Læsetid: 7 min.

Kryptomarkederne har ikke revolutioneret handlen med narko

Kryptomarkederne har potentialet til at ’disrupte’ de etablerede narkomarkeder. For første gang i historien er det muligt for producenter og brugere af narko at finde hinanden direkte på tværs af kloden uden om de etablerede kriminelle netværk af smuglere og mellemmænd. Men foreløbigt ser revolutionen ud til at være udeblevet, viser nye danske data
Da kryptomarkederne kom frem havde både forskere og libertære idealister en forestilling om, at det kunne føre til mere direkte handel mellem narkoproducenter i f.eks. lande som Bolivia (billedet) eller Colombia og købere i Vesten. Dermed kunne man potentielt komme uden om nogle af den organiserede kriminalitets mest indbringende aktiviteter i forbindelse med indsmugling af stoffer til Europa. Men ny dansk undersøgelse viser, at der foreløbigt ikke er meget, der tyder på, at det er sket.

Da kryptomarkederne kom frem havde både forskere og libertære idealister en forestilling om, at det kunne føre til mere direkte handel mellem narkoproducenter i f.eks. lande som Bolivia (billedet) eller Colombia og købere i Vesten. Dermed kunne man potentielt komme uden om nogle af den organiserede kriminalitets mest indbringende aktiviteter i forbindelse med indsmugling af stoffer til Europa. Men ny dansk undersøgelse viser, at der foreløbigt ikke er meget, der tyder på, at det er sket.

Juan Karita

10. februar 2017

At gå ind på et kryptomarked er som at gå ind i et digitalt supermarked med ulovlige varer. Man finder et link til en adresse på et marked, åbner det i Tor-browseren, og så er man i gang.

I en menu kan man vælge, at man er interesseret i stoffer, og derefter kommer en ny menu, hvor man kan vælge mellem forskellige stimulanser som kokain, cannabis, ecstasy, receptpligtige stoffer eller forskellige former for psykedelika.

Andre steder kan man se på våben, forfalskede kreditkort eller forskellige former for computervirus.

TheHonestCocaineCompany tilbyder f.eks. »ren kvalitets peruviansk kokain« til brugere i Storbritannien til 84 dollars pr. gram, og inde under brugeren kan man orientere sig i anmeldelser fra andre brugere, der har erfaringer med stoffet og sælgeren.

På den måde undgår man at købe af svindlere og sikrer sig, at det er en sælger, der et par tusinde gange før har leveret et produkt, som er i orden.

»Meget godt produkt,« skriver en kunde, mens en anden er lidt utilfreds med levereringstiden: »God kvalitet, men det tog seks dage før det kom frem, og det betød, at jeg ikke fik det i tide til festen.«

Den første reaktion på denne spektakulære forbrugsoplevelse, som kryptomarkederne introducerede, var selvfølgelig moralsk panik. At våben, stoffer og falske identiteter blev udbudt på et åbent digitalt marked, som alle kunne følge med i, bekymrede myndighederne og spredte sensationsoverskrifter i pressen.

Men parallelt med frygten kom der også både en ideologisk og forskningsmæssig interesse for, hvilke ændringer kryptomarkederne ville skabe for de etablerede netværk omkring narkohandlen.

Fra hjemmesiden Alphabay, der tilbyder køberen en række ulovlige varer.

’Disruptiv teknologi’

»Da vi begyndte at se de her kryptomarkeder på nettet, begyndte der en diskussion i forskerkredse om, hvad det ville betyde for stofhandel. For uden at skulle lyde for meget som en fra Silicon Valley, så er det jo en ’disruptiv’ teknologi,« siger Rasmus Munksgaard, der har været forskningsassistent på et nyt forskningsprojekt om kryptomarkeder i en skandinavisk kontekst på Københavns Universitet støttet af Justitsministeriets Forskningsenhed.  

Jeff Rotman

Her har han sammen med lektor i sociologi Jakob Demant analyseret data baseret på tre millioner anmeldelser af produkter på kryptomarkederne, som er blevet downloadet fra markedspladserne og efterfølgende analyseret.

Materialet er hermed unikt, når det kommer til forskning i narkohandel, hvor det normalt – på grund af markedets skjulte og illegale karakter – er svært at få indsigt i, hvad der sælges og købes.

Da man ikke kan se, hvornår noget er blevet solgt, er anmeldelser af produkterne til de enkelte sælgere, det tætteste man kommer på en indikator på et salg.

Anmeldelsessystemet er noget, som både brugere, markedspladsen og sælgere er interesseret i at have så velfungerende som muligt, da det er det, der skaber gennemsigtigheden i markedet og sikrer mod snyd både hos sælger og køber.

Flere steder giver det fordele at have skrevet anmeldelser efter et køb, da det giver adgang til de sælgere, der slet ikke gider handle med nye købere. En FBI-undersøgelse af handlen på Silk Road 1 viste, at antallet af anmeldelser underestimerede antallet af salg med omkring 20 procent.

Den danske undersøgelse viser for det første, at kryptomarkederne vokser mindre end antaget. I begyndelsen voksede markederne eksponentielt, men ifølge dataen har væksten været beskeden – fra en anslået global daglig omsætning på 550.000 dollar i 2014 til 775.000 dollar i 2016.

Dataen giver også mulighed for at se, hvilke lande og regioner stofferne bliver solgt fra, og dermed anledning til at undersøge en af de ’disruptive’ egenskaber, som man forventede, at kryptomarkederne havde: For første gang i historien er det nemlig muligt for en hashbonde i Marokko eller en koka-bonde i Colombia at slå en butik op på et kryptomarked og direkte sælge til en dansk kunde uden om de etablerede smuglernetværk.

Prisen på narko stiger for hvert led på vejen til Europa, og med denne direkte handel var der altså mulighed for både billigere og renere narko, samt at de organiserede kriminelle mellemmænd ville blive snydt for en milliardfortjeneste.

Kryptomarkedernes organisering

Et kryptomarked er en decentral markedsplads på internettet, hvor ofte tusinder af forskellige sælgere udbyder varer. Lidt ligesom Ebay eller Amazon bare med narkotika. Varerne leveres med posten.

Valutaen er kryptovalutaen Bitcoin – som hvis den er sat rigtigt op – kan være anonym. Markederne kan kun tilgås ved at bruge Tor-browseren, som er designet til at øge brugerens anonymitet og kan tilgå sider på det såkaldte mørke net.

Markedet er mere gennemskueligt end det etablerede narkomarked, fordi der ligesom på andre nethandelspladser er anmeldersystemer. Derfor kan man gå efter at handle hos dealere, der har gode anmeldelser på grund af f.eks. stoffer af høj kvalitet eller stabil levering.

Ejeren af siden tager en kommission af salg på mellem tre og otte procent og har forskellige kontrolsystemer for at sikre et velfungerende marked. Sælgere betaler en kaution for at undgå, at nye sælgere opretter sig med det ene formål at svindle kunder ved f.eks. at sætte narko til salg, som aldrig leveres.

Et andet system for at undgå svindel er det såkaldte escrow, hvor pengene opbevares hos markedspladsen, indtil varen er kommet frem.

Til at skjule, hvad forsendelserne indeholder, bruger man f.eks. aluminium og vakuumforsegling til at forhindre duft i at sprede sig, og forskerne er også bekendt med MDMA skjult i sexlegetøj, cannabis forklædt som spiselig tang og LSD i donationsbreve til Frelsens Hær.

Kilde: Kryptomarkeder i en dansk og skandinavisk kontekst

Traditionelle netværk

Men ser man på dataen er der foreløbigt ikke meget, der understøtter den antagelse. Hverken Marokko eller de sydamerikanske lande, der er meget involveret i kokainproduktionen, er nævneværdigt til stede på markederne, og selv ikke Spanien, som er et af de centrale første stop for indsmugling af hash, ser ud til at være særligt stærkt tilstede. I stedet er det lande som Holland og Storbritannien, der sidder tungt på det europæiske marked.

»Det tyder på, at stofferne kommer via de traditionelle netværk, og derfra bliver de så distribueret ud på kryptomarkederne,« siger Rasmus Munksgaard. En undtagelse er Holland, som sidder tungt på det europæiske marked for MDMA både som produktionsland og som eksportør af stoffet til resten af Europa.

Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorfor de store produktionslande af kokain og cannabis ikke er så aktive, men det er sandsynligt, at kundernes frygt for, at toldmyndighederne vil åbne en pakke fra de lande, spiller ind. Derudover kan det også have betydning, hvor hurtigt narkoen kan leveres, og at man som dansker måske har større tillid til en svensk, engelsk eller tysk sælger end til en colombiansk eller peruviansk.

»Hele vejen igennem observerer vi en tendens til større indenlands og nationalt salg. Kryptomarkederne bliver altså mere og mere lokale,« siger Rasmus Munksgaard.

Finland har f.eks. haft et nationalt kryptomarked – Silkittien – hvor kun folk med adresse i Finland kunne handle, og Sverige har det lignende marked Flugsvamp. Der ses også en tendens til stort regionalt salg, hvor der handles internt i Nordamerika og i Europa.

I Danmark vurderes der til gengæld ikke at være et stort indenlands salg, og i det hele taget er danske sælgere ikke særligt massivt tilstede. De to mest aktive kontoer er Heisenberg-Meds, der specialiserer sig i receptpligtig medicin som benzodiazepiner og ADHD-medicinen Ritalin, og profilen Christiania, der sælger cannabis med henholdsvis 4.000 og 3.000 brugeranmeldelser af deres produkter. I tilfældet Christiania giver det et anslået salg på godt en kvart million dollars.

Uforpligtende marked

Men selv om forandringerne i den måde stofferne kommer fra producent til sælger på ikke er så store som først antaget, har kryptomarkederne stadig en række fordele i forhold til det etablerede offline-narkomarked, påpeger Jakob Demant.

»De kan være en forbedring for nogen. Hvis vi kigger på den måde, illegale stoffer normalt bliver handlet til slutbrugere, så er det ofte i lukkede netværk: Man kender nogen, som kender nogen, og derigennem får man stofferne. Der skal være nogle relationer, og man er nødt til at forpligte sig i netværkene for at få adgang til stofferne,« siger han.

Det uforpligtende køb kan også ske offline i et åbent gademarked, som det man har med cannabis i København, men for hårdere stoffer eksisterer der ikke denne åbenhed.

»Kryptomarkederne kan gøre, at du ikke behøver at forpligte dig i nogen form for sociale relationer. Du kan sidde i ro og mag og beslutte dig uden forventninger til, hvad du skal købe, og uden at du behøver at føle dig presset til at købe f.eks. amfetamin eller piller, du ikke rigtigt ved, hvad indeholder, selv om du egentlig ønskede dig MDMA af høj kvalitet,« siger Jakob Demant.

Også Rasmus Munksgaard ser muligheder for, at kryptomarkeder kan skabe ændringer på den måde, narko handles på. Det bliver bare ikke på den globale måde, man måske umiddelbart havde forestillet sig.

»Hvis vi fortsætter med at se mere lokal handel, så har det stadig transformativ karakter. Det bliver bare, at man kan sidde i Aalborg og bestille i København. Det betyder stadig muligheden for at minimere risikoen for vold i forbindelse med handlen, og det kan betyde stoffer af en højere kvalitet,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu