Læsetid: 6 min.

Trump langer ud efter tysk eksport – og det gør han ret i

Donald Trump angriber Tyskland for landets enorme handelsoverskud, og kritikken er helt på sin plads, mener et fremtrædende medlem af Die Linke. Tyskland bliver nødt til at rette op på en række selvforskyldte økonomiske skævheder, lyder det fra ledende økonom
14. februar 2017

Trump har ikke kun Kina i tankerne, når han taler for at beskytte det amerikanske marked og hegne det ind med handelsbarrierer.

Mens USA har verdens største handelsunderskud, har Tyskland verdens største overskud, og alene regnskabet de to lande imellem lyder på et plus på 75 mia. dollar i tysk favør.

Det er i det lys, man skal forstå Trumps trusler om straftold på 35 procent på BMW og andre tyske bilfabrikanter, og hans handelsrådgiver Peter Navarros kritik af Tyskland for »groft at udnytte« den svage euro for at styrke sin eksport til USA.

Torsdag kom der nye officielle tal for eksporten i 2016, hvor Tyskland slog rekord og endte på et samlet handelsoverskud på 1.896 milliarder kroner. Målt i forhold til BNP er det endnu større end Kinas, og dermed kan tyskerne igen kalde sig for exportweltmeister.

Men også i Tyskland begynder nogle politikere og erhvervsfolk at se, at deres forretningsmodel ikke kan vare ved i en tid med protektionistiske vinde og udsigt til flere handelshindringer. Det kan i alvorlig grad presse eksportnationen Tyskland, siger Marcel Fratzscher, der leder den største uafhængige økonomiske tænketank, DIW, i Berlin. 

»Der er en sammenhæng mellem populismen, protektionismen og den paralyse, eller handlingslammelse, som vi ser brede sig i Europa. Hvis ikke Tyskland investerer og importerer mere og løfter vore egne borgerer på bunden af samfundet, så vil vi blive særligt hårdt ramt, hvis eksporten falder,« siger Marcel Fratzscher, med adresse til de tyske toppolitikere. 

Marcel Fratzscher mener, at Tyskland må søge nye løsninger for at holde fast i eksporten, smede flere internationale frihandelseaftaler og samtidig tage fat om roden på de indenrigspolitiske skævheder i økonomien, som eksporten har skabet: lave lønninger og forbrug. 

Over loftet

Trumps kritik kommer ikke ud af det blå, men forstærker blot budskabet fra tidligere amerikanske regeringer og nabolande til Tyskland, der kræver en bedre balance. Mens Obama-regeringen i 2010 i G20-regi foreslog et loft på handelsoverskud på fire procent af BNP, og EU-kommissionen fastsætter samme loft til seks procent, ligger det tyske handelsoverskud nu på 8,9 pct. af BNP. 

Den tyske regering trækker dog blot på skulderen, mener Fabio De Masi, europaparlamentariker for Die Linke, selv om der er indlysende hykleriske modsætninger mellem den tyske handelspolitik og stabilitetspolitikken i eurozonen.

»Når udlandet importerer mere, end de sælger – altså typisk tyske varer – så skal de optage mere gæld. Samtidig bekæmper Tyskland, at andre stifter gæld. Det hænger slet ikke sammen,« siger Fabio De Masi.

Han mener, at Tyskland har satset alt for ensidigt på eksporten. Nu skal der tænkes nyt. 

»Tyskland er en eksportjunkie, der har gjort sig alt for afhængig af at sælge sine varer udenlands. Og nu skal man på afvænning. Det betyder, at man får hovedpine, og at landet i overgangsfasen i det hele taget kan få det skidt,« siger Fabio De Masi.

Fabio De Masi mener, at Tyskland alt for længe har forsømt at skabe balance i handlen med udlandet. Det rammer nu som en boomerang. For den tyske venstrefløjspolitiker er i princippet enig i den kritik, som præsident Donald Trump retter mod Tysklands enorme overskud på samhandlen med landets største handelspartner, USA. 

»Det er ærgerligt, at der skal en Donald Trump til, for at gøre det helt klart, at Tysklands handelsoverskud grundlæggende er helt skævt, og at vi selv skal til at ændre det«, lyder det fra Fabio De Masi.

Lav euro booster eksporten

Næsten hver anden euro af det tyske handelsoverskud kan ifølge det velestimerede Ifo-Institut føres tilbage til handel med USA og Storbritannien. Storbritanniens sandsynlige exit fra det fælles indre marked kan i sig selv give store kvaler for tysk eksport, men lægger man dertil Trumps trusler om nye toldsatser på tyske varer, kan udfordringen blive enorm.  

Et andet kritikpunkt er den svage euro, som Trumps handelsrådgiver Peter Navarro ifølge Foreign Policy betragter som en de facto-tysk valuta. Også dette giver Fabio De Masi amerikanerne ret i et stykke ad vejen.

»Reelt har Tyskland devalueret internt ved at trykke lønningerne, og oveni kommer, at euroen på grund af den ringe efterspørgsel og de lave renter i Europa ligger på et lavt niveau. For lavt i forhold til styrken i den tyske økonomi, hvilket giver et yderligere skub til eksporten«, siger Fabio De Masi.

Hvis Tyskland havde sin egen valuta, ville den stige væsentligt, og dermed ville tyske varer blive dyrere, understreger han. Krisen i resten af eurozonen hjælper den tyske eksport.

Den manglende import

Tyskland har over det seneste årti skabt massive skævheder, hvor både regering som virksomheder skal tænke sig om, siger Marcel Fratzscher. Han peger på én væsentlig faktor.

»Det er ikke eksporten, der er problemet, men den manglende import,« siger Marcel Fratzscher, der mener, at den tyske regering slet ikke i tilstrækkelig grad har styrket efterspørgslen fra udlandet. Det kunne ske med langt større investeringer i veje, skinner og offentlige bygninger, der mange steder er nedslidte.

»Den tyske regering går efter balance i statsbudgettet og har indført gældsbremsen, dvs. at det offentlige ikke må optage ny gæld. Det er i princippet rigtigt at lægge penge til side i gode tider, men samtidig bør der også være en regel om, at der samtidig skal investeres langsigtet, også i forskning og uddannelse. Her ser vi store mangler,« siger Marcel Fratzscher. 

Derudover er den senere års massive eksportfremgang sket på bekostning af de lavestlønnede, der med lave lønninger ikke har penge til at forbruge. Det er med til at lægge en dæmper på importen, siger Marcel Fratzscher.

Ifølge Fabio De Masi skal man finde årsagen i Agenda 2010-politikken, hvor regeringen af SPD og De Grønne i 2005 vedtog at bekæmpe arbejdsløsheden på dengang knap ti procent ved at gøre det billigere at ansætte arbejdere på løsere kontrakter og til en lavere løn.

»Tyskland har praktiseret regulær løndumping. Det gør, at lønnen er steget markant langsommere end produktiviteten, hvilket har givet Tyskland en kæmpe fordel. Tyskland eksporterer ikke kun højteknologi, men også kød til Grækenland. Tyskland er på en måde blevet en slags europæisk Kina. Det sker på bekostning af de 30-40 procent på arbejdsmarkedet, der tjener mindst,« siger Fabio De Masi.

At Tyskland i stigende grad har gjort sig afhængig af eksporten, gør, at hver anden arbejdsplads i dag er direkte knyttet til handlen med udlandet. Tidligere var det hver fjerde arbejdsplads. Arbejdsløsheden er dog faldet til knap fem procent.

Den støt stigende eksport kan modvirkes ved at uddele væsentlige lønstigninger til både lav- og mellemindkomsterne, mener Fabio De Masi. På den måde vil både forbrug som import stige. Og det vil igen understøtte de øvrige EU-landes økonomier.

Nådesløs konkurrence

Imens breder uvisheden sig hos Anton Börner, formanden for det tyske forbund af eksportører, BGA. Han ser gerne tysk eksport vokse med yderligere 2,5 pct., som prognoserne hidtil har lydt, men han sår tvivl om, det kan lykkes i den aktuelle situation. 

Derfor opfordrer han i Frankfurter Neue Presse de tyske politikere til at smede tættere alliancer med regeringer i Europa, Asien, Latinamerika og Canada.

»Vi må optræde hårdt og selvbevidst. Det er det eneste, der kan påvirke erhvervsmanden Trump: Du kommer til at mærke en nådesløs konkurrence,« lyder det fra Anton Börner i Frankfurter Neue Presse.

Indfører USA en ny told på 35 procent fra biler produceret i Mexico ville det betyde, at de fire største tyske bilfabrikanter skal lægge knap 17 procent oven i udsalgspriserne i USA. Eller hvad der svarer til 2.500 dollar. Det vil gå ud over markedsandelene til fordel for de amerikanske biler, der også vil stige i pris, men dog kun seks til syv procent, viser en undersøgelse fra banken UBS.

Ud over trusler med stokken, er Tyskland ifølge Die Zeit dog også blevet lokket med en enkelt gulerod. Det er USA’s strategi fremover at tilbyde enkelte lande særlige aftaler, og Tyskland skulle være blevet forelagt et forslag om at skrue ned for handelsoverskuddet ved at købe flere amerikanske våben. Den har tyskerne endnu ikke bidt på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bill Atkins
Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

David Henriksen

Ja Trump, success er en grim ting... når det ikke er din egen altså. I milliadær med jantelovs problemer. Ynkeligt. Tyskerne er gode til det de laver i modsætning til amerikanske bilfabrikanter der i 80'erne og 90'erne opgraderede mange modeller fra år til år med lidt design på en forlygte eller farven på et panel. Som produktions-land er USA er u-land.