Læsetid 4 min.

’CETA-aftalen viser, at man kan regne med Europa’

Demonstranter foran Europa-Parlamentet advarede onsdag om, at en trojansk hest er ved at blive lukket ind i Europa. Men det endte med den forventede godkendelse af den historiske CETA-handelsaftale mellem Canada og EU. Tilhængere som Morten Løkkegaard ser den som et modsvar til Trump og protektionismen
CETA er en »trojansk hest, der lukkes ind i Europa,« siger initiativtageren til den portugiske gren af bevægelsen mod den omfattende handelsaftale mellem EU og Canada, som Europa-Parlamentet stemte om onsdag.

CETA er en »trojansk hest, der lukkes ind i Europa,« siger initiativtageren til den portugiske gren af bevægelsen mod den omfattende handelsaftale mellem EU og Canada, som Europa-Parlamentet stemte om onsdag.

Jean-Francois Badias
16. februar 2017

STRASBOURG – Demonstranter blokerer tidligt onsdag morgen indgangen til Europa-Parlamentet.

Med sig har de en overdimensioneret, oppustelig hest, og mange er iført malerdragter med blodrøde pletter og åndedragtsværn, der skal beskytte dem mod den forurening, de mener, Europa-Parlamentet er ved at lukke ind i unionen.

»Det er en trojansk hest, der lukkes ind i Europa,« siger Sergio Pedro, der er initiativtager til den portugisiske gren af bevægelsen mod CETA, den omfattende handelsaftale mellem EU og Canada, som Europa-Parlamentet onsdag skulle stemme om.

Demonstranterne frygter, at aftalen fastsætter alt for lempelige handelsvilkår på blandt andet miljøområdet. 

»Bare fordi Canada har et lønneblad på flaget, gør det dem ikke mere miljøvenlige. Mange amerikanske virksomheder har for længst etableret sig i Canada, og CETA-aftalen er også en invitation til dem. Vi har brug for fair handel – ikke fri handel,« siger Sergio Pedro.

CETA-modstandere demonstrerer foran EU-parlamentet i Strasbourg.
Læs også

Men med 408 stemmer for og 254 stemmer imod, vedtog et overbevisende flertal af europaparlamentartikerne i går den mest ambitiøse handelsaftale, EU nogensinde har indgået med et ikkeeuropæisk land. 

EU og Canada vil over de næste måneder afskaffe op imod 99 pct. af deres hidtidige indbyrdes handelsbarrierer. Aftalen træder dog kun midlertidigt i kraft, indtil samtlige EU’s 38 nationale og regionale parlamenter har ratificeret den.

DF: ’Det bedste redskab’

Alle danske europaparlamentarikere stemte for CETA – på nær Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU’s og Margrete Auken fra SF.

Margrete Auken forstår demonstranternes bekymringer. Hun ville ønske, at hun kunne stå inde for en handelsaftale med Canada, men fastslår, at så længe aftalen ikke stiller større krav til miljøet og sikrer bedre reguleringsmuligheder, er CETA en dårlig idé.

»Jeg er hverken protektionist eller antiglobalist – vi har brug for international handel under gode, kontrollerede vilkår. Men CETA-aftalen fokuserer kun på at deregulere handlen – hvis vi ikke råber op og kræver forbedringer på eksempelvis miljøområdet, så risikerer vi at suspendere vores stemme i parlamentet og undergrave den demokratiske kontrol,« siger Margrete Auken. 

Modsat mener lederen af Dansk Folkepartis EU-gruppe, Anders Vistisen, at der er brug for at åbne Europa mere op. Han kalder handelsaftaler for »det bedste freds- og udviklingsredskab, vi har til rådighed for at skabe større velstand også i udviklingslandene«.

»Det er lidt latterligt, at den her aftale kan være så kontroversiel,« siger Anders Vistisen.

Canada er ifølge Anders Vistisen det land i verden, der ligner Europa mest, når det kommer til miljøregulering, løn og arbejdsvilkår.

»Hvis vi vil handle med andre, så må vi acceptere, at de gør tingene på en anden måde. Vi bør sikre forbrugerinformation – men i sidste ende er det op til forbrugeren selv at vælge, om han vil købe de importerede produkter. Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan vi kan acceptere rumænske og bulgarske standarder, hvis vi ikke kan acceptere de canadiske.«

Næstformand i EU’s liberale ALDE-gruppe, Morten Løkkegaard (V), ser ligesom sin DF-kollega CETA som det første skridt i retning af endnu flere transnationale handelsaftaler. Han glæder sig over det signal, handelsaftalen sender i en tid, hvor protektionisme og nationalisme vinder frem både i Europa og i USA.  

»Aftalen er afgørende for EU’s fremtid. CETA-aftalen viser, man kan regne med Europa, at vi tror på handel på tværs af grænser, og at vi vil imødekomme de mange handelspartnere, som USA har vendt ryggen,« siger han med reference til stillehavsaftalen TPP, som Trump har skrinlagt, og NAFTA-aftalen mellem USA, Mexico og Canada, som står til at blive genforhandlet.

EU er på nuværende tidspunkt langt fremme i processen om en handelsaftale med Japan, ligesom andre store økonomier som Mexico og Indonesien står i kø.

Le Pen varsler opgør

Der hersker dog tvivl om, hvor megen vækst CETA i sidste ende tilfører EU. Ifølge Kommissionens egne beregninger vil CETA efter en fuld indfasning henover ti år løfte EU’s BNP med 0,03 pct. Andre beregninger viser i stedet et BNP-tab for EU på 0,49 pct, hvis man medtager, at der må forventes mindre handel internt imellem EU-landene, når handelen med Canada øges.

Med vedtagelsen vil EU og Canada nu afvikle eksisterende toldbarrierer og deregulere handlen med landbrugsprodukter betydeligt. Europæiske virksomheder kan byde ved offentlige indkøb i Canada, ligesom EU kan modtage bud på offentlige serviceydelser, dog med undtagelse af sundheds-, uddannelses- og andre sociale servicesektorer.

Da aftalen er en såkaldt blandet aftale, skal CETA nu godkendes i medlemslandenes nationale og regionale parlamenter, og som Information kunne beskrive i går tyder meget på, at handelsaftalen går en usikker fremtid i møde i særligt Østrig, Frankrig og Belgien. En ny måling fra det uafhængige Angus Reid Institute viser, at skepsissen over aftalen også vokser blandt canadierne.

Et af aftalens store stridsspørgsmål er indretningen af en overnational voldgiftsdomstol (ICS), hvor canadiske virksomheder og investorer kan sagsøge EU for tabt indtjening på grund af eksempelvis nye uforudsete afgifter og reguleringer.

Nej-fløjen ønsker blandt andet, at domstolen også kan modtage søgsmål fra borgere og ngo’er mod virksomheder, der misligeholder f.eks. miljøaftaler.

Kommissionen har indvilliget i at teste ICS-modellen ved EU’s højeste juridiske instans – EU-Domstolen – for at fastslå, om voldgiftsdomstolen er forenelig med europæisk lov.

ICS-domstolen er altså ét af de elementer, der først bliver en realitet, når de enkelte medlemslande har ratificeret den over 1500-sider lange handelsaftale. Processen kan tage et par år, og skulle et eller flere parlamenter afvise den, kan CETA blive fortid.

To franske præsidentkandidater, Marine Le Pen fra det højrenationale Front National og Yannick Jadot fra miljøpartiet Les Verts, tordnede begge mod CETA i Europa-Parlamentet i går.

»CETA er ikke andet end en skrue ned mod helvede. Den vil ødelægge hundredtusindvis af job over hele Europa. Parlamentet er mere interesseret i multinationale selskaber end i borgernes rettigheder. Det eneste, der kan berolige mig, er det franske præsidentvalg og muligheden for at vælge en præsident, der repræsenterer borgernes og ikke multinationale selskabers interesser,« sagde Le Pen og forsikrede, at det sidste ord endnu ikke er sagt med hende ved roret.

Hendes krav om en folkeafstemning bakkes op af flere franske socialdemokrater.

Rejsen til Strasbourg er støttet af Europa-Parlamentet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Mathias Ertmar Mencke

Vi skal ikke afgøre CETA spørgsmålet ud fra prognosticeret BNP udvikling

Jeg er blevet totalt vaccineret mod disse prognoser ved EF afstemningen i 1972.
Tallene svirrede i luften - debattørerne kunne frit vælge prognoser fra alle hylder.

Så jeg endte med at tilslutte mig Informations højre forsideleder d. 2.oktober 1972, der sluttede med, at hele problemstillingen kunne destilleres ned til et spørgsmål, om man havde lyst til at være sammen eller ej - og det havde både Hans V. Bischoff og jeg.

Hans V. Bischoff skal ikke tages til indtægt for en handelsaftale med Canada; men jeg er stor tilhænger af CETA. Jeg under i høj grad canadierne at få adgang til EU's marked med 500 mio mennesker - og vi får selv adgang til det canadiske marked med 35 mio mennesker, hvilket selvfølgelig er fint nok; men ikke på nogen måde afgørende.

Lad os lige erindre, at Canada erklærede krig mod Tyskland d. 10. september 1939 -
og der er vel ingen, der tror på, at Nazi-Tyskland havde invaderet Canada - så den krigserklæring var ikke drevet af hensyn til egne sikkerhedsinteresser.

Og begivenheder som Dieppe Raid og Juno Beach betyder stadigvæk noget for mig.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

EU excellere i livsfarlige 'alternative fakta' eller kortsigtede økonomiske interesser, om man vil.

Her er et konkret eksempel på udfordringen, når konstant publiceret politisk og journalistisk løgn, om den såkalte ’frihandels’ og økonomisk væksts lyksaligheder, er blevet mainstream, så er en ny Donald Trump's løgne, udlagt som også værende en mainstream sandhed, virkelig vanskelige at udfordre, når man ikke er en pind bedre selv.

EU's CETA såkalte ’frihandel aftale’ mellem EU og Canada, er til stor skade for alle mennesker i verden, nu forstærket med canadisk tjæresand olieudvinding i EU og Canada samarbejde med Donald Trump.

Keystone XL pipeline and Dakota Access piplines er nu en EU skandale.

Så for en god orden skyld til politikere, samtlige universitetsuddannede på området og andre implicerede, vil jeg derfor lige præcisere, hvad sagen handler om.

'Kul, olie og gas afbrænding og investeringer der modarbejder omstilling, leder direkte til nød, sult og død.'

"Olie fra tjæresand udslipper 23 procent mere CO2"
Link: https://ing.dk/artikel/olie-fra-tjaeresand-udslipper-23-procent-mere-co2...

Benjamin Bach, Flemming Berger, kjeld jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thora Hvidtfeldt Rasmussen
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Nej - CETA-aftalen viser, at storkapitalen kan regne med EU - eller snarere, at den kan regne med EUs ledere.
Jeg spekulerer på, om Morten Løkkegaard overhovedet kender traktatens indhold? Kender de mennesker, der tillidsfuldt siger: "Ih - jeg går da ind for frihandel! Det er jo imod Trump ..." til den overstatslige domstol, hvor de multinationale formaer får lov til at udpege deres del af dommerne? Kender de til Stand Still og Skralde-aftaler, der skal forhindre, at vi nogensinde laver om på det, der er trumfet igennem - som om, historien er død?
Hvorfor er multinationale firmaers indflydelse på lovgivning nødvendig for handelen? Hvorfor skal vi traktatfæste os til at undgå ændringer i fremtiden?
Hvorfor forties det, at man har beregninger, der viser tab af arbejdspladser, såvel i EU som i Canada ved traktatens underskrivelse - mens alle fordele bygger på håbefuld tiltro til eftervirkninger?
Hvorfor læser vi ikke i dagspressen vurderinger af, om det her er suverænitetsafgivelse i grundlovens forstand?

Og hvorfor - det er det største spørgsmål - hvorfor tror vores politikere, at EU kan holde til endnu et ulighedsskabende tiltag - hvorfor tror de, at befolkningen vil stemme på dem, der gik ind for sådan en traktat, når de opdager, hvad der står i den?
Hvorfor er vore politikere ikke klar over, at EU er på nippet til at bryde sammen - og at sammenbruddet rykker nærmere, hver gang de presser et nyt ulighedsskabende forslag ned over befolkningerne?
Tror folk som Morten Løkkegaard virkelig, at det er begrundelse nok, at Canadas ledelse er mere sympatisk end Trump? Når nu vilkårene er, at CETA også åbner op for USAs multinationale firmaer, hvis de også arbejder i Canada - og det gør de ...
Det var jo dog disse firmaer, der var med til at bringe magten til Trump.
Og Torben Lindegaard - ja, Canada kom Europa til hjælp under anden verdenskrig. Russerne gjorde også, for resten - men er det et godt argument for at droppe demokratiets kontrol over miljø og handelsbetingelser?

Sidsel Jespersen, Flemming Berger, kjeld jensen, Torben K L Jensen, morten rosendahl larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Graae og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Larsen

Jeg havde fat i EU-oplysningen for at høre, hvornår vi kunne forvente at skulle til folkeafstemning om CETA. Min opfattelse var, at en blandet aftale i EU på sin vis implicit indebærer en suverænitetsafgivelse.

I det gode og udførlige svar (ros til EU-oplysningen!) blev der blandt andet henvist til dette dokument:

http://www.eu.dk/samling/20161/kommissionsforslag/KOM(2016)0470/spm/1/svar/1346001/1670336.pdf

Hvor Justitsministeriet vurderede at:

”en eventuel dansk tiltrædelse af det foreliggende udkast til CETA-aftalen (”EU-Canada Comprehensive Economic and Trade Agreement”) ikke vil indebære overladelse af beføjelser omfattet af grundlovens § 20 (suverænitetsafgivelse), idet ministeriet navnlig lægger vægt på, at afgørelser fra det internationale tvistløsningsorgan, der skal oprettes i medfør af aftalen, vil være rettet mod den danske stat som sådan og ikke vil have direkte virkning for borgere mv. her i landet.”

Jeg går derfor ud fra, at enhver borger, der måtte miste job eller på anden måde lide skade som følge af CETA kan hive den danske stat i retten - som det er skrevet er der jo ikke en direkte virkning for borgere, så derfor må eventuelle skader vel også skulle hæftes for at staten?

Det selvfølgelig uden agtelse for, at vi alle - i mine øjne da - udgør den danske stat, og derfor er enhver direkte virkning på staten en direkte virkning på os. Jeg har da en interesse i, at den danske stat ikke sagsøges for erstatninger, der kunne have gået til mere velfærd, bedre integration, bedre skoler etc. etc. - I ved alt det samtlige politikere naturligvis går ind for.

Hvis nogen erklærer krig mod den danske stat har jeg ikke tænkt mig at sætte fødderne op og fryde mig over, at det heldigvis ikke er mig det går ud over - jeg kan forstå på justitsministeriet, at jeg har misforstået noget.

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Thora Hvidtfeldt Rasmussen

"Canada kom Europa til hjælp under anden verdenskrig.
Russerne gjorde også, for resten -
men er det et godt argument for at droppe demokratiets kontrol over miljø og handelsbetingelser?"

Sovjetunionen og USA skulle sparkes ind i 2. Verdenskrig ved, at Hitler i 1941 henholdsvis invaderede og erklærede krig mod de 2 lande - Canada erklærede krig mod Tyskland 10. september 1939.

Ingen af delene er et argument for noget som helst; men begge dele betyder altså noget for mig.