Læsetid: 2 min.

Nye kampe i Østukraine efter Trump-Putin-samtale

Den skrøbelige våbenhvile i Østukraine brød sammen dagen efter telefonsamtale mellem præsident Trump og Ruslands præsident Putin. Iagttagere mener, at Rusland prøver at teste Vesten
11. februar 2017

Efter to års relativ ro mellem russiskstøttede oprørere og den ukrainske hær i det østlige Ukraine har den seneste uge budt på nye sammenstød og mindst 35 dræbte – heraf flere civile.

NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, har kaldt de nye kampe for »den mest alvorlige eskalering af volden i lang tid«. Den seneste uge er der blevet noteret hele 5.600 brud på våbenhvilen, siger han ifølge The Economist.

Konflikten i området brød ud i april 2014 og har kostet flere end 9.700 mennesker livet. I februar 2015 indgik konfliktens parter en våbenhvile.

Udbruddet af nye kampe omkring byen Avdiivka nær Donetsk har skabt bekymring for, at konflikten kan blusse op igen, efter at både den ukrainske hær og oprørerne – ifølge OSCE, som overvåger Minsk II-våbenhvilen – har flyttet tunge våben ind i området igen.

Men også tidspunktet for genoptagelsen af kampene har skabt bekymring, eftersom de brød ud dagen efter en telefonsamtale mellem USA’s præsident Donald Trump og Ruslands Vladimir Putin den 28. januar.

Iagttagere spekulerer nu på, om de nye kampe er et forsøg fra russisk side på at teste Trump.

Flere medier påpeger, at USA tidligere har været hurtig til at fordømme væsentlige eskaleringer af kampene i området, til at udtrykke støtte til Ukraines  territoriale integritet og til at kritisere Ruslands indblanding i konflikten. Ifølge The Economist tog det denne gang Det Hvide Hus to dage at erklære, at det var »dybt bekymret« over udviklingen – uden at nævne Rusland.

Magasinet påpeger også, at russiske medier lagde mærke til ændringen i tonen fra Trumps administration.

»Washington undlader at skyde skylden på udbryderrepublikkerne, udtrykker ikke støtte til Kijev og siger ikke et ord om Ruslands rolle,« skriver den officielle russiske regeringsavis Rossiiskaia Gazeta.

Ifølge flere iagttagere er der god grund til at tro, at der er en sammenhæng mellem telefonsamtalen og eskaleringen af volden.

»Russerne har –  strategisk og forudseende – reageret synligt og uproportionelt i præcis dette øjeblik for at teste Vestens reaktion,« siger James Sherr, Ruslandsekspert ved tænketanken Chatham House i London, til Financial Times om sammenhængen.

’Jeg tror, vi bruger for meget opmærksomhed på Trumps ruslandspolitik,’ skriver Uffe Gardel.
Læs også

Han bakkes op af Leslie Vinjamuri, direktør for Centre on Conflict, Rights og Justice ved SOAS, University of London.

»Der er af gode grunde generel bekymring for, at Trumps holdninger i forhold til Rusland fører til en række utilsigtede konsekvenser,« siger hun til The Independent.

»Folk venter på et fingerpeg om, hvorvidt Trump-regeringen vil trække røde linjer, og det står ikke klart lige nu,« tilføjer hun.

Vladimir Putin har nægtet, at Rusland har noget med optrapningen af volden at gøre og har i stedet beskyldt Ukraine for at starte kampene i et forsøg på at fremstå som »offer« over for USA.

Ukraines præsident, Petro Porosjenko, peger på Rusland som den skyldige og appellerer i lyset af de nye kampe til USA og EU om at fastholde sanktionerne mod landet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu