Læsetid 6 min.

I Mosul er det risikabelt at være optimist

Mosuls indbyggere er allerede i gang med at skabe en hverdag igen efter IS’ uddrivelse fra byens østlige del. Men det er naivt at tro, at freden venter lige om hjørnet. ’IS lever stadig blandt os’, siger flere lokale
En mand står i ruinerne efter et bombardement den 19. januar i Mosul

En mand står i ruinerne efter et bombardement den 19. januar i Mosul

Osie Greenway

20. februar 2017

MOSUL - Naser Tarek byder sine kunder velkommen med et varmt smil og et fast håndtryk, når de træder ind ad døren.

Den ældre mand med det grålige overskæg og godmodige ansigt sidder på en plastikstol bag kassen ved indgangen til sin restaurant og betjener sine gæster. Sammen med et par familiemedlemmer driver han My Fair Lady – et af de mest populære shawarma-spisesteder i det østlige Mosul. My Fair Lady er især kendt for sin marinade.

Naser Tarek er i godt humør i dag. Samtlige borde og stole på restauranten er optaget denne eftermiddag. De klirrende tallerkner og det raslende bestik overdøves kun af stolenes skramlen og kundernes højrøstede latter. Nogle fortæller vittigheder om Islamisk Stat. Andre griner højlydt.

I mellemtiden står en flok mænd ved indgangen til restauranten og vil diskutere byens fremtid med Tarek.

Lyden af fjernstyrede droner skaber rædsel i Mosul, hvor folk konstant holder øje med himlen over sig. På den anden side af Tigrissidder jihadisteri byens vestlige del med joysticks og flyver granatudstyrede droner hen over floden og ind i de befriede områder.
Læs også

»Daesh (IS, red.) er færdig i Mosul. Nu skal regeringen bare sørge for elektricitet, vand og job. Så er vi alle sammen lykkelige igen, siger restaurantejeren, mens han tager imod nye bestillinger.

De irakiske specialstyrker har efter tre måneders blodig offensiv drevet IS ud af det østlige Mosul med hjælp fra koalitionen. Hverdagen er tilsyneladende vendt tilbage i de regeringskontrollerede områder af byen. Men ved indgangen til restauranten er det ikke alle, der er lige optimistiske som den ældre Tarek.

»Tror du selv, at Daesh er færdig? Deres folk er her stadig. De lever stadigvæk iblandt os,« siger en af kunderne.

Gæstens advarsel til Naser Tarek viser sig snart at være mere reel, end de to mænd havde forestillet sig. At være optimistisk i en by som Mosul er risikabelt.

Skæggene røg af

Mange IS-krigere har – efter de irakiske specialstyrkers fremrykning – trukket sig tilbage til den vestlige del af byen. Men flere indbyggere er overbeviste om, at Islamisk Stat fortsat kan slå til når som helst.

Et par hundrede meter væk fra My Fair Lady forsøger en gruppe arbejdere at genopbygge en mindre bro over en af kanalerne i Mosul. Her taler de også om byens fremtid.

Flere tror, at Islamisk Stat fortsat har mange sympatisører i de regeringskontrollerede områder. En af dem er Firas Mahmoud, ansat som ingeniør ved kommunen i Mosul. Han mener, at mange IS-sympatisører er gået i skjul efter specialstyrkernes fremrykning.

»Det er korrekt, at mange militante har trukket sig tilbage til vestsiden. Men der er også mange, som er blevet her på østsiden. Mosul er jo en stor by, der er mange steder at gemme sig,« forklarer Mahmoud.

Ingeniøren Mahmoud forsøger ligesom mange andre indbyggere at skabe en hverdag igen efter IS’ uddrivelse. Flere broer er blevet destrueret af koalitionens luftangreb. Andre blev sprængt i luften af jihadisterne inden tilbagetrækningen i et forsøg på at forhale de irakiske styrkers fremrykning. Ingeniøren Mahmoud har sammen med en række kollegaer påtaget sig opgaven at genopbygge nogle af de små broer for at løse trafikproblemerne i byen.

»Vi er nødt til at arbejde for at skabe en form for normalitet i byen igen. Men derfra og til at sige, at freden ligger rundt om hjørnet, er naivt at tro. Mange IS-sympatisører barberede blot skægget af, da regeringsstyrkerne rykkede ind. Desuden har vi i Mosul, altid haft mænd som er loyale overfor Daesh,« forklarer ingeniøren, mens han dirigerer en bulldozer, der hælder store mængder grus over kanalen.

Ved den lille ødelagte bro står en masse mennesker og betragter genopbygningsarbejdet. Mange af dem virker urolige. De skanner konstant omgivelserne for faresignaler, mens de ryger billige irakiske cigaretter. Oppe i himlen svæver et lydløst F-16 kampfly. To dybe brag kan høres i det fjerne.

Længere nede ved hovedvejen ankommer et bryllupsoptog. De dyttende biler slanger sig langsomt gennem trafikpropper, udbombede huse og dybe bombekratere, der er opstået efter kampene.

En soldat i krydset sender pludselig øredøvende skudsalver op i luften. Mænd, børn og kvinder ved broen bukker sig instinktivt i et hurtigt ryk.

»Rolig nu,« udbryder ingeniøren Mahmoud med et smil på læben.

»Soldaterne bryder sig ikke om trafikprop. De er bare lidt bange for, at en eller anden udløser en bilbombe midt i trafikkaosset.«

Irakiske specialstyrker forbereder sig på at rydde gaderne ved Mosuls Universitet den 1. februar.

Osie Greenway

Nervøse sikkerhedsstyrker

Udover de få soldater, som dirigerer trafikken ved trafikknudepunkter, er sikkerhedstyrkernes tilstedeværelse næsten ikke til at få øje på i det østlige Mosul.

Mange hærbataljoner har trukket sig tilbage til afsidesliggende forskansninger nær Tigris-floden eller isoleret sig i statslige bygninger midt i byen. De få terrængående køretøjer, der befinder sig på vejene, er i konstant bevægelse af frygt for at blive mål for angreb.

»Det kan godt være, at halvdelen af byen er befriet. Men vi er stadig i krig. Vi kan ikke vide os sikre,« erkender major Ahmed Kahtan.

Major Kahtans enhed har forskanset sig ved det udbombede universitet i Mosul ikke langt fra restauranten My Fair Lady. Hele universitetskomplekset ligger i et isoleret område, som er forvandlet til ruiner efter kampene mod Islamisk Stat.

Selve universitetet – Iraks mest velfungerende uddannelsesinstitution før krigen – blev brugt som bombefabrik under jihadisternes besættelse. Universitetets store laboratorierum er fortsat fyldt med C4-plastiksprængstof. Laboratoriet skal beskyttes for enhver pris af frygt for, at sprængstofferne ender i de forkerte hænder.

Akuthospitalet i Erbil er fyldt med civile. Nogle hævder at være ofre for koalitionens bomber, hvilket kilder støtter, mens koalitionen selv afviser.
Læs også

Major Kahtan vil ikke udelukke, at der fortsat findes mindre bombefabrikker andre steder i de regeringskontrollerede områder af byen. Skjulte steder, som regeringsstyrkerne endnu ikke har opdaget.

»Selvfølgelig frygter vi, at der eksisterer andre ammunitionslagre rundt omkring. Men indtil videre har indbyggerne været samarbejdsvillige. Vi får konstant tip om steder i byen, som har tilhørt Daesh. Vi prøver at rydde området med de ressourcer, vi nu har,« forklarer majoren.

Hvis majoren er diplomatisk i sine formuleringer over for journalister, så lægger hans soldater ikke fingrene imellem. Flere indrømmer, at de er nervøse. Især nu hvor soldaterne ikke befinder sig ved en regulær frontlinje, men i selve byen. Flere erkender, at det ikke bliver nemt at ’rydde byen’.

»Der er konstant overraskelsesangreb mod os. I går blev vores forskansning ramt af mortergranater midt på dagen. Jeg tror, at mange af Daeshs sympatisører videresender oplysninger om vores bevægelse og positioner. Fjenden kan ikke bare ryddes med et strejf. Vi er konstant på vagt,« siger soldaten Osama Ibrahim, 29 år.

Ahmed på ni år er blevet såret i et luftangreb og fl ygter fra det østlige Mosul med sin familie den 17. januar.

Osie Greenway

Svært at opretholde sikkerhed

Major Kahtan og hans mænd er blot en ud af mange forskellige styrker, som varetager sikkerheden i øst-Mosul efter IS’ uddrivelse. Der er en myriade af forskellige grupperinger i byen, som hver især opererer under vidt forskellige ministerier, forvaltninger og regionale stormagter.

I byens udkant er der både sunni- og shiamuslimske militser, som opererer under landets statsministerium. Andre steder i udkanten af Mosul opererer sunni-militser med tætte forbindelser til Tyrkiet.

Inde i byen opererer landets føderale politi, som er underlangt en shiamuslimsk minister med tætte forbindelser til Iran. Hæren opererer under en sunnimuslimsk minister. Og specialstyrkerne opererer under premierminister Haider al-Abadi – Washingtons mand i Baghdad.

Styrkerne har ikke bare svært ved at samarbejde, det hænder, at de decideret skyder på hinanden. Den 5. februar blev en højtstående officer fra Iraks specialstyrker dræbt i Mosul efter flere timers skududveksling mellem hæren og specialstyrkerne.

En leder i specialstyrkerne, som ønsker at være anonym, men hvis navn er redaktionen bekendt, siger, at opretholdelsen af sikkerhed i Mosul vil blive en udfordring i fremtiden, da sikkerhedsstyrkerne ikke stoler på hinanden.

»Vores tillid til hæren og det føderale politi kan ligge på et meget lille sted. Vi har hverken tillid til dem eller deres kompetencer. De er utrænede og useriøse. Det bliver interessant at se, hvordan regeringen takler sikkerhedsspørgsmålet, når kampene er ovre,« lyder det pessimistisk fra lederen i specialstyrkerne.

Dagen efter Informations besøg på det populære spisested My Fair Lady eksploderer en kraftig selvmordsbombe på restauranten, som dræber 15 mennesker og sårer 40 andre.

Information har siden forsøgt at kontakte den ældre restaurantejer Naser Tarek via telefon, men uden held. I stedet er det lykkedes at komme i kontakt med ingeniøren Firas Mahmoud fra kommunen i Mosul. Han sender en bedrøvelig sms-besked:

»Vidner ved restauranten siger, at den gamle Tarek omfavnede selvmordsbomberen ved indgangen for at beskytte sine kunder! Sikkerhedsfolk siger, at der var tale om en sikkerhedsbrist i området. Hvis vi er heldige, vil sikkerheden i Mosul minde om sikkerheden i Baghdad. Hvis bare vi kan holde os nede på en enkelt eller to selvmordsbomber om ugen, er vi lykkelige.«

Nyheden om Naser Tarek rammer Twitter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Jensen

Hvor mange artikler, som fokuserede på den glæde og optimisme, der prægede en hel del af de civile syrere, som efter befrielsen af Aleppo kunne vende tilbage til deres by, bragte Information egentligt, da det var aktuelt og relevant? Ingen. Som i ingen. Men i tilfældet Mosul er det anderledes ... ligesom det er notorisk at krigens omkostninger for civilbefolkningen i Mosul negligeres, mens der for Aleppos vedkommende blev budt op til forarget dans om krigsforbrydelser af uhørte dimensioner.

Jesper Nielsen, Holger Madsen, Bill Atkins og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Nedtones havde været en bedre term, Erik Karlsen - jvf. bl.a. min tidligere kommentering af den artikel du henviser til. Men egentligt burde jeg vel kl. 11.52 idag ha' skrevet at det er notorisk at kritikken af de civile omkostninger for koalitionens krigsførsel i Mosul nedtones. Så tak for hjælpen.

Brugerbillede for Mona Blenstrup
Mona Blenstrup

Altså det at kalde det en by er for mig ufatteligt. Jeg har kun tv billeder at støtte mig til, men der ligner det blot en bunke brokker. At der påstås at bo mennesker der, er mig helt ubegribeligt.