Læsetid: 8 min.

’Trumps tilhængere skylder mig en forklaring på deres opførsel. Jeg har aldrig hånet dem’

Hvordan øve modstand mod en autokratisk præsident og et opportunistisk republikansk parti, der øjensynlig er villig til at sælge ud af demokratiske principper mod at få konservative ideer gjort til virkelighed? Den venstreintellektuelle og tidligere studenterleder fra 1960’erne Todd Gitlin vil have en modstandsbevægelse til at konfrontere Trumps racistiske og islamofobiske kernevælgere
Hvor er de studerende i protesterne mod Trump, spørger venstreintellektuelle Todd Gitlin, der selv spillede en hovedrolle i studenterbevægelsens mobilisering i 1960’erne.

Hvor er de studerende i protesterne mod Trump, spørger venstreintellektuelle Todd Gitlin, der selv spillede en hovedrolle i studenterbevægelsens mobilisering i 1960’erne.

Mario Wezel

13. februar 2017

KORRESPONDENT, NEW YORK – Todd Gitlin ynder for tiden at fortælle besøgende i hans kælderkontor på Columbia School of Journalism en anekdote om den voksende modstand mod ’Trump-regimet’ i USA.

Todd Gitlin, der var studenterleder i 1960’ernes antikrigsbevægelse, var for nylig i Sacramento i Californien for at holde foredrag. Her fik han fortalt historien om Trump-tilhængeren og bryggeriejeren Daniel Murphy, der på sin Facebook-side kritiserede Women’s March i de amerikanske storbyer. Bryggeriejerens fornærmende udtalelse spredtes hurtigt på sociale medier, hvor der blev opfordret til at boykotte hans øl.

»Historien illustrerer, hvor effektive lokale initiativer og aktioner kan blive i kampen mod Trump og hans tilhængere. Der var 30.000 deltagere i kvindernes march i Sacramento, og mange af dem har nu boykottet bryggeriet. Det gør ondt på pengepungen,« siger Gittlin.

Så snart det gik op for Daniel Murphy, at hans offentlige fordømmelse af kvindernes march kunne ruinere ham, trak han sine udtalelserne tilbage og undskyldte, skriver avisen Sacramento Bee. Men en gennemgang af hans Facebook-historik viste, at han i længere tid havde slynget om sig med racistiske skældsord og nedsættende udtalelser om immigranter og islam.

Ifølge Sacramento Bee skal en del trofaste kunder af Daniel Murphys bryggeri, Twelve Rounds Brewing, have skiftet mærke.

»Som virksomhedsejer har jeg tilsyneladende ikke længere ytringsfrihed,« beklagede Murphy sig på Facebook.

»Den slags lokale og spontane aktioner, kan vi kan forvente at se mange af i fremtiden,« forudsiger Todd Gitlin.

Vælgerfrustration

I dag, lidt over tre uger efter Trumps magtovertagelse, er det svært at vide, hvor mange lokale initiativer og aktioner, der er i gang i et stort land som USA med mange forskellige kulturer og politiske traditioner.

Det er blandt andet blevet rapporteret, at republikanske lovgiveres møder med vælgere hjemme i deres delstater i flere tilfælde er blevet overrendt af vrede demokratiske og republikanske vælgere. Vælgernes frustration skyldes ifølge medierapporter primært frygten for at miste sygesikring og kritik af indrejseforbuddet for borgere fra syv lande, der af mange amerikanere opfattes som rettet mod muslimer. Flere kongrespolitikere skal have anmodet politiet om personlig beskyttelse.

Todd Gitlin

Født i New York i 1943.

B.A. fra Harvard University og ph.d. i sociologi og statskundskab fra University of Michigan og University of California, Berkeley.

Politisk aktiv siden 1960, da han engagerer sig i studenterforening på Harvard, der modsætter sig atomvåben.

Leder af Students for a Democratic society i 1963-64.

Medvirker i organisering af demonstrationer mod krigen i Vietnam og mod apartheid-regimet i Sydafrika i 1960’erne og 1970’erne.

Har undervist på University of California og New York University og har siden 2002 været professor på Columbia University.

Har skrevet 16 bøger siden 1970. Den seneste fra 2012 hedder ’Occupy Nation – The Roots, the Spirit, and the Promise of Occupy Wall Street’

Lokalpolitikere og sociale aktivister i USA’s liberale delstater synes især optaget af at beskytte de flere millioner papirløse immigranter, der er særligt sårbare efter Trump-regeringens magtovertagelse. Immigrationspolitiet er allerede i gang med at hjemsende mexicanere fra sydstaterne og de sydvestlige ørkenstater.

Politikere og aktivister i Mexico har sammen med mexicanske immigranter i USA stiftet gruppen Monarcha, opkaldt efter en vandrende sommerfugleart. Ifølge The New York Times arbejder de med at få papirløse immigranter til frivilligt at melde sig til politiet, ledsaget af advokater, med krav om at blive stillet for en dommer. Formålet skulle være at overbelaste immigrationsdomstolene og få systemet til at bryde sammen.

Antikrigsbevægelser

Men det bliver sin sag at organisere en effektiv modstandsbevægelse, mener Gitlin.

Selv var han involveret i bevægelsen mod Vietnamkrigen og kampen for lige borgerrettigheder for USA’s afroamerikanske befolkning. I en alder af 22 var han i 1965 medarrangør af den første store antikrigsdemonstration i Washington, D.C. Samme år deltog han i et sit-in i Chase Manhattan Banks hovedkvarter i New York i protest mod pengeinstituttets investeringer i det raceopdelte Sydafrika.

Todd Gitlin forklarer:

»I USA har vi en lang tradition for at tilkæmpe os nye rettigheder gennem bevægelser, som går tilbage til kampen for at befri slaverne i 1840’erne og 1850’erne. Men man skal bemærke, at udviklingen aldrig har været lineær. Vi har oplevet modreaktioner og tilbageslag. Det er såden en periode, vi er inde i lige nu, hvor Republikanerne sidder på magten i Det Hvide Hus, i Kongressen, i de fleste af delstaternes lovgivende forsamlinger og er tæt på at have flertal i Højesteret.«

Donald Trump til gudstjeneste i en kirke i Las Vegas under valgkampen i efteråret. Nu har præsidenten – der ikke selv kan betegnes som særligt religiøs – sat et meget religiøst hold. For USA’s konservative kristne ser Trump som deres sidste chance.
Læs også

I de første årtier af det 20. århundrede havde ytrings- og forsamlingsfriheden f.eks. trange kår i USA.

Modstandere af USA’s deltagelse i Første Verdenskrig var – ligesom kommunister og socialister – pålagt streng censur. Arbejdere og fagforeninger blev udsat for voldelige repressalier fra statsmagtens side. Det var i denne atmosfære, at American Civil Liberties Union (ACLU) blev grundlagt i 1920 med det formål at yde advokatbistand til forfulgte og gennem sagsanlæg ved forbundsdomstole at sikre de frihedsrettigheder, der er knæsat i USA’s forfatning.

Og netop ACLU er gået forrest i de nylige bestræbelser på at hjælpe flygtninge, immigranter og besøgende, der er blevet ramt af Trump-regeringens indrejseforbud, med visum. ACLU har endvidere rejst så mange midler i de sidste tre uger, at organisationen har kunnet ansætte flere medarbejdere og nu kan bekoste dyre sagsanlæg mod forbundsstaten.

Men sejr kan kræve en hård og lang kamp. Det illustrerer erfaringerne fra antikrigsbevægelsen i 1960’erne.

»Den første store march mod Washington var i 1965, men først i 1970 og de følgende år lykkedes det at overbevise Kongressen om at skære bevillingerne til krigen. Og den vending kan ikke bare tilskrives vores aktioner, som da vi lavede sit-ins i værnepligtskontorer og brændte indkaldelseskort eller fik universitetsrektorer til at tale åbent imod krigen. Andre faktorer spillede ind,« siger Gitlin.

Ind i politik

Læren fra tidligere modstandsbevægelsers succes, tilføjer den 74-årige tidligere aktivist, er, at en bevægelse skal have et netværk af organisationer bag sig.

»Der kan udmærket være masser af drama på gaderne, men bag al støjen skal der være iscenesættere – altså en kritisk masse af frivillige individer og grupper, der helliger næsten al deres tid til kampen. Og de skal være indstillet på at gå ind i politik. Det er desværre ikke let at overbevise folk om i dag. I de unges øjne er politik korrupt og ubehagelig. Det er en af vores store udfordringer: Hvordan få de rigtige folk til at stille op til Kongressen.«

Lige nu ser Gitlin kun antydninger af en sådan bevægelse. Han er begejstret for Women’s March og de lokale initiativer, der springer ud her og der. Men hvor er de studerende, der spillede en så vigtig rolle i 1960’ernes kampe, spørger han.

»Jeg har masser af frustrerede studerende her på Columbia University, der kommer og spørger mig, hvad de skal gøre. De ved ikke, hvor de skal henvende sig,« siger professoren.

Det hidtil mest opsigtsvækkende initiativ i kølvandet på Women’s March er ifølge Gitlin en lignende march planlagt i Washington i slutningen af april, hvor titusindvis af videnskabsfolk vil samles for at forsvare den frie forskning og erkendelsesteoretiske principper som viden og sandhed.

»Det er en hel ekstraordinært begivenhed. I USA har vi aldrig set noget lignende,« siger Gitlin, der har en grad i matematik, og som var med til at arrangere en march i 1962 i Washington mod atomvåben.

Civil ulydighed og fra tid til anden voldelig konfrontation er en uomgængelig del af USA’s sociale bevægelsers historie. Det seneste eksempel er sidste års demonstrationer mod Dakota Access Pipeline nær indianerreservatet Standing Rock i North Dakota, hvor aktivister netop i disse dage samles for at øve civil ulydighed mod Trump-regeringens plan om at færdigbygge olierørledningen.

Og for en uge siden kastede anarkister fra Black Block i universitetsbyen Berkeley nær San Francisco molotovcocktails mod universitetspolitiet i en voldelig demonstration mod alt-right-aktivisten Milo Yiannopoulos.

Den slags episoder vil med sikkerhed give næring til Trump og republikanernes lov og orden-politik, forudser Todd Gitlin.

»Trump trives ved at provokere folk og få dem til at gå til yderligheder for så at slå hårdt ned på dem. Det var præsident Richard Nixon også en mester i. Det er et karakteristisk træk ved protofascistiske ledere. Jeg tror, at vi vil se eskaleringer af den art. Det vil skade bevægelsen og være destruktivt for sagen, men der vil altid være pseudorevolutionære elementer til stede,« siger Todd Gitlin.

Worst case-scenarie

– Mener du, at det kan blive en usædvanlig vanskelig udfordring for Demokraterne og den folkelige modstandsbevægelse, der er ved at opstå, at besejre Trump og hans politiske allierede ved de næste valg?

»Det afhænger af, om han opfylder sine valgløfter. Halvdelen af hans vælgere er fanatikere, der ukritisk accepterer alt, hvad han siger, uanset om det giver mening. Den anden halvdel er folk, der stemte på ham, fordi han lovede at løse problemerne med sygesikringsreformen og skaffe bedre betalte job.«

»Men som Trump allerede har forstået, kan han ikke bare annullere Obamas reform. Det vil gå ud over mange af hans vælgere. Han vil ikke skaffe flere og bedre job ved at opsige handelsaftaler. Vi ved jo, at mindst halvdelen af stillingerne i industrien er forsvundet på grund af automatisering. Hvor længe vil det tage Trump-vælgerne og de republikanske vælgere at forstå, at Trumps løfter er et stort svindelnummer? Det ved jeg ikke.«

»Måske han vil have heldet med sig og blive tilsmilet af et terrorangreb i USA eller udnytte en oplagt chance til at starte en populær krig eller få lukket munden på pressen og derved sikre sig genvalg.«

– Demokratiske partipolitikere og journalister har efter præsidentvalget udtrykt sympati for Trump-vælgernes vrede mod eliten i Washington og økonomisk utryghed i industribæltet i Midtvesten. Men mange af hans tilhængere er også racister, islamofober, chauvinister og antidemokrater. Er det ikke på tide, at de bliver konfronteret?

»Absolut. Den hårde kerne af Trumps tilhængere er uamerikanske og udgør en trussel mod vort demokrati. De skal ubetinget bekæmpes og besejres. Det er selvfølgelig altid gavnligt at søge at forstå deres motiver. Men de skylder os en forklaring på deres opførsel. Jeg har aldrig hånet dem, som de håner mig. Jeg har aldrig svigtet dem. Tværtimod har jeg i mit liv altid være villig til at kæmpe for sager, der gavnede dem. Jeg skylder dem ikke noget. Jeg har ikke medlidenhed med dem. Jeg er chokeret over deres elendige dømmekraft.

– Hvad er det værste, der kan ske i de næste par år i USA?

»At Republikanerne ryger fredspibe med Trump og lader ham omforme partiet i sin ånd. De fleste republikanske politikere er principløse. Lige nu tjekker de konstant meningsmålinger. De spørger sig selv, om Trump ved at puste til ilden kan overtale arbejderklassen og middelklassen til at støtte hans illiberale republikanske parti? Hvis det projekt lykkes, vil de bare hoppe på vognen. De er de værste opportunister, vi har.«

Serie

Modstand i Trumps æra

Hvordan øve modstand mod en autokratisk præsident og et opportunistisk republikansk parti, der øjensynlig er villig til at sælge ud af demokratiske principper mod at få konservative ideer gjort til virkelighed?

Dette fundamentalt vigtige spørgsmål i Trumps æra optager nu amerikanske intellektuelle. Information taler med en række af dem.

Seneste artikler

  • Der er fascistiske elementer i Trumps regering og bevægelse

    18. februar 2017
    Bret Stephens er en af de få konservative, intellektuelle skribenter, der konsekvent har talt den nye præsident imod og fortsat kritiserer Trump i sine ugentlige klummer i The Wall Street Journal. I et interview med Information sætter han fingeren på nogle fascistiske træk ved Trump og hans massebevægelse
  • ’Den eneste effektive form for modstand er en direkte udfordring af magten’

    17. februar 2017
    Nye protestinitiativer mod Trump-regeringen spirer hver dag frem i USA, men de vil kun bære frugt, hvis aktionsformerne omfatter boykotter og arbejdsnedlæggelser, siger sociologen og den sociale aktivist Frances Fox Piven. I går udeblev immigranter fra restauranter i mange storbyer, og den 8. marts bliver ’A Day Without A Woman’
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Carsten Munk
  • Niels Duus Nielsen
David Zennaro, Carsten Munk og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

"...en oplagt chance til at starte en populær krig..."

Det er da vist kun i USA, at krig kan opfattes som populært. Er der andre lande, der i vore dage er ligeså militaristiske som USA? Ville man kunne forestille sig, at danskerne ville slutte op om regeringen, hvis den startede en krig?

Der er al mulig grund til at frygte USA!

"Jeg er chokeret over deres elendige dømmekraft."

På trods af Todd Gitlins nuancerede analyse minder dette udsagn mig om interviewet andetsteds i avisen med den russiske Økonom eller politolog (??) Olga Bayshya, hvor hun netop forklarer den russiske liberale bevægelses manglende folkelige gennemslagskraft ved at henvise til den nedladende tone, de liberale bruger over for deres modstandere.

Det er selvfølgelig en relativ mild kritik, Todd Gitlin udtaler, men er den ikke symptomatisk på et grundlæggende demokratisk problem: Den manglende respekt for den politiske modstander?

Tak til Martin Burcharth for dette uhyre interessante interview.

David Zennaro, Torben Skov, Trond Meiring, Hans Aagaard og Søren Nørgaard anbefalede denne kommentar

Man skal nok lige huske at først kritiserede Anders Fogh Rasmussen Trump for hans syn på NATO, mn vendte så på en tallerken da Henrik Fogh's kone viser sig at have gode relationer til Trump og Politiken kun her for leden skrive:

I republikanske kredse har Henrik Fogh Rasmussen været nævnt som en mulig ny amerikansk ambassadør i Danmark, men det er ifølge Politikens oplysninger en anden post, der i disse dage forhandles om.