Læsetid: 8 min.

Den russiske regering skærer dybt i offentlige ydelser, mens statsapparatet får masser af penge. Alligevel står den liberale opposition svagere end længe

Trods økonomisk krise står den russiske opposition svagt. Folk ser den ikke som et reelt alternativ, mener russisk forsker
Trods økonomisk krise står den russiske opposition svagt. Folk ser den ikke som et reelt alternativ, mener russisk forsker

Alexander Zemlianichenko

13. februar 2017

Antallet af fattige i Rusland blev næsten fordoblet i 2016. Det skønnes, at omkring 15 procent af Ruslands 146 millioner indbyggere i dag lever under fattigdomsgrænsen, og at endnu ti procent balancerer på den.

Regeringen skærer dybt i de offentlige ydelser; hospitaler, skoler og børnehaver har gennemgået enorme besparelser, mens selve statsapparatet fortsat får gunstige bevillinger.

Alligevel står den liberale russiske opposition svagere end længe.

Tirsdag i sidste uge spærrede den russiske betalingstjeneste Yandex.Dengi for overførsel af penge til den crowdsourcing-finansierede antikorruptions-ngo FBK anført af bloggeren og advokaten Aleksej Navalnij, der er en af de fremmeste Putin-modstandere i Rusland.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pernille Elholm
  • Hans Aagaard
  • Niels Nielsen
Pernille Elholm, Hans Aagaard og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan kan min avis skrive en artikel om oppositionen i Rusland, uden at nævne det største oppositionsparti "Ruslands Kommunistiske Parti", der har opbakning fra mere end hver femte russer.

På kommunisternes hjemmeside ligger lige nu en artikel med følgende indhold (autooversat fra russisk)

I Rusland, den voksende sociale protest
På grund af den forværrede samfundsøkonomiske situation, overtrædelse af borgernes rettigheder og den bureaukratiske lovløshed voksende sociale protest i landet. Under sidste lørdag holdt massemøder, hvor folk hyret støtte af det kommunistiske parti, udtrykt utilfredshed med forløbet af den regionale og føderale lederskab i tre byer i Rusland....

https://kprf.ru/

Dagmar Christiandottir, Søren Veje, Steen Holmgren, Gustav Alexander, Henrik L Nielsen, Per Torbensen, Torben K L Jensen, Jesper Nielsen, Ervin Lazar, Peter Jensen, Hans Larsen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Bill Atkins,
fik et større chok, din ref. https:// fører direkte ned i de 'dødes rige' - og de åbne sarkofager ... ;-)

Søren Nørgaard

Bill Atkins,
Dine mange forfærdede udfald mod avisen Information skulle skulle vel efterhånden få dig til at indse, at avisen ikke er din men blot en du måske blot ved en fejl blot abonnerer på. Din viden er bestemt ikke uvæsentlig og jeg mener heller ikke, at din politiske indstilling er uinteressant. Men for pokker da, om du vil kommentere, så brug din viden i hensigten om at tilføre dybde og perspektiv med respekt for både forfatter og læsere.
Det er en interessant information, at kommunisterne (fortsat) har stor opbakning. Om der blot er tale om en anakronisme - at hovedsaligt ældre mennesker længes tilbage til en svunden tid - eller om der med opbakningen er tale om en livskraftig bevægelse med reelle svar på det russiske samfunds problemer, er vel et åbent spørgsmål, som du ikke blot kan besvare ved at håne de, som ikke finder, at det kan være tilfældet.
Igennem 90-erne arbejdede jeg i henholdsvis Minsk, Nizhny Novgorod og St. Petersborg og fik derved et ganske indgående kendskab til det land, artiklen handler om og jeg mener således at have belæg for både at rose kommunismen for den sociale sikkerhed, der var skabt, og for, at samfundet helt overvejende var baseret på et lighedsprincip. Det var imidlertid på samme tid slående, at virksomhederne og samfundet generelt var utroligt uproduktivt og at styreformen ikke havde været, ikke var og ej heller vil kunne være et svar på, hvordan et samfund bør indrettes.
Følgelig, i mine øjne er der intet problem i, at artiklen koncentrerer sig om den liberale opposition som eneste reelle alternativ til Putins regime. At den liberale opposition så alene af den årsag, at den understøttes af oligarker, mest sandsynligt ikke repræsenterer andet og mere end en internationalt orienteret elites svar på, hvordan de kan komme til muffen og styre det store Rusland, er så en anden sag.

Flemming Berger, Per Torbensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar

I Rusland kan man til hver en tid finde en person som mener lige det man gerne vil have ham/hende til at mene. en del personer har specialiseret sig i at imødegå vestens ønsker og bekræfte alle stereotyper og fordomme. Det skal den dygtige journalist vide og han skal være i stand til at forstå hvad russerne indbyrdes siger til hinanden når han er gået og gardinerne er trukket for vinduerne.
Alt andet er flintrende interessant - Bill Atkins har som så mange gange før fat i den rigtige ende!
Ude i kommunerne står kommunisterne ganske stærkt - flere steder er de i majoritet, skal vi aldrig vide noget om det?

Dagmar Christiandottir, Flemming Berger, Per Torbensen, Jesper Nielsen, Randi Christiansen, Bill Atkins og Peter Jensen anbefalede denne kommentar

"Følgelig, i mine øjne er der intet problem i, at artiklen koncentrerer sig om den liberale opposition som eneste reelle alternativ til Putins regime."

Naturligvis er det intet problem for en ikke-kommunist at danske medier ignorerer at der findes venstreorienterede alternativer til Putin - der tilføres sørme dybde og (ufrivilligt) perspektiv dén vej rundt. Lad endelig medierne fortsætte med det ene øje åbent.

Randi Christiansen, Dagmar Christiandottir, Per Torbensen, Jesper Nielsen, Claus Oreskov, Ervin Lazar og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

"Om der blot er tale om en anakronisme - at hovedsaligt ældre mennesker længes tilbage til en svunden tid - eller om der med opbakningen er tale om en livskraftig bevægelse med reelle svar på det russiske samfunds problemer, er vel et åbent spørgsmål, som du ikke blot kan besvare ved at håne de, som ikke finder, at det kan være tilfældet."

Et spørgsmål, som man med rette kunne forvente at en artikel, som beskæftiger sig med oppositionen til den siddende magt i Rusland, ville give perspektiver (ikke svar, som i facit) på. Så problematisk er det altså at det ene øje holdes lukket, hvis den danske befolkning, herunder Informations læsere, skal have bred information mhp. nuanceret stillingtagen til omverdenen, herunder særligt Rusland(s indre, politiske forhold).

Dagmar Christiandottir, Flemming Berger, Jesper Nielsen, Claus Oreskov, Randi Christiansen, Bill Atkins og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Søren Nørgaard, jeg ved ikke om du er opmærksom på, at den vestlige verden er under opbrud. Den neoliberale verdensorden er ved at klaske sammen lige for øjene af os.

Som en anden mastodont med umådelig destruktionskraft, kigger Vesten sig olmt omkring efter nogen, de kan straffe for den situation de har bragt sig selv i.

Vesten mobilisere hertil al sin propagandakraft, som så gør det den er bedst til: Nemlig at svine personer til. Politisk analyse og udenrigsstof har i 30 år udelukkende beskæftiget sig med at hylde Vestens hegemoni, og politisk selvreflektering er ukendt land for disse magtens klarkører. Den neoliberale højborg Danmarks Radios nyhedsredaktion spiller sørge- dommedagsmusak under nyhedsindslag, der omhandler udenrigsstof, og psykoliberalisten Uffe Elleman Jensen skaber sig hysterisk hver gang han er i studiet. Dødskampen er helt synlig.

Nogle få - bla. Marie Krarup (DF) - har efterlyst en mere nuanceret udenrigsdebat, specielt et mere realistisk syn på Rusland og de mulige konsekvenser af Vestens hovedløse ruslandspolitik, som er at få Putin fra magten.

Dette nybrud i dansk politik - dialog med en af USA udpeget dæmon (aldrig prøvet før) - ignoreres fuldstændig af Information, der bevidstløst leverer en analyse af det russiske politiske landskab, der ifølge dansk politiks værste koldkrighoveder og tilhængere af den russiske tvangsliberalisering, skulle være arvetagere i Rusland efter Putin.

Søren Nørgaard, det kan godt være at du mener at kommunistpartiet i Rusland er en pensionistorganisation, men det er forældre og bedsteforældre til den ungdom, der lige nu bakker om Putin og som aldrig - uden en Vestlig intervention - vil vælge politiske ledere blandt de liberale enegængere og lykkeriddere, der en gang har svigtet Rusland og det russiske folk.

Man får lyst til at spørge:
Hvad fanden har neoliberalisterne gang i?

PS
Husstanden her abonnerer på to aviser udover Information, men Information er min foretrukne, og jeg vil så nødigt at Information skal falde i med den neoliberale enøjethed.

Dagmar Christiandottir, Steen Holmgren, Flemming Berger, Niels Nielsen, Gustav Alexander, Per Torbensen, Curt Sørensen, Claus Oreskov, Randi Christiansen, Peter Jensen, Holger Madsen og Mark Thalmay anbefalede denne kommentar

Jan Weis, det er muligt at kommunismen er fortid, men den er også fremtid. En grundlæggende idé forsvinder ikke bare ud i det blå.

Dagmar Christiandottir, Henrik L Nielsen, Claus Oreskov, Randi Christiansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Bill Atkins, nej, men ofte er der lige behov for justeringer, ligesom med visse konventioner ...

Hans Aagaard, Randi Christiansen, Peter Jensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Ja, det ville være en stor lettelse hvis 'fælles eje' som mål kunne vedtages demokratisk...

Flemming Berger, Claus Oreskov, nils valla og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Det er ikke så meget man taler om Putin, det er måske forståeligt nok, når alverdens uforklarlige ulykker rammer folk der kritiserer ham.

Skæbnen kunne man sige, tja! måske!

I syd Italien er der også mange ting men ikke taler om, Varmen. Trafikken, og Edna f.eks.!

Randi Christiansen

Bill, fælles eje til hvad? Til fællesejet? Undskyld mit flueknep men som du ved, er administrationen af fællesejet en af mine kæpheste. Fordi vi her ser det historiske tyveri af folkets eje i vor tid eskaleret ud i et grotesk kleptokrati, som ovenikøbet af de, der profiterer på modellen, som jo er den privatkapitalistiske konkurrencestat, markedsføres som det eneste rationelle. Som du skriver, står modellen for fald, mens de dumme og korrupte i kampen for at fastholde deres illegitime privilegier i deres fald har ansvar for frygtelige ødelæggelser.

Denne artikel viser, at trump og putin deler folkeforførelsen som vejen til magten. Og ganske interessant, hvorfor oppositionen lige som i vesten ikke har et gangbart alternativ. Fordi ingen vil indrømme det historiske overgreb på fællesejet, der ikke en gang italesættes, som den omdrejningsfaktor for samfundene, det er. Og kleptokratiet kan dermed fortsætte uanfægtet, og folkeforførere som trump og putin fortsætte med at mudre vandene.

Peter Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Nielsen, Per Torbensen, Claus Oreskov og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Vi få at vide at ”reformerne” i 1990’erne (læs chokterapi a la Milton Friedman) skabte fattigdom og frustrationer, men vi få ikke at vide at der omkom i millioner af mennesker under disse reformer Se bl.a. Hans Aage ”Revolutionen, Fjernsynet og Arbejderbevægelsen” i Arbejder Historie oktober 2007 Nr.2). Andre 5 millioner blev evakuerede fra landet til storbyerne gennem et FN finansierede program. Antallet af ofre for tvangs omstillingen til kapitalisme overgår mange millioner skal man tro den ortodokse kirkelige organisation Vsemirnyj Russkij Narodnyj Sobor. http://www.politonline.ru/media/22887530.html
Planøkonomien kollapsede aldrig (som der stå i artiklen)men blev afskaffet gennem en politisk proces under Boris Nikolajevitj Jeltsin. Det vil være gavnligt for forståelsen hvis vi kunne slippe for værdiladet ord, og ledende sætninger – for fanden!
Khodorkovskij svindlede sig til sin formue med Mikhail Sergejevitj Gorbatjovs velsignelse – Gorba er politisk naiv, ud over alle grænser, og hører til blandt artiklens udvalgte liberale der næsegrus beundre USA.
Vestens drømme politikere er ikke kongruens med de politikere der sætter dagsordenen i Rusland. De her fremhævede oppositions politikere minder mig om dissidenterne i de gode gamle kold krigs dage. Under 000000 promille af befolkningen fik de uhørt opmærksomhed i vesten som repræsenter for millioner af mennesker der aldrig havde hørt deres navne! Det samme her, de omtalte såkaldte politikere (nogle af dem er dybt kriminelle) har ingen rolle at spille i russisk politik. Ingen kender dem og ingen kære sig om det lort de lukker ud!
Begejstringen for vesten og USA skal findes i de mange fonde, og ulovlige pengeoverførelser, som findes indenfor dette politiske felt. Nogle gange kamufleret andre gange ikke. Ser vi det politiske liv gennem dette afos selv skabte spektrum så ser vi kun et vrængbillede af den virkelige situation.
Det var noget af det jeg mente da jeg tidligere skrev at journalisten skal forstå og vide hvad russerne snakker om når han er gået og når gardinerne er trukket til og skodderne lukkede -det er det interessante.
Det tragiske er at Rusland ovenpå opløsningen af Sovjetunionen stædig befinder sig i en overgangs fase og det efter 20 år. Mange steder forsætter nedbrydningen af det sovjetiske samfund stædig, medens nye tiltag ikke er i syne nogen steder. Befolkningen holder fast de sovjetiske værdier, men lever i et kapitalistisk samfund, og det giver nogle sammenstød i hverdagen. Profeter og politiske folkeforfører opstå her og der (jeg har selv mødt en sådan profet på Solovetskij) og forsvinder igen ind i glemsel. Alt sammen symptomer på et overgangs samfund – men hvornår finder Rusland et roligt politisk leje?

Peter Jensen, Søren Veje, Steen Holmgren, Flemming Berger, Trond Meiring, Per Torbensen, Niels Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Hvorfor Putin stå så stærkt som han gør få vi egentlig ingen bud på i artiklen. Imidlertid kastes der noget lys over dette i denne bog: Kalle Kniivilä ”Putins folk Rysslands Tysta Majoritet”.
Også denne forfatter er forudindtaget og hvem er ikke det når det kommer til Rusland, men han gør et ihærdigt forsøg på at komme ud over sine egne fordomme og stereotyper – det lykkedes her og der for ham og det er kolossalt meget mere end vi er vand til!

For øvrig gør Hans Aage en sjov iagttagelse i artiklen "”Revolutionen, Fjernsynet og Arbejderbevægelsen” i Arbejder Historie oktober 2007 Nr.2" Han opdager nemlig, at det i sin tid var meget svære, at omstille fra privat ejendom til fælleseje, end det var at omstille fra fælleseje til privat :-)

Claus Oreskov: "Befolkningen holder fast de sovjetiske værdier, men lever i et kapitalistisk samfund, og det giver nogle sammenstød i hverdagen."

Har man først vænnet sig til, at det er gratis at gå til lægen, vil man selvfølgelig protestere, hvis man pludselig skal til at betale for det. Visse af de sovjetiske traditioner er faktisk også dybt integrerede i det danske samfund. Vi skal bevare de bedste af dem, som fx et offentligt sundhedsvæsen for alle, og modarbejde de værste, såsom fx den statslige overvågning og den omsiggribende sindelagskontrol.

Ja Niels Nielsen de sovjetiske værdier sidder dybt i befolkningen i rusland og flere tidligere sovjet samfund. Et eksempel på det sidste få man i Kirsten Ghodsee’s bog ”Lost in Transition” om hendes studier af kultur og samfund i Bulgarien. Nogle opdagede først ledt efter ledt hvad, som var sket du Sovjetunionen på et splitsekund forsvandt. En skolepige erindrede den forskel der indtrådte, idet en af lærerne, sammenkaldte skolebørnene og fortalte at man nu ikke længere var kammerater! Andre fattede ikke situationen før længe efter – i romanen ”Døden og en Pingvin” af Andrej Kurkov (ukrainsk forfatter) skal hovedpersonen sende en pakke til Rusland og han få at vide at den skal frankeres til udlandet. Forbavset spørger han sig selv ”er Rusland udlandet?).
Den bulgarske antropolog Vladislava Vladimirova har i monografien ”Just Labor – labor ethic in a Post- Sovjiet Reindeer Herding Community”, redegjordt meget overbevisende om de mange sovjetiske værdier der stædig er gældende i det tidligere Sovjetunionen. Selvom bogen handler om en minoritet af rensdyravlere, så giver den et meget kendetegnende overblik over hele samfundet, som sådan, vil jeg påstå. Vladislava tager afsæt i det sovjetiske begrebet soznanie, som er et meget komplekst begreb og rigt på semantiske betydninger (skriver Vladislava vladimirova). Hun lander på et sted mellem bevidsthed og moral, og det er denne specielle arbejdes moral, som omfatter en gensidig omsorg, for samfundet og hinanden, som stædig er gældende i Rusland. Denne arbejdes moral opfattes som forudsætning for alle andre gode menneskelige egenskaber, og Vladislava skriver: ”morality is one of the very central issues in the research of Soviet (and even post-Soviet) work.”
I vesten har man ikke gidet, beskæftige sig med sådanne sociale og menneskelige fænomener, fordi vi jo ved vi er de bedste, og altid har ret.
Ud fra denne tænkemåde behøver vi jo ikke at sætte os ind i andre kulturer og samfund – for de er jo alligevel dømt til, at blive som vores overlegende samfund!

Per Torbensen, Peter Jensen, Dagmar Christiandottir, Søren Veje, Trond Meiring og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Hvad er det for en opposition, der findes i Rusland? Hvad går den ud på, hvad går den ind for? Hvor findes den i samfundshierarkiet. Er det i oligark-laget? Eller i vestens påvirkningslag? Er oppositionen lig med Carnegies tænketanke eller EU's sanktionsadmistration? Eller er den lig med de nødstedte vestlige investorer, der tabte alt på forestillingen om Ruslands totale nederlag og kollaps.
Meget tyder på, at oppositionen ikke vil Rusland det godt, kun vil den sig selv det godt

Per Torbensen, Dagmar Christiandottir, Claus Oreskov og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Trond:
"Alligevel står den liberale russiske opposition svagere end længe."
Den liberale russiske opposition er vel ikke kommunister.

Hvem precis omfatter så den "liberale russiske opposition"?
Skal vi atter igang med at definere begrebet "liberal"?
Hvorfor kan kommunisterne ikke være liberale? Liberale i hvilke anliggender?
Spørgsmål, spørgsmål.

Selv om f.eks. miljøbevægelsen i Russland af regimet regnes som terrorister, er det ikke sikkert at de (hellere) er så, og de vel også at regne blandt de liberale. Hvorvidt nogen som Pussy Riot er seriøse og liberale (hvad nu det er), kan der være forskellige meninger, men det er da blevet alvorligt nok for de involverede. Oppositionen er vel ikke kun partipolitisk? Altså er den meget mere omfattende.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg har ikke hørt, at miljøbevægelsen i Rusland af regimet regnes som terrorister, Hvor har du den fra Trond?
Men hvis oppositionen er liberal, hvad er regimet så?

Peter Jensen, Dagmar Christiandottir og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Vel, "den" har jeg fra virkeligheden. Søg f.eks. på Greenpeace og Rusland.
Efter min definition og vurdering, er det generelt et ikke særligt liberalt regime,
og oppositionen er uensartet, også i så måde.

Søren Nørgaard

Flere har kommenteret mit indlæg og jeg skal derfor – med afsæt i tanken om at dialog har værdi – give respons.
Peter Jensen:
Jeg skal medgive, at jeg er ikke-kommunist, men kan ikke medgive, at dette forhold definerer min indstilling til samtalen. Artiklen er udtryk for et perspektiv på karakter og relevans af den liberale oppositions diskurs som modspil til Putins regime. Artiklen baserer sig på en undersøgelse af dette forhold og er afgrænset hertil. Enhver afgrænsning indebærer, at der er forhold, som ikke behandles. Læser jeg i dette perspektiv både Atkins kommentar og min respons, må jeg medgive, at jeg faldt i Atkins gryde. Artiklen beskæftiger sig jo netop ikke med den samlede opposition men alene med den delmængde, der forstås som liberal og beskæftiger sig ikke med den liberale oppositions evne til i politisk henseende at løse Ruslands økonomiske problemer men med, om den liberale opposition diskursivt repræsenterer befolkningen. Besvarelsen er negativ. Den liberale opposition benytter sig af / udtrykker sig ved en herrefolkets sprogbrug.
Så jeg faldt i gryden og forsvarede artiklen ikke på dens egen men på Atkins præmis – dvs. på præmissen at artiklen fejler ved ikke også at omhandle den kommunistiske opposition. Jeg finder artiklen interessant i egen præmis og vil på den baggrund afvise Atkins præmis. Om nogen har gennemført en analyse af den kommunistiske oppositions diskurs, da ville jeg uafhængigt af min politiske præsumption finde en sådan ligeværdigt interessant.
Bill Atkins:
Jeg kan dårligt forholde mig til din reaktion foruden med reference til din diskurs og skulle gerne gøre netop det, om jeg kunne finde en åbning for samtale. Da jeg imidlertid ikke finder nogen åbning, må jeg konkludere, at du slet ikke taler til mig, men til en skare af imaginære meningsfæller, som du formoder vil juble des højere, jo mere primitiv en diskurs du anvender. Og det ser ud til, at du har fæller – men i mine øjne alene af den art, som bøllen i skolegården finder: Er man ikke med dig, da står man for tur næste gang.
Jeg er ikke af den opfattelse, at dine iagttagelser er uinteressante og er ikke utilbøjelig til at tro, at vi i en samtale, hvor vi delte iagttagelser, ville have mange fælles referencer og hver især ville kunne udvikle ny indsigt – formålet med samtale. Men for at samtale, må man have en fælles præmis eller med et andet udtryk en fælles idé om, hvad samtalen handler om. Artiklen bygger på idéen om i en given kontekst at undersøge karakteren af de russiske liberales diskurs og i min læsning af artiklen er konklusionen, at den udtrykte diskurs, som udtryk for de russisk liberales verdensanskuelse, ikke har en kinamands chance for at mobilisere den russiske befolkning. Diskursen hverken anerkender eller repræsenterer den menige russer.
Det er min generelle iagttagelse, at diskursundersøgelser belyser og i nogen grad forklarer tingenes tilstand. For så vidt artiklen belyses sammenhængen mellem diskurs og lav tilslutning til liberalisternes projekt og det forklares dermed, at de russiske liberalisters projekt er for de få og ikke de mange og at det formentlig er årsagen til den lave tilslutning.
En primitiv diskurs benytter sig af eksempelvis fjendebilleder, øgenavne, karikaturer, latterliggørelse osv. Elementer, som det står enhver frit for at finde i dit andet indlæg. ”En mastodont med umådelig destruktionskraft” (grækernes kyklop), ”kigger olmt” (Hitlers karikatur af jøden), ”magtens klakører”, ”den neoliberale højborg med musak”, ”psykoliberalisten, der skaber sig hysterisk” osv. osv.
Iagttages en diskurs med et sådant indhold – i øvrigt helt uafhængigt af diskursens politiske reference – da må jeg konkludere, at der er tale om en person, der lever i en form for idébaseret (selvskabt) krig med verden omkring ham og om en person, der er uden respekt for og ej heller ønsker at have anden dialog end den, der bestemmes af krigens retorik. Og faktisk var det en opfordring til dig om at forlade denne højst uproduktive diskurs, der var baggrund for mit indlæg. Jeg har i kraft af dine mange indlæg erfaret, at du har meget at byde på og er derfor utroligt ærgerlig over, at du tror, du er i krig med mig og mange andre. Det er du ikke!

@Trond Meiring. Greenpeace har selv en del i klemme omkring Rusland, det farver selvfølgelig deres vurderinger. Helt troværdige er de ikke, hvis de ser sjangsen for Publicity. Imidlertid er der forskelle på Greenpeace i Rusland og Greenpeace internationalt. WWF findes også i Rusland ligesom en del ægte russiske miljøorganisationer – de sidste udspringer, som ad hoc grupper, i lokale sammenhænge.
Hvad jeg skrev om Greenpeace bygger på følgende begivenhed for nogle år siden.:
De russiske urfolks organisation (blandt flere) RAIPON havde flere kontorer rundt omkring i landet. Et sådant kontor er efter russisk lov en juridisk person, og skal derfor registreres, som en sådan. Det giver bl.a. skattemyndighederne mulighed for at tjekke deres bankbøger og regnskaber. To af RAIPON’s kontorer var ikke registreret som juridisk person. Flere gange opfordrede myndighederne dem til at blive registreret, men lige meget hjælp det. Til slut blev RAIPON lukket af myndighederne. Det var lige før et møde i arktisk råd, hvor RAIPON så ikke kunne deltage. Stor opstandelse og jammer. Inden længe kunne man læse i aviserne i Skandinavien og Grønland at Rusland forfulgte urbefolkningen og ikke tillod at de deltog i arktiske rådsmøder. Samme oplysninger stod med det samme på Greenpeace’s hjemmeside. Det samme gældt for IWGIA , der endda fik 800.000 kr. fra UM, så RAIPON kunne afholde en konference som skulle gøre dem skikket til at forhandle med regeringen. På det tidspunkt forsøgte jeg at informere pressen og UM om den rette sammenhænge, men ingen var interesseret i sandheden. Det var alt for en god sag, til at man ville give den fra sig! En uge før den omtalte RAIPON konference (der kostede Danmark 800.000 Kr.) fandt sted, ringede RAIPON’s ledere til myndighederne og ordnede sagerne. Som han sagde til de russiske medier – på 20minutter. Konferencen fandt sted alligevel, selvom grunden til bevillingen ikke eksisterede mere. Også det gjorde jeg UM opmærksom på, men de svarede overhoveder ikke. Ifølge UM’s egne regler skal penge der er givet til et bestemt formål også bruges til dette formål, ellers skal de betales tilbage. Pressen, Greenpeace, politikerne, IWGIA, RAIPON fik alle hvad de ville have, men sandheden blev den store taber også her.

Per Torbensen, Mark Thalmay, Trond Meiring, Peter Jensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Søren Nørgaard, hvis du læser artiklens overskriften:
Den russiske regering skærer dybt i offentlige ydelser, mens statsapparatet får masser af penge. Alligevel står den liberale opposition svagere end længe.

...og så kommunisternes artikel (se evt. link 22:55):

I Rusland, den voksende sociale protest
På grund af den forværrede samfundsøkonomiske situation, overtrædelse af borgernes rettigheder og den bureaukratiske lovløshed voksende sociale protest i landet.

Så foreligger der hér, en helt enkel forklaring på at liberalisterne, der politisk, moralsk og helt fysisk stod bag gangsterkapitalismen i 90'ernes Rusland, står svagt. Man henvender sig jo heller ikke til en rockerbande, hvis det er politiet, man har brug for.

Jeg finder det vigtigt at gøre opmærksom på de faktiske oppositionsforhold i Rusland, idet der i Vesten tilsyneladende er en meget farlig tro på, at en "ny Jeltsin" kan indsættes i Kreml. Jeg kan citere Uffe Elleman Jensen fra sidste besøg hos Clement: "Der var under Jeltsin mange ting, der gik i den rigtige retning" (udsendelsen kan ses endnu - anbefales). Udtalelsens vanvid kan konstateres, hvis den sammenholdes med Claus Oreskovs kommentar 13:35

PS
Søren Nørgaard, hvis du lægger mærke til min skrivestil (hvilket du jo gør), så vil du se, at jeg skruer lidt op for de retoriske virkemidler, hvis jeg svarer på en direkte kommentar, der ikke overholder den saglige og neutrale tone jeg altid anvender i mit første indlæg. "Svar på tiltale" - hedder det.
Samtale og skriftlig debat er to forskellige ting. Det man i skriftligt debat mangler fra samtalen: mimik, kropssprog og betoning, det kan tildels kompenseres med et farverigt sprog.

Om jeg debatterer ud af skærmen? Nej, jeg debattere fordi jeg derved bliver klogere på en masse ting. Og tak for det. Og fordi ytringsfrihed skal bruges...

Søren Nørgaard - tak for din respons, du har ret i at artiklen tager udgangspunkt i en såkaldt liberal opposition til Putin (er den egentligt liberal?). Så strengt taget kan den ikke klandres for at ignorere hvad der mere eksakt bør beskrives som den socialistisk-kommunistiske opposition i Rusland, og de kritiske kommentarer til artiklen kan og skal nok fortrinsvist forstås som en protest mod at danske medier, herunder Information, så godt som aldrig bringer artikler omhandlende det totale politiske landskab i Rusland - og dermed installeres der i danskernes bevidsthed en forestilling om at der er Putin og så de borgerligt-liberale (altså en endnu mere indsnævret politisk-parlamentarisk diskurs end i vort eget land (rød og blå blok, hvor rød i bedste fald repræsenterer lidt socialliberalisme)). Og dette er uhyre begrænsende for en nuanceret politisk samtidsforståelse, og dermed også diskursiverende for e.g. danskernes forhold til Rusland (Putins Rusland, som det eksemplarisk typisk kaldes i vort land).

Man kan være et godt menneske, selv om man ikke er kommunist. Men behøver man ligefrem at være "ikke-kommunist"?

Og "liberal" og "liberalistisk" kan man jo bytte om på, helt nonchalant, bare for en smule variation i udtrykket. Ordene er ikke synonyme.

Sandheden er den store taber. Sådan er det også her. Og en sag har flere sider. Greenpeace er f.eks. nok ikke det beste "totale" sandhedsvidne, i en konflikt med russiske myndigheder, og ej hellere myndighederne eller deres organer.
Claus Oreskov, om der skulle være nogen tvivl, jeg anerkender absolut din viden og dit engagement, hvad angår arktiske urbefolkninger.

Jo vidst er det skrammende, at antallet af fattige næsten er fordoblet og det fortjener opmærksomhed samt en analyse af årsager: politiske, økonomiske og ikke mindst en inddragelse af globale forhold.
Imidlertid er det for intet at regne imod den økonomiske katastrofe under Jeltsin. Den industrielle produktion og BNP faldt til under det halve og overgik således den økonomiske katastrofe under 2. verdenskrig. Det var her millioner af mennesker omkom af sult og kulde. Uffe Ellemann-Jensen skrev frydefuld ”Det lysner i øst” – samtidig hyllede Ellemann-Jensen Jeltsin som en stor stor statsleder. Putin der stoppede den økonomiske katastrofe på det tidspunkt har Ellemann-Jensen kun hån til overs for.

Randi Christiansen

Søren nørgård, nu forholder det sig desværre sådan, at virkeligheden ofte overgår fantasien, og at selv den heftigste retorik derfor ikke beskriver hverken den eller de forbrydelser, som begås i ly af magten. Derfor undertrykkes ytringsfriheden, og journalister og systemkritikere myrdes. Men alle parter har et problem med alternative fakta, og øjenvidneskildringer er vores chance, selvom også de jo kan fordrejes.

Men vi kan bruge den gamle metode, med at 'kende dem på deres handlinger'. Og hvem er 'dem'. Ja som sagt, i ly af magten skjuler de sig godt, og derfor må vi også benytte os af en anden gammel kending, nemlig 'at følge pengene' og dermed identificere de ansvarlige for verdens uorden. De, som så deres chance for at berige sig og ligesom i vesten og alle andre steder stjæle folkets værdier, da sovjet faldt, er 'scum of the earth', og putins forsøg på at holde sammen på stumperne er desværre ikke det forsvar for det russiske folk, som det burde være. Men husk, at han navigerer i nationalt og internationalt hajfyldt farvand, hvor pengemagten ikke skyer nogen midler for at fastholde magten. Og som altid er det folket, der taber.

Som sagt er ingen retorik for stærk til at beskrive de overgreb, som pengemagten er ansvarlig for. En retorik som naturligvis ikke må stå alene men bakkes op af argumenter. Og det forsømmer bill ikke.

Niels Nielsen, Bill Atkins, Claus Oreskov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar