Læsetid: 4 min.

Wall Street elsker Trumps økonomiske politik – så længe det går godt

Før Trumps valgsejr var børsmarkederne præget af stor uro. Så snart han havde vundet, røg kurserne på himmelflugt. Hvad skyldes det? To bankøkonomer på Wall Street mener, at optimismen primært beror på udsigten til skattelettelser og mindre regulering. Men de frygter en handelskrig med Kina
Stik mod forudsigelserne steg aktiekurserne på Wall Street efter valget af Donald Trump som USA’s præsident. Spørgmålet er, om optimismen varer ved.

Stik mod forudsigelserne steg aktiekurserne på Wall Street efter valget af Donald Trump som USA’s præsident. Spørgmålet er, om optimismen varer ved.

RICHARD DREW

3. februar 2017

Sidste års valgkamp i USA bød på mange paradoksale udtalelser fra forretningsmanden Donald Trump. I vanlig populistisk stil gik han til angreb på de banker, der gennem årene har lånt ham milliarder af dollar, og kaldte spekulationsfondes profitter for »illegitime«.

Men på Wall Street valgte bankchefer og økonomer stort set at overhøre angrebene og forblive tavse.

I den sidste måned op til valgdagen i november var mange økonomer imidlertid tæt på at gå i panik. En prognose lavet af to økonomer og flittigt citeret på Wall Street forudsagde et dramatisk kursfald på 10 pct. i dagene efter valget, såfremt Trump vandt.

»Der herskede udbredt usikkerhed om sammenhængen i Trumps økonomiske program, og vi havde utrolig få detaljer,« fortæller økonomen Ethan Harris, leder af forskningsafdelingen i Bank of America Merrill Lynch i New York.

Da det sent på valgnatten stod klart, at Trump imod all odds havde vundet, vendte stemningen på Wall Street brat. Aktiekurser begyndte at stige på de udenlandske børser, og på Wall Street næste dag indledte Dow Jones-indekset en lang optur, der toppede med et rekordhøjt niveau på 20.000 point fem dage efter indsættelsen af den nye præsident.

Økonomer kløede sig i håret, men nobelprisvinderen Paul Krugman holdt fast i sine dystre spådomme fra valgkampen efter Trumps sejr.

»Vi står over for en global recession uden ende. Måske et lykketræf kan afværge det, men fra et økonomisk synspunkt er en frygtelig ting lige sket,« skrev han på sin blog på valgnatten.

Næste morgen vågnede Krugman op til de stigende kurser, men fastholdt, at Trumps magtovertagelse med »sikkerhed er ensbetydende med en økonomisk katastrofe«.

Det er muligt, at Krugmans pessimisme bliver til virkelighed i 2017. Men i de snart tre måneder, der er gået siden Trumps valgsejr, har optimismen på Wall Street ikke syntes at ville få nogen ende. Trump har tilmed udpeget flere direktører fra den velansete bank Goldman Sachs som ministre og rådgivere end nogen tidligere præsident.

Hvedebrødsdage ovre

I investeringsbanken BlackRock, der har til huse i to skyskrabere på 52. gade på Manhattan, var man lige så overraskede som i Bank of America Merrill Lynch nær Times Square.

»Det var forbavsende at opleve det bratte opsving i kurserne på valgnatten. Det havde vi ikke forudset. Vi er nu overbevist om, at det primært skyldes udsigten til en lempeligere regulering af banker og virksomheder og en mindre streng håndhævelse af de eksisterende regulativer,« fortæller Kate Moore, administrerende direktør for BlackRock.

Kate Moore og Ethan Harris briefede hver for sig en snes udenlandske journalister i denne uge.

Nu da Trump har sat sig i Det Ovale Kontor, synes hvedebrødsdagene at være ovre. På børsen er optimismen og troen på økonomisk vækst og højere indtjening på aktier nu mere behersket.

»Lige nu er der to lejre i Wall Street. Den ene er bekymret over risikoen for en handelskrig med Kina og Mexico; den anden lejr håber, at en lempelse af reguleringen og skattelettelser vil skabe højere økonomisk vækst i 2017, måske 2-3 pct.,« siger Ethan Harris.

Men han indskærper:

»Der hersker stadig usikkerhed om den konkrete økonomiske politik og om, hvorvidt det bliver muligt at vedtage en skattereform i Kongressen. Forhandlingerne om skattelettelser kan hurtigt bryde sammen, hvis interessegrupper modsætter sig at opgive en række fradrag. Det er grunden til, at børsmarkedet er blevet mere tilbageholdende og lidt uroligt.«

Det er dog en udbredt opfattelse på Wall Street, at en skattereform til gavn for erhvervsliv og investorer vil kunne blive vedtaget i den republikanskdominerede Kongres, måske med støtte fra nogle demokrater. En lavere indkomstskat for middelklassen forventes endvidere at stimulere forbruget.

Handelskrig med Kina

Den store ukendte variabel i Trumps økonomiske politik er risikoen for en handelskrig med Kina og Mexico.

I valgkampen truede Trump med at lægge 35-40 pct. told på import af varer fra begge lande, medmindre Mexico genforhandler NAFTA (den nordamerikanske frihandelsaftale), og Kina ophører med at holde yuanen på et kunstigt lavt kursniveau (hvilket ikke længere er tilfældet) og åbner sit marked mere for amerikanske eksportvarer og virksomheder.

»Det er virkelig farligt for Trump-regeringen at fare for aggressivt frem. Kina besidder en masse ammunition, de kan bruge som skyts imod os. De kan starte et brandudsalg af amerikanske statsobligationer og hæve de for tiden meget lave toldtariffer,« siger BlackRocks Kate Moore.

Hun trøster sig med, at Kina og flere andre lande – herunder EU – indtil videre har valgt ikke at tage til genmæle i samme fjendtlige retoriske stil som den, den amerikanske præsident praktiserer.

»Vi var begejstrede for Xi Jinpings udtalelser i Davos, hvor han bakkede op om global frihandel,« siger Kate Moore.

Bankøkonomen Ethan Harris anser en handelskrig med Kina for at være den største trussel mod den globale økonomi i det første halvår af 2017.

»Vi sidder utålmodigt og venter på, hvad Trumps handelsminister og handelsrepræsentant planlægger at lægge ud med i deres første møde med kineserne. Vil de true med højere told? Kan Trumps folk overtale dem til at lette adgangen til det kinesiske marked? En handelskrig ville få hele det globale forsyningssystem af komponenter til den fremstillende industri i mange lande til at gå op i sømmene,« siger Harris.

De to Wall Street-økonomer vurderer, at en amerikansk handelskrig med Mexico næppe vil lægge samme dæmper på den globale økonomiske vækst i 2017. Men det vil have negative følger for begge lande, især fordi landenes erhvervsliv er blevet så tæt forbundne gennem NAFTA.

»At rejse en toldmur mod Mexico vil ikke alene straffe mexicanerne, men også amerikanerne,« forudser den amerikanske bankøkonom.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Finansen elsker frihed og trives storslået i samfund, der giver den frie tøjler.
Senest har Kina og Indien fulgt parolen, og er som eneste langvarige udkomme ved at drukne i forurening.

Emil Eiberg-Jensen

Trump vil den USA produktion, som Wall Street har eksporteret til Kina, hjem til USA.

Det kan han gøre ved fx at lade handelsaftaler med USA, indeholde samme arbejdstager regler, og samme miljøregler, som gælder i USA, - da konkurrencen ellers ikke vil være fri..!

Hvilket i øvrigt både økonomerne Paul Krugman (nobelprisvinderen), og Ethan Harris (der er leder af forskningsafdelingen i Bank of America Merrill Lynch i New York), uden videre vil skrive under på, uden at Donald Trump og hans Goldmann Sach ministre behøver at vride armene om på dem.

USAs investorer, der for en stor dels vedkommende, investerer for USAs middelklasse, vil se en stor fordel i at USAs job kommer hjem fra udlandet og gavner samme middelklasse.

Wall Street børs virksomhederne vil også se en fordel i at medvirke til en hjemflagning af produktions job til USA.

Kina vil sandsynligvis begynde at etablere et retsvæsen, der som i USA beskytter arbejdstagere og miljø.
Både for at få tilladelse til at eksportere til vesten, men også for at systemet kan opnå ny popularitet i befolkningen.

Både USA og Kina vil have fordel af at underkaste deres respektive samfund en grundig hovedreparation.

Også det globale miljø vil have fordel ag at container tanker trafikken på Stillehavet aftager, og at de 2 verdensdele igen begynder at producerer deres industrivarer lokalt.

Trumps industri og handelspolitik, bliver en win, win, win, win situation, for: USA, Kina, Wall Street, og det globale miljø.