Baggrund
Læsetid: 7 min.

’Eksperter forbliver vores bedste håb for, hvordan vi navigerer fremtiden’

Manglende tillid til eksperter og en afvisning af fakta til fordel for følelser som den vigtigste politiske ledestjerne er blevet døbt ’post-truth’ politik. Men fornuft og følelse er ikke hinandens modsætninger, siger en række iagttagere på global debataften
Brexittilhængere er samlet i London for at lægge pres på den britiske regering, der under Theresa Mays ledelse har sat gang i processen, der vil føre til udmeldelse af EU. Blandt eksperter er der selvransagelse – og de ønsker at blive bedre til også at tale til folks følelser, som det er lykkedes for højrefløjen. For fornuft og følelser er ikke hinandens modsætninger

Brexittilhængere er samlet i London for at lægge pres på den britiske regering, der under Theresa Mays ledelse har sat gang i processen, der vil føre til udmeldelse af EU. Blandt eksperter er der selvransagelse – og de ønsker at blive bedre til også at tale til folks følelser, som det er lykkedes for højrefløjen. For fornuft og følelser er ikke hinandens modsætninger

Pete Maclaine

Udland
11. februar 2017

LONDON - Det seneste år har været traumatiserende for vestlige liberale politikere og deres støtter med valget af Donald Trump til Det Hvide Hus, Brexit i Storbritannien og populistiske partiers fremmarch i de fleste europæiske lande.

Autoriteter er blevet kasseret af millioner af vælgere til fordel for lette løsninger og utrolige løfter.

Post-truth-æraen – en tid, hvor følelser overtrumfer fornuft – er den nye politiske virkelighed blevet døbt i et forsøg på at forklare, hvordan det, der ikke burde kunne ske, alligevel skete.

Men hvis liberale vestlige politikere igen skal appellere til masserne, må de stoppe med at se fornuft og følelse som modsætninger, siger flere iagttagere, der for nylig deltog i en Night of Ideas på London School of Economics (LSE).

»Jeg er uenig med definitionen af post-truth, fordi den antager, at vi på den ene side har følelser og mode og på den anden fornuft, sandhed og fakta, så alt, hvad der ikke er faktuelt, er en følelsesmæssig reaktion – som om man ikke kan have en følelsesmæssig reaktion til sandheden,« siger professor Mukulika Banerjee, der er socialantropolog på LSE.

Hun efterlyser i stedet stærkere følelser knyttet til liberal politik, for uden følelser vil det ikke lykkes at vinde de politiske slagsmål med populisterne, mener hun.

»Der er brug for et mod-narrativ. Der er brug for en følelsesmæssig tilknytning til en anden type identitet – en der er baseret på sandhed og faktabaserede argumenter. De liberale politikere har uddebatteret populisterne, men de har ikke formået at skabe en følelsesmæssig tilknytning til deres sag,« siger Banerjee i en debat om Post-truth politics.

Håber på et bedre liv

»Politiske følelser skabes ikke kun ved at appellere til vælgernes rationelle tankegang, men skabes ved at appellere til en følelse. Og de skal være stærke nok til, at man er parat til at gøre modstand imod argumenter, der er åbenlyst usande.«

Hun mener, at den yderste højrefløj har været langt bedre til at udnytte et behov i befolkningen for at tro på, at der rent faktisk eksisterer et beløb som de 350 mio. pund om ugen, de britiske Leave-fortalerne lovede landets sundhedsvæsen efter Brexit.

»Det giver vælgerne en chance for at håbe på et bedre liv igen, og derfor bider dette følelsesladede budskab sig fast. Jeg vil argumentere for, at den fakta- og bevisbaserede politik på samme måde bør have et følelsesmæssigt register at spille på, som kan fyre op under folk,« siger hun og spørger, hvorfor det er, at

»folk – når de rammes af økonomiske omvæltninger – rykker til højre frem for mod venstre«?

»Min pointe er, at enhver politisk idé, hvad end den er til højre eller venstre, har behov for noget at knytte sig til. Vi ved nu, at post-truth-politik associeres med følelser som had, vrede, krænkelse, en følelse af at være faldet bagud. Men hvilke følelser associeres med dens modsætning? Hvad er liberale følelser?« spørger Banerjee.

Følelserne er der

Professor Michael Bruter, ekspert i bl.a. politisk psykologi og adfærd, fra LSE, er langt hen ad vejen enig med sin kollega.

»Fornuft og følelser er ikke modsætninger. Det er ikke enten eller. På mange måder er de to sider af præcis den samme mønt, og jeg tror altid, at der har været følelser involveret, når folk har stemt,« siger han i en debat om ’Europæiske narrativer og identitet’ på samme Night of Ideas – et debatarrangement koordineret af Institute Français som for nyligt fandt sted på universiteter overalt i verden.

Bruter står bag en stor undersøgelse af vælgernes følelsesmæssige tilknytning til Europa og reaktion på Brexit, og han påpeger, at de meget voldsomme reaktioner på Brexit-afstemningen netop viser, at der er følelser knyttet til en faktabaseret, pro-europæisk politik og identitet.

»Hele Remain-kampagnen blev anført af folk, der påstod, at det var rationelt at stemme for Remain, og at Leave var den følelsesmæssige reaktion. Og det er ganske enkelt ikke tilfældet. Remain-lejren var lige så følelsesladet som Leave-lejren,« siger han og forklarer, at den måde han og hans kolleger har undersøgt vælgernes følelser på, var ved bl.a. stille dem spørgsmål, såsom hvorvidt de nogensinde har grædt som resultat af et valg.

»Normalt siger omkring 15 procent, at de har grædt mindst en gang i deres liv pga. et valg. Da vi spurgte efter Brexit, fandt vi, at 32 procent af briterne havde grædt eller været tæt på at græde. For unge mellem 18-24 år var tallet næsten 50 procent, og årsagen er, at de følte, at de var blevet frarøvet en del af deres identitet,« forklarer Bruter.

»De unge troede, at de var blevet født ind i denne enorme verden, og pludselig blev den verden indskrænket,« tilføjer han.

Polarisering

Efter Brexit-afstemningen er massevis af nye bevægelser skudt op i Storbritannien. Der er Scientists for EU, Manchester for EU, March for Europe, The New European og Project Remain for blot at nævne et par stykker.

Noget tyder derfor på, at de stærke følelser, Bruter har identificeret, netop har ført til det mod-narrativ og den modstand, som Banerjee efterlyser – i hvert fald i forhold til EU-spørgsmålet.

Imidlertid tyder ikke meget på, at de to sider lytter synderligt til hinanden, eller at fakta eller eksperter har fået lettere ved at trænge igennem til den del af befolkningen, der har afvist dem.

Ifølge Richard Bronk fra LSE, der har forsket i årsagen til mistilliden til eksperter, er dette delvist eksperternes egen skyld.

»Eksperter og især økonomer har i højere og højere grad tilladt deres specialviden at blive udtrykt i form af prognoser om en ukendt fremtid,« siger han og mener f.eks. at eksperterne på Remain-siden i Brexit-afstemningen skød sig selv i foden ved at give meget specifikke forudsigelser om konsekvenserne af Brexit for den enkelte.

»Ved at reducere deres ekspertise til en prognose nedvurderer de det arbejde, der ligger bag prognosen. En af de ting, som Bank of England og andre eksperter pointerede var, at hvis folk stemte for Brexit, ville vi næsten med sikkerhed få et skarpt fald i pundet, som ville føre til voksende inflation, som igen ville presse folks realindkomster.

Den del af prognosen er fuldstændig rigtig, men det er gået tabt i besættelsen af at sætte et tal på, hvor mange pund folk ville miste, hvis de stemte for Leave,« forklarer han og mener, at eksperterne selv er blevet ofre for »den sociale medietid og behovet for simple budskaber«.

Richard Bronk, som underviser og forsker i politisk økonomi, finder den manglende tillid til eksperter dybt foruroligende, fordi han ikke mener, at der kan ske fremskridt, hvis borgerne fastholder, at »vi ingenting ved om verden og derfor må forblive låst inde i et mareridt af modstridende perspektiver i en kamp om magten«.

»Eksperter – især dem der bruger forskellige modeller – forbliver vores bedste håb for, hvordan vi navigerer fremtiden. Men det kræver tillid til de involverede eksperter, og der er masser af grunde til at være bekymret i forhold til det i nutidens politik karakteriseret ved forsimplede narrativer og mediefragmentering,« siger Bronk, der bl.a. har udgivet bogen The Romantic Economist.

Mistillid til naboen

Michael Bruters forskning bekræfter stigningen i antallet af vælgere, der nærer negative følelser over for eksperter – og i voksende grad hinanden.

»Gennem lang tid har folk været ekstremt kritiske over for politikerne, men i stigende grad er de blevet kritiske over for akademikere, medierne – you name it. Der er en mistillid til enhver form for autoritet. Indtil nu har folk aldrig rigtig vendt sig imod hinanden, men denne gang (efter Brexit, red.) sagde 51 procent af dem, vi talte med, at de følte vrede over for dem, der havde stemt anderledes, og 46 procent udtrykte endda en form for afsky. Og det er nyt. Folk er ikke kun polariserede, men er blevet fjendtligt stillede over for hinanden,« fortæller han og tilføjer, at en anden undersøgelse viser en voldsom stigning både i Europa og USA i antallet, der siger, at ’tingene ikke kan blive værre’.

»Det er en meget bekymrende følelse i en demokratisk kontekst. Hvad end du kigger på Storbritannien, Frankrig eller USA har vi en vælgerbase, der – i deres holdning til Europa, over for politisk magt, overfor forandring – er mere og mere polariseret, mere og mere følelsesladet, mere og mere fjendtlig indstillet og mere og mere overbevist om, at det nu står så skidt til, at det ikke kan gøre mere skade at sprænge hele systemet i luften,« siger Michael Bruter.

For Mukulika Banerjee er der dog håb, når først en følelsesmæssig tilknytning er skabt.

»Før folk vil forsvare ’ikke-post-truth’ politik skal den følelse, som sender en kuldegysning ned langs ryggen, være til stede – der hvor du skaber en distance, sågar en modvilje, over for andre, men også kan erstatte det med noget positivt,« siger hun.

Michael Bruter nærer samme håb om, at de voldsomme følelser kan bruges positivt. Han påpeger, at folk generelt føler sig glade og opstemte, når de skal hen og stemme.

»Og den slags følelser kan være bemyndigende. Så når vi taler om ’hvad nu’, så er spørgsmålet om vi kan forsøge at finde en måde at tale til de bedre følelser, frem for de følelser, der skaber splittelse,« siger han.

Serie

Oprøret

Den vestlige verden befinder sig i en politisk krise. Da den nationale højrebølge voksede frem, prøvede mange at ignorere den og de politiske problemer, der gav den medvind. Derefter forsøgte mange at forstå den, ogde politiske mainstreampartier forsøgte at kopiere den. Men tilslutningenfortsatte med at vokse. Nu advarer selv eliten fra Davos til Danske Bank om den økonomiske og politiske krise, som har givet populisterne overtaget.

I år går Holland, Tyskland og Frankrig til valg. Hvordan ruster venstrefløjen og de gamle partier sig til den kommende test af populisternes styrke?

Information besøger i ny serie oprøret rundt om i Europa.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Børge Rahbech Jensen

Mange af dem, der kaldes eksperter, formidler også mere følelser end fakta. I hvert fald i Danmark er der en stigende tendens til, professorer gerne udtaler sig om noget, de ikke har forstand på, og økonomer bruger ord, de ikke forstår. Der er også en stigende tendens til, teorier og modeller tillægges større vægt end praktiske forhold i det omgivne samfund, og eksperter modsiger hinanden.

Endelig er demokrati netop ikke teknokrati, og forskning er sjældent entydig.

Kurt Nielsen, Anders Barfod, Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Trond Meiring, Morten Balling, Egon Stich og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Hvor bliver man egentlig uddannet til expert?
Hvorledes defineres en expert?
Og af hvem?
Er de påståede experter ikke i høj grad at sammenligne med præster i valgmenigheder?
Totalt ansvarsløse overfor menighederne.
Sorte - røde tal, kontra himmel - helvede?

Morten Balling

Så længe ekspert er en fri titel, vil den tiltrække alle mulige svindlere med et behov for ære og berømthed, og dermed vil ekspertens troværdighed være ikke-eksisterende i mange sammenhænge.

Endnu engang bærer medierne (jallo journalister!) en stor del af ansvaret. Det er supernemt at ringe til en ekspert, og citere vedkommende for alt muligt vås. Det er bare også samtidig dårlig journalistik.

Olav Bo Hessellund

Begrebet ekspert/ekspertise er at sammenligne med elastik i metermål. Selvom man er klog/dygtig på et område, kan man som regel finde andre, der er endnu klogere/dygtigere.

Olav Bo Hessellund,
... og uenige.

Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Post-truth politik?

Sandhed har sgu aldrig spillet en nævnværdig rolle i politik!
Kun opportunisme og succes med alle midler.

Philip B. Johnsen

"Det seneste år har været traumatiserende for vestlige liberale politikere og deres støtter"

Nu må det da snart høre op, fatter ingen, hvad der foregår?

Det er på tide, at befolkningen kalde en spade for en spade, når nu politikere og pressen har besluttet sig for, at de ikke vil sige noget fornuftigt.

Fakta er, at verden er i opløsning og det skyldes alene det faktum, at vores politikere og pressen opføre sig som små forkælede børn, der ikke får deres vilje og nu ligger de og vrider sig på gulvet og skriger:

GIV MIG SLIK NUUUUUU!!!!!

Fakta er, at politikere kan ikke beskrive en farbar vej, til løsning på udryddelse af global ekstrem fattigdom og den befolkningstilvækst, der følger i kølvandet på ekstrem fattigdom.

Politikere er de ansvarshavende, der skaber de menneskeskabte klimaforandringer, der har kurs mod en eskalering af problemerne, med øget såkaldt 'frihandel' og forbrugsdrevet økonomisk vækst på afbrænding af kul, olie og gas.

Politikere excellere i såkalte ’alternative fakta’, eller kortsigtede økonomiske interesser om man vil, de er som små børn, der burde bliver sat på plads og lære at have have respekt for voksne mennesker, der fortæller dem, hvad de skal, når de tager fejl.

Politikere og pressen skal tage stoppe skrigeriet nu og lytte til de voksne.

Fakta
"Drivhuseffekten er en populær betegnelse for atmosfærens evne til at holde igen på udstrålingen af energi fra jordoverfladen. Det er altså en isolerende effekt, som betyder, at Jordens temperatur ved overfladen er højere, end den ville være uden en atmosfære.

Drivhusgasser er gasser i atmosfæren, der bidrager til drivhuseffekten. Det er først og fremmest vanddamp og kuldioxid (CO2).

Stigningen af CO2 i atmosfæren er primært på grund af udledninger fra fossile brændstoffer."

Kilde: IPCC, DMI
Link: https://www.ipcc.ch/

Forbrugsdrevet økonomisk vækst er urentabelt, baseredet på den samlede bedste videnskabs verificerede data.

Link:
De menneskeskabte klimaforandringer og vores 80/20 energi udfordring.
Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

tik tak tik tak tik tak....

Løsningen:
Den nu afgåede FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon prøvede i 2011, at få lidt fornuft i foretagendet World Economic Forum i Davos om emnet, men desværre uden noget resultat, fornuften blev dengang fejet af bordet, det var en fejl, det bør der rettes op på.

"It is easy to mouth the words “sustainable development”, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life."

Så vågn dog op.

Jesper Frimann Ljungberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

We are utterly screwed.

Et stadigt stigende antal mennesker synes at opfinde eller abonnere på lige præcis de fortællinger og virkelighedsbilleder, der skal til for at minimere ubehaget ved at eksistere mest muligt. Er disse fortællinger og billeder i modstrid med objektive (videnskabelige) fakta, så undsiger man sidstnævnte, herunder eksperterne, i mindst det omfang, der skal til for at ophæve konflikten i hjernekassen. I ren og skær magelighed, i ren og skær ynkelig mangel på villighed til at bære eksistentielt ubehag i noget afgørende omfang, går der kindergarten i den: stadig flere såkaldt voksne er bare børn med magt. Se på folks stundesløse foretagsomhed, på alle deres materielle aktiviteter. Angsten for at gå glip af noget, angsten for at blive udstødt af 'gruppen', angsten for tomhed og ensomhed, angsten for forfald og død får folk - i alle samfundslag - til at sende sig selv rundt i manegen. Se på brovteriet, på behovet for at brande sig selv, for eksempel på de såkaldt sociale medier. Forstå at jo mere alt dette kendetegner et menneske, jo mindre mod er det givetvis besjælet af. I lyset af dette, kig da på verden, og fornem den monumentalt ynkelige forfatning, vores art befinder sig i. Vi er totalt chanceløse overfor os selv.

Philip B. Johnsen

Nu skal man ikke sammenblande de menneskeskabte klimaforandringer og vejret i dag eller i går, men det da morsomt og et glimerende eksempel på politikernes virkelighedsfjerne opførsel, at det eneste newyorker taler om denne weekend er, at torsdag var det tyve grader og sol, fredag var det sne og frost.

Om ikke andet er der da ekstremt vejr for alle pengene.

Når en så voldsom krise som Finanskrisen i 2008 kom helt bag på "eksperterne", er der vel ikke noget at sige til, at befolkningerne har mistet tillid til "autoriteterne". Det er så ikke særlig smart at folk i USA reagerer ved at stemme på Trump som vil fjerne finanssystemets polstring og dermed lægge grunden til den næste finanskrise.

Artiklen beskriver glimrende hvordan eliten fremturer med deres definition af virkeligheden, mens de med vanlig arrogance ser bort fra, at der er langt mere behov for selvransagelse end for selvpromovering. Det er virkelig patetisk, det der foregår.

Jesper Frimann Ljungberg

@Philip B. Johnsen

Hovedet på sømmet. Eksperterne er enige. Vi er i gang med seriøst at forsøge at udrydde os selv. Jorden skal nok overleve.. men potentielt vil milliarder af mennesker vil formodentlig dø en for tidlig død.
Problemet her i Danmark er jo at de eksperter vi sætter til at skriver de 'rapporter', som Politikerne bruger som rettesnor for hvor vores samfund skal hen.. alle har samme baggrund.
Lad os se på Velfærdskommisionen:

Torben M. Andersen, formand, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. (Økonom)
Stine Bosse, koncernchef, TrygVesta (Jurist)
Jørgen Elmeskov, vicedirektør, OECD (Økonom)
Bente Hyldahl Fogh, direktør, Praktiserende Lægers Organisation ( Cand Polit.)
Birgitte Hansen, direktør, Slotsholm A/S (Cand Polit)
Peter Højland, bestyrelsesformand, Transmedica A/S (Uddannet på Handelshøjskolen)
Jørn Henrik Petersen, professor, Center for Velfærdsstatsforskning (Økonom)
Nina Smith, professor, Handelshøjskolen i Århus (Økonom)
Jørgen Søndergaard, direktør, Socialforskningsinstituttet (Økonom).

Det er jo sådan lidt ja.. Økonomer stort set hele bundet, krydret med lidt andre typer af djøffer.
Og med alt respekt for Økonomer, så er deres job jo at beregne økonomiske konsekvenser af ting, ud fra mere eller mindre videnskabelige velfunderede modeller. (Der er rigtig mange fra den 'rigtige' videnskab, der ikke rigtig regner økonomi for en videnskab).
Så det er jo helt baglæns at bede økonomer komme op med noget. Det kan jo næsten kun gå galt, for de er IKKE IKKE IKKE IKKE eksperter på velfærd, sundhed, klima eller... det er der andre faggrupper der er.

Så... et af problemerne vi har i Danmark mht. eksperter, er at 'De rigtige' eksperters udtalelser/faglighed ikke kommer frem/bliver brugt. Eller så bliver det pakket ind, redigeret, forvansket således, at det passer ind i centraladministrationens kram.
Det var jo det vi f.eks. så med MRSA skandalen. Og det vi ser der sker med f.eks. Tibet sagen, hvor fagligheden fra politiet på gulvet var "Hey, det må vi da ikke". Eller så giver man en DJØF'er en masse økonomiske muskler, så han/hun kan modarbejde forskning/faglighed der ikke passer ind i en politisk agenda. ( Institut for Miljøvurdering ).

Og ofte vil politikerne føre nærmest krig mod en faggruppe. Det har vi set med lærerne, lægerne, pædagogerne. Og lige nu er det politiet, hvor man er igang med at udvande faget og fagligheden ved først at skære uddannelsen fra 3 til 2 år, sænke optagelses alderen og så ellers lave en kadet uddannelse på 6 måneder.
Hvis det ikke var så chokerende at magtanvendelses monopolet nu FULDT kan håndhæves af bevæbnede 18 årige, med 6 måneders uddannelse, ville det være til at grine af.
Det er måske lidt chokerende at Politiets egne organisationer ikke gør modstand.

Tja ja.. Politikerne har selv igen og igen aktivt forsøgt at kontrollere eksperter, og aktivt miskreditere dem når de ikke 'siger det rigtige'. Så det kan da ikke undre noget at vi er endt hvor vi er endt.

// Jesper

Philip B. Johnsen

Jeg vil bare tilføje Jesper Frimann, at politikere har det endelige ansvar for status quo.
Velfærdskommisionen er ikke blevet bedt om, at tænke selv, kommisionen arbejder inden for rammerne af neoliberalismen eller politikernes samarbejde med private virksomhedder for optimering af kapitalakkumulation, om du vil.

Neoliberalismen.
"Budgetter og revision disciplinerer os til at være ansvarlige dvs. holde os inden for rammerne, til at være rentable, til at skabe overskud til kapitalakkumulation.

Dem der falder igennem dette system af individuel risk mangement konsumtion dvs. de fattige arbejdsløse, afvigere eller kriminelle er selv uden om det. De har handlet uansvarligt.

De marginaliseres, ekskluderes og neutraliseres. At de er havnet i den situation er ikke markedets fejl ikke det politiske systems fejl, men deres egen fejl. Og den skal den centrale statsmagt nok tage sig af.

Den «frihed» som neoliberalismen prædiker er ikke nogen naturlig egenskab indbygget i os, som blot venter på at blive frigjort fra velfærdsstatens spændetrøje og «afhængighedskultur» for at blomstre og sikre individet maksimal velvære.

Den neoliberale frihed er individualistisk egoisme konstrueret via markedsmekanismernes disciplinering, via statsmagtens overvågning og kontrol, via reklamens magt. Det er frihed inden for ganske bestemte rammer, nemlig kapitalakkumulation."

Link: http://www.leksikon.org/art.php?n=1843

Resultatet er helt rigtigt globalt de menneskeskabte klimaforandringer sult og nød og det er politikere der sammensætter deres hold, politikere mangler, som sådan ikke kvalificeret ekspertviden, de vælger bare at opføre sig som børn, lader som om de ikke forstår, hvad der bliver resultatet af deres arbejde på sigt, når de selv er gået på pension.

Spørgsmålet er derfor 'hvorfor' vælger politikere ikke relevante eksperter til opgaverne i f.eks. velfærdskommisionen mf.
Fordi politikere vil genvælges og det nemmere at blive genvalgt på flere penge til de fleste borgere, end at forklare borgerne, at politikere i virkeligheden s....., hvor vi andre spiser, hvilket er uholdbart i længden.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Det er en tankevækkende artikel, Mette Rodgers har skrevet.
Det med at følelser sidestilles med fornuft i den politiske kamp.

Jeg læste engang om en amerikansk professor - Jay W. Forrester - der opfandt en teori om det samme fænomen. Som han benævnte: Counterintuitive Behavior of Social Systems.

Det er et spændende koncept, fordi det en vælger umiddelbart tror om en politisk situation kan være det modsatte. F.eks. om hvordan vi kontrollerer befolkningseksplosionen, som i 1971 førte til nogle modeller, der viste det modsatte af, hvad man troede var rigtigt.

Men det viste også, at fremtidsforskere den gang regnede forkert, ingen forudsagde, at ved blot at ændre prisen lidt på olie, så fik man en verdensomspændende krise.

Spændende, at nogen har taget emnet op igen til rationel og følelelsesmæssig behandling.

Morten Balling

@Hans Jørn

Det er altid vigtigt at huske på, at videnskaben og til dels filosofien, er ret ærlige om at deres nuværende teorier kun er deres bedste nuværende bud på at forklare virkeligheden. Det sker af og til at ny viden fører til ret omfattende omskrivninger, selv i naturvidenskab og sågar også matematik.

På det mere filosofiske plan: I og med at filosofien har haft overordentligt svært ved at forklare bevidstheden uden at inddrage religion, og i og med at videnskaben har skudt store huller i mange religioner, så vil jeg påstå at det tætteste vi kommer på en nutidig forklaring på begreber som følelser og fornuft, forgår i vores hjerner.

Neurovidenskaben har efterhånden ret godt styr på hjernens funktioner og opbygning, og det har ført til at man i bevidsthedsfilosofi er nået til en ret bred konsensus, om at bevidsthed er en illusion, et såkaldt epifænomen, altså et afledt fænomen. Afledt af de fysiske (kemiske) processer der sker i vores neuroner og synapser. Hvis det er sandt er begreberne fornuft og følelse formentlig også temmeligt luftige begreber, og måske kan de dermed reelt godt sidestilles.