Nyhed
Læsetid: 2 min.

Indien overvejer at indføre borgerløn

Med indførelse af en universel basisindkomst på 900 kr. om året til 75 procent af Indiens befolkning kan fattigdommen mindskes med ’ét hug’ – og pengene kan findes på statsbudgettet, siger indisk økonom. Indiens regering er positiv over for ideen
Udland
11. februar 2017

»Ingen magt på jorden kan stoppe en idé, hvis tid er kommet,« erklærede den daværende indiske premierminister Manmohan Singh i 1991 og lancerede med citatet af Victor Hugo de markedsreformer, der siden har fået æren for at have forbedret livet for hundreder af millioner af indere.

I sidste uge greb Indiens ledende økonomiske rådgiver, Arvind Subramanian, til samme sprogbrug for at anbefale en politik, der endnu mere effektivt kan mindske fattigdommen.

Den idé, hvis tid nu er kommet, er ideen om borgerløn eller universel basisindkomst (UBI). Og Subramanian har allerede skitseret, hvordan projektet kan realiseres.

Lovende forsøg 

Indien har allerede gennemført UBI på forsøgsbasis. I ni landsbyer i delstaten Madhya Pradesh fik 6.000 mennesker i et forsøg for tre år siden hver en månedlig betaling på op til 300 rupier pr. voksen, og det halve heraf for hvert barn. Forsøget stod på i 18 måneder.

Hvert halve år blev effekten af at udbetale disse faste ydelser evauleret i forhold til 12 landsbyer, hvis beboere var henvist til de eksisterende, meget rudimentære velfærdsordninger.

»Vi så enorme forbedringer i ernæring, sundhed, skolegang og sanitet,« siger Guy Standing, en britisk økonom, der bistod med forsøget.

Data viser, at forbruget af linser, kikærter og andre bælgfrugter blev tidoblet. Landsbyboere spiste seks gange mere kød, og indtaget af ​​friske grøntsager steg med ikke mindre end 888 procent. Det betød, at landsbyernes beboere blev sundere, arbejdede hårdere, og at børnene kom oftere i skole.

Indiens regering er besnæret af Subramanians tanker og hævder, at Gandhi ville være begejstret, og at UBI har potentiale til at mindske fattigdommen »med ét hug«.

På papiret går det hele op. Subramanian har beregnet, at den årsindkomst, som skal til for at befri de allerfattigste indere fra den dybeste armod, ligger på 7.620 rupier svarende til godt 900 kr. Hvis 75 procent af Indiens 1,3 milliarder store befolkning skal have udbetalt et sådant beløb, vil det koste omkring fem procent af BNP.

Men Indiens eksisterende byzantinske velfærdsordninger med bl.a. tilskud til mad, benzin og gødning er notorisk urentabel og skæv. Fjerner man disse vil det kunne spare omkring to procent af BNP.

Reduktion af subsidier, som primært ’middelklassen’ nyder godt af, f.eks. rabat på togbilletter, vil kunne spare yderligere én procent. Resten af ​​besparelserne kan findes gennem afvikling af andre statsprogrammer, som tilsammen koster 3,7 pct. af BNP.

Arun Jaitley, Indiens finansminister, kaldte onsdag projektet for »en fremragende idé«. »Problemet er, at Indien politisk ikke er moden til det«, siger han dog og forudsiger, at det kan ændre sig. Største hurdle bliver at afvikle subsidieordningerne, vurderer han. 

© The Guardian og Information, Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Nu skal DK jo bare lære noget af Indien. Ikke et eneste parti i vores ft. går ind for borgerløn. Å er på vej, men hvor bliver venstrefløjen af? Det er jo den eneste ordning, der gavner alle dem, der er uden for arbejdsmarkedet - eller kunne tænke sig at være det. Mange kunne jo lumsk gerne tænke sig at slippe deres forpulede job, leve på lavt blus i nogle år og samle noget personligt op og måske genoptage deres arbejde igen efter nogle år.
Altid hører man det fantasiforladte spørgsmål om, hvor pengene skal komme fra. Tja, hvor kommer pengene fra til alle de ulykker vi laver og som figurerer på finansloven? Vi kunne jo prioritere anderledes, men så er der det med fantasien igen, ak, ak...

Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen, Lars Bækgaard, Kim Houmøller, Anders Reinholdt og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Fremragende idé. Men Indien er nok tættere på, at "tiden er kommet", jf. Victor Hugo, og så omfatter UBI - en l forslaget kun niveauet for de allerfattigste, omregnet 900 kr. om året, og man forestiller sig 75 % af befolkningen omfattet, Hvor skulle niveauet ligge i Danmark?

Niels-Simon Larsen

Michael: UBI betyder universel, basisindkomst, hvor det universelle består i, at det ideelt set skal omfatte alle. Hvis den indføres i DK, omfatter den altså alle, både narkomanen og Joakim von And. Man kunne jo godt tænke sig at JvA, pludselig kom ud for en paulinsk omvendelse, vendte ryggen til sin pengetank og levede for borgerlønnen og andre mennesker, eller at narkomanen på borgerløn pludselig så, at der var andet i livet end narko.
Et andet aspekt er, om vi skal indføre den i DK, eller kæmpe for den internationalt. På den måde nærmer vi os konflikten mellem verdensrevolutionen eller revolution i ét land, Trotski versus Stalin. De rige lande kunne sagtens tage hver sit fattige land under armen og give dem borgerløn. Når den

Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Din kommentar fader lidt ud til sidst. Jeg ved, at du er meget mere inde i dette emne, end jeg. Men hvad betyder paulinsk omvendelse? For mig at se må Indiens udgave af UBI være en slags fattighjælp a la Gandhi, mere end en socialpolitisk udformning af samfundets liv. Under alle omstændigheder vil Indien have godt af arrangementet, no doubt, men det kan næppe sammenlignes med danske forhold.

Niels-Simon Larsen

Jeg skal nævne dig et eksempel på en (verdslig) paulinsk omvendelse. Jeg havde engang en nabo, der var vekselerer. En dag blev han træt af at være det og læste til pædagog. Det var en stor beslutning, og hvorfor vælger flere ikke at gå modsat strømmen? Det vil blive lettere under borgerløn. Jeg tænker tit på, hvor mange der er kørt træt i deres 'dumme' arbejde, eller hvor mange der ville gå ned i komfort og slet ikke arbejde. Det er rigtigt, at man ikke kan sammenligne DK og Indien, men lad os nu se. Den dag hvor Å kan opstille et færdigt forslag, kan befolkningen spørges, hvad den synes. Jeg ser borgerløn som det mest samfundsforandrende forslag, der kan opstilles, når nu det socialistiske paradissamfund ikke kan samle stemmer.

I Finland er UBI på 4.200 kr. mdl. Er det lidt eller meget. Hvor mange vil foretrække den UBI frem for kontanthjælp?

Det rækker meget godt til mad for en måned, men det holder ikke engang til at betale huslejen.

Leo Nygaard, hvorfor er det at der ikke må diskuteres relativitet mellem UBI og kontanthjælp?

Jeg ved ikke om du ved det Leo Nygaard, men når beløbene skal dække den aller mest nødvendige overlevelse for forskellige menneskefysiske behov - så er selv 100 kr. om måneden af betydning!

Alle der selv har været eller er på kontanthjælp e.l., ved meget godt at beløbet er helt afgørende, ligemeget hvad man vælger at kalde en alternativ ydelse til livsophold - og heldst til lidt mere endda, udover hvad "markedet" faktisk kræver for dækningen af de basale behov og rettigheder. Man skal leve, som tyskerne siger, ikke kun overleve.

Leo Nygaard,
Selvfølgelig, med de to alternativer, "betingelsesløshed eller alle bureaukratiets tvangsordninger", vil man foretrække det første. Men beløbet er også væsentligt, for hvordan ordningen fungerer. Det blev vist nødvendigt at slå fast, om det ikke er det mest interessante at diskutere.

Hvorfor så ikke bare stille forslag om at fjerne politikernes tvangsordninger i morgen.

Jo, vi forstår vel godt at du (subjektivt) gerne vil have det hele med i UBI.
Ingen diskussion.

Michael Kongstad Nielsen

Niels-Simon - 10:3
Åhh - paulinsk kommer af Paulus. Dermed afslører jeg mine begrænsede bibelkunskaber.

Leo og I andre
Artiklens forfatter, Michael Safi, kalder UBI for universel basisindkomst. Men det er måske forkert?

Fra artiklen:
"Indiens regering er besnæret af Subramanians tanker og hævder, at Gandhi ville være begejstret, og at UBI har potentiale til at mindske fattigdommen »med ét hug«.

Videre:
"På papiret går det hele op. Subramanian har beregnet, at den årsindkomst, som skal til for at befri de allerfattigste indere fra den dybeste armod, ligger på 7.620 rupier svarende til godt 900 kr. Hvis 75 procent af Indiens 1,3 milliarder store befolkning skal have udbetalt et sådant beløb, vil det koste omkring fem procent af BNP."

75 % af befolkningen er altså ikke hele befolkningen (i øvrigt er der stor ulighed), men 5 % af BNP, er det også en størrelsesorden, vi regner med herhjemme? Og hvordan ville BNP blive påvirket ved indførelse af UBI?

Sidste: - kan man have anden indkomst ved siden af UBI ? Arbejdsmæssig, formue, arv?

Niels-Simon Larsen

Ingen i underklassen skal stilles ringere under en UBI. Når jeg tænker på det pengesvineri, der foregår i overdanmark, bliver der ikke noget af at stille de fattige ringere fra min side, tværtimod. Det drejer sig også om at styrke alle fællesgoderne lige fra bibliotekernes service til den offentlige transport.
Altså en solid vel-færd. Oven på den en basisindkomst, der ligger langt fra den rene usselhed. Den finske 4.200kr model skal ikke danne skole. UBI skal indføres med folkelig opbakning og ikke som en højre-spareøvelse. Det drejer sig ikke om, hvor meget man kan presse folk ned i møget. Det handler om menneskesyn.

Bill: Å går i øjeblikket ind for kontanthjælp uden modkrav. Er det det, du spørger efter?

Michael: Som ateist kan jeg alligevel godt lide at gå på hugst i Bibelen. Paulus var på kristenjagt, men blev mødt af Jesus i et kraftigt lys på vejen. Derefter blev han missionær. Der er mange mennesker, der pludselig foretager en 180 graders vending. Det kunne jeg godt have skrevet, men der er sjovere med det andet billede.
Får man basisindkomst af staten, kan det pludselig betale sig for alle at arbejde. Ikke at alle vil gøre det, men man får noget ud af det. Vil man hellere finde gamle møbler i containerne og den slags, kan man leve meget billigt.
Jeg synes, man skal beklippe arv meget. Den er stort set en uting.

Leo: Enig med dig i det med boligsikring.

Vi skal huske at holde skæg og snot adskilt. UBI dækker ikke invalidebiler og sociale katastrofer. UBI er en grundindkomst, der skal give alle mad på bordet og afklient-gøre dem.

Og så vil jeg vise mig fra den realistiske utopiaside: UBI gør et nyt samfund, som en socialist kan elske og en liberalist må respektere. Socialisten får ikke tjek på alle bollerne i samfundet, og liberalisten får ikke lov at monopolisere os andre ud i hegnet. Vi får en sund bund af glade og taknemmelige samfundsborgere, der har indset, at det hele kører ad hekkenfeldt til, hvis vi ikke drejer skuden om nu. Der er andet end materialisme i livet. Det er den filosofi, som den realistiske utopist vil indføre.

Niels-Simon Larsen

Grundtvig var imod indførelse af demokratiet, da han mente, at folket var uoplyst. Da det så kom, dannede han folkehøjskolerne. Vi bliver nødt til at gøre noget lignende ved indførelse af borgerløn.
I dag har jeg lige diskuteret UBI med en bekendt, der er jurist. Han mente, at folk ville blive liggende på sofaen og samfundet gå i stå. Bl.a. derfor skal der oplysning til. Man kan starte med en gruppe mennesker i et lokale og bede alle dem, der ville blive liggende om at gå over til den ene væg. Jeg kender ikke nogen normale mennesker, der ville slide deres sofa op. Det minder mere om racisme: Alle finner stikker med knive.

Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Grundtvig var ikke imod indførelsen af demokratiet. Tværtimod stemte han for det, men for det ægte folkedemokrati, dvs. uden andetkammeret, Landstinget, som var de riges demokrati.

Remis til MKN og NSL.
Guld til Grundtvig for tvivl, oplysning og demokrati.

Grundtvig skabte mennesket.

Niels-Simon Larsen, ja jeg har forstået det er politikernes kontrolforanstaltninger og modkrav, der gør UBI tilhængerne parat til at rive hele kontant- og dagpengesystemet op med rod.

EL er vel enige med Å om at stole mere på folk og arbejdsmarkedets evne til at få folk i arbejde. Et problemet er selvfølgelig at overenskomsterne skal overholdes, ellers foretrækker arbejdsgiverne at ansætte de billige migrantarbejdere.

Niels-Simon Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Lønsdumping kan meget vel stoppes uden national mindsteløn. Det er ikke for ingenting, at der er overenskomster. Også selv om EU spænder ben.
"Den personlige frihed gælder alle, også dem der trænger mest." Leo Nygaard, det burde ikke være nødvendigt, at precisere. Alle er alle.

Michael Kongstad Nielsen

Niels-Simon:
Jeg kender godt til den diskussion om Grundtvigs forhold til demokrati.
Han syntes, at almuen skulle højnes, for at kunne deltage i det, men han udelukkede ikke, at det kunne ske. Han ønskede den udvikling, med højskoler osv, ligesom senere Viggo Hørup, Georg Brandes og alle de andre gode folk, vi kan nævne.

Mindsteløn skal vi ikke have, vi har allerede bedre aflønning and som så, og arbejdsledige kan jo ikke få mindsteløn. Udenlandske arbejdere skal evt. lønnes som alle andre, hvad der nu er fastsat. Forveksle ikke begrebet mindsteløn med ubetinget basisindkomst.
Det sidste er jeg tilbøjelig til, at stille mig positiv til. Det kommer an på indhold og omfang, samt andre ordninger. Ideen er ihvertfald god.

Niels-Simon Larsen

Til alle: Gå ind og se Jeg-Daniel Blake. Please! Ken Loach's mesterlige film, der fik guldpalmer. Den handler i høj grad om det, vi diskutere her, for vi smadrer folk i dag, hvad enten de er i fagforening eller ikke. Tilmed har samfundet forandret sig, så vi igennem uddannelsessystemet oplæres til at smadre hinanden. Den smule solidaritetstænkning, det var muligt at give børnene i 70'erne og 80'erne er forsvundet. Mit barnebarn går i en skole, som lærerne flygter fra. Den Grundtvig, vi lige har talt om, rives nu op med rode.