Antallet af svangerskabsafbrydelser i USA nåede i 2014 et lavere niveau end i noget andet år, siden abort blev tilladt. Det konstaterer forskere i en ny undersøgelse, som samtidig peger på, at en stadig mere udbredt brug af prævention er den væsentligste grund til faldet i utilsigtede graviditeter.
19 procent af graviditeterne i USA endte i 2014 med abort – det laveste niveau, siden landets højesteret afsagde sin skelsættende dom i sagen ved navn Roe v. Wade i 1973, hvorved proceduren blev legaliseret. Fra 2011 til 2014 faldt antallet af aborter med 12 procent.
Der er ifølge forskerne stærke indikationer af, at faldet i antallet af aborter hænger sammen med, at adgangen til effektiv prævention er blevet lettere. Nu risikerer den lettere adgang til prævention imidlertid at blive rullet tilbage, hvis Trump-administrationen gør alvor af sine planer om at omkalfatre den forrige regerings sundhedsforsikringsordning, den såkaldte Obamacare.
Undersøgelsen står at læse i seneste nummer af det amerikanske Guttmacher Institutes videnskabstidsskrift, Perspectives on Sexual and Reproductive Health, og er gennemført af to af instituttets forskere, Rachel K. Jones og Jenna Jerman.
Prævention uden afgift
Forskernes skøn over antallet af aborter bygger på deres egen indsamling af data fra lokale sundhedsmyndigheder og abortklinikker — dog med det forbehold, at nogle klinikker ikke svarede på deres henvendelse.
Guttmacher Institute er en tænketank, der arbejder for at understøtte adgang til reproduktiv sundhedspleje. Dens undersøgelser nyder almindelig anerkendelse, både blandt tilhængere og modstandere af abort.
Faldet i antallet af aborter er størst i Midtvesten og sydstaterne. Trods faldet forbliver abort en udbredt procedure – Jones og Jerman skønner, at amerikanske kvinder fik 926.200 aborter i 2014.
Selv om tilbagegangen i antallet af aborter tidsmæssigt falder sammen med vedtagelsen af Affordable Care Act – bedre kendt som Obamacare – som har gjort mere effektive metoder til prævention såsom spiraler tilgængelige for millioner af flere kvinder uden receptpligtig afgift, kan også andre faktorer spille ind: Tilbagegangen falder også sammen med en historisk stramning af adgangen til abort i flere delstater.
Nogle data, såsom tendenser inden for brug af præventionsmidler, der kunne bidrage til en mere præcis indkredsning af årsagerne til tilbagegangen – er endnu ikke tilgængelige for 2014. Alligevel er forskerne overbeviste om, at faldet i antallet af aborter har mere med de ændringer, der er sket i præventionsbrugen og den hermed forbundne reduktion i antallet af utilsigtede graviditeter, end med visse delstaters nye restriktioner.
Et fingerpeg i den retning er, at over 60 procent af nedgangen i antallet af aborter er sket i stater, der ikke har gjort adgangen til abort mere restriktiv.
Prævention ryger ud
Hvis nye mønstre i præventionsbrug er den afgørende forklaring, kan det have foruroligende implikationer for Republikanernes energiske kampagne for at ophæve Obama-regeringens sundhedsforsikringslove.
Obamacare foreskriver, at de fleste sundhedsforsikringsplaner skal omfatte adgang til en bred vifte af præventionsmidler uden en høj grad af brugerbetaling, kaldet copay – bestemmelsen er kendt som ’præventionsmandatet’. Folkesundhedseksperter vurderer, at netop denne bestemmelse har skabt en massiv forbedring i kvinders adgang til billigere og mere effektiv prævention.
Fra efteråret 2012 til foråret 2014, viser en anden Guttmacher-undersøgelse, voksede andelen af privat forsikrede kvinder, der blev fritaget for at betale copay for prævention, til det firedobbelte. I 2015 konstaterede det forbundsstatslige Department of Health og Human Services (HHS), at 55,6 millioner amerikanske kvinder havde adgang til godkendte præventionsmetoder uden copay.
Hvis Republikanerne får ophævet Obamacare, tyder de første meldinger på, at deres nye sundhedsreform ikke vil rumme en tilsvarende bestemmelse. Tom Price, Trumps formentlig foretrukne kandidat til at lede HHS, har fremlagt flere forslag til den reform, der skal træde i Obamacares sted. Ingen af dem har indeholdt noget præventionsmandat.
Ydermere har vicepræsident Mike Pence foreslået indførelse af en regel i regi af HHS, der skal gøre det muligt for arbejdsgivere at nægte at dække prævention som del af en sundhedsforsikringsordning, hvis dette krænker deres religiøse overbevisning.
»Deres dagsorden ... kan stoppe eller tilbagerulle de fremskridt, der er sket for kvinders muligheder for undgå utilsigtet graviditet,« skriver Joerg Dreweke fra Guttmacher i en kommentar til den nye undersøgelse.
»Det seneste fald i antallet af aborter underbygger, at der er en en sammenhæng her: Støtter vi kvinders beslutningstagning over hele spektret af reproduktiv sundhed, bliver resultatet færre aborter«.
Lov mod abortklinikker
Guttmachers forskere fandt kun svage indikationer af, at faldet i aborter også kunne hænge sammen med de nye abortrestriktioner. Omkring 38 procent af nedgangen i antallet af aborter blev observeret i 22 stater, der har vedtaget nye restriktioner, som er omfattende nok til potentielt at påvirke kvinders adgang til abort.
Disse restriktioner omfatter bl.a. obligatorisk ekstra rådgivning, før en abort eventuelt besluttes. Men kun otte af disse 22 stater havde fald i antallet af aborter, der lå over det nationale gennemsnit, og fire af dem – Arkansas, Michigan, Mississippi og North Carolina – oplevede endda en stigning i antallet af aborter.
Der var dog én type abortbegrænsning, der synes at have bidraget til en nedgang i antallet af aborter. Nemlig indførelsen af nye love, der har påtvunget abortklinikker medicinsk unødvendige regler – øjensynligt i den hensigt at presse dem til at lukke.
Antallet af abortklinikker i USA faldt med seks procent mellem 2011 og 2014, og det mindskede udbud synes i et vist omfang at spille ind på faldet i aborter, om end dette ikke kan forklare hele det fald, som er observeret i disse stater. I juni 2016 fastslog Højesteret, at sådanne love er forfatningsstridige.
© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen
