Læsetid: 5 min.

Marine Le Pen lover ’befrielse fra EU’ med ’Frankrig først’-politik

Front Nationals præsidentkandidat har skudt sin kampagne i gang med løfter om at skrotte euroen og påstande om, at islamiske praksisser udgør en trussel mod Frankrig
Alle meningsmålinger har forudsagt, at Marine Le Pen vil vinde første runde i april, men tabe anden runde den 7. maj, uanset hvilken mainstreamkandidat hun kommer op imod

Alle meningsmålinger har forudsagt, at Marine Le Pen vil vinde første runde i april, men tabe anden runde den 7. maj, uanset hvilken mainstreamkandidat hun kommer op imod

Robert Alain/ABACA

6. februar 2017

Marine Le Pen lancerede søndag sin præsidentkampagne med løfter om at ’sætte Frankrig først’ ved at frigøre det fra globaliseringens, den islamiske fundamentalismes og Den Europæiske Unions tyranni.

Valgkampen til Frankrigs mest uforudsigelige valg i årtier begyndte for alvor i går, da Le Pen, leder af det nationalistiske Front National, og Jean-Luc Mélenchon, uafhængig venstrefløjskandidat, begge afholdt store politisk stævner i Lyon – på dagen efter, at den nye politiske komet, den centristiske Emmanuel Macron, hvade tiltrukket store menneskemængder i samme by.

Valget tegner nu igen helt åbent efter beskyldninger om, at den formodede favorit til at vinde det, det borgerlige republikanske partis kanddiat, François Fillon, har ladet sin kone og børn lønnet med tæt på 1 million euro for af offentlige midler – i hans kones tilfælde for et job som parlamentarisk assistent, som efterforskere har mistanke om, hun aldrig bestred.

Alle meningsmålinger har forudsagt, at Le Pen vil vinde første runde i april, men tabe anden runde den 7. maj, uanset hvilken mainstreamkandidat hun kommer op imod. Det tegner lige nu til at blive Macron, efter at Fillons vanskeligheder har fået ham til at styrtdykke i meningsmålingerne.

’Folket vågner’

»Hvad der står på spil ved dette valg, er kontinuiteten i Frankrig som en fri nation – vores eksistens som et folk«, proklamerede Le Pen, datter af Front nationals stifter, Jean-Marie, til sine jublende tilhængere i Lyons kongrescenter.

»Franskmændene har fået taget deres patriotisme fra dem. De lider i stilhed over ikke at have lov til elske deres land ... Skellet står ikke længere mellem venstre og højre, men mellem patrioter og globalister«.

Idet hun gentog velkendte temaer fra de succesfulde Donald Trump- og Brexit-kampagner hævdede Le Pen, at momentum nu tydeligvis er på hendes side. Fra USA til Italien og Østrig til England, sagde hun, at »folket ved at vågne – historiens strøm er vendt«.

Hun talte som afslutning på et to-dages arrangement med partiaktivister, hvorunder det indvandrings- og EU-fjendtlige Front National fremlagde sin valgprogram bestående af 144 »forpligtelser«over for det franske folk.

Ud af EU

Programmet, der er kun sparsomt redegør for makroøkonomiske og andre praktiske detaljer, lover at føre Frankrig ud af eurozonen og – såfremt EU ikke vil acceptere at gå tilbage til at være en løs koalition af nationer uden fælles valuta og fri bevægelse over grænserne – at holde en folkeafstemning om Frankrigs EU-medlemskab.

En Front National-regering vil beskatte import og udlændinges jobkontrakter, sænke pensionsalderen, hæve de sociale ydelser og sænke indkomstskatten.

Den vil ydermere bremse indvandringen, slå hårdere ned ned på kriminalitet, smide illegale indvandrere ud og ansætte 15.000 nye politifolk. Og den vil forbeholde gratis uddannelse for franske statsborgere, og håndhæve en ’Frankrig først’-politik i forhold til tildeling af almene boliger og arbejdspladser.

Le Pen kaldte desuden islamisk fundamentalisme for et »åg«, som Frankrig ikke længere kan leve under. Muslimske slør, moskeer og bønner på gaden var kulturelle trusler, som »ingen fransk personer ... der føler sig knyttet til sin værdighed, kan acceptere.«; radikale islamistiske bedehuse vil blive lukket ned og hadprædikanter smidt ud.

»Den finansielle globalisering og den islamistiske globalisering hjælper hinanden,« sagde hun. »Disse to ideologier har til formål at bringe Frankrig i knæ.«

’Folkets kandidat’

Uden at nævne dem ved navn langede Front national-lederen ud efter sine rivaler på »den velbeslåede højrefløj og den velbeslåede venstrefløj« og erklærede sig selv for »folkets eneste kandidat«.

Dette var en reference til ikke bare den socialt konservative og ultraliberale Fillon, men også til Macron, den energiske 39-årige tidligere investeringsbankmand og økonomi minister, der lover at bryde det, han betegner som »selvtilfredshed og tomheden« i det franske politiske system.

Billedet af Penelope og François Fillon som det agtværdige modstykke til Sakozys blingbling og Hollandes seksuelle eskapader er pludselig krakeleret.
Læs også

Økonomisk liberal og erhvervsvenlig er Macron også progressiv i sociale spørgsmål og proeuropæisk. Ikke færre end 8.000 deltog i hans politiske massemøde i Lyon lørdag, og en næsten tilsvarende stor skare fulgte hans tale på storskærm udenfor.

Le Pen, sagde han, »taler ikke på vegne af folket« - tværtimod vil hun »forråde Frankrigs idealer om frihed, lighed og broderskab«. De, som i dag »foregiver at tale på vegne af folket, er bugtalere,« sagde han.

»De forråder friheden ved at indsnævre vores horisont; de forråder ligheden ved at erklære nogle for mere lige end andre; de forråder broderskabet, fordi de hader ansigter, der ikke ligner deres eget,« sagde han under stor jubel fra det overvejende ungdommelige publikum.

Forsonerskikkelse

Macron, der er blevet beskyldt for at være vag i forhold til, hvilken politik han vil føre, og som endnu mangler at fremlægge et egentligt manifest eller bare fortælle, hvordan han vil finansiere sine tiltag, siger, at han ønsker at »forsone de to Frankriger, der i alt for lang tid er gledet stadig længere fra hinanden«.

Han siger, at han agter at genoplive Frankrigs økonomi gennem innovation, trimning af bureaukratiet og reformer, der skal løse op for det stadig meget rigide arbejdsmarked. Han vil derudover øge forsvarsbudgettet til 2 procent af BNP, ansætte flere politifolk og afsætte flere midler til uddannelse.

Macrons chancer for at gå til anden runde ses som væsentligt forbedret, siden det socialistiske parti i stedet for den miskrediterede præsident François Hollande valgt en venstreradikal politiker, Benoît Hamon, som partiets kandidat.

Macron har også kunnet drage fordel af Fillons problemer. De højrecentriske republikaneres kandidat er under pres for at trække sig – i weekenden lød der krav herom både fra medlemmer af hans eget parti, Les Républicains, og den ansete centrumpolitiker François Bayrou.

Uforsonlig skikkelse

En indflydelsesrig senator fra Les Républicains, Bruno Gilles, siger, at partiet må »vende bladet« og finde en ny kandidat. »Denne skandale tilføjer os hver dag stadig sørre skade, og vi kan ikke vente i yderligeree to yderligere to uger,« siger han.

En meningsmåling i avisen Journal du Dimanche viste, at det nu kun er 23 procent af de franske vælgere, der anser Fillon for »hæderlig« imod 50 procent i november sidste år.

En politiker, der også talte til jublende skarer i Lyon – og via et hologram til sine tilhængere i den fattige parisiske forstad Aubervilliers – var den yderste venstrefløjs ildsjæl Jean-Luc Mélenchon, en tidligere socialistiske minister, som blev nummer fire ved Frankrigs præsidentvalget i 2012 med opbakning fra det kommunistiske parti.

Den karismatiske Mélenchon sagde, at Frankrig bør trække sig ud af alle EU-traktaterne. Han fordømte ’uberiseringen’ af økonomien, lovede flere investeringer i kultur og lovede en ny forfatning, der skal være »skrevet af folket – ikke skænket til det«.

»Mit kandidatur handler om uforsonlighed og vidtgående krav,« sagde han. »Jeg er repræsentant for de stædige og oprørske. Jeg beder kun om én ting: Selv hvis I ikke vil stemme for mit program, så læs det!«.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Foragt for fattige mennesker, løser ikke problemerne.

Et luftkastel er ikke en løsningen på forbrugerisme/kapitalisme, der skaber de menneskeskabte klimaforandringer, migration og den af mange uønskede multikultur, der uanset politisk observans, på et tidspunkt, vil nå højder, der ikke kan opretholde et velfærdssamfund og må løses, men ikke ved at lade de fattige på flugt dø på havet, hvis ikke der handles på udfordringerne og ikke kun pynter på ulykken, så kommer den alle nærmere.

Hvis målet er et luftkastel, så er det, blevet lige simpelt nok.

Luftkasteller den ny slags faktaresistent fundamentalistisk ekstremisme, på et fundament af ’alternative fakta’, der ikke længere kan afvæbnes med fornuft og argumentation.

For der findes naturligvis ikke, en alternativ sandfærdig fornuft og alternativ sandfærdig argumentation, lige så lidt, som der findes sandfærdige ’alternative fakta’ med fundament i virkeligheden.
Rigtige problemerne bliver ikke løst ved at lukke øjnene og ønske dem væk, de er ægte og virkelige uanset, hvor mange løgne eller ’alternative sandheder’, virkeligheden benægtes med.

Foragt for fattige mennesker, det løser ikke problemerne.

Jag siger nej til white supremacy og foragt for de fattige, problemerne kan løses og skabe tillid til en fremtid i bl.a. Afrika, så mennesker ikke skal gå i døden, for en bedre fremtid for deres børn.

Hvor er stoltheden og visionerne?

*White supremacy:
"By "white supremacy" I do not mean to allude only to the self-conscious racism of white supremacist hate groups. I refer instead to a political, economic and cultural system in which whites overwhelmingly control power and material resources, conscious and unconscious ideas of white superiority and entitlement are widespread, and relations of white dominance and non-white subordination are daily reenacted across a broad array of institutions and social settings."
Legal scholar Frances Lee Ansley

Herman Hansen, Alan Strandbygaard og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

For hver time, hvor Fillion nægter at give op, vokser chancen for en socialistisk sejr. :-)

Frankrig først?

Den går desværre ikke mmlle le Pen, den plads er allerede lovet USA, husker du ikke?

Der er kun plads til en ved 1 første plads.

Marine Le Pen ( og ligesindede i andre lande) betegnes som tilhørende "højrefløjen".

Denne" franske højrefløj" får ikke støtte fra de rige franskmænd, og den er reelt ligeglad med de fattige og de "anderledes".

Det var lettere i "gamle dage" , hvor betegnelsen "højrefløj" stod for de velhavende, godsejerne, fabriksejerne, adelen , kirken , officerskorpset, kongefamilien o l.

Ordet "højrefløj" er som betegnelse blevet til en betegnelse for en flok af fremmedhadere med en snæver nationalistisk horisont -- hvad kalder man mon i dag den gruppe, som i gamle dage var "højrefløj" ?

( I øvrigt er betegnelserne højre/venstre , blå/rød ikke mere fuldt anvendelige i beskrivelser af politik. De fleste vælgere er politisk "skruet sammen" af dele fra flere partier på kryds og tværs i det politiske felt - f eks konservativ forsvarspolitik, socialdemokratisk undervisningspolitik, ældrepolitik fra SF o s v o s v.- der er næppe nogen vælger i dette land, som er 100% enig med et enkelt parti i alle forhold?)

Hvordan mon verdenen ville reagere hvis Tyskland begyndte på en 'Deutschland über alles'-politik igen?

Flemming Berger, Christel Gruner-Olesen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
René Arestrup

'En Front National-regering vil beskatte import og udlændinges jobkontrakter, sænke pensionsalderen, hæve de sociale ydelser og sænke indkomstskatten.'
Hvorfor ikke tilføje gratis baguettes til alle og garanti for solskin i hele august?

Hvis hun vinder, så er det slut med EU, så der er meget på spil. Jeg tror ikke Franskmændene har modet til det, de er ikke ligesom Englænderne.

Jonathan Smith

Hvis ikke i har set det, så må i se disse satiriske videoer. Start med Holland som lagde ud. Bagefter Schweiz, Danmark, Tyskland og Belgien og så videre. Det var ca. den rækkefølge de kom i. Nogle af dem er virkelig gode. Der er dog ingen "France second" endnu:

http://everysecondcounts.eu/