Læsetid: 6 min.

IS har mistet kontrollen over det østlige Mosul, men finder stadig på nye måder at skabe rædsel

Nu er det ikke længere bare snigskytter, selvmordsbombere og lureminer, som Mosuls indbyggere skal være på vagt over for, men også en svag summen fra oven
Lyden af fjernstyrede droner skaber rædsel i Mosul, hvor folk konstant holder øje med himlen over sig. På den anden side af Tigrissidder jihadisteri byens vestlige del med joysticks og flyver granatudstyrede droner hen over floden og ind i de befriede områder.

Lyden af fjernstyrede droner skaber rædsel i Mosul, hvor folk konstant holder øje med himlen over sig. På den anden side af Tigrissidder jihadisteri byens vestlige del med joysticks og flyver granatudstyrede droner hen over floden og ind i de befriede områder.

Osie Greenway

14. februar 2017

MOSUL – I en rundkørsel nær profeten Jonas’ udbombede helligdom i Mosul er der et myldrende kaos af gadeliv. Mennesker, biler og motorcyklister er alle steder på veje og fortove. Mænd er i gang med at reparere døre, vinduer og ødelagte biler. Kvinder går på indkøb i nogle af de genåbnede supermarkeder, og børnene leger i flokke, som om krigen aldrig har fundet sted.

Men selv om mange irakere i øst-Mosul forsøger at skabe en normal hverdag igen efter uddrivelsen af Islamisk Stat, er der stadig fare på færde. Hvor end man er i byen, ser man soldater og indbyggere stirre uroligt op på den blå himmel.

Ved rundkørslen begynder soldaterne pludselig at fjerne deres fokus fra trafikken og læne nakkerne helt tilbage.

Intet synes at bevæge sig på himlen, men der lyder en fjern summen. En af soldaterne kniber øjnene sammen og holder hånden op for panden for at skygge for den skarpe sol. En anden soldat lunter ind i skyggen af en bygning for at få bedre udsyn.

»Dér! Deroppe! Kan I ikke se den? Skyd den ned mand, hvad venter I på?« råber han til sine kammerater.

Akuthospitalet i Erbil er fyldt med civile. Nogle hævder at være ofre for koalitionens bomber, hvilket kilder støtter, mens koalitionen selv afviser.
Læs også

Flere soldater stiger ud af de parkerede terrængående køretøjer ved rundkørslen og affyrer øredøvende skudsalver op i luften med deres amerikanske M16-rifler. De har intet at sigte efter, de fleste skyder i blinde.

En flok tildækkede kvinder løber rædselsslagne væk fra skyderierne, mens de holder sig for ørerne. En lille dreng kryber i dækning nær en gennemhullet bygning. En ældre mand halter med lukkede øjne og læber, der mumler tavse bønner. Dyttende biler forsøger panisk at manøvrere sig uden om andre biler for at slippe væk fra området.

»Stop! Bare stop, for Guds skyld! Det er spild af krudt. Kom væk!« lyder det fra en højtråbende officer, der står midt i tykke støvskyer, som de flygtende biler lige har sendt op i luften.

Hele scenen varer mindre end et minut. Én efter én hopper soldaterne tilbage ind i de terrængående køretøjer og forlader rundkørslen.

Da området bliver rømmet, kan man tydeligere høre det. En fjern summen som fra en bi, der er fanget indendørs og ikke kan slippe væk. Samme lyd kan man støde på over det meste af millionbyen Mosul, og den skaber rædsel hver dag.

Det er lyden af fjernstyrede droner.

Iraks sikkerhedsstyrker har med stor hjælp fra koalitionsfly sendt Islamisk Stat på flugt fra byens østlige del, men på den anden side af Tigris sidder jihadister i byens vestlige del med joysticks og flyver granatudstyrede droner hen over floden og ind i de befriede områder.

Gennem dronens små kameraer kan IS-jihadisterne skue over trafikerede knudepunkter og rundkørsler og affyre granater mod soldater såvel som civile.

IS har forvandlet helt almindelige kommercielle droner, som kan købes i elektronikforretninger, til dødbringende krigsvåben.

»Lyden af dronerne giver mig kvalme indeni. Det er et våben, som hæren tilsyneladende ikke kan forsvare os imod. Alle går og er angste for, om de bliver ramt,« siger en lokal restaurantejer.

Et usynligt våben

Ikke langt fra profeten Jonas’ helligdom – ud for Mosuls udbrændte universitet – står en flok soldater nervøst sammenklemt under universitetets massive port og spejder mod himlen. Også hér kan de høre dronernes summen.

»Man ser dem kun sjældent med det blotte øje, for de flyver faktisk ret højt oppe. Men hvis man er heldig, og solstrålerne rammer en god vinkel, så glimter de et øjeblik. Ellers er de jo nærmest usynlige,« siger major Ahmad Kahtan.

Jihadisterne har siden 2014 brugt kommercielle droner i krigen. I begyndelsen blev dronerne primært brugt til at filme selvmordsmissioner til IS’ propagandavideoer. Senere fungerede dronerne som rekognosceringsfly til at spotte irakiske regeringsstyrkers positioner, så de kunne sende mortergranater bag frontlinjerne. Men nu har jihadisterne altså udviklet dronerne til at udføre små luftangreb i Mosul og Nordirak.

»Daesh (Islamisk Stats, red.) har en utrolig kreativ og sofistikeret våbenproduktion, som konstant er under udvikling,« forklarer major Ahmad Kahtan.

Majoren – en mand med sort busket overskæg – står med et glas te i hånden under universitetets port. Han stikker konstant hovedet ud for at se, om dronen flyver ovenover. Majoren er forsigtig. Ligesom de andre soldater stiller han sig kun under den åbne himmel, hvis det er strengt nødvendigt.

»Vi blev ramt to gange i går. Fire af mine mænd blev hårdt såret. Daesh er sgu bare dygtige til det med våben. Under den nuværende operation har vi fundet en masse faciliteter til våbenproduktion af forbløffende høj kvalitet,« lyder det fra majoren, mens soldaterne bag ham nikker bekræftende.

Majorens mænd – som i øjeblikket opretholder sikkerheden flere steder i øst-Mosul – erkender, at de ikke vil undervurdere jihadisterne, når offensiven mod byens vestlige del går i gang i løbet af de kommende dage. Under hele krigen har mændene set, hvordan Islamisk Stat konstant skifter taktik og våben afhængigt af terræn og udfordringer.

»Lureminer og bilbomber har været en stor udfordring siden 2014. Men dem har vi efterhånden nogenlunde lært at gardere os imod. Støtteenhederne er blevet bedre til at afmontere lureminer, og bilbomberne neutraliserer vi med enten TOW-missiler, barrikader eller luftstøtte. Droner er en hel ny og ubehagelig udfordring for os,« siger major Kahtan.

Selv om soldaterne ser dronerne som en udfordring, er der alligevel ikke ret mange af dem, som mener, at de udgør nogen større militær trussel. Det er mere det psykologiske aspekt. Droner, der konstant summer henover tjekposter, forskansninger, morterpositioner og militærlejre, stresser de irakiske soldater. De føler sig konstant nødsaget til at skue efter granater, der falder ned fra himlen.

»Men det er værre for de civile. Dronerne rammer i øjeblikket mest almindelige mennesker,« erkender en af soldaterne.

»De sigter efter menneskemængder.«

En ombygget villa

Selv om der fortsat er kampe og bilbomber i de regeringskontrollerede dele af Mosul, forsøger indbyggerne som sagt alligevel at skabe en normal hverdag. Men indbyggernes trodsighed har måske sin pris.

På et af de improviserede akuthospitaler i Mosul ankommer der hele tiden sårede patienter. Nogle værre tilredt end andre. Mange rammes af netop Islamisk Stats droneangreb. De frivillige unge mænd på akuthospitalet fortæller, at de dagligt kæmper hårdt for at tage sig af både sårede og dræbte.

»Vi er pressede. Nogle dage kommer der op til 40-50 hårdt kvæstede ind til os. Vi når ikke altid at redde dem,« siger Abdallah Wahid, 23 år, som dagligt er frivillig på akuthospitalet.

»Børn, kvinder og gamle mænd, som opholder sig på markedspladser eller trafikerede knudepunkter, er hårdest ramt af droneangrebene. Daesh går tilsyneladende målrettet efter gruppeforsamlinger for at maksimere antallet af ofre,« tilføjer han.

Inde på et af akuthospitalets kontorer viser en af lægerne på et lille kamera nogle af de hundredevis af ofre, som hospitalet enten har behandlet eller begravet på det seneste.

»Kan du se hende her?« spørger lægen og klikker videre til næste billede:

»Og kan du se barnet her? Det er kvindens dreng. Vi begravede dem begge i morges. Vi kunne ikke redde dem.«

Akuthospitalet er spartansk indrettet. I virkeligheden er der blot tale om en villa, som de frivillige har forvandlet til et hospital for at tage sig af de mange sårede. Sengene er slidte, og der mangler både udstyr, medicin og elektricitet det meste af dagen.

Mens vi ser billeder af ofrene, vælter en gruppe unge teenagedrenge ind ad døren med en kvæstet ældre mand på deres skuldre. Hans skinneben er hårdt ramt af granatfragmenter. Den gamle mand jamrer og klager over smerten. Mens han ligger på sygesengen omringet af de yngre mænd, som lige har båret ham ind, forbander han både Islamisk Stat og den irakiske regering:

»Kære Gud, du som har skabt himmel og jord. Enten tager du mit liv, eller også tager du deres. For jeg har fået nok af dine mordere og alfonser.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Hansen
  • Niels Duus Nielsen
  • Torben Skov
Allan Hansen, Niels Duus Nielsen og Torben Skov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas H. Pedersen

Det burde være noget en 12,7 eller 14,5 sagtens kunne tage ned sådan en drone..

Carsten Mortensen:
Irakerne sagde sidste år til august at byen var faldet inden nytår.. Irakerne har det med at overdrive og når det er en by med flere millioner så er det svært for en ny genoprettet hær at erobre en kæmpeby.. tænk på enhver dansk mellemstor by sådan et helvede det ville være at fjerne fjender derfra...

Desværre ikke overraskende på nogen måde. Jeg rystede på hovedet, da jeg for et par år siden så en drone (billigt) til salg i et dansk byggemarked. Jeg synes at dronen som muligt "hvermandseje" inviterer til at skabe en mulighed for brugen af dronen som våben i et terror-perspektiv. Jeg er med på at dronen er en fantastisk opfindelser for flere forskellige brancher, men der er absolut ingen grund til at man skal kunne købe en drone som privat legetøj. Det var dømt til at gå galt og jeg er sikker på at vi kun har set toppen af isbjerget.