Kommentar
Læsetid: 3 min.

Jeg er fanget i en forbrugsspiral, det ikke er til at komme ud af

Plastikfolien i min køkkenlåge har fået en revne. Rådet fra fagfolk? Skift køkkenet ud til en ny model. Det er jo næsten ti år gammelt
Udland
22. februar 2017

En sjælden barnlig trods er væltet op i mig. Som da jeg var barn og nægtede at spise gulerødderne på min tallerken. Denne gang er det dog ikke gulerødderne, der har svært ved at glide ned, men beskeden om, at hele mit køkken skal udskiftes, fordi en enkelt defekt låge ikke kan repareres.

Det er den udsatte køkkenlåge under håndvasken, den er gal med. Plastikfolien, der skal forestille ’hvid ask’ og som beklæder mdf-pladen, er revnet. Træt og trist ser den ud. 

Jeg har brugt mange timer på at undersøge, hvad man kan stille op med lågen, men jeg føler mig sat skakmat som forbruger: Man kan ikke sætte nyt folie på, for designet er udgået, og det kan i øvrigt ikke betale sig, får jeg at vide. Og selv om det kunne, findes der ingen, der udfører den slags arbejde mere.  

Man kan heller ikke købe en ny låge, for de laves ikke længere efter de mål.

Så jeg har selv forsøgt at lappe folien sammen med det uheldige resultat, at lågen nu både har en revne og er smurt ind i gult, størknet kontaktlim. 

Køkkenrådgiverne trækker bare på skuldrene. Køkkenet er jo næsten ti år gammelt. Skift det ud til en ny og smart model som alle andre, siger de nøgternt.  

Fanget i forbrugsspiralen

Jeg føler mig fanget i en forbrugsspiral, der ikke er til at komme ud af. Men jeg nægter at smide et ellers velfungerende køkken ud, fordi en enkelt komponent ikke længere fungerer.

Det er beskæmmende, at det er blevet normalt at kassere ting på forældelsens losseplads, fordi moden skifter, eller man ikke kan få repareret de mest simple ting.

Men det er ikke tilfældigt, at det er sådan. Siden 1920’erne har det været et kendt begreb i industridesign at konstruere produkter, så de ikke kan repareres igen. Det gælder eksempelvis it-produkter, der ikke kan skilles ad.

Eller forældelsen er indbygget, så vi tvinges til at købe nyt. Fra køkkenmaskiner til cykellygter, som bliver slidt op for hurtigt, fordi de er lavet med billige plastikkomponenter.

Eller der skabes en oplevet forældelse, som ses tydeligt inden for tøjbranchen, hvor garderoben helst bør udskiftes hver sæson. 

Det fungerer for virksomhederne, som kan sprøjte lavkvalitetsprodukter ud til forbrugerne i en uendelig strøm, og den kulturelle legitimitet til brug-og-smid-væk-kulturen understøttes fra politisk hold med vedvarende anmodninger til forbrugerne om at forbruge mere og mere.

Men for mange fungerer dette forbrugsparadigme ikke længere. Det opleves som uetisk og primitivt. Og det fungerer slet ikke for vores pressede miljø.

Svenskerne til kamp 

I Sverige er man gået den modsatte vej og kommer forbrugere som mig med deres gamle køkkener og andre defekte forbrugsgoder til undsætning. Fra i år har svenskerne kunnet trække udgifterne til arbejdslønnen fra i skat, når hårde hvidevarer bliver repareret derhjemme. Derudover har Riksdagen besluttet at halvere momsen på reparation af f.eks. cykler, sko og tøj.

Man håber på at kunne skabe et mere bevidst forbrug, men man har også indset, at det er nødvendigt politisk at stimulere markedet for at få genskabt en serviceindustri, der kan reparere produkterne. I tilgift håber man på at kunne øge beskæftigelsen.

Sverige er ikke det første land, der tænker i de baner. I 2015 blev der i Frankrig vedtaget en lov, som bl.a. kræver, at producenter anmærker deres produkter med oplysninger om, hvor længe reservedele vil være til rådighed.

Er det ikke også på tide, at vi herhjemme erkender, hvor usund og absurd vores forbrugskultur er, og overvejer politiske indgreb for at stimulere en reparationsøkonomi, så forbrugerne kan få udført simple reparationer af eksempelvis køkkenlåger. 

Min kamp fortsætter i hvert fald i mit hjem, hvor lågen får lov at leve sammen med resten af køkkenet, indtil jeg finder en bæredygtig løsning.

Signe D. Frese er miljøchef i COOP

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

john andy houbo Pedersen

Alt vores lort har indbygget forældelse. Det er fabrikere sådan.

John Christensen

Sy et gardin til erstatning for lågen under vasken (med mindre du har husdyr der går i skraldespanden!), og problemet er løst. Ellers gå til snedkeren, og få en specialfremstillet låge.

Anders Reinholdt, Kenneth Krabat, Anne-Marie Krogsbøll, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Morten S. Andersen og Gunhild Paabøl anbefalede denne kommentar
John Christensen

Forbrugskulturen er syg - lad os stoppe op NU.

Få alle køkkenlåger malet hos en autolakerer eller, hvis du har farvesans, et par af lågerne i forskellige farver.

Kenneth Krabat, Anne-Marie Krogsbøll, Alvin Jensen, Morten S. Andersen og jørgen djørup anbefalede denne kommentar

Mit køkken i mit tidligere hjem var fra 1981 - et kvalitets HTH køkken, der fungerede fint og så pænt ud, da jeg flyttede i 2007. Mit køkken i mit nuværende hjem er et Vordingborg køkken fra ca. 1970 og fungerer OK, det er dog ikke længere så kønt og lågerne er blevet lidt skæve.. Jeg overvejer derfor at spare op til at male det og sætte snydelister på, så det kan ligne et nyere køkken, samtidig med at lågerne skal rettes op. Nyt køkken bliver der ikke råd til - ikke, hvis der skal være til mad og husleje, og når jeg skal betale 500 kr. i ekstraskat hver gang jeg skal passe børnebørn på Sjælland.

David Zennaro, Kenneth Krabat, Anne-Marie Krogsbøll, Britt Kristensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Slib den gule lim ned og mal lågen - byg en ny eller sæt noget kreativt uden på, der evt kan bruges som knage eller andet. Der er mange muligheder, hvis man tænker kreativt. Men klart at tidens produktionsmetoder er komplet uholdbare ifht miljøbeskyttese og klart, at vi som forbrugere skal gøre oprør og i det omfang, vi overhovedet kan komme afsted med det, ganske enkelt bør udvise civil ulydighed og nægte at være forbrugskvæg. Når vi stemmer med pengepungen, bliver der lyttet.

Anne-Marie Krogsbøll og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jørgen Jørgensen

For mine Klienter her i Tyskland ( Flygtlinger, arbejdslöse etc) har jeg , siden jeg gik paa pension i 2006, genopbygget brugte kökkener . Uden kökken havde de ingen mulighed for at lave mad og kun en vandhane paa toilettet .
Jeg vil dermed bare sige dig at mange ville glaede sig overhovedet at eje et kökken, eller
anderledes udtrykt: absolut Luksusproblem!

Anne-Marie Krogsbøll, Alvin Jensen, Steffen Gliese og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

22/feb/2017
Hej Signe D. Frese
Jeg forstår udmærket din frustration :-) ...
Jeg bor selv i et rækkehus i en almen boligforening, og når en af de andre får udskiftet deres køkken-skabe, stilles alle de gamle køkken-skabe ud til senere afhentning og udsmidning - og så går jeg der og plukker f. eks. de helt eller næsten ubeskadigede skabs-låger og lægger dem i mit skur som reservedele.
Det sparer godt nok nogle penge, at have reserve-skabs-låger til rådighed :-) .
Venlig hilsen
Claus
PS: Det kaldtes i gamle dage for genbrug :-) ...

jørgen djørup, Randi Christiansen, Kenneth Krabat, Anne-Marie Krogsbøll, Alvin Jensen, Britt Kristensen, Steffen Gliese, Mette Poulsen, Christel Gruner-Olesen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mich Bruus Pedersen

Køkkenlåger med folie er et ret godt eksempel på et produkt med indbygget forældelse - i forhold til ægte finér (der kan gives ny lak/olie eller i grelle tilfælde sendes til omfinéring) - dog kunne der være hjælp at hente f. eks. hér: http://koekkenfornyelse.dk/laager/
(ikke et sted, jeg har nogen tilknytning til, eller har benyttet mig af)
Men ellers er der jo kommet adskillige gode forslag til at sabotere branchens idé om at købe nyt ved at udskifte en enkelt låge, male den eller lignende.
Desværre er det ikke alle produkter, hvor det er nemt at 'snyde' - med mindre man har en portion faglig viden og/eller fingersnilde.
Jeg har lige skiftet intern strømforsyning i en computerhøjttaler (den brummede), kondensator i kærestens symaskine (den blå røg slap ud - så ville den ikke køre længere) og magnetventil i vaskemaskinen.
Altsammen operationer, der ville have været så bekostelige at betale sig fra at få gjort, at man ville være på nippet til at købe nyt i stedet.

jørgen djørup, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Randi Christiansen, Kenneth Krabat, Anne-Marie Krogsbøll, Alvin Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese
Kenneth Krabat og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Credo kunne være, at man aldrig spørger en sælger til råds om reparation.

Der kan være så mange andre, man heller ikke skal spørge til råds om reparation og vedligeholde, så måske er det nemmere at spørge i de brancher, som har med ens problem at gøre. Eller søger på nettet efter "vedligehold af" eller "reparation af".

I MIN verden er gør-det-selv, på engelsk DIY (do it yourself), både en fornøjelse og en forbandelse - før det er gjort. Der er mange ting, som behøver vedligeholde, og tiden er knap, så man må enten konstant være efter tidevandet med kosten eller lære at acceptere et vist forfald. "Brugsspor" kaldte man det, før sælgere, ugebladsjournalister og mode- og reklamefolk fik så megen magt, som de har i dag.

NYT er sjældent bedre end det gamle. Dets fremmeste egenskab er oftest kun, at det er nyt. Træ frem for spånplade, tegl frem for presseplader, uld og bomuld frem for syntetisk, metal frem for plast, regelmæssigt og langsommere frem for hurtigere, lejlighedsvist, kortvarig stress af overblik frem for langvarig stress af manglende overblik. Kvaliteten ligger i holdbarhed, synlighed, reparerbarhed, grundighed, overskuelighed. Og ikke, som de hurtige brancher siger: Fordi det er smart og alle gør det.

jørgen djørup, Lise Lotte Rahbek og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Genbrug er bare sjovere - og så får miljøsvinene og vækstfanatikerne samtidig en stor fed fuckfinger