Læsetid: 1 min.

Tusk har problemer på hjemmefronten

EU-præsident Donald Tusk har bred opbakning i Europa til at fortsætte i jobbet. Men hjemlig rival kan spænde ben for planerne
18. februar 2017

Det burde være en rutinesag for den siddende EU-præsident at få forlænget sit mandat med endnu en 2 ½-årig periode. Men den nuværende polske EU-præsident, Donald Tusk, der tiltrådte i 2014, er stødt på uventede problemer forud for topmødet i starten af marts, hvor forlængelsen skal diskuteres.

Mens han nyder bred opbakning blandt de fleste EU-lande forud for mødet, er det endnu uklart, om hans eget land vil bakke op om hans genvalg. Mens den siddende regering endnu ikke har taget stilling til Tusks kandidatur, har partilederen for det regerende Lov og Orden-parti, Jaroslaw Kaczynski, ifølge flere højtstående EU-diplomater nægtet at støtte genudnævnelsen, skriver Financial Times.

De to polske politikere er bitre rivaler, og Kaczynski holder tilsyneladende Tusk »moralsk ansvarlig« for et flystyrt i Smolensk, Rusland, i 2010, hvor Kaczynskis tvillingebror blev dræbt. Tusk var på daværende tidspunkt Polens premierminister, mens tvillingebroren, Lech Kaczynski, var landets præsident.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu