Baggrund
Læsetid: 5 min.

Trump i åben krig med USA’s retsvæsen

En appeldomstol underkendte i går den amerikanske regerings forsøg på at få omstødt en forbundsstatslig dommers suspension af Trumps dekret om indrejseforbud – det juridiske slagsmål ventes at fortsætte helt til Højesteret
’En episk konfrontation mellem præsident og forfatning.’ Er Donald Trumps USA på vej fra forfatningsstrid til -krise?

’En episk konfrontation mellem præsident og forfatning.’ Er Donald Trumps USA på vej fra forfatningsstrid til -krise?

Alex Brandon

Udland
6. februar 2017

Lige siden Trump-administrationen i weekenden signalerede, at den ikke ville acceptere en dom, der suspenderer Trumps dekret om forbud mod indrejse fra syv lande med muslimsk folkeflertal, har USA været på randen af ​​en forfatningskrise.

»Hvad vi ser, er en episk konfrontation mellem præsidentembedet og forfatningen,« siger Marci Hamilton, en advokat med speciale i forfatningsjura og religionsforsker ved University of Pennsylvania.

»Hvis Donald Trump skulle lægge op til, at den forbundsstatslige dommers ordre ikke skal følges, vil en forfatningskrise være en realitet.«

Dommen, der suspenderede dekretet, blev afsagt fredag ​​aften i Seattle af den forbundsstatslige dommer James Robart. Lørdag angreb præsidenten Robart på Twitter og kaldte ham en »såkaldt dommer«, hvis afgørelse var »latterlig og vil blive omstødt«.

Kun fordi justitsministeriet ikke allerede fredag krævede dekretet stadfæstet af nødretsgrunde, kom det ikke til noget akut udbrud af forfatningskrise, siger Hamilton. Ministeriet indgav dog en appel om at få omstødt suspensionen lørdag aften, men allerede søndag formiddag blev appellen afvist ved en appeldomstol i San Francisco.

Suspensionen står således ved magt. Efter sidste weekends kaos i lufthavne over det meste af USA, er indrejse lige nu stadig tilladt for allerede godkendte flygtninge og personer med gyldige papirer fra de syv overvejende muslimske lande, som er omfattet af Trumps dekret.

Forfatningsstrid

Robart fik opbakning fra justitministrene i staterne Washington og Minnesota til at erklære hele indrejseforbuddet for forfatningsstridigt. Flere andre stater har sagsøgt regeringen for at få dekretets lovlighed prøvet i retten.

Washingtons justitsminister, Bob Ferguson, gik længst: Han hævder, at Trumps dekret er i modstrid med garantien for lige beskyttelse og med det første forfatningstillægs klausul om religionsfrihed. Endvidere er dekretet ifølge Ferguson en overtrædelse af den forfatningsmæssige ret til retfærdig rettergang og en overtrædelse af den forbundsstatslige indvandringslov, Immigration and Nationality Act.

Staten Washington og andre stater kan nu forventes at gå videre til næste niveau, siger Hamilton, i et forsøg på at få den midlertidige suspension, som de fik medhold i ved den forbundsstatslige domstol i Seattle, gjort permanent. Et større juridisk slagsmål forestår med andre ord, hvor der vil kunne ventes indædte indsigelser fra det amerikanske justitsministerium og mulige nye retssager.

»Efter appeldomstolen vil det i sidste ende være op til Højesteret at tage stilling« siger Hamilton.

Iagttagere erklærede sig forbløffede over den tilsyneladende mangel på ordentligt juridisk forarbejde blandt Trumps medarbejdere i Det Hvide Hus: Det var efter sigende de to politiske chefrådgivere Steve Bannon og Stephen Miller, der formulerede Trumps dekret så uklart, at der udbrød kaos i lufthavne og kom sagsanlæg mod den amerikanske regering.

Nødretssituation?

Trump har motiveret sit dekret med, at det er hans ansvar at sikre nationen mod terrorister, og at Det Hvide Hus har vidtgående magtbeføjelser i spørgsmål om national sikkerhed.

»En præsident kan godt tilsidesætte forfatningen ved brug af nødbeføjelser, men det kræver så, at der skal foreligge en egentlig nødsituation,« siger hun.

»Men det kræver noget mere konkret end nogle antagelser om mennesker, der kommer hertil fra bestemte lande.«

»Terrorangrebet den 11. september 2001 skabte en nødsituation – præsidenten måtte og var i sin gode ret til unilateralt at beordre lufthavne lukket og flyrejser aflyst. I et stykke tid kunne folk ikke rejse ind i USA.«

»Trump har ikke fremlagt beviser om terrorister fra disse lande, der skulle forsøge at komme ind i Amerika. CIA holder løbende øje med potentielle terrrorister – derer  et helt system, som er gearet til at gøre dette. Det er meget uklart, hvilken slags ’nødsituation’ han ser for sig.«

Patrick Leahy, et højtstående demokratisk medlem af det amerikanske senats retsudvalg, erklærede lørdag, at Trump synes opsat på at kaste USA ud i en forfatningsmæssig krise.

»Præsidentens fjendtlige holdning til retsstaten er ikke bare beskæmmende, men direkte farlig,« sagde Leahy og kaldte indrejseforbudet for »et vilkårligt og skammeligt forsøg på at diskriminere mod muslimer«.

Dekretet blokerede adgangen til USA for statsborgere fra Iran, Irak, Syrien, Yemen, Somalia, Libyen og Sudan, også for personer med dobbelt (ikke-amerikansk) statsborgerskab, herunder fastboende med greencard-opholdstilladelser og personer med gyldige visa. Det udelukkede også indrejse for alle flygtninge i 120 dage; for syriske flygtninge dog på ubestemt tid.

Den midlertidige suspension fra staten Washington vil stå ved magt i 14 dage, medmindre en højere domstol giver regeringen medhold i, at der vitterligt foreligger en nødsituation, der kan begrunde en annullering af suspensionen.

Ukendt land

»Vi er ude i ukendt juridisk land her,« siger Paul Hughes, en immigrationsadvokat fra advokatfirmaet Mayer Brown i Washington.

Hughes arbejder pro bono som rådgiver ved et center for retshjælp. Her hjælper han bl.a. Tareq og Ammar Aziz, to yemenitiske brødre, som blev deporteret fra USA i sidste weekend efter at være ankommet til Dulles lufthavn i Virginia. De havde været på vej til at slutte sig til deres far i Michigan, men blev tvunget, hævder de i deres sagsanlæg, til at opgive deres greencard.

Takket være deres sagsanlæg, siger Hughes, kan brødrene inden længe atter være tilbage i USA. Staten Virginia valgte i sidste uge at bakke brødrene op, da den indgik som medsagsøger i sagen mod præsidenten.

Ved en høring fredag ved en forbundsstatslige domstol i Alexandria erklærede dommer Leonie Brinkema, at dekretet havde forårsaget kaos. Hun sendte også en advarsel til Trump.

»Der er ingen tvivl om, at USA’s præsident har en – tæt på – uindskrænket magt over udenrigspolitik og grænsespørgsmål,« sagde hun.

»Den kan dog nå sin grænse«.

Siden præsidentens første reaktion på twitter har han fastholdt presset mod dommeren – som det fremgår her:

21.44, lørdag den 4. februar:

22.44, lørdag den 4. februar:

00.37, søndag den 5. februar:

01.48, søndag den 5. februar:

 

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Donald Trump har mødt muren. Han er tydeligvis desperat, og det skræmmer mig, at USA's præsident agerer som en lille dreng, der ikke må få det sidste nye playstation spil.

Carsten Munk, Einar Carstensen og David Henriksen anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Intet nyt

Det er min opfattelse, at de fleste vælgere i USA kendte Trumps personlighed allerede inden præsidentvalget. Han har været en kendt person i USA i mange årtier, blot ikke i Danmark.

David Henriksen

Ruth du rammer sømmet lige på hovedet. Hvordan kan en voksen mand blive tøsefornærmet som et lille barn.

Han er det man på godt engelsk kalder en self absorbed arrogant prick!

john andy houbo Pedersen, Ruth Gjesing og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar

Generel synes jeg ikke det er rigtigt at lovgive ved dekret. Trump, Obama eller andre. USA eller andre lande. Det underminerer ideen med et parlement. Ligeledes er der et problem i at love bliver testet ved domstole. Det lammer besultningstager. Og er ofte brugt politisk. Jeg savner noget baggrund for at forstå hvorfor James Robart i delstaten Washington tog denne sag op.
Artiklen burde nævne at Washingtons justitsminister, Bob Ferguson, er Demokrat og advokat. Dvs en "systemmand", der naturlig er imod Trump.
Måske er jeg for kynisk eller måske er systemet virkeligt råddent.
Hvorfor fanger Joanna Walters, Guardian ikke disse relevante vinkler?

@Michael Friis, Robart tog ikke sagen op på egen hånd, men på baggrund af klage fra bl.a. En række amerikanske virksomheder. Judge Robart er i øvrigt republikaner og udpeget af en republikansk præsident!

Robart har i sin afgørelse lagt vægt på, at der siden 2009 ikke er udført terrorangreb i USA af personer fra de af 7 af loven omfattede lande.

Det ville være rart, hvis de danske retter var bemandet med dommere af Robarts kaliber og vilje til selvstændig stillingtagen. Og det ville være rart, om vi i Danmark havde de samme muligheder som amerikanerne for at få prøvet myndighedsbeslutninger.