles over Atlanten bl.a. - Men iøvrigt enig i at klima og miljø skal være en væsentlig og vigtig faktor når en handelsaftale skal vedtages.