Læsetid: 4 min.

EU’s CO2-kvoter er stadig gratis for tunge industrier

Europa-Parlamentet har vedtaget en begrænset opstramning af det lammede kvotesystem. Grønne ngo’er er skuffede, cement- og kemiindustri godt tilfredse. Sagen går videre til Ministerrådet
16. februar 2017

Markedets aktører reagerer med lynets hast, når der på den politiske scene træffes beslutninger med væsentlige økonomiske konsekvenser.

Kl. 12.40 i går vedtog Europa-Parlamentet en længe ventet opstramning af EU’s CO2-kvotesystem med det formål at reducere kvotemængden og dermed sikre en højere kvotepris og et incitament til grøn omstilling i EU’s industri- og energisektor.

I timen inden vedtagelsen lå prisen for én CO2-kvote ­– dvs. tilladelse til at udlede ét ton CO2 – på 5,19 euro på den europæiske kvotebørs, EEX. I minutterne efter vedtagelsen i parlamentet faldt prisen til 5,00 euro pr. ton CO2 og rettede sig derefter en anelse til 5,07.

Konklusion: Markedets aktører ser tilsyneladende ikke den vedtagne opstramning af kvotesystemet som noget, der i mærkbart omfang vil ændre situationen på det overforsynede marked med CO2-kvoter, som i næsten 10 år har været paralyseret og uden mærkbar indflydelse på erhvervslivets adfærd og investeringsmønstre. Ifølge fagfolk skal kvoteprisen op på 20-30 euro pr. ton, før det begynder at påvirke beslutningerne.

Gårsdagens vedtagelse med 379 stemmer mod 263 var en delvis udvanding af det forslag til opstramning, som Europa-Parlamentets miljøudvalg havde lagt frem til afstemning. Udvalget havde foreslået, at der fra 2021 hvert år udstedes 2,4 pct. færre CO2-kvoter for at stimulere en højere kvotepris og lavere CO2-udledning – i plenarsalen kunne der imidlertid kun samles flertal for en årlig reduktion på 2,2 pct.

Samtidig blev udvalgets forslag om ikke længere at uddele gratiskvoter til cementindustrien og andre brancher med store CO2-udledninger afvist. Her var det især den konservative gruppe, EPP, der satte hælene i og forhindrede et flertal.

Til gengæld var der flertal for at fastholde udvalgets forslag om at skrotte kvoter svarende til 800 mio. ton CO2, en del af det store kvoteoverskud på over to milliarder ton. Vedtaget blev også, at fra 2019 overføres 24 pct. af det aktuelle kvoteoverskud til en såkaldt markedsreserve, hvorfra kvoterne senere kan slippes løs igen, hvis der bliver for stor knaphed.

Bøjer sig for forurenere

Sammenlagt er den vedtagne opstramningspakke ikke noget, der imponerer sektorens aktører voldsomt.

Brancheorganisationen Dansk Energis beregninger peger på, at selv en realisering af Parlamentets forslag på kort sigt kun vil betyde en marginalt højere kvotepris. Derfor udelukker vicedirektør Anders Stouge ikke, at der må yderligere opstramning til, hvis kvoteoverskuddet skal reduceres nok til at bringe prisen tilstrækkeligt op.

»Det skaber håb om en tiltrængt opstramning af kvotemarkedet,« siger Anders Stouge med henvisning til, at sagen nu skal videre til EU’s miljøministre og – hvis de når til enighed – til efterfølgende forhandling mellem Parlamentet og Ministerrådet.

»Typisk er Parlamentet en kraft, der trækker i en grønnere og mere progressiv retning i forhandlingerne. Dagens afstemning er kun et skridt på vejen,« siger vicedirektøren i Dansk Energi.

Sam Van den plas, EU-klimamedarbejder ved miljøorganisationen WWF, siger, at europaparlamentarikerne »forpassede chancen for at redde EU’s klimatroværdighed og leve op til Paris-aftalen. Reformen af kvotesystemet er ikke nær nok til at sikre tilstrækkelige udledningsreduktioner fra Europas største CO2-forurenere«.

Organisationen Carbon Market Watch er skuffet over, at bl.a. EU’s cementindustri fortsat vil få kvoterne gratis, og at der derfor heller ikke vil blive indført en slags CO2-told for eksterne cementeksportører til EU.

»Ved at afvise en grænseafgift for cement og fortsætte med at uddele gratis forureningstilladelser taler beslutningstagerne tomme ord til sektoren og lader den fortsætte sin p.t. meget lidt bæredygtige kurs,« siger Agnes Brandt, EU-chef hos Carbon Market Watch.

Hun mener, at de hidtidige gratiskvoter til cementindustrien svarer til en regulær støtte på 65 mia. euro.

»Det er rystende, at Parlamentet valgte at bøje sig for de forurenende industriers interesser frem for at beskytte borgerne mod katastrofale klimaforringelser,« vurderer Wendel Trio, direktør for Climate Action Network Europe, en koalition af 130 grønne organisationer i Europa.

»Den foreslåede opstramning betyder, at CO2-markedet vil forblive ineffektivt mindst et årti endnu.«

Konkurrenceevne sikret

Omvendt hilser den europæiske cementindustris brancheorganisation, Cembureau, Parlamentets beslutning velkommen. Man er glad for, at cementindustriens konkurrenceevne kan opretholdes i og med, at forslaget om fremover at lade branchen betale for sine CO2-kvoter blev nedstemt.

Også den kemiske industris lobbyorganisation, Cefic, er godt tilfreds.

»Vi påskønner, at Parlamentet har forstået behovet for at sikre tilstrækkeligt med gratis udledningstilladelser – som de fleste andre brancher er vi oppe imod en hård global konkurrence, og modregningen af vore omkostninger til miljøforbedring gør det lettere for os at fastholde en produktion i Europa,« siger Marco Mensink, generaldirektør i Cefic, i en pressemeddelelse.

Parlamentets bud på en opstramning af kvotesystemet skal drøftes af EU’s miljøministre den 28. februar. Ministerrådet havde kort før jul miljøudvalgets oprindelige, nu modificerede forslag på bordet, men kunne ikke nå til enighed om at bakke det op. Bl.a. Polen og andre østlande talte klart imod opstramningerne.

»Hver medlemsstat bør have ret til at indføre sine egne, frivillige ordninger. Vi er imod ethvert indgreb, som vil tvinge medlemsstater til at øge prisen på udledninger,« lød meldingen fra Polens miljøminister, Jan Szyszko, ved den lejlighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu