Læsetid: 6 min.

Økonomisk chokterapi giver egypterne færre penge at leve for

Egypten har iværksat en økonomisk chokkur, men indtil videre har den menige egypter kun oplevet yderligere krise. Prisen på brød er steget med 50 pct., og der mangler importvarer som medicin og benzin. Befolkningens utilfredshed er stor, men det politiske oprør er endnu udeblevet
Inflationen i Egypten er steget til 29,6 procent, hvilket er det højeste niveau siden revolutionen i januar 2011. Prisen på basale fødevarer er eksploderet yderligere, og der uddeles sukker og andre fødevarer i et forsøg på at hjælpe befolkningen igennem den økonomsiek krise.

Inflationen i Egypten er steget til 29,6 procent, hvilket er det højeste niveau siden revolutionen i januar 2011. Prisen på basale fødevarer er eksploderet yderligere, og der uddeles sukker og andre fødevarer i et forsøg på at hjælpe befolkningen igennem den økonomsiek krise.

Cem Genco

21. februar 2017

Priseksplosioner på dagligvarer, tomme hylder på apoteket og lang kø til benzintanken er blevet hverdag for Egyptens knap 95 millioner indbyggere.

»Det er helt sindssygt. Mad, tøj og offentlig transport er blevet så dyrt, medicin er umuligt at skaffe og folk mangler benzin til deres biler. Alle brokker sig, men her i Kairo prøver de fleste også at komme videre med deres liv. Det er nødvendigt at tilpasse sig,« fortæller 22-årige Nour Tarek, der studerer økonomi og bor i Zamalek, en velhavende del af Kairo, med sin mor og lillebror.

Nour Tarek hører til Egyptens middelklasse, men også den halvdel af befolkningen, som er under 25 år, og som skal bære Egypten fremad.

»Jeg vil ikke lyde for negativ, men lige nu har jeg ikke det store håb for Egypten,« siger hun.

Det var ellers med et håb om bedre tider, at den egyptiske stat og centralbank for tre måneder siden satte gang i omfattende økonomiske reformer. Egypten fik i november et lån af Den Internationale Valutafond (IMF) på 12,8 milliarder dollar, der ifølge IMF ville frigive mere udenlandsk valuta og »hjælpe med at skabe vækst, job og en stærkere udenrigspolitisk position for landet,« som IMF’s missionschef for Egypten, Chris Jarvis, dengang sagde til BBC.

Valutafondens primære betingelse var, at staten afviklede den kunstigt høje kurs på egyptiske pund. Pundet fik lov at ’flyde’, og på blot en uge blev værdien af et egyptisk pund halveret fra 76 til 38 danske øre.

Priseksplosion i supermarkederne

I stedet for den ventede vækst har egypterne på gaden hidtil kun oplevet, at deres penge rækker til mindre.

Inflationen er steget til 29,6 procent, hvilket er det højeste niveau siden revolutionen i januar 2011. Prisen på basale fødevarer er eksploderet yderligere. Eksempelvis er brød og kornsorter blevet 54,1 procent dyrere, fortæller officielle tal.

»Priserne i supermarkedet er ekstreme. Brødet er for dyrt til, at de fattigste har råd til det. Det er et kæmpe problem. Og sukker er umuligt at skaffe, selv om vi er berømte for selv at producere det. Ingen ved hvorfor. Men egyptere bruger sukker i alting, så mange forsøger at bytte sig til det. Det er for dyrt at købe,« fortæller Nour Tarek.

The Economist forudser, at det private forbrug i Egypten vil falde med 25 procent i år og statens med 17 procent.

Prisudviklingen har haft store konsekvenser for egypterne, bekræfter Jakob Erle, der er tidligere direktør for Dansk-Egyptisk Dialoginstitut og var bosat i Kairo fra 2011 til 2015.

»Effekten har været voldsom for egypterne. Dog lever en stor del af Kairo og resten af Egypten uden for den formelle økonomi, hvilket kan være en fordel. Meget af paralleløkonomien er pengeløs – her byttes varer – og det kan fortsætte uforandret,« siger han.

Mangler medicin

En af de værste konsekvenser af den økonomiske chokkur er manglen på medicin. Den store egyptiske medicinalvirksomhed EIPICO oplyser til Reuters, at der er mangel på 1.600 typer medicin som eksempelvis kræftbehandlinger, stivkrampevaccinationer, insulin og p-piller.

Præventionsmanglen skaber bekymring i et land, der allerede kæmper med stor befolkningstilvækst. Hver egyptisk kvinde får i gennemsnit 3,53 børn – godt det dobbelte af de danske kvinders 1,7 børn.

40 procent af det egyptiske medicinmarked er multinationalt, og på grund af Sundhedsministeriets strenge regler må landets medicinalvirksomheder ikke lade priserne stige, selv om importen koster dem det dobbelte. I stedet har de udfaset nogle medicintyper for at holde forretningen kørende. I løbet af februar forventes priserne dog at stige op til 50 procent på nogle medicinprodukter.

For Nour Tarek er medicinmanglen den mest kritiske udvikling lige nu. For som hun pointerer, er det ikke muligt bare at ændre sit medicinbehov.

»Min bedstemor har brug for mange typer medicin, men for det meste kan hun ikke få det på apoteket. Så må jeg få en recept fra en læge og opsøge et af de få hospitaler, der stadig har det. Her er så mange mennesker, og man risikerer at vente tre timer for blot at få at vide, at medicinen er udsolgt,« fortæller hun.

Derfor får bedstemoren nu Nours onkel til at medbringe medicin fra Saudi-Arabien, hvor han bor. Det er ubelejligt at vente på.

De fattige rammes hårdest

Et andet udbredt problem er dyrere benzin. Præsident Abdel Fatah al-Sisi har mindsket statssubsidierne på benzin som en del af efterårets økonomiske slankekur, og det kan mærkes, fortæller Nour Tarek.

»Offentlig transport her i Egypten fungerer ikke, så jeg er meget afhængig af min bil. Men alt relateret til biler er blevet så dyrt. Jeg købte min bil for 120.000 egyptiske pund for et år siden, i dag ville den koste 270.000. Benzinprisen er også eksploderet. Vi plejede at have noget af den billigste benzin i verden, men sådan er det ikke mere,« siger hun.

Ser man videre fra middelklassen og mod Egyptens mindre privilegerede grupper, er konsekvenserne sandsynligvis endnu værre. Selv under landets stærke vækstperiode fra 2000 til 2010 blev den fattigste halvdel af befolkningen absolut set ti procent fattigere, påpeger Jakob Erle.

»Fødevarepriserne på sunde fødevarer fordobledes, hvilket førte til fejlernæring. Det var en katastrofe. Følger man mønstret, at selv i vækstperioder betaler de fattigste prisen, vil jeg forvente, at det samme er tilfældet nu,« siger han.

Ifølge FN’s Udviklingsprogram UNDP lever 27,8 procent af egypterne, svarende til godt 26 millioner mennesker, i dag under den nationale fattigdomsgrænse.

Oprøret udeblev

Det politiske oprør ulmede i novemberdagene, efter at den økonomiske chokterapi blev igangsat. På sociale medier og i aktivistkredse blev 11. november udpeget som datoen for indtagelse af Egyptens gader under symbolet 11/11. Men da dagen oprandt, var der flere kampvogne og politibiler at finde i gaderne end mennesker. Oprøret udeblev.

Tre måneder senere er frustrationen og utilfredsheden udbredt blandt egypterne, men den overskygges tilsyneladende af håbløshed.

»Vi har mistet håbet. Efter revolutionen i 2011 var alle så glade, men det viste sig, at alt blev værre. Det samme skete, da Al-Sisi blev valgt i 2014. Tingene bliver bare værre og værre. Men hvis det kommer til et punkt, hvor folk sulter, ville jeg som regering være bekymret. Vi er mange mennesker til at indtage gaderne,« siger Nour Tarek.   

Selv håber den 22-årige egypter dog ikke, at der opstår protester:

»Det går endelig lidt bedre for turismen, men jeg ved, at den går i nul igen, hvis der opstår uroligheder. Så skal vi starte forfra. Jeg ønsker bare stabilitet for mit land.«

Mens Nour Tarek og hendes landsfæller oplever bagsiden af IMF’s økonomiske medalje, er Valutafonden tilfreds med udviklingen i den arabiske verdens næststørste økonomi.

»Det går ret godt. Regeringen gør, hvad den sagde den ville, og centralbanken gør også, hvad den lovede,« sagde missionschef Chris Jarvis midt i januar ifølge det mellemøstlige medie Al-Monitor.

Jakob Erle anerkender potentialet i IMF’s krævede reformer. Håbet er, at den flydende valuta kan øge den egyptiske eksport og skabe interesse blandt udenlandske investorer, så der kan komme bedre gang i produktionen og mere arbejde og flere penge til egypterne.

»Den positive effekt ligger i bedste fald tre-fire år ude i fremtiden. Spørgsmålet er, om det er hurtigt nok til, at egypterne kan acceptere det,« siger han og understreger, at det sideløbende vil kræve bedre infrastruktur og mindre korruption.

Nour Tarek har ikke den store tro på fremtiden. Hun er færdiguddannet til sommer, men mange af hendes bekendte er stadig arbejdsløse et år efter, de er dimitteret.

»Alt fungerer efter wasta her, hvilket betyder, at det er dine forbindelser – ikke din evner – der giver dig et job. Måske er jeg nødt til at forlade Egypten for at finde arbejde. Jeg har ikke lyst til at undvære mine venner og familie. Men jeg ser ingen fremtid her. Det er trist.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu