Baggrund
Læsetid: 3 min.

Hans Rosling mindede os om, at de vigtigste udviklinger tager mindst 10 år

Med æbler og legoklodser mindede den svenske dataformidler os utrætteligt om, at den store udvikling i verden går langsomt fremad, selvom vi oftets fokuserer på enkelte ulykkelige begivenheder
Hans Rosling taler for en forsamling i Verdensbanken juni 2015. Rosling opretholdt til det sidste en positiv fortælling om verdens udvikling med fokus på formindsket fattigdom, forbedret sundhed og forlænget levetid for verdensbefolkningen

Hans Rosling taler for en forsamling i Verdensbanken juni 2015. Rosling opretholdt til det sidste en positiv fortælling om verdens udvikling med fokus på formindsket fattigdom, forbedret sundhed og forlænget levetid for verdensbefolkningen

Neil Fantom/CC BY 2.0

Udland
9. februar 2017

Da vi mod slutningen af 2016 skrev og spurgte den svenske statistiker Hans Rosling, om ikke han kunne hjælpe os med at fokusere på, hvad der var gået godt i løbet af 2016, affejede han i stedet præmissen: Man kan ikke se, hvad der er sket af gode eller dårlige begivenheder på bare ét år.

»Næsten alle positive forandringer er foregået over 10-30 år. Nyheder handler om begivenheder og helst farlige begivenheder. Den store udvikling i verden er langsom, men vigtigere end de fleste begivenheder.«

Hans Rosling døde tirsdag morgen, 68 år gammel, efter at han sidste år fik konstateret kræft i bugspytkirtlen. 

Med æbler, legoklodser, grafer og en løftet pegefinger mindede den svenske dataformidler os utrætteligt om proportionerne i alt fra befolkningstilvækst til flygtningekrisen. Langt de fleste er nemlig enten internt fordrevne eller forblevet i nærområderne, ikke i Europa.

Hans videolektioner om global sundhed og udviklingen i befolkningstilvækst gav ham viral stjernestatus, og han blev af Time Magazine og Foreign Policy listet som en af verdens mest indflydelsesrige personer. Svenskerens ord gav genklang fra FN til Bill Gates Fonden, hos Mark Zuckerberg og selv hos Fidel Castro.

Han mindede os om, at journalister og medier har tendens til at fokusere så meget på aktuelle kriser, at fremskridt som faldende børnedødelighed og udryddelsen af stivkrampe i Indien ofte har undsluppet den offentlige opmærksomhed.

Han var samtidig talsmand for det synspunkt, at normale mennesker og journalister ikke kan overskue informationsmængden i dag, hvorfor vi har brug for eksperter til at udlægge teksten. Hans egne videoforklaringer havde oftest et element af at teste publikum for at vise, at de ikke ved, hvad de tror, de ved, og derfor bør udvide deres horisont med tal og grafiske udviklinger over tid.

Hans Rosling helmede ikke i sine forsøg på at samle videnskab, fakta og statistik. Han mente selv, at forskere generelt er for dårlige til at sætte deres egne snævre forskningsfelter ind i en større sammenhæng og formidle deres viden til verdens befolkninger og deres ledere. Men i videnskabsskredse blev han upopulær på blot at akkumulere og videreformidle andres data i stedet for selv at gennemgå det seje træk med at skabe dem.

Han opretholdt til det sidste en positiv fortælling om verdens udvikling med fokus på formindsket fattigdom, forbedret sundhed og forlænget levetid for verdensbefolkningen, men dvælede sjældent ved udfordringer ved samme- navnlig de uløste klimaproblemer. Han påpegede, hvorfor den rigeste del af verden blev nødt til at skrue ned for sin CO2-udledning nu. Men han virkede ikke i tvivl om, at det hele nok skulle udvikle sig i den rigtige retning.

Hans Rosling sluttede sin mail til Information således:

»80-90 procent har elektricitet hjemme, får børnene vaccineret og pigerne går i skole. Unge mænd går nu i skole otte år og kvinder syv år. Antallet er børn i verden er stoppet med at stige. Med vänlig hälsning, Hans.«

6 pointer fra Hans Rosling

  • »Man kan ikke benytte sig af medierne, hvis man skal forstå verden. Tror man, at flertallet af verdens befolkning er meget fattig, at pigerne ikke går i skole og at de forsøger at flygte til de rige lande, så ved man ikke, hvordan det er.«
  • Verdens befolkning vil vokse til ni milliarder over de næste 50 år — og kun ved at hæve levestandarden for de fattigste kan vi bremse befolkningstilvæksten.
  • Flertallet af flygtninge er ikke kommet til Europa, men lever derimod som internt fordrevne eller i nærområderne.
  • Der er stor statistisk sandsynlighed for, at de ting, du tror du ved, slet ikke forholder sig sådan.
  • Fattigdom og ulighed skal tænkes sammen med klimaudfordringerne.
  • Vi kan eliminere fattigdom på 15 år. Hvis vi vil.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Flemming S. Andersen

En kæmpe der alligevel blev hørt for lidt.

Det hele er ikke håbløst og vi kan hurtigt gøre det bedre.

Kristian Rikard

Roslings store fortjeneste var at han holdt fast i det store fugleperspektiv,
som fortaler for den såkaldte transitionsteori.

Anton Engelbredt

En af vores bedste er gået bort...

Jacob Marquard

Han var overlæge og professor!

Ikke statistiker!

Dataformidler