Læsetid 4 min.

Verdensbanken anbefaler pause i det globale fiskeri

Ny rapport fra Verdensbanken dokumenterer, at 90 procent af verdens fiskebestande enten er overfisket eller har nået grænsen for fiskeri. En ny tilgang til havfiskeri er nødvendig, skriver Verdensbanken
Fiskemarked i havnebyen Navotas, der ligger nord for Manila på Filippinerne. Ny rapport fra Verdensbanken anbefaler nu, at der bliver skåret ned i antallet af fiskere, fordi overfiskeri bliver stadig mere udtalt på globalt plan

Fiskemarked i havnebyen Navotas, der ligger nord for Manila på Filippinerne. Ny rapport fra Verdensbanken anbefaler nu, at der bliver skåret ned i antallet af fiskere, fordi overfiskeri bliver stadig mere udtalt på globalt plan

Adam Dean

22. februar 2017

Globalt er havfiskeriet ude af balance, og det truer både fiskeriets økonomi og erhvervets langsigtede bæredygtighed. Der fiskes hurtigere og mere aggressivt, og det betyder, at 90 procent af alle fiskearter i dag er så hårdt fisket eller decideret overfisket, at det koster mia. af dollar årligt i tabt indtjening på havene.

Samtidig – og endnu værre, vil nogen mene – risikerer bestandene at blive fisket så langt ned, at de trues af udryddelse.

»Globalt havfiskeri er i krise. Andelen af fiskebestande, der enten overfiskes, har nået grænsen, er udtømt eller er under genopretning, er steget fra lige over 60 procent i midten af 1970’erne til omkring 75 procent i 2005 og til næsten 90 procent i 2013,« konkluderer forfatterne bag rapporten fra Verdensbanken, der bærer titlen The Sunken Billions Revisited: Progress and Challenges in Global Marine Fisheries.

Flere fiskere, men færre fisk

Ét af problemerne er, at mens der er stadigt færre fisk i havene, bliver der konstant flere, der fisker efter samme fisk.

Rapporten viser, at i løbet af de seneste 40 år er antallet af fiskefartøjer på verdensplan mere end fordoblet, mens antallet af ansatte på bådene er tredoblet i samme periode. Opgørelsen baserer sig på tal fra FN’s fødevareorganisation, FAO, og medtager alle typer fartøjer, også simple både.

Det betyder, at antallet af fiskere på verdens have er steget med en årlig rate på 2,8 procent, hvilket er hurtigere end den globale befolkningstilvækst, der nåede sit højeste med en årlig stigning på 2,2 procent i 1963, men derfra kun er dalet.

Der fiskes altså fortsat mere intensivt, og det kan ses på både fangst og indtjening. For mens den globale gennemsnitsfangst for en fisker i 1970 var på fem ton fisk om året, er det tal faldet til under det halve i dag nemlig 2,3 ton (i 2012). Resultatet er tabte indtægter eller »sunkne milliarder for omkring 83 mia. dollar årligt«, viser rapportens beregninger.

Derfor lyder opfordringen, at der er behov for vidtrækkende ændringer i det globale fiskeri – dels for at gøre det mere rentabelt, men især for at sikre, at fiskebestandene ikke fiskes ned og i sidste ende risikerer helt at uddø.

»Disse ’sunkne milliarder’ udgør den årlige økonomiske gevinst, som ville kunne opnås med en omfattende fiskerireform samt en periode på flere år, hvor fiskebestandene fik lov igen at komme op på et højere og produktivt mere bæredygtigt niveau,« skriver forfatterne bag rapporten.

Klimaforandringer truer

Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Center ved Københavns Universitet, er enig i, at det globale havfiskeri befinder sig i en meget kritisk udvikling. Havets ressourcer er – ligesom det gælder alle andre af klodens ressourcer – under et voldsomt og accelererende pres, som hun siger.

»Det går hurtigt indenfor alle områder. Vi kunstgødsker for meget, vi overfisker, vi bruger for meget drikkevand, vi bruger for meget jord til landbrug – og det er, fordi vi bliver flere mennesker, samtidig med at stadigt flere bliver rigere.«

Men det er ikke kun en større og stadigt mere købedygtig global befolkning, som kræver flere fisk, der lægger stigende pres på fiskebestandene. Klimaforandringerne forårsaget af udslippet af drivhusgasser påvirker også verdenshavene negativt. 

»Klimaforandringerne med stadigt varmere vand i verdenshavene påvirker fiskebestanden enormt meget. Det skyldes blandt andet, at når vandet bliver varmere, dannes nye økosystemer, og at fiskene flytter sig geografisk efter koldere vand. Hele produktionscyklussen i havene ændres,« forklarer professor Katherine Richardson.

–Hvad bør gøres?

»Vi bør skrue kraftigt ned for fiskeriet. Bestandene kan ikke tåle så voldsomt fiskeri, når de samtidig udsættes for klimaforandringerne. Vi må finde en måde at sørge for at fiske optimalt på i forhold til biomassen – altså bæredygtigt,« siger hun.

Fokus på bæredygtighedsmål

Ifølge Katherine Richardson er udfordringen, at der ikke findes globale myndigheder til at regulere de globale ressourcer, og at vi derfor »har opført os, som om vi har ubegrænset adgang til ressourcer«.

– Og derfor lader det til, at vi er langt fra løsningerne, når det gælder en fælles ressource som havet?

»Vi er meget, meget, meget langt fra en løsning. Vi taler om globale ressourcer, og derfor ville det være bedst med en global myndighed, men det har vi ikke – og det ønsker vi måske nok heller ikke,« siger Katherine Richardson, der til gengæld ser muligheder i de vedtagne globale bæredygtighedsmål, hvor alle lande forpligtiger sig til at indarbejde konkrete hensyn til en social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling.

Katherine Richardson er blandt 15 af afgående generalsekretær Ban Ki-Moons udvalgte eksperter, der skal skrive første udkast til en kommende Global Sustainable Development Report.

Rapporten er en del af opfølgningen på vedtagelsen af bæredygtighedsmålene og skal give politikere verden over et videnskabelig baseret fundament for at bekæmpe fattigdom og fremme bæredygtig udvikling.  

Og det er i det mindste et skridt i den rigtige retning, mener Katherine Richardson:

»For første gang nogensinde erkender vi (med vedtagelsen af bæredygtighedsmålene, red.), at der er en grænse for vores forbrug af ressourcer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
John Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kun nogle vil mene, understreges det, at det er værre at mange fiskearter trues af udryddelse - mens andre vil mene at det værste er at der ikke kan tjenes penge på dem mere. Og sådan er det jo. Vel.

Lise Lotte Rahbek

På et eller andet tidspunkt MÅ vi indse og reagere på,
at vores egen overlevelse og klodens ditto hænger sammen.

Vi kan ikke fortsætte med at tro, at klodens ressourcer indretter sig efter menneskenes behov. Vi kan ikke ffortsætte med at tro, at hvert eneste menneske skal passes ind i verdens orden som et tandhjul og til gengæld, som løn, have ret til voldtage naturens ressourcer.

Det første vi skal gøre, er at holde op med den næsegruse beundring for rige mennesker, som har tjent deres penge på at grave, fiske, forarbejde og drive rovdrift på den natur, vi alle er en del af og skal leve af.
Stop det nu.

Alan Strandbygaard, Torben Skov, Henning Egholk, Anders Graae, John Hansen, kjeld jensen og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Det skal nok blive effektivt ignoreret indtil noget går helt, helt galt. Fordi vækst.

Torben K L Jensen

Kloden er ikke en citron der kan presses i det uendelige. - Ligesom mennesker.

Alan Strandbygaard, John Hansen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Overfiskeri er jo et symptom på noget andet - fattigdom og munde, der skal mættes. Og som bekendt er det dyrt at være fattig, også i et globalt perspektiv.

Rent. Du påstår, at overfiskning er et symptom på fattigdom. Kan man deraf slutte, ejere og ansatte i EUs fiskeindustri er specielt fattige?

Med øget global befolkningstilvækst stiger efterspørgelsen på diverse fødevarer. Sålænge de fleste af os ikke lever vegansk/vegetarisk/kun kød eller fisk en gang om ugen, så giver det lidt sig selv at der tærres på ressourcerne.
Det kræver ændringer i vaner og kultur - og ikke bare hos den onde industri - for at vi lever bæredygtigt.

Henning Egholk

K. Richardson er en mægtig fornuftig, ja jeg vil sige vis forsker. Synd at hun skal gå af. Nej en verdensomspændende kontrolindstands på fiskeriet er nok utopi vil jeg mene. Men uomgængeligt er det jo at noget må gøres. Mon FN kunne bindes op på et globalt initiativ for regulering/kvoter i fiskeriet? Om så nationalstaterne vil følge anvisningerne er en anden historie. Men noget må gøres hvis fiskeriet skal være bæredygtigt.. Fremtidens folk får vel også brug for de sunde fisk...?

Men hvor-søren bliver alle disse fisk af?
Det er ikke på mit middagsbord de ender,
for det har jeg ikke haft råd til i over 20år.

Alan Strandbygaard

Vå må importere mere arbejdskraft! Ellers kan vi ikke beholde vores topplacering!
Vi må producere mere og hurtigere! Kom nu! Fart på!

Og når den ene side af os arbejder for ingenting,
kan den anden side af os kun købe billigt.
Og det er jo netop et kæmpe sympton for vores måde at føre økonomi på (markedsøkonomi),
når lave lønninger gives kan høje priser (for profittens skyld) ikke betales, det skaber kaos i markedsøkonomien og betyder vel dybest set, man må fiske noget mere, for på den måde at tjene mere (hvilket ikke kan lykkes, akkurat som landmændenes konflikt med at opkøbe alt for dyrt landbrugsjord) og det hele ender i økonomisk ruin og nedtur.
Lad os nu en gang for alle skrotte markedsøkonomi, for den kan ikke lade sig gøre (hov, var det ikke hvad man også sagde om planøkonomien tilbage i 80érne?), få udarbejdet nogle menneske skabte planer, baserte på retfærdighed og hensyntagen til verdens-ressurserne.

Torben Skov, Alan Strandbygaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar