Læsetid: 5 min.

Israels bosætterbevægelse hepper på Trump

Israels højrefløj vejrer morgenluft: Med Trump i Det Hvide Hus håber man på både at få grønt lys for fortsatte bosættelsesudvidelser og – og på at kunne lægge fredsprocessen og tostatsløsningen død
15. februar 2017

BEIT EL/ RAMALLAH – Budskabet er enkelt på de plakater, der hænger tæt på de kommunale bygninger i den jødiske bosættelse Beit El (hebræisk for ’Guds hus’): »Gå i fred. Kom tilbage med suverænitet«, står der.

Opfordringen er fra Israels bosætterbevægelse til premierminister Benjamin Netanyahu og kommer forud for hans besøg i Washington i dag, hvor han skal mødes med USA’s præsident, Donald Trump.

Den ’suverænitet’, de forlanger, er Israels suverænitet over de bosættelser, der er skudt op i de besatte palæstinensiske områder på Vestbredden, og som de fleste i det internationale samfund anser for ulovlige.

I Beit El som i de andre jødiske bosættelser på Vestbredden vejrer man morgenluft. Med den nye amerikanske præsident har den ambition, der udtrykkes i plakatteksten, aldrig været tættere på at kunne blive virkelighed.

Udbygningsbølge

Beit El, der ligger på en stenet højderyg med udsigt over kontorbygninger og moskeer i den sydlige udkant af ​​den palæstinensiske by Ramallah, er et eksempel på denne nye gejst. Søndag gav Israels forsvarsministerium byggetilladelse til at opføre en boligblok i tilknytning til en yeshiva – en religiøs skole, der drives af American Friends of Beit El, en velgørenheds-ngo, som Trumps udpegede ambassadør i Israel, David Friedman, er involveret i.

Jared Kushner – Trumps svigersøn, rådgiver og sandsynlige Mellemøsten-udsending – har familiemedlemmer, der har doneret penge til Yitzhar, der ligger syd for Nablus og er en af ​​Vestbreddens mest ekstremistiske bosættelser.

Trumps administration holder fast i USA’s officielle linje om at arbejde for en fredsaftale mellem israelere og palæstinensere, men har antydet, at bosættelser ikke nødvendigvis udgør en hindring for at nå dette mål.

Beit Els symbolik for bosætterbevægelsen er ikke kun politisk. Ifølge legenden var det her, at ’Jakobs sten’ lå – den sten, som patriarken, brugte som hovedgærde, da han i en drøm blev lovet Israels land.

Men selv om Netanyahus besøg kommer midt i en enorm udbygningsbølge af nye godkendte bosættelser – 6.000 er bebudet siden Trumps indvielse – presser bosætterbevægelsen på for endnu mere.

Politikere, der støtter bevægelsen, var også den drivende kraft bag af en ny kontroversiel lov, der i sidste uge blev vedtaget af Knesset – og som med tilbagevirkende kraft ’legaliserede’ dusinvis af såkaldte forposter og tusindvis af bosætterhjem på den besatte Vestbred, der er opført på privat palæstinensiske jord, og selv af Israel blev betragtet som ulovligt byggeri.

Politisk gennembrud

Den samlede effekt af alt dette har været en voksende oplevelse blandt de jøder, der bor i bosættersamfundene på den besatte Vestbred – og blandt deres støtter – af at have nået en form for afgørende politisk gennembrud for deres sag.

Mens bakkerne i Vestbredden langsomt grønnes efter vinteren, taler højreekstremistiske ministre i Netanyahu-regeringen nu åbent om annektering, bl.a. af den store bosættelse Ma’le Adumim og endnu større stykker jord på Vestbredden.

Samtidig øjner de muligheden for at indfri en endnu større ambition, nemlig at presse Netanyahu til offentligt at undsige perspektivet om en tostatsløsning.

På Beit Els kommunekontor sætter Chaim Silberstein – et byrådsmedlem, der har boet i bosættelsen i 32 år – ord på den stemning, som deles af store dele bosætterbevægelsen.

»Jeg ville definere vores holdning som forsigtigt optimistisk,« siger han. »Trump er et wild card. Vi ved ikke, hvad han har i tankerne. Derfor min forsigtighed. Min optimisme bygger jeg på, at han omgiver sig med rådgivere i Det Hvide Hus og udenrigsministeret, hvis holdning er den diametralt modsatte af deres forgængeres.«

Silberstein ser en historisk mulighed for at udnytte det momentum i Washington til at bygge og udvide nu, uanset den voksende modstand i resten af verden.

»Israel bør handle med kløgt, men også handle hurtigt og skabe så mange nye fuldbyrdede kendsgerninger i geografien,« siger han.

Allerede før Trumps valgsejr var denne proces sat i gang af Israels mest højreorienterede regering til dato. Ifølge tal offentliggjort i sidste uge af Yesha-rådet – som repræsenterer bosætterbevægelsen – nåede antallet af jødiske bosættere på det besatte Vestbredden op på 421.000 i 2016 – en stigning på 3,9 procent siden 2015 og det dobbelte af befolkningstilvæksten i Israel.

Ny suverænitet

Kravene om flere bosættelser kommer ikke kun fra forventelig kanter som partiet Det Jødiske Hjem, hvis nyeste politiske stjerne, Bezalel Smotrich, har iscenesat sig selv som en populistisk pro-bosætter-outsider og opfordrer Israel til »at udvide israelsk suverænitet og fortsætte med at opbygge og udvikle bosættelser over hele landet«. Også mere mainstream-agtige figurer i Netanyahus eget parti udnytter premierministerens svækkelse i forbindelse med en sag om mulig korruption og stiller sig bag dem.

Blandt disse er Ofir Akunis, teknologiminister, som for nylig proklamerede: »Vid, at hele landet Israel er vores, og dette kan ikke bestrides eller deles! Begrebet ’bosætterblokke’ er ikke længere relevant, for der ikke er nogen arabere at forhandle med længere.«

Ligefremheden i disse udtalelser – herunder et krav om annektering fremsat af Det Jødiske Hjems partileder, Nafatali Bennett – er blevet bemærket i de europæiske regeringer, der i modsætning til Trump fortsat stiller sig kritiske over for de seneste bosættelsesudvidelser.

Både Tyskland og Frankrig satte i sidste uge spørgsmålstegn ved, om Israel fortsat kan regnes for en troværdig tilhænger af tostatsløsningen og fredsprocessen, og forbundskansler Merkel aflyste et planlagt møde med den israelske regering, angiveligt i frustration over denne udvikling.

Uforudsigelig Trump

Kritikere af den nuværende kurs i israelsk politik har som Silberman bemærket, at Trump er uforudsigelig. De har sat spørgsmålstegn ved visdommen i at satse alt på en præsident, der afviger så meget fra den internationale mainstream, fordi hans indflydelse kan være forbigående.

Eksempelvis har centrumhøjrepolitikeren Yair Lapid kaldt loven til legalisering af forposter for »en uretfærdig og uklog« lov, der »skader statens Israel, Israels sikkerhed, Israels regeringsførelse og vores evne til at kæmpe tilbage imod dem, der hader Israel«.

Trumps uforudsigelighed kom til udtryk sidste fredag, hvor han antydede, at bosættelsesudvidelserne kan være et problem trods alt, men også tilføjede, at han ikke havde til hensigt at fordømme Israel af den grund.

Præsidentens vaklende holdning blev forudsagt af Asher Schechter i avisen Haaretz, der citerede Trumps egen biografi, The Art of the Deal, for, at Trump ikke føler sig bundet til »aftaler og procedurer«. Muligvis fejrer Israels bosættere deres sejr for tidligt.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu