Baggrund
Læsetid: 6 min.

’Hvis man begynder at insistere på kontantløshed, så tvinger det folk til at være kunder i en bank’

Fra Sverige til Indien er der ambitioner om et samfund, hvor der slet ikke betales med kontanter. Men hvor efterlader det småhandlende og de fattigste indbyggere, når stadigt flere butikker og transportsystemer insisterer på elektronisk betaling?
Når kontanterne forsvinder fra byboernes lommer, får de fattige og hjemløse svære ved at skrabe sammen til dagen og vejen.

Når kontanterne forsvinder fra byboernes lommer, får de fattige og hjemløse svære ved at skrabe sammen til dagen og vejen.

Jacob Ehrbahn

Udland
3. februar 2017

Da jeg tjekkede mine bankoversigter ved juletid, kom det bag på mig, at jeg ikke havde hævet penge i en automat i mere end fire måneder. Takket være elektroniske betalingssystemer er det blevet stadigt nemmere at komme omkring i London til baggrundslyden af godkendtbip.

Flere og flere butikker og transportsystemer tilpasser sig til kontaktløse kort og mobil teknologi, og mange større byer verden over er i gang med at sætte kontantbetalinger ud af spillet. I London er der sågar butikker og cafeer, der – ligesom busserne – ganske enkelt nægter at tage imod kontanter.

Vil vi snart se helt kontantløse byer? Fra Seoul til Bergamo går store og små byer forrest i den globale digitale udvikling. Mange af os vil hellere end gerne bruge kort og telefon, når vi står på bussen eller køber en kop kaffe, men spørgsmålet er, hvad konsekvenserne af et samfund helt uden rede penge er.

F.eks. ingen drikkepenge til ham, der hjælper med kufferten, ingen mønter til hende, der sover på gaden, eller til dem, der går og samler ind til godgørende formål. Selvom også flere indsamlere nu tager mod kontaktløse betalinger, hvad vil det så betyde for gadehandlende og de fattigste indbyggere?

Nogle eksperter frygter en todelt urban struktur, hvor dem med de laveste indkomster er afkoblet fra det dominerende handelsliv, fordi de er afhængige af traditionelle valutaformer.

»Det smukke ved kontanter er, at det er en direkte og enkel transaktion mellem alle mulige forskellige mennesker, rige såvel som fattige,« siger økonomisk journalist Dominic Frisby.

»Hvis man begynder at insistere på kontantløshed, så tvinger det folk til at være kunder i en bank og at være koblet på et finansielt system, og mange af de fattigste vil sandsynligvis ikke have adgang til dette. Så der er en reel fare for eksklusion.«

Ajay Banga, chef for Mastercard, har talt om en stigende global risiko for at »skabe øer, hvor dem, som ikke er koblet på banksystemet, kun kan udveksle med hinanden«.

I Indien er spørgsmålet om, hvordan de fattigste kan koble sig på middelklassens digitale verden, blevet presserende. I november bekendtgjorde premierminister Narendra Modi, at 500 og 1.000 rupee-sedler vil blive taget ud af cirkulation.

Indere står i kø for at hæve kontanter, efter at den indiske premierminister Narendra Modi i november bekendtgjorde, at 500 og 1.000 rupeesedler vil blive taget ud af cirkulation

Indere står i kø for at hæve kontanter, efter at den indiske premierminister Narendra Modi i november bekendtgjorde, at 500 og 1.000 rupeesedler vil blive taget ud af cirkulation

Ajit Solanki

Det er et led i en strategi om en national kontantløs revolution, som Modis regering mener vil kunne holde valutaen stabil, forebygge korruption samt begrænse landets ’sorte’ økonomi.

Saurabh Shukla, der er chefredaktør i Delhi for NewsMobile Asia, siger, at han har set mange små familieejede butikker indføre kortbetaling og den mobile betalingsplatform Paytm inden for de sidste to måneder.

»De er klar over, at vi står foran en omfattende forandring og forsøger at tilpasse sig,« siger han. »Men de vil stadig gerne omveksle til kontanter ved arbejdsdagens eller -ugens afslutning. Det bliver en gradvis tilpasning. Vi kommer nok ikke til at kunne afskaffe kontanter helt i Indien, men vi kan stile mod en økonomi med ganske få udvekslinger i rede penge.«

Modi opfordrer delstatsregeringer til at skabe »smarte« byer ved at koble deres offentlige tjenester til den nyeste onlineteknologi. Embedsmænd forsøger at forvandle Chandigarh – med sin berømte modernistiske Le Corbusier-arkitektur – til Indiens første kontantløse by ved at insistere på, at alt skal betales med kort på myndighedskontorer.

I Goa forsøger myndighederne at gøre hovedstaden Panjim kontantløs ved at tilbyde rabatter på f.eks. togbilletter, der købes online, og ved at tilbyde undervisning i betalingsteknologi til små handlende.

Der er imidlertid stadig lange køer uden for landets banker, eftersom der stadig er mange dele af Indiens økonomi, der kører på kontanter. De fattigste gadehandlende har ikke råd til kortbetalingsmaskiner og har vanskeligt ved at få Paytm til at fungere.

Aires Rodrigues, der er menneskeretsadvokat i Goa, siger, at Panjims handlende lider under initiativet. Rickshawchauffører og små sælgere på fiskemarkedet har f.eks. ikke mulighed for at modtage digital betaling fra middelklassekunderne, som stadigt oftere slet ikke har kontanter. »Det giver ingen mening at tvinge alle over i kontantløs betaling,« siger Rodrigues. »Regeringen har tabt almindelige mennesker af syne.«

Hvis indiske byboere føler sig udsat for digital chokterapi, så har byboere mange steder i Europa længe været på vej til at afvikle kontant betaling. For mange er det bekvemt. Og for myndighederne sikrer det gennemsigtighed i forhold til skatter og afgifter. For butiksejere letter det arbejdet med optælling.

Ifølge en nylig rapport fra Fung Global Retail & Technology er ni ud af de 15 mest »digitalparate« lande at finde i Europa. Rapporten forudsiger, at Sverige kan blive verdens første kontantløse samfund. Niklas Arvidsson ved Stockholm’s KTH Royal Institute of Technology mener, at det kan ske omkring 2030.

I Sverige er der imidlertid også skepsis, og det er ikke mindst demografien, der skiller folk. Ældre mennesker i Nordsverige er blandt de mindst teknologivante, mens den økonomiske magt er centreret omkring Stockholm og Göteborg, der begge er tæt på at være kontantløse urbane zoner.

Den nationale sammenslutning af pensionister er blandt hovedaktørerne i ’Cash Uprising’, en bevægelse, der forsøger at sikre, at ældre svenskere fortsat kan indsætte og hæve penge i bankerne.

Økonomisk formåen er imidlertid den mest afgørende faktor for, hvem der risikerer at blive sat helt af i udviklingen mod en digital økonomi. Nogle af de fattigste i Europas rigeste byer føler sig skubbet udenfor.

I Amsterdam sælger hjemløse gademagasinet Z! – pendanten til Hus Forbi – og har stadig vanskeligere ved at finde kunder, der kan betale kontant. Z! forsøgte sig med kortbetaling ved at udlevere iZettle readers til en udvalgt gruppe sælgere i 2013, men det viste sig at være for besværligt.

»Det tog alt for lang tid for sælgerne, når de skulle stå og balancere med stakken af magasiner, kortlæsere og deres egen mobil koblet på Bluetooth,« siger redaktør Hans van Dalfsen.

Van Dalfsen siger, at han nu er i forhandlinger med større teleselskaber, om der kan findes en enklere metode til gadesælgere, der f.eks. kombinerer betaling via deres mobiltelefoner med den unikke QR-kode, der står på deres sælger-ID.

»Jeg er optimist, men vi har virkelig brug for, at kloge hoveder i teleindustrien finder nogle enkle løsninger, som fungerer for alle. Vi kan ikke acceptere, at folk bliver koblet af fra byens liv.«

Ligesom mange andre af verdens fattigste har de færreste hjemløse i Amsterdam en bankkonto. Selv hvis de ejer en mobiltelefon, er mange af dem dermed afhængige af kontanter.

Kenya har måske en del af løsningen, idet de har fundet en måde, hvorpå borgere uden bankkonti kan få adgang til det elektroniske betalingssystem via billige mobiltelefoner. M-Pesa, der blev lanceret i 2007, er blevet en af verdens førende mobile pengeplatforme, som giver millioner af brugere mulighed for at overføre penge til hinanden via sms og at opbevare deres penge digitalt uden en konventionel bankkonto.

I Zimbabwe førte sidste års pengekrise til fornyet mistillid til bankerne, og det gav et momentum for mobile transaktionsplatforme som alternativ, først i hovedstaden Harare, siden i landdistrikterne. Landets mest populære sms-baserede tjeneste EcoCash har nu flere end seks millioner brugere.

»Der har været en eksplosiv stigning i kontantløs betaling og det indbefatter de fattigste gadehandlere, som også bruger mobile løsninger,« siger Nigel Gambanga, der er teknologianalytiker i Harare.

»Alle er begyndt at indse, at hvis de ikke finder en måde at koble sig på, så kan de være gået fallit i morgen. Folk er omstillingsparate.«

Dave Birch, der er udviklingschef i det britiske Consult Hyperion, mener, at det vil være fjollet at holde fast i kontanter af hensyn til de fattige.

»Hvis man holder folk fanget i en kontantøkonomi, så tvinger man dem til at betale mere for alting, til at kæmpe for at få adgang til kredit og gør dem mere sårbare over for tyveri,« siger han.

»Vi kommer til at erstatte kontanter med elektroniske platforme,« tilføjer Birch. »Jeg tror ikke, at fattigdom eller manglende adgang til en bankkonto nødvendigvis er en forhindring, for alle har en telefon. Med den teknologi, vi har til rådighed, kan vi udvikle nye måder at flytte penge rundt på, også med de mest simple telefoner.«

Den udfordring, som banker, lovgivere, teknologiudviklere og embedsmænd står over for i omstillingen til »smarte byer«, er at sikre, at de platforme, der opstår, er tilgængelige og gør det muligt for alle at være forbundet.

Hvis vi ikke kan finde frem til et fælles økosystem for betalinger, vil vi måske en dag opdage, at vi bevæger os rundt i lukkede kredsløb til baggrundslyden af henholdsvis godkendtbip og klingende mønt.

© The Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

"Alle har en mobiltelefon"
Som vel i virkeligheden betyder at alle SKAL have en mobiltelefon, som skal skiftes ud med jævne mellemrum.
Tudetosset, set fra et affaldssynspunkt.

Carsten Mortensen, Allan Stampe Kristiansen, Kim Houmøller, Jørn Andersen, Nille Torsen, Helene Kristensen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Hanne Ribens, Jesper Nielsen, Ib Christensen, Søren Roepstorff, Hans Larsen, Anne Eriksen, Carsten Munk, kjeld jensen, Kim Strøh, Trond Meiring og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Skal det ikke også være en "smart-telefon"?
Har De endnu ikke anskaffet dem en?
Nej, det er da bare for tosset.
Mobile Kort-automater i gader og streder.

...Og krig og forurening i Kongo.

Christian Nymark

I Afrika har du mobil betaling på gamle Nokia telefoner. Det er faktisk en ret vild kreativ udnyttelse af det de lige har..

Hele holdningen om det kontantløse samfund har eksisteret i snart 50 år, og har et helt andet perspektiv og formål.

Set i historisk perspektiv blev kontante betalingsmidler først afløst af lønkonti, derefter kom checkhæfter, og nu er det bankkortet til (ikke) alle. Og det er bankerne, der har den helt store fordel i dette.

Sagen er jo, at ingen banker kan tjene penge på, at betalingsmidlerne ligger i lommen eller under hovedpuden. Derfor har bankerne globalt arbejdet energisk på at få dispositionsret over så mange penge som muligt, som de har kunnet "arbejde med", når de ikke "var i brug".

Dette kan ses som en forholdsvis gratis arbejdskapital for bankerne. Og ved at gå over checkhæfter til betalingskort, er denne billige arbejdskapital nærmest blevet fuldstændig. Og netop i disse år, hvor bankerne giver (tager) negativ indlånsrenter, opfører bankerne sig som om, de simpelt hen har ret til at råde over borgernes penge.

Og denne ret vil de nu også have, at borgerne skal betale for. Men tænk lige over dette, for f.eks. mange pensionsselskaber lover ikke engang rente af det indbetalte beløb mere, men forventer kun at udbetale 80% af det indbetalte beløb som pension.

Så der er ganske god grund til for borgerne at sætte banksektoren skakmat. Det kunne f.eks. gøres ved at etablere eget borgerejet bank- og pensionsselskab som et kooperativt selskab, - eller måske lade brugsen gøre det. Dermed mister bankerne den indbetalte kapital, som de uden at spørge bankkunden, låner ud og tjener penge på, samtidig med at kunden betaler rente til banken for opbevaring af pengene..

Jens Illum, Morten Larsen, Carsten Mortensen, Allan Stampe Kristiansen, Jørn Andersen, Rolf Hansen, Ivan Breinholt Leth, Svend Elming, Nille Torsen, Helene Kristensen, Flemming Berger, Thomas Bindesbøll, Erik Jensen, Hanne Ribens, Jesper Nielsen, Michael Friis, Ib Christensen, Hans Larsen, Søren Roepstorff, Trond Meiring, Christian Nymark, Tor Brandt, Søren Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Bill Atkins, Egon Stich, Ebbe Overbye, Mauro Biagi og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

O fagre nye verden, hvor robotterne overtager alt det kedelige arbejde, som ikke er nogens hobby, og skabningens stolte herrer kan koncentrere sig om at opfinde og programmere nye avancerede computerspil til at fordrive tiden med

Hvis man kan gøre det til 'et must' for ejerene af græsplæner på størrelse med frimærker at anskaffe grønthøstere, fordi det ikke mere er til at opdrive hånddrevne græsslåmaskiner, når de små fabrikanter af sådanne forældede industriprodukter er udkonkurreret fra markedet, og alternativet til at investere i grønthøsterne er at vedligeholde plænen med en neglesaks - se så!

Vision, Mission og Værdier og NPM på samlebånd. Det kører derudaf for mangemilliardæren og 'filantropen' Mark Zuckerberg og hans innovative venner og forretningsforbindelser i den globale finanssektor.

Jørn Andersen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

India – Crime of the Century – Financial Genocide By Peter Koenig
http://www.informationclearinghouse.info/46274.htm

"On 8 November [2016], Narendra Modi, the Indian Prime Minister, brutally declared all 500 (US$ 7) and 1,000 rupee-notes invalid, unless exchanged or deposited in a bank or post office account until 31 December 2016. After this date, all unexchanged ‘old’ money is invalid – lost. Barely half of Indians have bank accounts."
...
"On 9 November, none of the country’s ATM machines were functioning. Withdrawing money was possible only from banks. Queues behind bank counters were endless – lasting hours and in some cases days. Often times, once at the teller, the bank was out of cash. Imagine the millions, perhaps billions of labor hours – production time and wages – lost – lost mostly by the poor.

The banned bank notes constitute about 85% in value of all cash in circulation. India is a cash society. About 97% of all transactions are carried out in cash. Only slightly more than half the Indian population has bank accounts; and only about half of them have been used in the last three months. Credit or debit cards are extremely scarce – basically limited to the ‘creditworthy’ elite.

In rural areas, where most of the poor live, banks are scarce or none existent. The poor and poorest of the poor, again – as usual – are those who suffer most. Hundreds of thousands of them have lost almost all they have and will be unable to fend for their families, buying food and medication."

Flemming Berger, Søren Roepstorff, Trond Meiring og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Det kontantløse samfund kræver en Statsbank (som eksv. Girobank) som samtidig kan være kontaktpunkt for borgernes mellemværender med de offentlige myndigheder (noget de private banker gerne vil have sig frabedt). Kreditkort og mobipay har den fordel at alle pengestrømme i samfundet kortlægges. Tiggere og hjemløse kan så have adgang til en vis mængde dag til dag-indsættelser hvis de deltager i resocialiseringsprogrammer.

Søren Kristensen

Har du dankort, så kan du få.
Man har du penge, så må du gå.

Per Torbensen, Allan Stampe Kristiansen, Peter Knap, Flemming Berger, kjeld jensen, Gert Romme, Peter Wulff og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Og disse ideer kommer fra folk der gerne vil have vi frygter terror handlinger og, for tiden, Rusland.

Hvis de virkelig mener vi har grund til frygt, hvad er så fornuften i at gøre alt betaling elektronisk. Alle æggene i samme kurv har aldrig været sund fornuft.

Egon Stich, Carsten Mortensen, Allan Stampe Kristiansen, Helene Kristensen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

hvis samfundet bliver kontantløs,så må samfundet overtage banker og Finans firmaer,da de vil få en magt der vil ligne diktatur,hvor mennesker og politikere ikke har noget at sige.

Egon Stich, Tue Romanow, Flemming Berger og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

I Danmark kan man nu betale "Hus Forbi" med mobilepay. Det er blot vigtigt, at du har sælgerens rigtige "Hus Forbi" number. Ellers kan betalingen tilfalde en anden.
Jeg har set flere tiggere med mobiletelefon. En der spillede mens han tiggede. Synte omrindeligt det var lidt underligt at have råd til telefon mens man tigger. Men nok bare udviklingen. Nogle tigger virkelig at nød, nogle som "job", nogle tigger for social kontakt. Flere sikker en kombination.

Per Torbensen, Bill Atkins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Også "hjemløse" har netværk som plejes gennem væresteder, folkekøkkener osv. herunder via SMS og lign.
Når jeg skriver hjemløse i citationstegn er det, fordi en del hjemløse er det der kaldes funktionelle hjemløse. De har en bolig, men kan ikke udholde at være der i længere tid ad gangen og søger tilbage til netværket på gaden, mister så måske boligen igen osv.

Det kontantløse samfund er et ønskesamfund for banker. Med hensyn til ældre, hjemløse, småhandlende, fattige osv., så er staten, bankerne, "det hårdt arbejdende folk" osv. totalt ligeglade med disse grupper.

Lise Lotte Rahbek, Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen, Helene Kristensen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, kjeld jensen, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Søren Roepstorff og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Selvfølgelig bør vi have en statsbank til transaktioner. Men hvordan får jeg betalt E. får bajere og fisk i skuret uden kontanter ?

Jørn Andersen, kjeld jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

uha. for bajere, naturligvis

Lars Bo Jensen

Alle danskere er i forvejen tvunget til at have en Nemkonto i en bank. Uanset om man får kontanthjælp, pension, børnepenge eller skal have overskydende skat tilbage, er man tvunget til at have en Nemkonto. Og den konto er bankerne nu begyndt at opkræve gebyr for.

Lise Lotte Rahbek, kjeld jensen, Søren Roepstorff, Kim Houmøller og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

Det er en illusion at tro et pengeløst samfund kan fjerne sort arbejde. Folk skal nok finde andre afregnings-måder. Fantasien har aldrig manglet på dette område......
Det minder om LA´s argument om, at fjernelse af topskatten skulle forhindre brug af skattely.
Min bare.......

Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen, Carsten Mortensen, Allan Stampe Kristiansen, Svend Elming, Flemming S. Andersen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

I Ukraine havde man efter 1991 ingen penge men kuponer. Bytteøkonomien havde kronede dage. Uden den og Koloni haverne var folk døde af sult. Når Danske bank igen volder problemer, har vi alle problemer, når der bliver lukket for vore konti.

Carsten Mortensen, Allan Stampe Kristiansen, Per Torbensen, Flemming S. Andersen, Søren Roepstorff og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Det liberale dogme om blindt at optimerer alt, for at spare penge og øge indtjeningen, kan sagtens fører os allesammen til det pengeløses samfunds velsignelser. Og hvorfor ikke...?

Det pengeløse samfund vil gøre magthaverne mere magtfulde, de rige rigere, medens de fattige bliver fattigere og de svage svagere. Alt bliver således en simpel opgradering af den liberale verdensorden.

Omlægningen skal bare sælges som et optimeret, nyt og moderne pengesystem, og lad os kalde det "NemPenge", så glider det problemlæst direkte ned i flertallets gabende blå fuglenæb. Inden længe vil alle se, at omlægningen er en simpel nødvendighed for at følge med udviklingen(læs: det evige liberale kapløb mod intetheden).

Skulle nogen argumentere imod, er det jo kun fordi de er forstokkede romantikere, der klamrer sig til fortiden og en forældet teknologi. Dem får vi hurtigt latterligtgjorte.

Lise Lotte Rahbek, kjeld jensen, Søren Roepstorff og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Erik Jensen, hvis det er Staten der ejer pengestrømssystemet så er det vel Staten der bliver rigere - og som kan recirkulere pengene igen?

Det er muligt at sort penge og tilgodehavebeviser vil blomstre i et kontantløst samfund, men det vil ikke være muligt at hvidvaske dem, og dermed få dem ind i pengestrømmen. Og overforbrug i forhold til indtægt er noget skattevæsenet allerede i dag har folk der kan vurdere.

Flemming S. Andersen

Danske kroner nyder betydelig tillid.
Bare ikke fra den danske stat, som desuden heller ikke har tillid til kvaliteten af egne love og regler.

Der for søger man at skabe et kontantløst registreringssamfund, hvor alle former, selv de mindste, for transaktioner kan registreres og beskattes.
Selvfølgelig er man stadig ligeglade om indkomsten skulle fosse ud i den anden ende til GS i skattely e.l., for så har man jo systemet på plads, til bare at skrue på skruen.

Kan du mærke det klemmer??

Bill Atkins: Erik Jensen, hvis det er Staten der ejer pengestrømssystemet så er det vel Staten der bliver rigere - og som kan recirkulere pengene igen?

Det er vel lige meget, for det er nemlig ikke staten der ejer pengestrømssystemet. Det bliver det heller ikke i en liberal verden!

Erik Jensen
Det er ikke utænkeligt at et kolaps mere i bankverdenen vil ende med at Staten overtager og adskiller almindelig bankvirksomhed fra spekulationsvirksomhed. Staten har ikke flere redningsmuligheder. I øjeblikket modtager bankverdenen i EU 600 mia. kr i understøttelse hver måned ...og det samme beløb i USA. Trump har talt om at genindføre Glass-Steagall-princippet.

Det gigantiske opkøbsprogram på 1100 mia. euro, [8500 mia. kr] som Den Europæiske Centralbank (ECB) har kørt siden starten af året, virker efter hensigten, da det blandt andet har givet flere mindre virksomheder adgang til finansiering.

Det er underligt så hurtigt folk genvinder troen på at den monstervulkan, af et finansielt system vil lever på, er stabil. I øjeblikket sidder privatkapitalister og regner på hvornår de har realkapital og beskyttelse nok til at det kan betale sig at udløse faldlemmen.

Det må være noget med menneskenes uvilje til at se katastroferisikoen i øjnene.

Thomas Petersen, kjeld jensen, Trond Meiring og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Trump har lige nu taget det første skridt til et opgør med den finansielle monstervulkan:

Trump beordrer tilbagerulning af Obamas finansreform
3. februar 2017 kl. 21:03
https://www.information.dk/telegram/2017/02/trump-beordrer-tilbagerulnin...

Det er tid at holde sig for ørene !

Trumps investeringsrådgiver Gary Cohn Goldman Sachs siger, at det kun vil være det første skridt for den nye regering, der også planlægger ændringer i Financial Stability Oversight Council, en institution, der blev indført efter krisen for at kunne gennemføre en kontrolleret nedlukning af store banker og andre finansinstitutioner, der er systemisk vigtige.

Måske skal finansiel stabilitet i det mindste foreslå hver 10. hæveautomat nationaliseret og overdraget til nationalbanken så befolkningen kan få sikkerhed for også at kunne hæve penge i den nære fremtid.

Morten Balling

Bare lige et tanke eksperiment før i kommer for godt igang:

Du står nede i supermarkedet med din skrigende unge fredag kl 17:50, træt og udkørt. Da du skal betale maden i kurven siger automaten den forkerte lyd. Der er en fejl på kortet. Du griber mobilos, og efter at have indtastet forskellige numre i 1 minut når du frem til beskeden om at kontakte banken mandag morgen. Hva så? Så lader du familien og dig selv sulte i et par dage i det teknologiske fremskridts tegn?!?

Hvor er plan B?

Hvad med de dage hvor systemet er nede, og man nu kan bruge kontanter?

Mon ikke der kommer et behov for en gangbar sølvmønt udenom systemet til den tid? Jeg har ikke tid, men idéen er hermed givet videre.

Allan Stampe Kristiansen, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Søren Roepstorff og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Mobipay har vel en mobipocket hvor du lige kan smide et par hundrede til hvis der ikke er netkontakt.

Morten Balling

@Michael

For nogle år siden var jeg i Amsterdam, og på hotellet rev magnetkortlæseren min magnetstrimmel i stykker ved ankomsten. Kortet virkede ikke længere, heller ikke i automater. Intet problem. Man ringer bare til banken herhjemme og får dem til at overføre penge til en bank, og så har man sit pas som ID. Den var gået i gamle dage, men nej. Ingen banker har længere kontanter i Holland, kun hæveautomater.

Hvad gør man så? Iflg. banken jeg ringede til bruger man sit andet kort. Jeg havde kun et kort. "Bare ærgerligt, hej hej", sagde banken. Udenrigsministeriet tog ikke engang telefonen, og ambassaden var kolde i nummi. Tro mig. Så er man rimeligt langt hjemmefra, og temmeligt fucked, Specielt når man har en 75 år gammel motorcykel med, som man gerne vil have med hjem.

Oplevelsen lærte mig, at der ikke skal så pokkers meget til før man er temmeligt afskåret fra civilisationen. Med risiko for at lyde lidt prepper-paranoid, fatter jeg bjælde af at vi så blindt stoler på at nettet og elektriciteten helt sikkert er der i morgen når vi vågner. Der skal én kvik skoleelev med en LOIC ell. lign. til for at lave rav i den. For slet ikke at snakke om den dag vi havner i en reel cyberwar. Den dag vil jeg være ret glad for, at størstedelen af mit liv ligger bag mig.

Hans Larsen, Per Torbensen, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

"Alle danskere er i forvejen tvunget til at have en Nemkonto i en bank. Uanset om man får kontanthjælp, pension, børnepenge eller skal have overskydende skat tilbage, er man tvunget til at have en Nemkonto. Og den konto er bankerne nu begyndt at opkræve gebyr for."

Politikere har reelt tildelt banker retten til at opkræve skatter.
Er der ikke noget med, at udskrivning alene er forbeholdt folketinget, I henhold til Danmarks riges grundlov?
Men selvfølgelig, der er vel en grund til, at det hedder "Riges grundlov.