Læsetid: 4 min.

Og snakken går i Geneve – men ikke om syrerne

Den fjerde FN-fredskonference om Syrien synes på forhånd at handle om en præcisering af aktørernes interesser, ikke om at finde en løsning
På et felthospital modtager patienter behandling efter at være blevet såret i et regimestyret angreb i Damaskus-forstaden Arbin.

På et felthospital modtager patienter behandling efter at være blevet såret i et regimestyret angreb i Damaskus-forstaden Arbin.

Cem Genco

23. februar 2017

ISTANBUL – Bedømt på optakten trues Geneve IV, den fjerde FN-fredsproces for Syrien, der indledes i dag, allerede af kollaps. Dels er de store regionale aktører – Iran, Tyrkiet og Saudi-Arabien – gerådet i en veritabel erklæringskrig forud for forhandlingerne, dels er de store interessenter – Rusland og USA – ikke nået til konsensus om en fælles Syrien-politik, hvilket det ellers tegnede til før valget af Donald Trumps administration.

Amerikanernes rolle er generelt reduceret, og senest har CIA indstillet forsyninger af våben og penge til USA’s klienter i det væbnede oprør. Den syriske oppositionsdelegation er svækket af ny intern uenighed – paradoksalt nok efter FN krævede delegationen styrket med hidtil ekskluderede grupperinger.

Og endelig er den mest magtfulde oprørsgruppe, Jabhat Fateh al-Sham – mistænkt for at være en al Qaeda-filial og på USA’s og EU’s terrorlister – selvsagt udelukket fra processen i lighed med Islamisk Stat, der skønsmæssigt kontrollerer en femtedel af landet.

Fiasko i Astana

Den nye forhandlingsrunde er et resultat af den våbenhvile i hele Syrien, som Rusland, Iran og Tyrkiet fik forhandlet på plads efter det syriske regimes besættelse af hele Aleppo i december.

På en række møder i Astana, Kazakhstan, med såvel det syriske regime som oppositionen i januar og februar var det hensigten at tilrettelægge en dagsorden for Geneve IV, der realistisk kunne få parterne til at nærme sig hinanden. Men mødernes eneste udkomme var ’mekanismer til overvågning af våbenhvilen’, som i øvrigt ikke er blevet overholdt af det syriske regime, der fortsat bomber forstæderne til Damaskus.

Den postulerede forbrødring mellem Rusland, Iran og Tyrkiet viste sig da også at være fiktiv, da de tre magter har vidt forskellige interesser i Syrien.

Rusland har forelagt præsident Bashar al-Assad et forslag til en ny forfatning, der inddeler Syrien i en føderal struktur, der vil sikre autonomi for kurderne langs Tyrkiets sydgrænse.

Det er Tyrkiet selvsagt imod, og tyrkerne er rykket militært ind i det nordlige Syrien netop for at forhindre kurdisk autonomi. Handlen mellem Rusland og Tyrkiet synes at være, at Tyrkiet har fået lov at erobre Islamisk Stat-støttepunktet al-Bab – for dermed at afskære forbindelsen mellem de tre kurdiske provinser – til gengæld for at presse de tyrkisk støttede militser i det østlige Aleppo til at overgive sig til russerne og al-Assads styrker.

Og på den nylige sikkerhedskonference i München blev Tyrkiets modsætningsforhold til Iran eksponeret, da udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu angreb Iran for ’sekteriske udrensninger’ i Syrien.

Sekterisk folkeflytning

Hans grundlag var rapporter om Irans planlægning af en folkeflytning af shiitter fra Syrien, Irak og Libanon til det traditionelle sunniområde mellem Damaskus-Homs mod Libanons grænse. De første familier er ifølge The Guardian rykket ind i fordrevne sunnifamiliers forladte huse i byen Qusayr i ly af våbenhvilen.

Og hensigten er klar nok: At skabe et shiabælte, der dels sikrer den religiøst beslægtede Bashar al-Assads uhindrede adgang til det alawitdominerede kystområde med havnebyerne Latakia og Tartus, dels etablerer en ’sunnifri’ landkorridor fra Teheran over Irak og Syrien til Libanons sydlige grænse til Israel.

Den tyrkiske udenrigsminister fik et iskoldt svar fra Bahram Qassani, talsmand for Irans udenrigsminister, der advarede »dem med umodne dømme om at genopbygge et imperium« (læs Erdogan-regeringen) mod, at »teste Irans tålmodighed«.

Efter fiaskoerne i Astana og udvekslingen af uforskammetheder i München, hvor også en anden Geneve-interessent, den saudiske udenrigsminister, Adel al-Jubeir, i giftige vendinger beskyldte Iran for at være bagmand for den globale terrorisme, er forventningerne beherskede.

Således forlyder det, at et vigtigt punkt i den sikkerhedsrådsresolution (2254), der er afsæt for forhandlingerne, nemlig dannelse af en overgangsregering, der skal styre Syriens politiske transformering til demokrati, er droppet fra dagsordenen.

Uenigheden om det nuværende styres deltagelse er simpelthen for stor – og dertil kommer uenigheden inden for den syriske oppositions egne rækker.

Eksempelvis var værten, FN’s særlige Syrien-udsending Staffan de Mistura, endnu tirsdag aften ikke helt klar over, hvem der repræsenterer den syriske opposition. Det var der en grund til: Den syriske opposition var ikke selv enig om, hvem der skulle repræsentere den.

Koks i oppositionskulissen

Den delegation, der forhandlede Geneve III i januar 2016, kaldes ’Riyadh-gruppen’ (den blev udpeget i den saudiske hovedstad) med kerne i Syriens Nationale Koalition, der har base i Istanbul. Den har muslimsk dagsorden, således var forhandlingslederen i 2016 salafisten Mohammed Alloush fra militsen Jaysh al-Islam.

Men forud for denne fjerde runde blev ’Riyadh-gruppen’ stillet over for krav om at optage to andre oppositionsgrupper, der tidligere har været udelukket fra det gode selskab: Den såkaldte Moskva-gruppe, der bl.a. udgør den ’tålte’ opposition i Damaskus, og den såkaldte Kairo-gruppe, der er mere moderat og sekulær end Syriens Nationale Koalition og støtter præsident al-Assads forbliven i embedet i en overgangsperiode.

Meget firkantet kan man sige, at de to grupperinger står for et sekulært politisk program, der korresponderer med sikkerhedsrådsresolution 2254, medens ’Riyadh-gruppens’ syn på Syriens fremtid mere ligner en shariastat, hvis man dykker ned under den officielle programerklæring om demokrati og menneskerettigheder.

Så der er lagt op til alt andet end harmoni i det schweiziske alpelandskab. Geneve IV vil få en funktion som afklaring af de positioner, stormagterne og de regionale interessenter har på programmet for deres videre ageren. Og som blev formuleret af en syrisk oppositionskilde til internet-mediet ’Al Monitor’ med ordene: »Hver aktør arbejder kun for egne interesser«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det er meget muligt, at verden ryster i bukserne over de mange flygtninge fra Syrien, men det er tydeligt for enhver med et realistisk syn på borgerkrigen og fremtiden i Syrien med samtidig, udfasning af fossil brændstof, klimaforandringerne i Mellemøsten og de deraf reducerede muligheder for opdyrkning af jorden i Syrien, at det nu er på tide, at fordele mange flere syriske flygtninge rundt om i verden.

Hvis ikke vores politiker begynder, at se realiteterne i øjnene, så vokser konflikterne i Mellemøsten sig større.

Europa kan ikke fortsætte med, at lade folk fryse, sulte og dø af udmattelse, konstant banke på vores hoveddør, for at bede om asyl, uden deres banken bliver hørt eller besvaret, alt imens vores bomber regner ned over deres byer og det uden nogen plan for at vinde freden.

I tillæg til langvarig krig, der kan føder nye konflikter, er vores CO2 udledninger med til at ødelægge fremtidsudsigterne for regionen, planer for opretholdelse af et eksistensgrundlag, forsvinder med tiden, som dug for solen, skulle der mod forventning blive fred i Syrien.

Det er på tide, at verdens ledere sætter sig ned og taler ærligt om løsninger, i et realistisk lys, med focus på civilbefolkningen.

Den Syriske befolkning er kompleks sammensat størrelse, bestående af sunni-muslimer, shia-muslimer, især alawitter, twelvere og ismailiter, kristne flertallet er antiokiske ortodokse, resten er græsk-katolske, og armensk ortodokse og drusere m.fl.

Export goods.
crude oil, minerals, petroleum products, fruits and vegetables, cotton fiber, clothing, meat and live animals, wheat