’CETA-aftalen viser, at man kan regne med Europa’

STRASBOURG – Demonstranter blokerer tidligt onsdag morgen indgangen til Europa-Parlamentet.

Med sig har de en overdimensioneret, oppustelig hest, og mange er iført malerdragter med blodrøde pletter og åndedragtsværn, der skal beskytte dem mod den forurening, de mener, Europa-Parlamentet er ved at lukke ind i unionen.

»Det er en trojansk hest, der lukkes ind i Europa,« siger Sergio Pedro, der er initiativtager til den portugisiske gren af bevægelsen mod CETA, den omfattende handelsaftale mellem EU og Canada, som Europa-Parlamentet onsdag skulle stemme om.

Demonstranterne frygter, at aftalen fastsætter alt for lempelige handelsvilkår på blandt andet miljøområdet. 

»Bare fordi Canada har et lønneblad på flaget, gør det dem ikke mere miljøvenlige. Mange amerikanske virksomheder har for længst etableret sig i Canada, og CETA-aftalen er også en invitation til dem. Vi har brug for fair handel – ikke fri handel,« siger Sergio Pedro.

Men med 408 stemmer for og 254 stemmer imod, vedtog et overbevisende flertal af europaparlamentartikerne i går den mest ambitiøse handelsaftale, EU nogensinde har indgået med et ikkeeuropæisk land. 

EU og Canada vil over de næste måneder afskaffe op imod 99 pct. af deres hidtidige indbyrdes handelsbarrierer. Aftalen træder dog kun midlertidigt i kraft, indtil samtlige EU’s 38 nationale og regionale parlamenter har ratificeret den.

DF: ’Det bedste redskab’

Alle danske europaparlamentarikere stemte for CETA – på nær Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU’s og Margrete Auken fra SF.

Margrete Auken forstår demonstranternes bekymringer. Hun ville ønske, at hun kunne stå inde for en handelsaftale med Canada, men fastslår, at så længe aftalen ikke stiller større krav til miljøet og sikrer bedre reguleringsmuligheder, er CETA en dårlig idé.

»Jeg er hverken protektionist eller antiglobalist – vi har brug for international handel under gode, kontrollerede vilkår. Men CETA-aftalen fokuserer kun på at deregulere handlen – hvis vi ikke råber op og kræver forbedringer på eksempelvis miljøområdet, så risikerer vi at suspendere vores stemme i parlamentet og undergrave den demokratiske kontrol,« siger Margrete Auken. 

Modsat mener lederen af Dansk Folkepartis EU-gruppe, Anders Vistisen, at der er brug for at åbne Europa mere op. Han kalder handelsaftaler for »det bedste freds- og udviklingsredskab, vi har til rådighed for at skabe større velstand også i udviklingslandene«.

»Det er lidt latterligt, at den her aftale kan være så kontroversiel,« siger Anders Vistisen.

Canada er ifølge Anders Vistisen det land i verden, der ligner Europa mest, når det kommer til miljøregulering, løn og arbejdsvilkår.

»Hvis vi vil handle med andre, så må vi acceptere, at de gør tingene på en anden måde. Vi bør sikre forbrugerinformation – men i sidste ende er det op til forbrugeren selv at vælge, om han vil købe de importerede produkter. Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan vi kan acceptere rumænske og bulgarske standarder, hvis vi ikke kan acceptere de canadiske.«

Næstformand i EU’s liberale ALDE-gruppe, Morten Løkkegaard (V), ser ligesom sin DF-kollega CETA som det første skridt i retning af endnu flere transnationale handelsaftaler. Han glæder sig over det signal, handelsaftalen sender i en tid, hvor protektionisme og nationalisme vinder frem både i Europa og i USA.  

»Aftalen er afgørende for EU’s fremtid. CETA-aftalen viser, man kan regne med Europa, at vi tror på handel på tværs af grænser, og at vi vil imødekomme de mange handelspartnere, som USA har vendt ryggen,« siger han med reference til stillehavsaftalen TPP, som Trump har skrinlagt, og NAFTA-aftalen mellem USA, Mexico og Canada, som står til at blive genforhandlet.

EU er på nuværende tidspunkt langt fremme i processen om en handelsaftale med Japan, ligesom andre store økonomier som Mexico og Indonesien står i kø.

Le Pen varsler opgør

Der hersker dog tvivl om, hvor megen vækst CETA i sidste ende tilfører EU. Ifølge Kommissionens egne beregninger vil CETA efter en fuld indfasning henover ti år løfte EU’s BNP med 0,03 pct. Andre beregninger viser i stedet et BNP-tab for EU på 0,49 pct, hvis man medtager, at der må forventes mindre handel internt imellem EU-landene, når handelen med Canada øges.

Med vedtagelsen vil EU og Canada nu afvikle eksisterende toldbarrierer og deregulere handlen med landbrugsprodukter betydeligt. Europæiske virksomheder kan byde ved offentlige indkøb i Canada, ligesom EU kan modtage bud på offentlige serviceydelser, dog med undtagelse af sundheds-, uddannelses- og andre sociale servicesektorer.

Da aftalen er en såkaldt blandet aftale, skal CETA nu godkendes i medlemslandenes nationale og regionale parlamenter, og som Information kunne beskrive i går tyder meget på, at handelsaftalen går en usikker fremtid i møde i særligt Østrig, Frankrig og Belgien. En ny måling fra det uafhængige Angus Reid Institute viser, at skepsissen over aftalen også vokser blandt canadierne.

Et af aftalens store stridsspørgsmål er indretningen af en overnational voldgiftsdomstol (ICS), hvor canadiske virksomheder og investorer kan sagsøge EU for tabt indtjening på grund af eksempelvis nye uforudsete afgifter og reguleringer.

Nej-fløjen ønsker blandt andet, at domstolen også kan modtage søgsmål fra borgere og ngo’er mod virksomheder, der misligeholder f.eks. miljøaftaler.

Kommissionen har indvilliget i at teste ICS-modellen ved EU’s højeste juridiske instans – EU-Domstolen – for at fastslå, om voldgiftsdomstolen er forenelig med europæisk lov.

ICS-domstolen er altså ét af de elementer, der først bliver en realitet, når de enkelte medlemslande har ratificeret den over 1500-sider lange handelsaftale. Processen kan tage et par år, og skulle et eller flere parlamenter afvise den, kan CETA blive fortid.

To franske præsidentkandidater, Marine Le Pen fra det højrenationale Front National og Yannick Jadot fra miljøpartiet Les Verts, tordnede begge mod CETA i Europa-Parlamentet i går.

»CETA er ikke andet end en skrue ned mod helvede. Den vil ødelægge hundredtusindvis af job over hele Europa. Parlamentet er mere interesseret i multinationale selskaber end i borgernes rettigheder. Det eneste, der kan berolige mig, er det franske præsidentvalg og muligheden for at vælge en præsident, der repræsenterer borgernes og ikke multinationale selskabers interesser,« sagde Le Pen og forsikrede, at det sidste ord endnu ikke er sagt med hende ved roret.

Hendes krav om en folkeafstemning bakkes op af flere franske socialdemokrater.

Rejsen til Strasbourg er støttet af Europa-Parlamentet.