Læsetid: 7 min.

CETA-handelsaftalen tester sammenholdet i Europa

EU’s evne til at tale med én stemme står på spil med den historisk store handelsaftale med Canada, CETA. Europa-Parlamentet ventes i dag at stemme ja, men aftalen vil i sin nuværende form blive afvist i de nationale parlamenter, advarer kritiske europæiske socialdemokrater
Modstanden mod CETA-aftalen er ikke kun at finde blandt de europæiske politikere. Der har været adskillige demonstrationer mod aftalen blandt andet foran EU’s hovedkvarter i Bruxelles i efteråret.

Modstanden mod CETA-aftalen er ikke kun at finde blandt de europæiske politikere. Der har været adskillige demonstrationer mod aftalen blandt andet foran EU’s hovedkvarter i Bruxelles i efteråret.

Depo Photos

15. februar 2017

STRASBOURG – Når Europas folkevalgte parlamentarikere i eftermiddag stemmer den historisk handelsaftale med Canada, CETA, igennem i Strasbourg, bliver det den foreløbige kulmination på et uskønt forløb.

Alt peger i retning af et flertal for den angiveligt største handelsaftale, EU nogensinde har indgået. Men selv om det har været en hård kamp for EU-Kommissionen at sikre sig Europa-Parlamentets ja, er det kun første lille skridt på vejen for CETA.

Derefter venter EU-landenes nationale forsamlinger, der alle skal ratificere aftalen. Bliver aftalen nedstemt i et parlament eller ved en national folkeafstemning, vil den falde til jorden.

Processen kan tage flere år, forudser Jens Ladefoged Mortensen, lektor i international politisk økonomi ved Københavns Universitet.

»Den bliver overstået relativt hurtigt i nogle medlemslande såsom Danmark. Men når det kommer til lande som Østrig og Frankrig, så går vi en uforudsigelig og intens tid i møde. Jeg forventer, at der kommer en debat, vi aldrig tidligere har set omkring frihandel – også herhjemme,« siger Jens Ladefoged Mortensen.

Det er EU’s troværdighed som samarbejdspartner og evne til at tale med én stemme, der er på spil.

Men allerede nu er der mobiliseret stor folkelige modstand i flere lande. Med årets valg i Holland, Frankrig og Tyskland, hvor EU-skeptiske og nationalpopulistiske partier spås stor fremgang, kan alle scenarier pludseligt udspille sig:

»Modstanden mod CETA er den nye koalition mellem globaliseringskritikerne, som vi længe har kendt fra venstrefløjen, koblet med de nationalistiske højrepopulister,« siger Jens Ladefoged Mortensen.

Med eftermiddagens ja træder CETA-aftalen delvist og midlertidigt i kraft inden for de nærmeste måneder. Det betyder i praksis, at 98 procent af alle toldbarrierer for industriprodukter mellem EU og Canada ophører, at handlen med landbrugsprodukter dereguleres betydeligt, og at der vil blive åbnet for, at europæiske virksomheder kan byde ved offentlige indkøb i Canada.

CETA bliver den første handelsaftale, der åbner EU’s indre marked for bud udefra på offentlige serviceydelser, dog med undtagelse af sundheds-, uddannelses- og andre sociale servicesektorer.

Den midlertidige ikrafttrædelse gælder, så længe ratificeringsprocessen står på.

Et uskønt forløb

EU-Kommissionen og den canadiske regering indledte forhandlingerne om det omfattende transatlantiske handelssamarbejde i 2009, men CETA-aftalen har indtil for nyligt levet en stille, nærmest anonym tilværelse.

Den bredere offentlighed lærte først aftalen at kende, da parlamentet i den belgiske delstat Vallonien i efteråret nægtede at give den belgiske regering mandat til underskrive den og fik aftalefristen udskudt.

Vallonien udtrykker bekymring over flere punkter i den 1.500 sider lange aftale, f.eks. på arbejdstager- og miljøområdet. En anden bekymring gik på udsigten til en overnational voldgiftdomstol, hvor canadiske investorer og virksomheder kan rejse erstatningssager mod EU, hvis de eksempelvis oplever formindsket indtjening pga. nye uforudsete afgifter eller reguleringer.

Efter langvarige forhandlinger imødekom Kommissionen vallonerne på en række punkter og indvilligede blandt andet i at lade EU’s højeste juridiske instans, EU-Domstolen, vurdere det juridiske grundlag ved voldgiftsdomstolen (ICS). Kommissionen tilkendegav samtidig, at de vil skabe klarhed over, hvad den nye domstol reelt indebærer.

Valloniens modstand kom i kølvandet på et uskønt forløb nogle måneder forinden, hvor EU-Kommissionen forsøgte at gennemføre aftalen som en ren EU-aftale uden om de nationale parlamenter.

Det medførte store protester fra særligt Tyskland, Frankrig og Østrig, hvorefter Kommissionen modstræbende måtte erklære, at CETA er en såkaldt ’blandet aftale’. Altså en aftale, der skal godkendes i alle EU’s 38 nationale og regionale parlamenter og i Ministerrådet.

Den 30. oktober sidste år blev den forsinkede CETA-aftale så officielt underskrevet. Med underskrivelsen fulgte 38 udtalelser, hvor næsten hvert enkelt EU-medlemsland påpegede mangler ved aftalen, de forlangte skulle opfyldes, hvis de skulle ratificere den. Bl.a. erklærede Bulgarien og Rumænien, at aftalen skal sikre nye canadiske visumregler for deres indbyggere, mens Belgien konstaterede, at »landet ikke har til hensigt at ratificere aftalen, hvis afsnittet om ICS-domstolen ikke ændres«.

Med eftermiddagens ja igangsættes ratificeringsprocessen officielt. I en pressemeddelelse fra december fastslår Kommissionen, »at det endnu er for tidligt at sige noget som helst konkret omkring ICS«.

Splittede europæiske socialdemokrater

»Det bliver en sorgens dag,« sukker den belgiske socialdemokrat Maria Arena, der er valgt ind i Europa-Parlamentet fra netop Vallonien.

Maria Arena vil gå imod partilinjen og sine danske kolleger i den socialdemokratiske gruppe S&D og stemme nej til aftalen i  dag.

»Det er vigtigt at forstå, at Vallonien ikke er imod EU eller imod frihandel. Canada er venner af Europa, og vi bør handle med dem, men jeg foretrækker at stemme for love og aftaler, der er udarbejdet og klar til vedtagelse. Lige nu beder Kommissionen os stemme om en aftale, vi endnu ikke kender fuldt ud. Aftalen har været syv år undervejs, så jeg vil hellere vente to måneder mere og så være fuldt bevidst om, hvad ICS indebærer,« siger Arena, der selv sidder i det internationale handelsudvalg, der har forhandlet om CETA-aftalen på tværs af de europæiske partigrupper.

Demonstration i Paris mod CETA op imod aftalens underskrivelse i oktober sidste år. Nu blæser de franske medlemmer af Europa-Parlamentets socialdemokratiske gruppe til fortsat kamp.
Læs også

Hun bakkes op af et andet socialdemokratisk medlem i det internationale handelsudvalg, østrigeren Karoline Graswander-Hainz, der også stemmer nej i dag:

»Den endelige model for ICS er ikke færdiggjort endnu, ligesom vi fortsat ikke ved, om en overnational ICS-domstol overhovedet er forenelig med EU’s lovgivning. Der venter vi stadig på EU-domstolens afgørelse,« siger hun.

Hun medgiver, at aftalen i dag er bedre end den oprindelig tekst, fra før Vallonien råbte op. Men hun efterlyser fortsat større fokus på miljø og flere kontrolinstrumenter i aftalen, der kan sikre åbenhed.

Netop Østrigs syn på CETA vil formentligt spille en nøglerolle i ratificeringsprocessen, hvor CETA-modstandere ifølge avisen Der Standard har indsamlet over 550.000 underskrifter.

I samme udvalg sidder otte andre socialdemokrater, og som Information kunne fortælle i sidste uge, er splittelsen i den socialdemokratiske gruppe S&D stor.

Reelt kan man tale om tre grupperinger, siger Arena om splittelsen: Hendes egen nej-gruppering. En gruppering af ældre parlamentarikere, der i sin tid initierede og indledningsvist accepterede handelsaftalen, hvorfor de i dag har svært ved at trække støtten tilbage. Og så en tredje gruppe, hvor de danske parlamentarikere hører til, der mere uforbeholdent støtter CETA og frihandelsaftaler generelt. 

Det er da også en temmelig tilfreds Christel Schaldemose (S), Information møder i parlamentet. Schaldemose ser CETA som et stort skridt i den rigtige retning i forhold til alle tidligere EU-handelsaftaler, selv om hun anerkender sine partikollegers bekymringer og erkender, at processen ikke altid har været lige køn.

»Selvfølgelig ville fuld klarhed over, hvad ICS-domstolen kommer til at betyde, være at foretrække – men jeg stoler på, at Kommissionen lever op til deres garantier og får indrettet voldgiftsdomstolen på en måde, der tilgodeser vores krav. Husk på; alternativet hedder ingen aftale med Canada og i en tid, hvor protektionismen er i højsædet, vil det være en meget dum idé. Hvis CETA falder, så vil det blive modtaget som endnu et søm i den ligkiste, nogle kalder et faldefærdigt EU. Og Europa har altså brug for successer –mere end nogensinde.«

I de øvrige partigrupper synes enigheden at være større. Her stemmer de borgerlige partigrupper for CETA, mens De Grønne og de EU-skeptiske partier på højre- og venstrefløjen overvejende stemmer nej.

Uforudsigelig ratificeringsproces

Lektor Jens Ladefoged Mortensen er ikke i tvivl om, at CETA går en uforudsigelig fremtid i møde.

»Ratificeringsprocessen i Østrig bliver et meget spændende og intenst forløb, hvor dommen over CETA i princippet allerede kan falde. Derudover er Frankrig et andet land, hvor jeg forventer processen bliver langstrakt,« siger han.

Foruden forårets stærkt omtalte præsidentvalg, er der til juni også valg til det franske parlament.

Aftalen kritiseres af både socialister og Marine Le Pens Front National, og netop nu forsøger grupperinger i det franske parlament at få CETA sendt til folkeafstemning.

»Hvis det sker, vil jeg vurdere, at alt kan ske. Det er et valgkampsår. Bølgerne går i forvejen højt, og Front National er en varmt fortaler for det, de kalder intelligent protektionisme, ligesom vi ser med Trump i USA,« siger Jens Ladefoged Mortensen.

Maria Arena og Karoline Graswander-Hainz er enige i, at intet er givet på forhånd, hvis EU-Kommissionen ikke imødekommer landenes krav.

»Det østrigske parlament vil uden tvivl modsætte sig aftalen i sin nuværende form – så alt afhænger af, om CETA bliver forbedret. Flere lande ønsker CETA ændret på forskellige områder – og der skal kun ét parlament til at modsætte sig aftalen, så den ikke kan træde i kraft,« siger Karoline Graswander-Hainz.

Mere positivt på CETA’s vegne er professor i europæisk integration og international politisk økonomi Peter Nedergaard fra Københavns Universitet.

Han mener, at de rystelser, USA’s præsident Trump allerede har sendt gennem det globale handelssystem, faktisk kan resultere i en mere gnidningsfri ratificering af CETA.

»Netop nu eksisterer der et politisk momentum og en velvijle til at indgå en handelsaftale med Canada. Trump har i virkeligheden placeret et ekstra pres på dem, der oprindeligt var tøvende over for CETA. Canada bliver lige nu set som ’det gode Nordamerika’ i forhold til USA. Derfor tror jeg, vi får en frihandelsaftale på trods af tvivl om indholdet,« siger professoren.

Troværdigheden på spil

Hvis ét nationalt- eller delstatsparlament ikke ratificerer aftalen, vil EU-Kommissionen formentligt gå meget langt for at imødekomme parlamentets forbehold og eventuelt justere handelsaftalen eller måske indgå et nationalt kompromis med det enkelte medlemsland. Kommissionen vil for alt i verden undgå et scenarie, hvor aftalen falder til jorden, mener Jens Ladefoged Mortensen.

»Det vil være en uhørt situation. Hvis CETA ikke går igennem, så er EU’s troværdighed som international handelspartner smadret. Og hvis Europa først bliver splittet og ikke længere har en samlet handelspolitisk platform, så vil landene – særligt os små – få sværere og sværere ved at få vores dagsordner igennem. Så bliver det alle mod alle.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Vi har ikke brug for "Investeringsdomstole" der skal sikre finansmonopolernes profitinteresser. Vi har tværtimod brug for at regulere hvad det er for noget bras vi producerer og forbruger!

Vi har ingen planet B.

CETA modstanden vokser, og du kan tage aktiv del i den ved at komme til demo den 23. marts 2017.

Bekæmp CETA og TTIP, og kæmp for at sætte en anden dagsorden, der sætter folkenes interesser i fokus.

Hvorfor skulle Europa dog tale med en stemme? Vi er da ikke et diktatur.
Spørgsmålet om EU'S fremtid er vel at vi hver især taler med vores egen stemme, og søger forståelse med andre.
Pengemagten taler kun for sig selv og har glemt os andre. Glæden ved at se et mindretal score kassen er til at overse.