Læsetid: 7 min.

Det franske valg er Europas Stalingrad: Vinder Le Pen, kan EU gå i opløsning

Brexit og Trumps valgsejr har ’normaliseret’ højrepopulismen og øget risikoen for Marine Le Pen som fransk præsident, mener den britiske historiker Timothy Garton Ash. Det haster for centrum-venstre at finde bedre svar på tillidskrisen – og det starter med, at man begynder at lytte
Den britiske historiker Timothy Garton Ash har netop været på besøg i København for bl.a. at tale på Københavns Universitet og hos Carlsbergfondet. Han siger, at valget af Donald Trump i USA og briternes nej til EU ved Brexit-afstemningen har ’normaliseret det populistiske budskab’.

Den britiske historiker Timothy Garton Ash har netop været på besøg i København for bl.a. at tale på Københavns Universitet og hos Carlsbergfondet. Han siger, at valget af Donald Trump i USA og briternes nej til EU ved Brexit-afstemningen har ’normaliseret det populistiske budskab’.

Getty Images

24. februar 2017

»Alle mine franske venner siger til mig: ’Det er utænkeligt, at Marine Le Pen vinder præsidentvalget’. Jeg svarer: ’I mener, ligesom Trump og Brexit var utænkeligt?’«

Den britiske historiker Timothy Garton Ash, professor i europæiske studier ved Oxford University og forfatter til en række bøger om international politik, er med egne ord »ekstremt bekymret« over det, der sker i Europa.

Ash, på besøg i København for bl.a. at tale på Københavns Universitet og hos Carlsbergfondet, siger, at valget af Donald Trump i USA og briternes nej til EU ved Brexit-afstemningen har »normaliseret det populistiske budskab«.

Det betyder, at EU som projekt er blevet affortryllet.

»Ethvert politisk projekt behøver en myte, en særlig aura omkring sig. EU har haft denne aura af nødvendighed. Da man begyndte at lukke grænserne i Europa, var det et slag mod denne myte. Men Brexit var et meget voldsommere slag.«

’Normaliseringen’ af det populistiske budskab og affortryllelsen af EU er et stærkt kort for Marine Le Pen ved første runde af det franske præsidentvalg om to måneder.

Front Nationals præsidentkandidat har skudt sin kampagne i gang med løfter om at skrotte euroen og påstande om, at islamiske praksisser udgør en trussel mod Frankrig
Læs også

»Le Pen er formidabelt populær,« siger Timothy Garton Ash, der omtaler det franske valg som Europas Stalingrad – hvis Front Nationals formand bliver ny fransk præsident, kan det blive vendepunktet, der fører EU-projektet mod opløsning.

»Ungarn er allerede tabt. Det er chokerende, at EU ikke har gjort mere for at kritisere Viktor Orbán. Ungarn befinder sig nu et sted mellem illiberalt demokrati og autoritært diktatur, og min gode ven Jan-Werner Müller har stillet det interessante spørgsmål: Kan et diktatur være medlem af EU?«

»Men jeg er endnu mere chokeret over Polen – landet, hvor den sociale bevægelse Solidarnosc opstod, og hvor man indførte frie medier. Nu skrider ’orbaniseringen’ frem der,« siger Ash med henvisning til det polske styres indgreb mod medier og civilsamfund.

Eurokrisen gnaver

Til denne voksende kløft mellem nogle lande i øst og vestlige EU-lande kommer kløften mellem nord og syd.

»Den fundamentale krise i centrum af EU er ikke Brexit eller det, der sker mod øst. Det er eurozonens krise, som gnaver i EU’s indvolde. IMF har jo f.eks. ret i, at Grækenlands gæld ikke er bæredygtig. Det er Tyskland nødt til at erkende. Jeg er bekymret for, hvad der sker, hvis Tyskland og Frankrig ikke gør en større indsats for at hindre, at Sydeuropa bliver ved at humpe bagefter, år efter år.«

Timothy Garton Ash mener, at hvis Emmanuel Macron vinder præsidentvalget i Frankrig, og SPD’s Martin Schulz vinder i Tyskland, så er der håb om en stor politisk handel, hvor Frankrig lover at gennemføre reformer, og Tyskland lover at ændre syn på Grækenland.

Hvad Brexit angår, ser den britiske historiker »ekstremt hårde forhandlinger« forude.

ulemper, hvis de stemte for udmeldelse af EU. Regeringen agerer stadig efter det, nogle omtaler som Boris Johnsons kagedoktrin: ’You can have your cake and eat it too’ (på dansk: Man kan blæse og have mel i munden). Men i Bruxelles siger mange til briterne: I får ikke nogen aftale.«

Timothy Garton Ash anser det for mere sandsynligt, at der faktisk kommer en aftale.

»EU har en tradition for altid at ende med en aftale i 13. time. Jeg tror, det kommer til at omfatte en overgangsfase på to-fire år, hvor den endelige aftale endnu ikke er på plads. Og jeg tror, at de negative virkninger og smerten ved at melde sig ud vil blive tydelige i den periode.«

Det kan indebære, at man ender med ikke at gå hele vejen, det vil sige holder sig til en overgangsordning, måske via en ny britisk folkeafstemning, mener han.

Utilfredsheden er trebenet

Under alle kriserne i EU ligger den folkelige utilfredshed med udviklingen, som i mange af landene giver sig udslag i nationalisme og opbakning til højrepopulister, sådan som det også er tilfældet i USA.

»Vi er nødt til at forstå, at utilfredsheden hos dem, der stemte for Brexit og stemmer for Le Pen og andre populister, er trebenet: Økonomisk, social og kulturel.«

»Meget handler om arbejdspladser, om indkomst og om den sociale ulighed, som er tiltaget dramatisk i mange lande, mit eget inklusive, men også i Tyskland. Men det handler også om kultur og identitet. Det er den store, afgørende udfordring for centrum-venstre at forholde sig til alle tre ben.«

»Hvad økonomien angår må man indse, at arbejdet i klassisk forstand er ved at forsvinde, og at vi bevæger os ind i en verden, hvor der ikke vil være nær nok fuldtidsarbejdspladser til alle.«

Marine Le Pen på scenen til et valgmøde i Lyon. Selvom Front National-lederen står til at få flere stemmer end hovedudfordreren Emmanuel Macron, spår få hende en reel chance for at vinde præsidentposten, da den tabende konservative eller socialistiske kandidat opfordrer sine vælgere til at stemme på hendes modstander under valgets anden runde ifølge den såkaldte republikanske pagt. Men det kræver, at Le Pen ikke vinder valget i første runde.
Læs også

»Populisterne siger, at indvandrerne tager folks job, men tallene siger, at arbejdspladserne går til Kina og Indien eller til robotter. Vi står foran endnu et kvantespring i automatiseringen. Og derfor må der være et andet tilbud, som handler om omskoling, livslang læring, deling af arbejdet, måske basisindkomst samt større social og økonomisk omfordeling. Det er utroligt, at bankerne er sluppet af sted med at plyndre verdensøkonomien med store omkostninger for millioner af mennesker, men ikke desto mindre stadig bliver betalt tocifrede millionbeløb i pund.«

»Kulturelt er vi nødt til at prøve at opretholde en fællesskabsorienteret patriotisme frem for en etnisk nationalisme.«

»Når man så har en sådan pakke, må man søge at finde et sprog, der taler til disse vælgere. For det andet, som populisterne formår, er at undgå at lyde som politikere og i stedet at tale som almindelige mennesker. Det er en enorm udfordring for centrum-venstre at finde et enkelt, klart, folkeligt sprog, som også rummer en følelsesmæssig appel. For mig at se er det fuldstændig afgørende.«

– Når du siger centrum-venstre, mener du …

»… Labour i England, socialistpartiet i Frankrig, SPD i Tyskland, demokraterne i USA osv.«

– Men ser vi ikke socialdemokratier, der bevæger sig hen over midten mod højre og overtager nogle af populisternes dagsordenspunkter?

»Jo, i særdeleshed når det gælder immigration. Jeg er nødt til at sige, at vi har været for optimistiske omkring immigrationen. Tony Blair åbnede dørene, og 2,2 mio. øst- og centraleuropæere kom til Storbritannien på ti år. Det er virkelig mange mennesker. Så venstrefløjen må gentænke immigrationsspørgsmålet – det er afgørende, at det bliver en styret immigration. Folk skal opleve, at immigrationen er under vor kontrol.«

»Men jeg vil gerne understrege, at jeg ikke tror, centrum-venstre vinder sine vælgere tilbage ved at bevæge sig 20-30 procent i retning af, hvad højrefløjen siger i dette spørgsmål. Man er nødt til at præstere sin egen klare politik. Omvendt tror jeg heller ikke, man vinder stemmerne tilbage ved at forfalde til venstrefløjspopulisme. Labours nuværende leder Jeremy Corbyn har talt om venstrefløjs-populisme – for mig er populisme altid et negativt ord.«

– Hvad lægger du i begrebet?

»For det første omfatter det et nationalistisk budskab om, at verden er ude af kontrol og ikke kan håndteres via den internationale orden eller institutioner som EU. ’Lad os derfor komme tilbage til den gamle selvstyrende nationalstat’, hedder det – det mener jeg er en illusion. Selv demokratiske, selvstyrende nationalstater som Schweiz er jo stærkt afhængige af de større internationale strukturer af orden, inklusive EU.«

»For det andet taler populister på vegne af folket og hævder, at de får deres autoritet direkte fra folket. Donald Trump siger: ’Jeg er jeres stemme. Kun jeg ved, hvad folket tænker, kun jeg kan tale for folket, glem alle andre autoriteter, glem de uafhængige domstole, glem parlamentet, glem civilsamfundet, glem de uafhængige medier – jeg har fuldmagt på folkets vegne’, Det er jo, hvad Trump siger, men det er åbenlyst uforenligt med et oplyst, frisindet demokrati.«

Vi må lære at lytte

Ash har gjort opmærksom på, hvordan Trump afslørede sit eget oratoriske bedrag om folket, da han på et vælgermøde sagde, at det vigtigste for ham var at forene folket, »for de andre folk betyder ingenting« – med åbenbar adresse til muslimerne, mexicanerne, eliten, de homoseksuelle og andre, som altså ikke tilhører folket.

– Men det sprog synes at virke?

»Jo, men jeg ønsker ikke, at venstrefløjen går den vej. Vi har jo haft venstrefløjspopulister i historien – nogle mener, at Robespierre var sådan en,« siger Timothy Garton Ash med henvisning til den franske revolutionsleder i slutningen af 1700-tallet, der henrettede sine modstandere og selv endte i guillotinen.

– Når Donald Trump overfalder pressen på sit pressemøde, har du og jeg sympati med pressen og tænker, at præsidenten blamerer sig. Men hans vælgere jubler over, at han frygtløst står fast over for eliten?

»Og ’siger de ting, som ingen andre tør sige højt, og som jeg selv siger over en øl på værtshuset …’ Jovist.«

Timothy Garton Ash påpeger, at internettet og de sociale medier godt nok har givet alle mulighed for at komme til orde, men også via de mange platforme har skabt en masse ekkorum, hvor man kan isolere sig i hver sin virkelighed.

»Her kan Trump-vælgere lytte til andre Trump-vælgere og få de samme løgne gentaget igen og igen. Og omvendt på venstrefløjen.«

»For mig er den største udfordring for journalister og medier ikke at fremlægge fakta og beskrive de konkrete hændelser, men at gøre det på en måde, der når ind i de andre befolkningsgruppers ekkokammer.«

– Det er vel også en udfordring for personer som du selv?

»For Trumps vælgere vil jeg være den klassiske ekspert fra den venstreliberale elite, der dominerer mainstreammedierne – alt det, de afskyr. Jeg mener, at vi venstreliberale skribenter, kommentatorer og journalister har fejlet markant ved ikke at tage de livserfaringer, som globaliseringens og europæiseringens tabere oplever, seriøst. Det er vigtigt at være god til at tale, men det er lige så vigtigt at være god til at lytte. Der har vi en udfordring.«

Serie

Oprøret

Den vestlige verden befinder sig i en politisk krise. Da den nationale højrebølge voksede frem, prøvede mange at ignorere den og de politiske problemer, der gav den medvind. Derefter forsøgte mange at forstå den, ogde politiske mainstreampartier forsøgte at kopiere den. Men tilslutningenfortsatte med at vokse. Nu advarer selv eliten fra Davos til Danske Bank om den økonomiske og politiske krise, som har givet populisterne overtaget.

I år går Holland, Tyskland og Frankrig til valg. Hvordan ruster venstrefløjen og de gamle partier sig til den kommende test af populisternes styrke?

Information besøger i ny serie oprøret rundt om i Europa.

Seneste artikler

  • Populismen har på dødbringende vis udstillet kløfterne inden for venstrefløjen

    2. marts 2017
    Alt er sort og hvidt på den hollandske venstrefløj: Enten er du for indvandring og EU, eller også er du fascist og globaliseringsangst. Splittelsen rammer især socialdemokraterne, siger debattør René Cuperus om sit eget parti, der står til katastrofevalg 15. marts
  • Italienerne har al grund til indignation, men oprøret er uden fortrop

    23. februar 2017
    Italienerne har bedre grunde til at gøre op med tingenes tilstand end andre EU-borgere, men også sværere ved at organisere alternativer. Samtidig har de italienske partier længe været blandt populismens mest avancerede laboratorier, som efterlignes i andre lande
  • Venstrefløjen skal forføre folket

    23. februar 2017
    Der er intet galt i at være populist. Der er derimod noget galt i, at venstrefløjen politisk tonedøvt fortsætter med de gamle paroler og tankemønstre, der har sat den uden for indflydelse
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Weis
  • Espen Bøgh
  • Per Torbensen
  • Henrik Brøndum
  • Mihail Larsen
  • Flemming Berger
  • Torben K L Jensen
  • Carsten Munk
  • Henrik Leffers
  • Olaf Tehrani
Jan Weis, Espen Bøgh, Per Torbensen, Henrik Brøndum, Mihail Larsen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Carsten Munk, Henrik Leffers og Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Det er soleklart, at den græske gæld ikke er bæredygtig.

Grækerne burde erklære en statsbankerot, og så starte forfra udenfor Euro'en -
og for min skyld gerne udenfor EU.

Alan Strandbygaard

"Mere lighed og omfordeling."

Det glemte man vist at skrive ind i EU's medlemspapirer?

Havde man gjort det, så var vi ALDRIG nået til dette punkt.

Man skaber et organ, hvis hovedformål er at øge medlemsstaternes magt og økonomi. Men på hvis bekostninger? Befolkningernes egen.

Er det så svært at forstå, at ingen bryder sig om et nyt adelsvælde?

Mads Kjærgård, Torben K L Jensen, Egon Stich, Per Torbensen, Flemming Berger, Tor Brandt, Mogens Holme, Flemming S. Andersen, Henrik Nielsen, Nils Frier og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

De menneskeskabte klimaforandringer ændre vores verden.
Borgerne i demokratiske lande, er ikke repræsenteret af politikerne i dag, det skyldes ikke mangel på viden, men mangel på politisk vilje.
Politikerene er ved, at afskaffe demokrati og retsstat indefra, politikeres foretrukne afledningen, fra de frygtelige konsekvenser fakta repræsentere, er en had kultur.

Apartheid politikere, er ikke født onde, de er opdraget til had, hvor magt er vigtigere end alt, det er målet der helliger midlet, magt for alt i verden.

Nu er det vigtigt, ikke selv at falde i den klassiske fremmedfjendske 'VI er folket' grøft.
Husk på at.
Ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.
Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen er derfor, at politikere og traditionelle vækst økonomer generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

@Alan Helt enig. Men nationalstaterne kan foretage denne omfordeling. Selvfølgelig er der grænseoverskridende problemer, der kræver fælles løsninger, men meget kunne klares indenfor de enkelte landes grænser. I alle tilfælde så meget, at vi alle kan se forbedringer og en lysere fremtid for vore børn. Problemerne i Syd er langt større end i nord og EU har med Junckers investeringsplan gjort noget for at få vækst i disse lande, men den egentlige omfordeling tilhører nationalstaterne. Jeg har meget svært ved at forstå, at det såkaldt liberale Danmark diskuterer skattelettelser såvel indenfor boligområdet, som for indkomstskatten, når vi ved, at den såkaldte trickledown effekt ikke er en naturlov, og meget tyder på at den pt ikke har den ønskede virkning.
Mærkeligt at økonomerne som repræsenterer en såkaldt ikke eksakt videnskab mange gange er så træge i det, og sværger til nogle modeller der en gang virkede. Der er noget der siger mig, at økonomer skal have hjælp fra andre i samfundet for at se trends i tide således at modellerne tilpasses løbende. Vi måler på nøgletal og dette er også fint, men der opstår i vort hurtigt forandrende verden hele tiden trends som ikke ses hurtigt nok i nøgletallene. Se blot murens fald indførelsen af euro'en, der skulle tæmme tysklands økonomi og det arabiske forår som kom bag på alle. Og senest har vi set meningsmålinger, som har været misvisende. Modellerne er gode så længe samfundet udvikler sig stabilt og roligt, men det gør det ikke altid.
Spørg en økonom om hvornår den næste finanskrise kommer og deres øjne bliver flakkende og i svage øjeblikke må de indrømme, at de ikke ved det. Der må være nogle udover spåkoner og mirakelmagere der kan spotte disse trends.
Oprør kommer altid som en overraskelse, som den liden tue, der vælter det store læs.
Omfordeling som mange mener vi har alt for meget af er næsten umuligt at acceptere for de som har så rigeligt i forvejen. Det er naturstridigt for dem frivilligt at acceptere en omfordeling. Derfor har vi brug for politikere der tænker radikalt og omfavner hele samfundet. Selvfølgelig skal vi have elite og forskelle. For megen ulighed vil dog på et tidspunkt kræve en justering i et demokrati, hvor nogle ser deres tilværelse gå i stå. Gå i stå ikke fordi de ikke gør en indsats, men fordi markedskræfterne virker således, at værditilvæksten ikke sker bredt i samfundet men er koncentreret på delsegmenter i samfundet. Modellen virker vil nogle sige, mens andre siger at den skal suppleres med en overbygning der kunne være omfordeling her og nu for at gøre samfundet mere robust. Senere kunne omfordelingen afløses af en ny dynamisk model der er mere bæredygtig.

- Ingen ville have kunnet forvente, at Silvio Berlusconi skulle optræde som en Italiensk tragedie i Italien, og genvælges flere gange.

- Ingen havde vel forventet at Viktor Orbán i 2010 skulle blive premierminister i et land, der mere end noget andet er afhængig i EU-midler.

- Ingen heller havde vel forventet, at Tjekkiet, Poland og Slovakiet, der alle har EU at takke for deres aktuelle situation, skulle vende verden ryggen, og vælge en racistisk, populistisk og nationalistisk politik.

- Ingen havde nok heller forventet, at Storbritannien med mangeårig rabat på EU-medlemskab og med EU til at finansiere deres forældede transportkorridorer skulle vælge Brixit.

- Og på samme måde havde vel ingen ventet, at en psykisk syg person skulle kunne blive præsident i USA.

- Eller at Filippinerne, der igen og gen er blevet hjulpet af verdenssamfundet, skulle vælge en psykopat som præsident.

- Og netop nu ser det heldigvis ikke ud som om, at svindel-sigtede, Marine Le Pen, skulle have nogen stor mulighed for at blive Frankrigs mægtigste magt-person. Men der findes altså svagt uddannede borgere i alle samfund. Og populister har skræmt svagt tænkende borgere så meget, at mange, - 70 år efter II. verdenskrigs galskab og blodbad, nu ønsker en stærk mand eller kvinde, der kan fratage dem ansvaret for sig selv.

Og efter ovennævnte tilfælde, er der vel ingen der i fuld alvor, kan mene, at Marine Le Pen ikke har mulighed for at blive Frankrigs næste præsident.

jens peter hansen

Hvis EU falder fra hinanden så kan DF og EL jo falde hinanden om halsen og sorg bliver til glæde vendt. Det yderste højre og det yderste venstre har altid kunnet godt sammen når det drejer sig om at få det rådne borgerlige demokrati til at falde sammen.

Charlotte Svensgaard

jeg vil oprigtig talt nærmest blive forbløffet hvis Le Pen ikke vinder. Ikke på grund af EU eller økonomi, men på grund af de meget voldsomme optøjer Frankrig har oplevet det seneste stykke tid blandt unge med muslimsk baggrund i kombination med den heftige immigration af ulovlige indvandrere.
Jeg tror at den "almindelige" franskmand har fået nok.

Egon Stich, Finn Thøgersen, Per Torbensen, Flemming S. Andersen og Lars Hansen anbefalede denne kommentar

Jeg er lidt træt af at høre om, at højrepopulismens fremmarch er venstrefløjens ansvar. Det er altså ikke venstrefløjen, der har opfundet hverken den teknologiske udvikling eller globaliseringen, som i parantes bemærket har været til stor gavn for flertallet af klodens befolkning. At "gøre USA stort igen" ændrer ikke på, at Kina allerede har overhalet USA som det største marked for nye biler.

Michael Kongstad Nielsen

Hvad har det valg med Stalingrad at gøre?

Jens Falkenberg, Christel Gruner-Olesen, Bill Atkins og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

@Charlotte Svensgård og ikke at forglemme de mange terrorangreb udført af personer med tilknytning til IS. Sammen med den illegale immigration fra Nordafrika, som du nævner, er det i sandhed en giftig cocktail, der er blevet serveret op til det franske valg.

"Hvad har det valg med Stalingrad at gøre?"

Michael, historikeren sammenligner vist den aktuelle udvikling med dengang den tyske, nazistiske krigsmaskine løb ind i et alvorligt nederlag ved Stalingrad.

René Arestrup

'For Trumps vælgere vil jeg være den klassiske ekspert fra den venstreliberale elite, der dominerer mainstreammedierne'
Ja, for de forstår dybest set ikke professorens verden, ligesom han ikke forstår deres. Der er tale om et kultur-clash og en afgrundsdyb forståelseskløft mellem 'folket' og eliten. Når professoren taler om 'mine franske venner' kan jeg ikke lade være med at spekulere på hvilken omgangskreds den arbejdsløse bygningsarbejder fra Bradford har - der er næppe mange franske intellektuelle imellem, men nok andre arbejdsløse og måske også de polske og pakistanske naboer, han efter al sandsynlighed kun har perifer kontakt med. Og når professoren rejser Europa tyndt for at holde forelæsninger for elitens nye aspiranter, mødes vores bygningsarbejder formentlig med sine 'mates' på den lokale pub for at drukne livets sørgelige realiteter og lukke damp ud. Og mens bygningsarbejderen er kronisk bekymret over, hvordan han skal få enderne til at mødes for sig selv og sin familie, hengiver professoren sig til nye interessante betragtninger over den politiske udvikling i Europa - og verden. Måske er der endda en afhandling undervejs - en af den slags, der kan befæste hans position - og hans professorat - ved Oxford University. Han og hans kone er i hvert fald faldet godt til i den pittoreske embedsbolig i den landlige udkant af Oxford, mens bygningsarbejderen forgæves forsøger at overbevise sin sagsbehandler om at der er en direkte sammenhæng mellem det fugtige indeklima i den lille to-værelses lejlighed og datterens kroniske bronkitis.
Men bortset fra ovenstående, har Timothy Garton Ash naturligvis fuldstændig ret.

Jens Falkenberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Martin Kristensen, Flemming Berger, Trond Meiring, Morten Pedersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Sammenligningen med Stalingrad er malplaceret og usmagelig. Uanset hvad vil det franske valg forhåbentlig ikke resultere i, at 1 million mennesker omkommer under ufattelige lidelser.

Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Jonathan Smith, Charlotte Svensgaard, Flemming S. Andersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

René Arestrup

Forståelsen af problemets opståen og løsningen for arbejderklassen, er precist problemet og løsningen er simpel.

Skatteunddragere (røveri).
Det handler om udhulning af skattebetalt velfærd, der understøtte sammenhængskraften i et samfund, der er afhængigt af bl.a. skoler og sygehuse.
Det er ikke andet end simpelt røveri.

"200 mennesker forvalter med deres respektive firmaer omkring 47 billioner dollar svarende til 60 procent af verdens samlede BNP."
Link: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2017/02/taler-saa-kapitalis...

Demokratisk valgte politikere.
Politikere kunne stoppe det i dag 24. februar 2017.
Politikerene er ved, at afskaffe demokrati og retsstat indefra, politikeres foretrukne afledningen, fra de frygtelige konsekvenser fakta repræsentere, er en had kultur.
Apartheid politikere, er ikke født onde, de er opdraget til had, hvor magt er vigtigere end alt, det er målet der helliger midlet, magt for alt i verden.

Michael Kongstad Nielsen

Ok Steen, så lad os gætte:'
Underteksten er: "Vinder Le Pen, kan EU gå i opløsning"

Altså:
1) Le Pen er Nazityskland og EU er Sovjetunionen. Eller
2) Le Pen er Sovjetunionen og EU er Nazityskland

Værs'go og spis. Sikke dog en kvalificeret historiker.

Jens Falkenberg, Finn Thøgersen, Jonathan Smith og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

"»For Trumps vælgere vil jeg være den klassiske ekspert fra den venstreliberale elite, der dominerer mainstreammedierne – alt det, de afskyr. Jeg mener, at vi venstreliberale skribenter, kommentatorer og journalister har fejlet markant ved ikke at tage de livserfaringer, som globaliseringens og europæiseringens tabere oplever, seriøst. Det er vigtigt at være god til at tale, men det er lige så vigtigt at være god til at lytte. Der har vi en udfordring.«"

Og her begår dette illusionerede menneske så en performativ kontradiktion.
Det er ufatteligt så meget beton eliterne har i deres hoveder.
De har nogle bestemte fantasier og tænker i bestemte figurer - og intet af dette kan ændres.
Dette er en mand af i går - han har bare ikke selv opdaget det endnu.

Søren Ferling

@ René Arestrup

"Ja, for de forstår dybest set ikke professorens verden, ligesom han ikke forstår deres. Der er tale om et kultur-clash og en afgrundsdyb forståelseskløft mellem ’folket’ og eliten."

Du kan lige tro at vi forstår professoren og resten af eliten. De er såre banale og almindelige mennesker. Det særlige ved dem er kun i deres egne hoveder, hvor de har fået det for sig at deres ganske banale kamp om ressourcerne er af en særlig fin art og at de dermed har ret til at skaffe sig selv goder på andres bekostning - ikke mindst ved at søge at legitimere den globalistiske slavegørelse af det meste af menneskeheden.

Hvilken menneskelig elendighed...

Egon Stich, Per Torbensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Stalingrad betød begyndelsen på enden af det nazistiske tusindårsrige. Sammenligningen er rimelig nok.

René Arestrup

@Torben K L Jensen
Sammenligningen - hvis den altså går på EU - er helt ude i hampen! Det er den form for hysterisk argumentation, der forvrider og korrumperer enhver saglig debat. Men det er måske også hensigten?

Ole Frank, Christel Gruner-Olesen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Michael Kongstad Nielsen

Du kan være 100% sikker på, at Timothy Garton Ash anvender Nazi-Tyskland som billede på EU. Det var en meget sammenligning i 1972.

Torben K L Jensen

Alle militære historikere er enige om at Stalingrad var "The turning point" og altså chancen for en sejr for Nazi-tyskland vendte. Det var også vigtigt for opbakningen til modstandskampen i alle de besatte lande feks i Danmark. I Europa var det begyndelsen på et systemskifte fra diktaturer til demokratier.
I EU er det begyndelsen på enden af neo-liberal markedstænkning til demokratisk styring af markedet.

Touhami Bennour

Charlotte Svensgaard
Hvor meget kender du om Frankrig? ved du at 90 % af motor veje i Frankrig er bygget af algeriske arbejdere, jeg siger ikke indvandrere fordi det er sket før WW2, og dengang var Algeriet en del af Frankrig. ja det var Frankrig. Så simpel er det ikke i politik. Det er at vide om le pen (fader) bærer nag om tabet af Algeriet?

Mads Kjærgård

Hvis EU havde udviklet sig i en social retning og ikke en neoliberal finanspagt retning, så var der nok ingen risiko. Men det hele har udviklet sig præcis som EF modstanderne forudsagde. Bortset fra det så ville El Alamein en meget blodig affære, så det ville være præcis lige så usmageligt. Men man kan håbe på, at det bliver EU´s endeligt, for EU har da ikke bragt andet en elendighed.