Læsetid 2.1285714285714 min.

Sidste chance for EU’s CO2-kvotesystem?

I dag stemmer Europa-Parlamentet om opstramning af det paralyserede CO2-kvotesystem. Bl.a. cementindustrien kæmper imod til det sidste, men selv med en vedtagelse bliver effekten på CO2-prisen for ringe, vurderer fagfolk
15. februar 2017
Delt 6 gange

Det kan være sidste udkald for EU’s grundstødte CO2-kvotesystem, når Europa-Parlamentet i dag stemmer om en længe efterlyst opstramning. Hvis ikke parlamentet vedtager en effektiv opstramning, der kan bringe CO2-kvoteprisen i vejret og få systemet til at virke, er det svært at se, hvornår og hvordan man kan komme videre.

»Man kan argumentere for, at dette er selve muligheden, vi har, for at stramme op og sikre et kvotesystem, der faktisk er egnet til formålet og sender det rette signal til dem, der skal træffe kritiske investeringsbeslutninger,« sagde den britiske klimaminister Nick Hurd for nylig til EU-mediet Politico.eu.

Som det er nu, og har været i snart 10 år, rummer systemet intet incitament til investeringer i grøn omstilling i EU’s industri- og energisektor, fordi der er alt for mange CO2-kvoter i systemet. Det svarer p.t. til udledningstilladelser for to-tre milliarder ton CO2.

Det er derfor alt for billigt at købe sig til retten til fortsat CO2-udledning frem for at skifte til vedvarende energi og søge energieffektivisering. Dagens CO2-kvotepris er omkring en femtedel af det niveau, der skal til for at påvirke adfærden og investeringerne.

Ifølge de seneste data er  temperaturen ved arktis fem grader over det normale, og den arktiske opvarmning og isafsmeltningen går markant hurtigere, end forskernes avancerede klimamodeller har forudset
Læs også

Daværende klimakommissær i EU Connie Hedegaard efterlyste i 2010 for første gang et indgreb for at trække kvoter ud af systemet og dermed skabe knaphed og en højere pris. Kommissionens konkrete forslag til opstramning var i december 2016 nået til EU’s Ministerråd, hvor det imidlertid ikke lykkedes landene at blive enige.

I dag er turen så kommet til Europa-Parlamentet, hvor forslaget ifølge iagttagere er på vippen. Vedtages en effektiv opstramning, skal Ministerrådet søges vundet for sagen – bliver resultatet derimod en udvanding, er gode råd dyre for det såkaldte flagskib i EU’s klimapolitik.

Tvivl om udfaldet

Forud for dagens afstemning diskuterede parlamentet mandag aften den komplicerede pakke af ændringer til kommissionens forslag, som parlamentets miljøudvalg har udarbejdet. Det stod efter debatten klart, at uenighed om en række detaljer risikerer at spænde ben for en effektiv opstramning.

Mens den socialdemokratiske gruppes medlemmer, den Grønne Gruppe og den liberale ALDE-gruppe med bl.a. Venstre og Radikale ventes at stemme for, er der mere usikkerhed om medlemmer af den konservative-kristendemokratiske EPP-gruppe og den konservative euroskeptiske ECR-gruppe.

Læs også

Formanden for parlamentets miljøudvalg, Ian Duncan fra den konservative ECR-gruppe, der har sikret miljøudvalgets kompromisforslag, sammenlignede det med et tårn af byggeklodser stablet oven på hinanden.

»Spørgsmålet er, hvilke klodser I vil prøve at pille ud af en aftale, og hvorvidt tårnet så vil blive stående. Husk, at hvis tårnet falder, fordi I piller klodser ud, er vi tvunget til at bygge et nyt, men i et bogstavelig talt mindre gunstigt klima,« advarede Duncan sine parlamentskolleger.

Opstramningen

Miljøudvalgets forslag er en opstramning af kommissionens udspil. Man vil bl.a. skrotte overskudskvoter svarende til udledning af 0,8 mia. ton CO2, øge takten hvormed kvoteloftet gradvis strammes fra kommissionens 2,2 pct. pr. år til 2,4 pct. samt sætte grænser for den hidtidige gratis tildeling af kvoter til industrivirksomheder – af kritikere betegnet som en direkte industristøtte til CO2-forurening til en værdi af 160 mia. euro.

Det er især spørgsmålet om de gratis kvoter, der splitter. Den europæiske cementindustris lobbyorganisation Cembureau, der tæller Aalborg Portland blandt medlemmerne, protesterer kraftigt mod, at bl.a. cementindustrien, der har store CO2-udledninger, foreslås fjernet fra listen over brancher, der får kvoterne gratis.

Miljøudvalget foreslår at kompensere cementindustrien for udgiften til CO2-kvotekøb ved samtidig at pålægge cementeksportører uden for EU en slags CO2-told, Border Adjustment Measure, så de europæiske cementfabrikkers konkurrenceevne ikke forringes.

Heftig lobbyisme

Det hilses velkommen af klimaambitiøse cementvirksomheder som irske Ecocem og det store LafargeHolcim med hovedsæde i Schweiz, mens Cembureau fortsat protesterer. Organisationen kalder forslaget »forfærdende« og beskylder EU-parlamentarikere for at være styret af ngo’er.

Sammen med europæiske brancheorganisationer for kemi-, metal-, papir- og glasindustrier forlanger Cembureau, at alle industrisektorer behandles ens, og at mængden af gratiskvoter øges, ikke mindskes.

Samtidig er der indløbet protester mod kvotereformen fra CEEP, organisationen af energiselskaber og energiintensive virksomheder i Polen, Rumænien, Kroatien og Litauen.

Til gengæld får miljøudvalgets forslag opbakning fra bl.a. den europæiske stålindustri, Eurofer, og fra energiselskabernes organisation, Eurelectric, herunder Dansk Energi.

Dansk Energi vurderer dog, i lighed med bl.a. den britiske NGO Sandbag og en række fagfolk, at pakken af opstramninger ikke er nok til at presse CO2-prisen så meget op, at det for alvor kommer til at påvirke beslutninger og investeringsstrømme i EU i grøn retning.

»Den samlede virkning af reformforslagene kan ikke genskabe EU-kvotesystemets funktionalitet,« konkluderer Sandbag i en dagsaktuel analyse.

Pakken er imidlertid det bedste, man i den nuværende situation kan få. Hvis altså parlamentets flertal vedtager den. Og hvis man i efterfølgende forhandlinger også kan få EU’s Ministerråd ombord.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu