Læsetid: 8 min.

Et globalt Storbritannien får det svært

Det ’globale Storbritannien’, som premierminister Theresa May ønsker at skabe, vil få store problemer med at erstatte det tab af handel, der bliver resultatet af at erstatte medlemskab af det indre marked med en frihandelsaftale, siger flere eksperter. En aftale med USA og andre lande vil langt fra opveje tabene
Den britiske premierminister Theresa May har en drøm om et globalt Storbritannien, der indgår egne aftaler. Men det vil blive svært og omkostningsfuldt, siger eksperter.

Den britiske premierminister Theresa May har en drøm om et globalt Storbritannien, der indgår egne aftaler. Men det vil blive svært og omkostningsfuldt, siger eksperter.

Virginia Mayo

7. februar 2017

LONDON – Den britiske regering er ambitiøs. Den vil – med premierminister Theresa Mays ord – sikre, at »Brexit bliver en succes«. Og måden, succesen skal sikres på, er ved at gøre Storbritannien til dét, landet har »potentialet, talentet og ambitionen om at blive: en stor, global handelsnation«.

Liam Fox, den mangeårige Brexit-støtte, nu minister for international handel, går skridtet videre og kalder Brexit for »nøglen til britisk velstand«.

»Der er en stor verden at handle med, og det er vores intention at gøre præcis det. Vi bør gøre det med betydelig selvtillid,« skrev Fox for nylig i et indlæg i The Daily Telegraph, hvor han roste May for at have »udelukket fuldt medlemskab af EU’s toldunion«, der ville gøre det umuligt at forhandle egne aftaler med tredjelande.

»Vi har behov for maksimal frihed til at opnå dette,« tilføjede han.

Men på trods af, at USA’s præsident Trump har erklæret sig parat til at indgå en frihandelsaftale med Storbritannien, og selv om ministeriet allerede har haft uformelle samtaler om aftaler med 12 lande rundt om i verden, inklusive Kina, Indien, Australien, New Zealand og Saudi-Arabien, er mange iagttagere langt fra sikre på, at Brexit vil gøre Storbritannien mere velstående. Tværtimod.

»Hvorvidt Brexit vil blive en succes – især hvorvidt den består testen om åbenhed, og hvorvidt den kan gøre os rigere – afhænger først og fremmest af, hvor stor succes vi får med at bibeholde den adgang til EU’s markeder, som vi i øjeblikket har,« siger Andrew Tyrie, den konservative formand for Underhusets finanskomite, i en tale på King’s College London om »En succesfuld Brexit«.

Parlamentarikerne i det britiske Underhus stemte onsdag med et overvældende flertal på 498 mod 114 for at aktivere den såkaldte artikel 50 i Lissabon-traktaten, der starter de formelle udmeldelsesforhandlinger med Bruxelles
Læs også

Han påpeger, at en Brexit, hvor Storbritannien forlader EU uden en handelsaftale og i stedet handler efter WTO-regler – som bl.a. Liam Fox har været fortaler for – ikke kun kan beskrives som en »’hård’ Brexit, men som en ’frontalsammenstøds’-Brexit«.

»Forskellen mellem handel efter WTO-regler og handel på noget nær indre marked-vilkår er enorm både politisk og økonomisk. Det burde ikke være nødvendigt at sige, men det er det desværre,« siger han og tilføjer, at en handel på WTO-vilkår alene for den finansielle servicesektor vil »ramme landets BNP med 18-22 mia. pund om året svarende til omkring én procent af BNP«.

»Det tyder på, at gevinsten af det (handel på tæt på indre marked-vilkår, red.) alene for finanssektoren er tre gange den årlige værdi af TTIP,« siger han og tvivler alvorligt på, at det er muligt at »erstatte alt dette på 18 måneder med globale handelsaftaler«.

Nye aftaler ikke nok

Økonom Monique Ebell fra National Institute of Economic and Social Research i London er enig. Hun har siden Brexit-afstemningen skrevet en rapport om, hvad de økonomiske konsekvenser vil være ved at erstatte medlemskabet af EU’s indre marked med en frihandelsaftale, samt hvad der kan vindes ved at indgå nye handelsaftaler. I den konkluderer hun, at udmeldelse af det indre marked på længere sigt – dvs. efter fem til ti år – vil reducere den samlede britiske handel med 22 procent, hvis det erstattes af en frihandelsaftale, og med 30 procent hvis det forlader EU uden en aftale.

Det indre marked er nemlig – skriver hun i rapporten – langt mere effektivt i forhold til at fremme frihandel end nogen eksisterende frihandelsaftale.

»Hovedkonklusionen i rapporten er, at de frihandelsaftaler (FTA), der i øjeblikket eksisterer, ikke er særligt effektive i forhold til at generere handel i varer, og de er fuldstændig resultatløse på serviceområdet, så det vil blive svært at få meget ud af nye handelsaftaler, med mindre vi finder en måde at gøre dem langt mere effektive på,« siger Monique Ebell i et interview med Information.

Den tidligere britiske justitsminister og Brexit-tilhænger Michael Gove mener ikke, at opblomstringen af populistiske partier i andre europæiske lande er en konsekvens af Brexit.
Læs også

»Vi ved, at det indre marked er en succes i forhold til at mindske de ikke-toldmæssige barrierer såsom regulatoriske barrierer, men hvilken del af det indre marked, der gør det til en succes, og som vi må kopiere i en frihandelsaftale, kræver mere forskning. En aftale taget direkte fra hylden vil ikke være nok,« tilføjer forskeren.

At frihandelsaftaler ikke er særligt effektive i forhold til at fremme handel i serviceydelser er særligt problematisk for Storbritannien, fordi servicesektoren udgør 80 procent af landets økonomi.

»Omkring 40 procent af den britiske eksport er i serviceydelser, så det gør det endnu mere vigtigt at finde ud af, hvad der fungerer,« siger Ebell, som netop er gået i gang med et forskningsprojekt, hvor hun skal undersøge dette område.

Vil miste handel

Hun har endnu ikke nogen idé om, hvad hun vil finde ud af, for området er ikke undersøgt særlig godt endnu.

»De fleste økonomer er enige om, at fælles regler gør det lettere at handle, men vi er stadig ved at lære, hvilke regler der er vigtige at harmonisere, og hvilke der uden problemer kan fastsættes nationalt.«

Der er – særligt i de seneste uger – blevet talt meget om en fremtidig frihandelsaftale mellem Storbritannien og USA og dets 300 mio. indbyggere, såvel som med en lang række andre lande, der potentielt tæller mange flere forbrugere end de nuværende 500 mio. europæere.

Men Monique Ebells forskning viser, at det vil blive så godt som umuligt at erstatte tabet af handel med EU-landene med frihandelsaftaler rundt om i verden, netop fordi disse aftaler ikke er særlig effektive.

Ifølge hendes forskning vil den britiske handel med varer på længere sigt kun vokse med tre procent, hvis Storbritannien indgår frihandelsaftaler med alle de anglo-amerikanske lande (USA, Canada, Australien og New Zealand), mens der slet ikke vil finde en stigning sted for servicesektoren.

Læs også

Hvis det lykkes Storbritannien at indgå frihandelsaftaler med alle BRIIKS-lande (Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Kina og Sydafrika), vil det samlet set kun føre til en stigning i handlen på 3,2 procent.

Et globalt Storbritannien, der forlader det indre marked, vil derfor på sigt – ifølge Ebells udregninger – ende med at miste handel til en værdi af 95 mia. pund om året for varer og 92 mia. pund for serviceydelser, selv hvis det indgår en aftale med EU.

»Jeg siger ikke, at det er umuligt (at dække tabet gennem nye frihandelsaftaler, red.), men det vil være en udfordring selv med meget gode frihandelsaftaler. Og afstand spiller en rolle – både for handel i varer, men især for serviceydelser, fordi folk gerne vil mødes ansigt til ansigt,« siger hun.

Eksisterende aftaler

Trods Ebells forskning og andre lignende studier af faldet i samhandlen ved at forlade EU’s indre marked, insisterer Liam Fox og andre ministre i den britiske regering på, at verden er under forandring. EU’s andel af verdenshandlen er faldende, og derfor vil det i fremtiden være vigtigt at være fri til at indgå handelsaftaler med nye vækstmarkeder.

Men som Andrew Tyrie påpeger, så står Storbritannien som udgangspunkt i en vanskelig situation, hvis ikke landet – som det håber – automatisk kan overtage de omkring 40 frihandelsaftaler, som EU har indgået med tredjelande rundt om i verden.

»Storbritanniens første prioritet må være at sikre dets eksisterende grad af handelsåbenhed, som er resultatet af dets deltagelse i frihandelsaftaler forhandlet på plads af EU. Det ville være en frygtelig fejltagelse, hvis Storbritannien indgår en frihandelsaftale med New Zealand, men samtidig mister adgang til EU-Canada-handelsaftalen. Det ville næppe være en succes,« siger han og påpeger, at det også er vigtigt at overveje, hvor stram en migrationspolitik landet skal have, eftersom der vil være »en økonomisk pris« at betale, hvis regeringen fastholder sit mål om at reducere immigrationen til »titusinder« fra de nuværende hundrede tusinder om året.

Økonom Jonathan Portes fra organisationen The UK in a Changing Europe – der er medarrangør af arrangementet om »En succesfuld Brexit« – påpeger i en artikel, at »den Brexit-forårsagede reduktion i migration vil have næsten lige så stor en negativ indvirkning på de offentlige finanser som det Brexit-forårsagede fald i produktivitetsvækst – et årligt fald på seks mia. pund i de offentlige finanser i 2010 – og voksende«.

Portes – der er medforfatter på et dokument om, hvordan en succesfuld Brexit bør måles – påpeger, at de forskellige løfter afgivet under og efter folkeafstemningen ikke nødvendigvis peger i samme retning.

Briterne er nemlig af Theresa May blevet lovet et Storbritannien, som efter Brexit er »stærkere, mere fair, mere forenet og mere udadskuende end nogensinde før«. Og dette land vil både indføre restriktioner for EU-migrationen og være »en magnet for internationalt talent«.

Britisk handel efter Brexit

Hvis Storbritannien som ventet erstatter fuldt medlemskab af EU’s indre marked med en frihandelsaftale, vil tabet af handel blive markant, viser ny forskning:

Ændringer i den samlede britiske handel, hvis Storbritannien går fra ...

... indre marked-adgang til WTO-regler med EU:

  • Varer: -32 procent
  • Serviceydelser: -26 procent
  • Samlet: -30 procent

... indre marked-adgang til frihandelsaftale med EU:

  • Varer: -20 procent
  • Serviceydelser: -26 procent
  • Samlet: -22 procent

... WTO-regler til frihandelsaftale med BRIIKS*:

  • Varer: +3,2 procent
  • Serviceydelser: 0 procent
  • Samlet: 2,2 procent

... WTO-regler til frihandelsaftale med anglo-amerikanske lande**:

  • Varer: +3 procent
  • Serviceydelser: 0 procent
  • Samlet: 2,6 procent

* Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Kina og Sydafrika

** USA, Canada, New Zealand og Australien

Kilde: niesr.ac.uk

Lavere løn

Men hvad der er godt i forhold til at fremme frihandel, gør ikke nødvendigvis samfundet mere fair. Og en reduktion i migrationen gør næppe landet rigere eller bedre i stand til at tiltrække udenlandske investeringer.

»Jeg er primært involveret i immigration, og der har været en masse kontakt med forskellige sektorer på alle niveauer, og der bliver lyttet til, hvad forskellige sektorer har at sige. Men hvad der stadig mangler – også på det finansielle serviceområde – er en fornemmelse af, at det, regeringen rent faktisk vil, udgør en strategi, som vil levere på tværs af spektrummet for denne test,« siger Portes.

»Vi er der bestemt ikke endnu.«

Monique Ebell påpeger, at det fald i handlen med omverden, som hun forventer på længere sigt, måske ikke vil give sig udslag i et dramatisk fald i BNP, men at »faldet i forbruget og reallønnen vil være større«.

»Tabet af handel vil først og fremmest påvirke lønninger, ikke job, for Storbritannien har et meget fleksibelt arbejdsmarked,« siger hun.

Storbritanniens premierminister, Theresa May (tv.), spiller højt spil og truer EU med at forvandle Storbritannien til et skattely, hvis ikke EU er parat til at give briterne adgang til det indre marked.
Læs også

Selv om det er positivt, at Brexit sandsynligvis ikke vil føre til højere ledighed, er et fald i lønningerne i et land, der allerede ligger lavt sammenlignet med andre europæiske lande, sansynligvis ikke, hvad mange utilfredse Brexit-vælgere stemte for.

Det betyder, at det er ekstremt vigtigt for Theresa May – som igen og igen har understreget, at hendes regering vil skabe et samfund, der fungerer for alle – at modvirke faldet i handlen.

Ebell er glad for, at det ikke er hendes opgave, men har ét råd til premierministeren.

»Det vil være klogt at vurdere, hvad regeringen virkelig håber på at vinde ved nye frihandelsaftaler sammenlignet med fordelene ved at være med i toldunionen for industrier som f.eks. bilindustrien. Med mindre vi er meget sikre på, at vi kan blive enige om nogle meget dybe frihandelsaftaler med tredjelande, så er det bedre at blive i toldunionen,« siger Ebell og sætter dermed fingeren på et ømt punkt.

For hvis Liam Fox og hans ministerium skal kunne forhandle nye handelsaftaler på plads, så udelukker det – som han selv siger – »fuld medlemskab af EU’s toldunion«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen M. Mollerup

Man sagde ogsål, at Brexit ville blive en økonomisk katastrofe. Pt. vokser den britiske økonomi hurtigere end EUs.

Per Torbensen, Michael Friis og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar

Ja det er lidt mærkeligt at man fra dag et efter afstemingen har konkluderet både at det går bedre og at det går værre. Lad dem nu komme ud og være ude i tre år, så kan man nok bedre vurdere effekten.

John Christensen

Økonomi er ikke en eksakt videnskab!

Hvor var økonomerne da vi havde brug for dem?

Det er svært at spå, især om fremtiden!

En artikel som denne, kan meget vel være "BEREGNET TALE" - som skal få andre europæere til at frygte - at gå samme vej som briterne.

Fremtiden vil vise, hvad fremtiden bringer - EU er ikke løsningen snarere problemet.

Troels Brøgger

@John Christensen
"En artikel som denne, kan meget vel være "BEREGNET TALE" - som skal få andre europæere til at frygte - at gå samme vej som briterne."
Jeg er enig med dig med en lille ændring:
"En artikel som denne, ER "BEREGNET TALE" - som skal få andre europæere til at frygte - at gå samme vej som briterne."

Jørgen Mathiasen

"Et globalt Storbritannien" er Th. Mays omfortolkning af Brexit-afstemning, som i den grad var nationalt bestemt, og som blev afgjort af vælgere, der ikke har noget godt at sige om globalisering. Hvorfor hoppe på den limpind?

Storbritannien vil utvivlsomt få problemer, og dem må de løse.
London er i dag faktisk finanscentrum for hele unionen, og det er ikke nogen fordel for EU27, men en aktuel analyse spår, at 30.000 jobs vil migrere fra Londons finanssektor til andre europæiske finanscentre, især Frankfurt a.M.

Nicolas Véron, en af analysens forfattere, konkluderer derfor: "What is important is for the EU27 to find its feet in the new financial system of the post Brexit landscape".
Denne strategisk afgørende opgave har man mindre end to år til at løse.

@Jørgen Mathiasen. 30,000 job.. hvordan er det beregnet? I forhold til de nuværende ca 450,000 (dvs minus 6%) eller i forhold til hvor mange job der er i 2019 "alt andet lige"?
Min pointe er at disse analyser er næsten irrelevante, da der er mange forudsætninger, der skal holde.
Londons befoldning er vokset med ca 100.000 personer om året siden 2000. I den sammenhæng synes 30,000 job ikke at være et stort tal.
Til sammenligning mistede omkring 40,000 person deres job indenfor ejendomhandel i London p.g.a. 2008 recessionen hvor huspriserne faldt omkring 15%. Siden er priserne mere end fordoblet. (tal via google)
Det er indlysende at UK får udfordringer i forb med Brexit. Ligesom EU har udfordringer. Jeg TROR UK får det bedre udenfor EU.
Min sympati m.h.t Brexit er baseret på, at jeg ikke mener, at EU fungerer og konstruktionen er holdbar. Jeg tror EU falder fra hinanden og trods alle lande taber - på kort sigt - når EU falder fra hinanden, så vil UK stå som vinderen udenfor. Danmark vil fortsat klare sig nogenlunde og have fordel at have egen valuta.

Jørgen Mathiasen

Artiklen i The Guardian oplyser, at vurdering baserer sig på den antagelse, at UK forlader det indre marked, og at nedgangen i beskæftigelse fordeler sig på 10,000 bankjobs og 20,000 andre i bogholderi, advokat- og konsulentkontorer, fordi EU-klienter flytter forretninger til en værdi af €1.8 bllioner.
Resten må man læse i rapporten, men måske flyttes der endnu flere jobs. Ved siden af sagens betydning for Brexit-forhandlinger er det vigtigste det strategiske aspekt af sagen, - den finansielle stablitet i Eurozonen, og derfor er det ikke overraskende, at analysen er lavet i Bruxelles.