Læsetid: 4 min.

Socialdemokratisk splittelse før afstemning om CETA i EU

Et stort mindretal i EU-Parlamentets socialdemokratiske gruppe er imod handelsaftalen med Canada, som kommer til plenarafstemning i næste uge. Godkendes aftalen, forestår en lignende proces i samtlige EU-landes parlamenter
Demonstration i Paris mod CETA op imod aftalens underskrivelse i oktober sidste år. Nu blæser de franske medlemmer af Europa-Parlamentets socialdemokratiske gruppe til fortsat kamp.

Demonstration i Paris mod CETA op imod aftalens underskrivelse i oktober sidste år. Nu blæser de franske medlemmer af Europa-Parlamentets socialdemokratiske gruppe til fortsat kamp.

Mustafa Sevgi/Anadolu Agency/Polfoto

6. februar 2017

I næste uge, onsdag den 15. februar, stemmer Europa-Parlamentet i Strasbourg om den kontroversielle handelsaftale mellem EU og Canada, kaldet CETA. Op til afstemningen mobiliserer kritikere i Europa for et nej til aftalen, og i den socialdemokratiske parlamentsgruppe er der mærkbar splittelse. Alt tyder dog på et ja i det samlede parlament. Bliver det udfaldet, kan CETA træde delvist og midlertidigt i kraft inden for de nærmeste måneder.

CETA-aftalen, der har været undervejs siden 2009, vil i givet fald fjerne alle toldbarrierer for industriprodukter mellem EU og Canada, handlen med landbrugsprodukter vil blive betydeligt liberaliseret, og der vil blive åbnet for, at europæiske virksomheder kan byde ved offentlige indkøb i Canada. CETA vil desuden blive den første handelsaftale, som åbner EU’s marked for serviceydelser, dog med sundheds-, uddannelses- og andre sociale servicesektorer undtaget.

Aftalen rummer også bestemmelser om et fremadrettet ’regulatorisk samarbejde’, som indebærer, at EU »så tidligt som muligt« skal informere den canadiske regering om påtænkte forslag til nye EU-love og -regler med henblik på at »minimere unødige forskelle i regulering« via harmonisering.

Dertil rummer CETA den omstridte investorbeskyttelsesvoldgift – tidligere kaldet ISDS, nu i modificeret form ICS – som f.eks. giver canadiske virksomheder og investorer ret til at rejse erstatningssager mod EU-regeringer ved en voldgiftsinstans uden om og over de nationale domstole, hvis man mener at gå glip af en forventet indtjening ved f.eks. en skærpelse af love og regler i EU.

Aftalen skal øge handelen mellem de to regioner, skærpe konkurrencen mellem virksomhederne og dermed ifølge EU-Kommissionen lede til mere økonomisk vækst og nye job. Ifølge modelberegninger foretaget for Kommissionen af en ekspertgruppe under professor Colin Kirkpatrick, University of Manchester, vil CETA efter en fuld indfasning af aftalen over ti år give EU’s BNP et løft på 0,03 pct.

Beregninger udført med en anden økonomisk model af økonomer ved Tufts University, Massachusetts, peger i stedet på et BNP-tab for EU på 0,49 pct.

Folkelig bekymring

CETA er defineret som en ’blandet aftale’ med et politikindhold, der delvist hører under EU-kompetence, delvist under medlemslandenes kompetence. Derfor vil et muligt ja til aftalen fra Europa-Parlamentet kun give grønt lys for at iværksætte den del af aftalen, der er EU-kompetence. Og en sådan delvis ikrafttræden vil kun gælde, indtil samtlige nationale og regionale parlamenter i EU har ratificeret den fulde aftale. Den proces kan tage flere år, og hvis blot ét parlament siger nej, falder CETA.

I Europa vender en række civilsamfundsorganisationer og fagforbund sig mod aftalen af frygt for, at den vil tilgodese store selskaber på bekostning af demokrati og borgerindflydelse samt gå ud over europæiske arbejdspladser, små og mellemstore virksomheder og EU’s forsigtighedsprincip på miljø- og sundhedsområdet.

I Østrig, hvor modstanden er særlig udtalt, har godt 560.000 borgere til dato skrevet under mod CETA og for et krav om folkeafstemning. I EU som sådan har 3,5 mio. borgere skrevet under på et nej til CETA.

Franske socialdemokrater imod

I Europa-Parlamentet med dets 751 medlemmer er vandene delt. I såvel parlamentets miljø- og sundhedsudvalg som i udvalget om beskæftigelse og sociale anliggender har et flertal anbefalet parlamentets plenum at stemme nej til CETA den 15. februar. I handelsudvalget, som CETA-sagen formelt hører hjemme hos, stemte et flertal på 25 medlemmer i forrige uge for en anbefaling af aftalen, 16 stemte imod.

Stemmeafgivelsen i udvalget fortæller, at medlemmerne af de borgerlige grupper ALDE, EPP og ECR gerne vil have CETA, mens venstrefløjsgrupperne De Grønne og GUE/NGL stemte imod sammen med højrefløjsgrupperne ENF og EFDD. Delt i handelsudvalget var til gengæld den socialdemokratiske gruppe, hvor fem udvalgsmedlemmer stemte for CETA og fem imod.

Det socialdemokratiske, danske medlem af Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod, bekræfter, at der er delte meninger om CETA i den socialdemokratiske gruppe.

»Gruppelinjen er, at man støtter CETA, men der er et stort mindretal, som af forskellige årsager muligvis ikke vil støtte det,« siger han og skønner, at skeptikerne kan udgøre godt en tredjedel af den socialdemokratiske parlamentsgruppe.

Forleden udsendte de franske S-medlemmer af parlamentet således en pressemeddelelse under overskriften ’CETA: Kampen er kun lige begyndt’.

De franske parlamentarikere ønsker en dybtgående diskussion af handelspolitikken før plenumafstemningen om CETA. Man frygter bl.a., at bestemmelserne om fremtidigt regulatorisk samarbejde med canadierne om nye love og regler vil undergrave EU og EU-landenes ret til selv at bestemme reguleringen.

Det regulatoriske samarbejde »udgør en reel trussel mod vore demokratier,« hedder det i pressemeddelelsen.

»Vi opfordrer alle progressive kræfter til at mobilisere stærkt imod CETA med henblik på afstemningen på plenarmødet den 15. februar,« skriver de franske socialdemokrater, der omtaler CETA som et udtryk for »den ultraliberale globalisering«.

Man håber, at den samlede socialdemokratiske gruppe i parlamentet vil trække sin støtte til CETA, og at et nej til CETA kan bane vej for en helt ny europæisk handelsdoktrin, der bl.a. giver højere prioritet til fair handel, klima, skatteregler m.m.

Dansk ja

»Mange af bekymringerne er helt legitime – det afgørende er at få diskuteret, hvor meget af det, der er taget højde for i arbejdet med at få præciseret, hvad aftalen faktisk indebærer,« siger Jeppe Kofod.

Også for ham selv er det afgørende at få sikkerhed for, at bestemmelserne om regulatorisk samarbejde ikke på nogen måde kan begrænse EU’s muligheder for selv at definere kommende regler og love.

Jeppe Kofod forventer, at den socialdemokratiske gruppe forud for plenarmødet den 15. februar laver sin egen resolution, hvor man konkretiserer og udpensler sin læsning af aftalen og sine betingelser for at godkende den. Gruppens diskussioner herom finder sted i dag samt på yderligere et eller flere møder inden plenarafstemningen onsdag i næste uge.

Jeppe Kofod regner med, at han selv bliver i stand til at stemme for CETA, og at også de to andre danske S-medlemmer af parlamentet, Christel Schaldemose og Ole Christensen, gør det samme.

Hvis der er gruppedisciplin i de øvrige grupperinger i Europa-Parlamentet, skal blot ti pct. af S-medlemmerne stemme ja, for at der bliver samlet flertal for at godkende CETA i Europa-Parlamentet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu