Læsetid: 5 min.

Kina kommer ikke til at spille efter Vestens regler, for de virker ikke

Med Donald Trump som præsident i USA får Kina plads til at presse på for en ny globalisering, hvor spillereglerne bliver skrevet i Beijing. Det skal på sigt ændre vores opfattelse af fred, retfærdighed og lighed, mener kinesisk professor
21. februar 2017

Tiden er inde til, at USA vågner op og erkender, at verden har forandret sig. Kina er klar til at tage ansvar og inden for de næste tredive år vil vi se en kinesisk renæssance, hvor dagsordenen i stigende grad vil blive sat fra Beijing.

Sådan lyder det fra den kinesiske professor i global kommunikation Jia Wenshan fra det californiske Chapman Universitet, der er aktuel med en rapport på kinesisk om, hvordan Kina skal forholde sig til USA’s præsident Donald Trump udgivet i samarbejde med Det Nationale Akademi for Udvikling og Strategi på Folkets Universitet i Beijing.

Med Donald Trump som præsident får Kina plads til at vise verden, at der findes en anden vej. At verden kan se anderledes ud, end den gør i dag, fortæller Jia Wenshan:

»I den nye verdensorden vil vi se Kina bidrage på sin egen måde med nye unikke tilgange til globalisering, regeringsførelse, fred, retfærdighed og lighed.«

USA og EU har ikke tillid til, at Kina ikke fortsat vil subsidiere eksempelvis stålindustrien, hvis Kina får status som markedsøkonomi i WTO-regi.
Læs også

Det er en verden med en fælles drøm om fred, harmoni og vækst, men også en verden, hvor Kina vil få større indflydelse, mener Jia Wenshan.

Da Xi Jinping i januar talte på World Economic Forum i Davos viste han, at Kina allerede er trådt ind i rollen som bannerfører for en ny form for globalisering. I sin tale forsvarede han økonomisk globalisering og talte for internationalt samarbejde inden for områder, der kan true global vækst. Det viser, at Kina har ambitioner om at spille en mere konstruktiv rolle i den globale økonomiske udvikling:

»Den nye globalisering er ikke bare en teori. Xi Jinping bakker teorien op med et praktisk værktøj,« siger Jia Wenshan og henviser til Kinas ambitioner om at koble Kina bedre sammen med resten af verden med investeringer i infrastruktur i det storstilede økonomiske projekt med nye silkeveje – ’Ét bælte, Én vej’, yidai yilu.

»Med ’Ét bælte, Én vej’ inviterer Kina alle lande — også USA til at bidrage til at skabe forbindelser verden over inden for alt fra politik til infrastruktur, valutapolitik, handel og kultur.«

»I stedet for at indhegne sig selv og afskære sig fra resten af verden, som Trump-administrationen gør over for især Kina og Mexico, ville USA have godt af at følge Kinas eksempel, hvis landet ønsker en bid af kagen i fremtiden.«

Nye spilleregler

Med statstyrede investeringsprojekter som ’Ét bælte, Én vej’ vil Kina vise resten af verden, at der er brug for en balance mellem stat og marked. Det er en økonomisk model, der i løbet af tredive år har imponeret verden med høje vækstrater og ført Kina frem til en position som verdens andenstørste økonomi næstefter USA.

Men det er også en model, der bliver kritiseret for at skævvride de globale konkonkurrencevilkår gennem kinesiske statssubsidier, der giver kinesiske virksomheder mulighed for at underbyde deres vestlige konkurrenter og på sigt få dem til at dreje nøglen om.

Den kritik er Jia Wenshan ikke enig i:

»Det er helt latterligt, at Kina ikke bliver behandlet som en markedsøkonomi, trods alle de reformer, Kina har gennemført i de sidste tre årtier,« siger Jia Wenshan med henvisning til den seneste debat om, at hverken USA eller EU vil behandle Kina som en markedsøkonomi efter WTO’s regler.

Trumps nøleri på klimaområdet er ikke alene en trussel mod klimaet. Det giver også Kinas præsident Xi Jinping en unik mulighed for at sætte Kina i scene som den ansvarlige stormagt, som landet stræber efter at blive
Læs også

Han indrømmer dog, at den kinesiske økonomi ikke lever fuldstændig op til de standarder, som Vesten har defineret — og det kommer Kina heller ikke til:

»Den kinesiske økonomiske model forsøger ikke at passe hundrede procent ind i den økonomiske model, som Vesten har defineret. I den kinesiske version af det frie marked spiller markedet sammen med en planøkonomi. Det er to modeller, der er smeltet sammen til én.«

»På sigt vil Kina ændre de globale spillerregler og erstatte dem med sin egen model. En model, der er baseret på handling. Vi er nødt til at lære fra praktiske erfaringer. Se, hvad der virker, og tilpasse teorierne dertil.«

»Ingen andre lande har formået at koble marxistisk teori med en liberal økonomi i så stor skala, som Kina har. Det har givet mulighed for både vækst og stabilitet på samme tid, mens økonomier i Vesten svinger frem og tilbage. Vi har brug for både stat og marked.«

Menneskeret på kinesisk

Kina har siden landet indledte sine økonomiske reformer i begyndelsen af 1980’erne løftet flere hundrede millioner mennesker ud af fattigdom. Nu vil Kina bidrage med sine erfaringer på det afrikanske kontinent og tilbyde en anden og mere pragmatisk metode til at sætte gang i væksten syd for Sahara.

Kinas milliardinvesteringer i det afrikanske kontinent er af kritikere blevet beskrevet som kinesisk imperialisme og udbytning uden respekt for menneskerettigheder eller krav om politiske reformer.

Den kritik er forfejlet, mener Jia Wenshan, der peger på, at det handler om to modstridende opfattelser af menneskerettigheder.

Mens Vesten forenklet sagt fokuserer på individets frihed, på lighed og en privat rådighedssfære, som staten ikke må forgribe sig på, lægger Kina mere vægt på samfundets stabilitet og individets ansvar for at opretholde stabilitet. Det betyder, at Kina fokuserer på at skabe jobmuligheder og økonomisk vækst for at bevare harmoni i samfundet.

Kinesiske studerende følger en debat mellem Hillary Clinton og Donald Trump. Den amerikanske valgkamp har ikke fået amerikansk demokrati til at fremstå mere attraktivt i Kina.
Læs også

Jia Wenshan ser Kinas projekter i Afrika  som et eksempel på, at den kinesiske model virker. At Kinas fortolkning af menneskerettigheder, som en økonomisk ret — retten til at have et arbejde og kunne forsørge sin familie — er den rigtige vej at gå.

»Kinas syn på menneskerettigheder adskiller sig fra Vestens. I Kina ser vi menneskerettigheder som en økonomisk ret. Vi mener, det er en basal ret at have et arbejde og kunne brødføde sig selv.«

»I Afrika har Kina plads til at demonstrere, hvordan globaliseringen kommer til at se ud, hvis Kina kan definere spillereglerne.«

De positive erfaringer fra det afrikanske kontinent skal på sigt overbevise vestlige lande om, at Kina har fat i den lange ende. For når alt kommer til alt, vil Kina blive vurderet på de resultater, landet skaber frem for tomme ord og hule værdier, lyder det Jia Wenshan:

»Allerede nu er flere begyndt at få øjnene op for Kinas bidrag til udviklingen i afrikanske lande. Jeg er sikker på, at endnu flere vil blive overbevist om, at den kinesiske model virker.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu