Verdensbanken anbefaler pause i det globale fiskeri

Globalt er havfiskeriet ude af balance, og det truer både fiskeriets økonomi og erhvervets langsigtede bæredygtighed. Der fiskes hurtigere og mere aggressivt, og det betyder, at 90 procent af alle fiskearter i dag er så hårdt fisket eller decideret overfisket, at det koster mia. af dollar årligt i tabt indtjening på havene.

Samtidig – og endnu værre, vil nogen mene – risikerer bestandene at blive fisket så langt ned, at de trues af udryddelse.

»Globalt havfiskeri er i krise. Andelen af fiskebestande, der enten overfiskes, har nået grænsen, er udtømt eller er under genopretning, er steget fra lige over 60 procent i midten af 1970’erne til omkring 75 procent i 2005 og til næsten 90 procent i 2013,« konkluderer forfatterne bag rapporten fra Verdensbanken, der bærer titlen The Sunken Billions Revisited: Progress and Challenges in Global Marine Fisheries.

Flere fiskere, men færre fisk

Rapporten viser, at i løbet af de seneste 40 år er antallet af fiskefartøjer på verdensplan mere end fordoblet, mens antallet af ansatte på bådene er tredoblet i samme periode. Opgørelsen baserer sig på tal fra FN’s fødevareorganisation, FAO, og medtager alle typer fartøjer, også simple både.

Det betyder, at antallet af fiskere på verdens have er steget med en årlig rate på 2,8 procent, hvilket er hurtigere end den globale befolkningstilvækst, der nåede sit højeste med en årlig stigning på 2,2 procent i 1963, men derfra kun er dalet.

Der fiskes altså fortsat mere intensivt, og det kan ses på både fangst og indtjening. For mens den globale gennemsnitsfangst for en fisker i 1970 var på fem ton fisk om året, er det tal faldet til under det halve i dag nemlig 2,3 ton (i 2012). Resultatet er tabte indtægter eller »sunkne milliarder for omkring 83 mia. dollar årligt«, viser rapportens beregninger.

Derfor lyder opfordringen, at der er behov for vidtrækkende ændringer i det globale fiskeri – dels for at gøre det mere rentabelt, men især for at sikre, at fiskebestandene ikke fiskes ned og i sidste ende risikerer helt at uddø.

»Disse ’sunkne milliarder’ udgør den årlige økonomiske gevinst, som ville kunne opnås med en omfattende fiskerireform samt en periode på flere år, hvor fiskebestandene fik lov igen at komme op på et højere og produktivt mere bæredygtigt niveau,« skriver forfatterne bag rapporten.

Klimaforandringer truer

Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Center ved Københavns Universitet, er enig i, at det globale havfiskeri befinder sig i en meget kritisk udvikling. Havets ressourcer er – ligesom det gælder alle andre af klodens ressourcer – under et voldsomt og accelererende pres, som hun siger.

»Det går hurtigt indenfor alle områder. Vi kunstgødsker for meget, vi overfisker, vi bruger for meget drikkevand, vi bruger for meget jord til landbrug – og det er, fordi vi bliver flere mennesker, samtidig med at stadigt flere bliver rigere.«

Men det er ikke kun en større og stadigt mere købedygtig global befolkning, som kræver flere fisk, der lægger stigende pres på fiskebestandene. Klimaforandringerne forårsaget af udslippet af drivhusgasser påvirker også verdenshavene negativt. 

»Klimaforandringerne med stadigt varmere vand i verdenshavene påvirker fiskebestanden enormt meget. Det skyldes blandt andet, at når vandet bliver varmere, dannes nye økosystemer, og at fiskene flytter sig geografisk efter koldere vand. Hele produktionscyklussen i havene ændres,« forklarer professor Katherine Richardson.

–Hvad bør gøres?

»Vi bør skrue kraftigt ned for fiskeriet. Bestandene kan ikke tåle så voldsomt fiskeri, når de samtidig udsættes for klimaforandringerne. Vi må finde en måde at sørge for at fiske optimalt på i forhold til biomassen – altså bæredygtigt,« siger hun.

Fokus på bæredygtighedsmål

Ifølge Katherine Richardson er udfordringen, at der ikke findes globale myndigheder til at regulere de globale ressourcer, og at vi derfor »har opført os, som om vi har ubegrænset adgang til ressourcer«.

– Og derfor lader det til, at vi er langt fra løsningerne, når det gælder en fælles ressource som havet?

»Vi er meget, meget, meget langt fra en løsning. Vi taler om globale ressourcer, og derfor ville det være bedst med en global myndighed, men det har vi ikke – og det ønsker vi måske nok heller ikke,« siger Katherine Richardson, der til gengæld ser muligheder i de vedtagne globale bæredygtighedsmål, hvor alle lande forpligtiger sig til at indarbejde konkrete hensyn til en social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling.

Katherine Richardson er blandt 15 af afgående generalsekretær Ban Ki-Moons udvalgte eksperter, der skal skrive første udkast til en kommende Global Sustainable Development Report.

Rapporten er en del af opfølgningen på vedtagelsen af bæredygtighedsmålene og skal give politikere verden over et videnskabelig baseret fundament for at bekæmpe fattigdom og fremme bæredygtig udvikling.  

Og det er i det mindste et skridt i den rigtige retning, mener Katherine Richardson:

»For første gang nogensinde erkender vi (med vedtagelsen af bæredygtighedsmålene, red.), at der er en grænse for vores forbrug af ressourcer.«