Læsetid: 4 min.

’Jeg var som en mor for de syriske oprørere’

Systematisk voldtægt, ydmygelser og bloddryppende massakrer var dagens orden i det syriske ’Sikkerhedsfængsel 215’ i Damaskus, fortæller en af torturfængslets overlevende, Khansa Horan. De andre indsatte kaldte hende for ’mor’ og fortalte den gamle dame og oprørshelt deres historier
Khansa Horan slap ud af Assad-regimets klør ved en fangeudveksling: ’Jeg var meget heldig. Min pligt er nu at fortælle disse historier til verden. Vi må ikke glemme de fanger, der stadig bliver torteret, voldtaget og myrdet,’ siger hun.

Khansa Horan slap ud af Assad-regimets klør ved en fangeudveksling: ’Jeg var meget heldig. Min pligt er nu at fortælle disse historier til verden. Vi må ikke glemme de fanger, der stadig bliver torteret, voldtaget og myrdet,’ siger hun.

Dahaam Alasaad

28. februar 2017

IRBID, JORDAN – Khansa Horan, 66, blev i to år tilbageholdt i ’Sikkerhedsfængsel 215’, der ligger i centrum af den syriske hovedstad, Damaskus. Den karismatiske kvinde er et ikon for revolutionen i Daraa i den sydlige del af landet, arnestedet for opstanden mod det syriske regime.

Information møder Khansa Horan på en restaurant i Irbid i det nordlige Jordan for at få hendes historie. Da hun træder ind i restauranten iført sin sorte løse abaya-klædedragt, stopper restaurantpersonalet op i respekt for, hvad hun har gjort og stadig gør for den syriske revolution. De kalder hende for yumaa, arabisk for ’min mor’.

»Jeg var som en mor for oprørerne. I det sydlige Syrien var jeg kendt som ’revolutionens mor’. Det var derfor, regimet så sig gal på mig,« siger Khansa Horan med henvisning til præsident Assads styre.

Khansa Horan var en ledende skikkelse i den revolutionære bevægelse i Syrien i begyndelsen af ​​opstanden mod Asaad-regimet. Hun var med i demonstrationerne, og da regimets styrker begyndte at skyde med skarpt på de civile demonstranter, var hun med til at behandle de sårede.

Helt i front

Khansa Horan har født ti børn; fem piger og fem drenge. Tre af sine sønner har hun mistet i borgerkrigen – de faldt for Den Frie Syriske Hær i kampe omkring Daraa.

Da oprørerne greb til væbnet kamp for at forsvare sig mod det syriske regime, var hun med ved frontlinjen som sygeplejerske for Den Frie Syriske Hærs soldater og som kok for dem, når hun ikke smuglede mælk ind til børn i den belejrede zone eller våben til oppositionsstyrkerne i Daraa-området. Som kvinde var det lettere for hende at bevæge sig omkring.

Khansa Horan kommer en såret til undsætning. Videoen er angiveligt fra Daraa 15. december 2012. 

Hendes voksende berømmelse gjorde det med tiden umuligt at skjule, at hun samarbejdede med oprørerne, og i 2013 blev hun arresteret af det syriske regime.

»Hvad der sker i Syrien, kan umuligt være sket andre steder på Jorden. Da jeg blev arresteret, blev jeg underkastet alle former for tortur.«

Mens Khansa Horan forklarer, trækker hun sin abaya op og viser store plamager af arvæv på sit maveskind, det stammer fra torturen.

»Her er, hvad de gjorde imod mig.«

Som et slagteri

Amnesty International udsendte 7. februar en rapport om tortur af fanger i Assad-regimets fængsler. Rapporten med titlen Human Slaghterhouse beretter om massehængninger fra 2011 til 2015 af op til 13.000 mennesker uden rettergang i Sednaya-fængslet, 30 km nord for Damaskus, og kaster et uhyggeligt lys over situationen for fangerne i det syriske regimes fængsler.

Da Khansa Horan var i ’Sikkerhedsfængsel 215’, så hun unge mænd hængt op i en korridor, mens blodet løb fra dem, siger hun.

»Det var som et slagteri. De blev hængt op og gennemboret med knive og forblødte ihjel,« siger Khansa Horan med fast blik og indigneret stemmeføring.

Normal procedure var, at sikkerhedstjenesterne fremviste de torterede og dræbte for nye fanger for at skræmme dem, inden de skulle afhøres. Men Khansa Horan var ikke bange, siger hun. Hun havde allerede mistet tre sønner – en af dem døde for øjnene af hende, mens de begge befandt sig ved frontlinjen i Daraa.

»Jeg var stærk. Jeg var stolt af, at min søn blev dræbt under slaget og ikke døde for disse barbarers hænder.«

Selv om tårerne vælder frem i hendes øjne, stopper hun ikke sin talestrøm.

Ekstremt følsomt

»Det var så forfærdeligt i fængslet. De massakrerede de unge foran mine øjne. Jeg ville ønske, jeg kunne have gjort noget for at hjælpe dem.«

Dødstorturen skulle ikke blot likvidere. Den skulle også ydmyge.

»De misbrugte mændene seksuelt med flasker og elstave,« hvisker hun, så ingen i restauranten kan høre det.

»Det syriske regime bruger den slags tortur, fordi folk skammer sig over den og ikke vil tale om det, hvis de bliver løsladt. Her kan det arabiske samfund være ekstremt følsomt. De risikerer at blive frosset ude eller lide et psykisk knæk.«

Voldtægt af kvinder foregik systematisk. Nogle af de voldtagne kvinder blev gravide, fortæller Khansa Horan.

»De fødte endda inde i fængslet. Der kom også en læge og tilså de kvindelige fanger. Han gav dem p-piller, så de kunne undgå flere graviditeter efter voldtægterne.«

Ingen respekt

Khansa Horan kan fortælle mange tragiske historier om, hvad der skete i fængslet. Hun delte celle med andre kvindelige fanger, som betroede sig til hende som til en mor. En af disse kvinder var Umm Khaled fra Darayya i den sydlige udkant af Damaskus.

»Hendes bror havde sluttet sig til Den Frie Syriske Hær, og derfor voldtog de hende foran hendes far. Han fik et hjerteanfald og døde,« fortæller Khansa Horan.

Ifølge Khansa deltog også iranske officerer i voldtægt af fængslets kvinder. Det blev fatalt for en kvinde ved navn Noor, hvis efternavn Khansa Horan ikke vil nævne. Noor var læge fra byen Duma og blev arresteret, fordi hun havde behandlet oprørssoldater.

»De gav hende til de iranske officerer som en gave. Hun var smuk.«

Khansa Horan insisterer på at fortælle hendes historie.

»Betjentene voldtog hende i to dage. Da hun kom tilbage til cellen, blødte hun over det hele. Vi forsøgte at hjælpe hende, men hun døde. Før hendes sidste åndedrag fik hun mig til at love, at jeg ville fortælle hele verden, hvilke monstre der har magten i de syriske fængsler.«

Khansa Horan blev ikke selv voldtaget, kun torteret.

»De har ingen respekt for gamle mennesker, børn, mænd eller kvinder. Alle indsatte blev udsat for tortur.«

Khansa Horan slap ud af fængslet takket være en fangeudveksling. En oprørsgruppe ved navn Jaish al-Islam havde taget nogle iranske officerer til fange, som de lod udveksle med indsatte fra fængslet. En af de frigivne var Khansa Horan.

»Jeg var meget heldig. Min pligt er nu at fortælle disse historier til verden. Vi må ikke glemme de fanger, der stadig bliver torteret, voldtaget og myrdet.«

Oversat af Niels Ivar Larsen. Daham Alasaad er syrisk freelancejournalist bosat i Danmark

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • Torben Lindegaard
Carsten Munk og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Daham Alasaad

Det er en fuldstændig rædselsfuld historie, du bringer i avisen.

Jeg er ikke engang sikker på, at jeg i dag - født 1946 - ville fortælle omverdenen, hvis jeg skulle blive torteret med en el-stav i endetarmen. For 30 år siden ville jeg helt sikkert have klappet kaje - og jeg bor indlysende ikke i den arabiske verden.

Hvad er man bange for? - måske at blive til grin blandt mandlige omgangsfælles og skulle høre på djærve vittigheder? - indrømme det totale kontroltab????