Læsetid: 2 min.

IMF lægger pres på EU og Grækenland

Konklusionen i IMF’s seneste rapport er klar: Grækerne har brug for at få eftergivet gæld. Men IMF nedtoner budskabet af hensyn til de forestående valg i flere EU-lande
11. februar 2017

Uenigheden blandt Grækenlands kreditorer udstilles på ny i forbindelse med den seneste evaluering af reformerne fra Den Internationale Valutafond (IMF).

I modsætning til EU-kommissionen og Den Europæiske Centralbank vurderer IMF, at den græske statsgæld trods de intense bestræbelser siden eurokrisens begyndelse hverken er bæredygtig eller ser ud til at kunne blive det:

»Ved hjælp af de igangværende reformer og officiel støtte fra partnerne i EU har Grækenland oplevet en tilbagevenden til beskeden vækst i 2016,« skriver IMF, men fastslår også, at »statsgælden nåede op på 179 procent af BNP ved udgangen af 2015 og er ikke bæredygtig«.

Bestyrelsen i IMF drager dog ingen entydige konklusioner på rapporten – dels fordi den nye regering i USA endnu ikke har udpeget sin repræsentant, dels fordi forslag til ændringer af reformprogrammet vil være kontroversielle inden de forestående valg i Holland, Frankrig og navnlig Tyskland.

Således skriver IMF, at nogle af bestyrelsens medlemmer anbefaler at slække på kravet om et budgetoverskud på 3,5 procent, hvilket risikerer at bremse væksten, men også, at andre anbefaler yderligere reformer i skatte- og pensionssystemerne.

Det sidste ville være problematisk i Athen, hvor premierminister Alexis Tsipras’ venstrefløjsparti Syriza risikerer at kollapse under regeringsansvarets og nedskæringernes vægt, mens anbefalingen om at give grækerne lidt mere albuerum er politisk uacceptabel i andre EU-lande, hvor spørgsmålet om grækernes moralske ansvar for deres økonomiske situation har domineret debatten under eurokrisen.

Valg som udvej

IMF har gennem længere tid været forbeholden over for det reformprogram, som valutafonden selv har medvirket til at udtænke og implementere i Grækenland, siden det i 2013 blev klart, at nedskæringerne i de offentlige udgifter havde medført et meget større fald i det græske bruttonationalprodukt end forventet.

Det nuværende reformprogram udløber om knap halvandet år, men den græske stat får inden for få måneder igen behov for at få tilført nye midler for at kunne udbetale lønninger osv. Derfor skal der sættes gang i forhandlingerne om en ny aftale, når finansministrene fra landene i eurogruppen mødes næste mandag.

Premierminister Tsipras har lovet i en talepå græsk tv torsdag, at totredjedele af landets pensionister hver får en ekstra pensionsudbetaling på 830 euro op mod jul, eller hvad der svarer til 6.225 kroner.
Læs også

Men hvis Grækenlands EU-partnere følger IMF’s råd om at slække på kravet vedrørende budgetoverskuddet, vil de også skulle forholde sig til spørgsmålet om en nedskrivning af statsgælden, som grækerne ellers ikke vil kunne finansiere:

»Til trods for Grækenlands enorme ofre og den generøse støtte fra EU-partnerne, kan gældseftergivelse meget vel blive nødvendig for at opnå et holdbart niveau,« lyder vurderingen fra IMF, som tidligere har meddelt, at fonden kun vil bidrage til flere hjælpepakker til Grækenland, hvis de andre kreditorer accepterer at eftergive en del af gælden.

Samtidig understreger IMF dog, at det er nødvendigt at fastholde og på nogle områder optrappe reformerne.

Tsipras-regeringens talsmand siger til avisen Kathimerini, at IMF’s pessimistiske og ikke helt entydige vurderinger vil gøre de forestående forhandlinger endnu mere besværlige, og påpeger, at den græske økonomi klarede sig bedre end forventet i 2016. Men selv om arbejdsløsheden faldt en smule sidste år, er den stadig på 23,2 procent.

Samtidig sakker Syriza, der kom til magten i 2015, nu længere og længere efter det konservative parti Nea Demokratia i meningsmålingerne. Ifølge det politisk-økonomisk nyhedssite macropolis.gr er det afgørende, »om kreditorerne kan give Tsipras en aftale, som efter hans vurdering ikke vil ødelægge hans parti politisk«. Ellers kan der også hurtigt komme valg i Grækenland.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Statsgælden er for højt forrentet og derfor ikke bæredygtig. Noget af den må afskrives. Hvis yderligere reformer kunne det være mere skat på de højeste indkomster og formuer.
Kom nu EU!
Grækenland har jo vækst og overskud.
Tro ikke det bliver bedre, hvis det konservative parti Nea Demokratia tager over, det var jo dem, der skabte krisen.