Læsetid 9 min.

Med Brexit genopstår grænsen mellem Irland og Nordirland

For nordirske nationalister var det betryggende at være en del af en union, som også inkluderer Irland. Men med Brexit genopstår grænsen mellem Irland og Nordirland. Lokale frygter, hvad det kommer til at betyde for deres dagligdag – og den hårdt tilkæmpede fred.
Men med Brexit genopstår grænsen mellem Irland og Nordirland, og det får de lokale frygter, hvad det kommer til at betyde for deres dagligdag – og den hårdt tilkæmpede fred

Men med Brexit genopstår grænsen mellem Irland og Nordirland, og det får de lokale frygter, hvad det kommer til at betyde for deres dagligdag – og den hårdt tilkæmpede fred

Anders Birger

20. marts 2017

LONDONDERRY/DERRY – N13 er ikke meget mere end en mellemstor landevej, og hvis ikke det var for den sms, der automatisk tikker ind på mobiltelefonen og byder »velkommen til Irland«, er der ikke meget, der afslører, at vi netop har krydset en landegrænse.

En vifteformet stenstruktur med både engelsk og irsk inskription markerer en amtsgrænse, ikke landegrænsen – og et vejskilt meddeler, at fartgrænsen nu måles i kilometer frem for mil.

Buncrana Road forbinder Nordirlands næststørste by Derry og det irske amt Donegal, og er en af omkring 250 veje mellem det britiske Nordirland og republikken Irland. Hver dag krydser flere end 20.000 mennesker grænsen for at arbejde, handle eller besøge familie og venner på den anden side.

Raymond McCartney var engang aktiv i IRA og endte med at sidder 17 år i fængsel. I dag kæmper han for et forenet Irland som Sinn Fein-medlem af den nordirske selvstyreforsamling. Men græsrødderne er i voksende grad utilfredse med frugten af samarbejdet. »Folk ønsker at vi har vores egne institutioner, men de skal være bygge på lighed og menneskerettigheder,« siger McCartney.
	Foto: Anders Birger
Læs også

Siden Langfredagsfredsaftalen mellem unionister og republikanere i 1998 har de rejsende ikke behøvet at stoppe og vise dokumenter. Men efter Brexit bliver denne grænse en del af EU’s vestligste ydergrænse, og det kan meget vel ændre på den frie strøm af mennesker og varer. Ikke mindst hvis der i fremtiden skal pålægges told på varer, der handles mellem Storbritannien og EU.

»Hvis bilerne skal til at stoppe her, vil der med det samme opstå kø helt til Donegal by,« siger Mary Good, der er amerikansk statsborger, men har boet i Derry med sin irske mand, biskop Kenneth Good, de seneste 15 år.

»Vi bor to km fra grænsen ved en mindre grænsevej, og Kens sogn ligger halvt i Irland, halvt i Nordirland. Det vil gøre livet virkelig besværligt, hvis der kommer en ’hård’ grænse,« sukker hun med henvisning til sin mands virke for den protestantiske Church of Ireland.

Biskop Ken Good supplerer ved at hive et par pund- og eurosedler ud af sin pung.

»Jeg arbejder på begge sider af grænsen stort set hver dag, så jeg har altid to valutaer på mig. Men grænsen er en moderne opfindelse. Guds rige er større end politiske og menneskelige systemer, så vi arbejder med den grænse, der er,« som han siger, men erkender, at det er et emne, der bekymrer de lokale.

»Når du kan rejse uden hindringer, uden toldcheck, og uden at politiet stopper dig og åbner din bil, kan du let beregne, hvor lang tid det vil tage dig at nå frem, og det er praktisk set utrolig vigtig for folk,« siger han.

Stor betydning

Marie Lindsay er irsk statsborger og rektor for St Mary’s College; en katolsk pigeskole i udkanten af Derry. I over 30 år er hun hver dag kørt fra sit hjem i Irland til skolen få kilometer på den anden side af grænsen.

Hun husker tydeligt, hvor besværligt det var før fredsaftalen, hvor der kun var omkring 20 åbne veje mellem Nordirland og Irland, og alle 20 var dengang spærret af checkpoints bemandet af soldater og toldere.

»Tolden var ikke så forstyrrende for folk, der bare skulle på arbejde – med mindre en lastbil blev holdt tilbage på grund af et problem. Det skete ikke særlig tit, men det kunne ske når som helst, så det var uforudsigeligt,« mindes Marie Lindsay, der efter fredsaftalen har kunnet klare den 13 km lange køretur til skolen på omkring 15 minutter – både på grund ad ophævelsen af grænsetjek, og fordi en masse småveje blev genåbnet.

Udsigten til en fysisk grænse er en af de usikkerheder, som Lindsay og de øvrige pendlere nu må indregne i deres personlige regnestykke, når de opvejer, om det fremover vil være praktisk at arbejde i et andet land. Men selv inden grænsespørgsmålet afgøres, har Brexit fået meget alvorlige konsekvenser for de irske arbejdere i Derry, fortæller hun.

»Brexit har betydet, at pundet er faldet 15 procent i værdi i forhold til euroen, og det er en væsentlig lønnedgang, når man skal veksle sin løn til euro; især for yngre mennesker,« siger Marie Lindsay fra sit kontor i den nyrenoverede secondary school, der underviser børn og unge fra 11-18 år.

Hun fortæller, hvordan befolkningen i Derry – hvor 78 procent stemte for Remain i folkeafstemningen – blev ramt af en følelse af at »være blevet glemt«, efter nyheden om at England og Wales havde stemt det samlede Storbritannien ud af EU.

»Jeg havde ikke nogen stemme i folkeafstemningen, og ikke desto mindre vil Brexit få enorm betydning for mit liv, på samme måde som det vil for alle de unge mennesker på denne skole, hvis fremtid og muligheder nu er fuld af usikkerhed.«

Hun frygter, at afslutningen på retten til fri bevægelighed og de nye grænser vil ændre dynamikken i regionen og borgernes kalkule, når de skal søge job eller studieplads.

»Over 40 procent i mit område i Irland krydser grænsen hver dag for at arbejde i Nordirland. Man taler om muligheden for ’en blød’ grænse, men der er ikke noget blødt ved en lønnedgang på 15-20 procent,« som hun siger.

Erhvervslivet bekymret

Kun et par kilomenter længere oppe ad Buncrana Road ligger en erhvervspark – bygget med tilskud fra EU – som entreprenøren John McGowan er medejer af. Her ligger et softwarefirma, en persiennevirksomhed, et revisonsfirma og mange andre. I alt 65 små virksomheder med mellem tre og 55 medarbejdere. Men med udsigten til Brexit overvejer nogle af dem at flytte over på den anden side af den – indtil videre – usynlige grænse få hundrede meter væk.

»Omkring 20 procent af dem, der arbejder her, kommer fra Donegal, og firmaerne får mange af deres lærlinge derfra. Med Brexit ændrer alt sig. Hvis vi får en ’hård’ Brexit vil en person fra Donegal blive opfattet på samme måde som en rumæner. Måske vil vi skulle demonstrere, at ’en lokal’ ikke kan udføre jobbet, før de kan få arbejdstilladelse,« siger den 47-årige McGowan, der selv er italiensk gift, og som tilbringer store dele af året i Polen, hvor han har erhvervsinteresser.

»De siger godt nok, at vi ikke vil få en ’hård’ grænse, men det er ikke pointen. Vi troede, at vi havde lagt alt det bag os,« tilføjer den hurtigttalende iværksætter, der som republikaner har kæmpet – særdeles aktivt, antydes det – for et forenet Irland.

I dag beskriver han sig selv – som de fleste der støtter Sinn Fein – som »socialist«, men samtidig som »pengemand«. Og det er hans øje for en god forretning, der gør, at han nu har 125 ansatte på tværs af et væld af foretagender.

»Jeg er bestyrelsesformand for multimedievirksomheden Nerve« … »jeg købte to hostels sidste år« … »det tog mig tre år at opbygge min forretning i Betlehem og Ramallah« … »jeg har en sprogskole« er sætninger, han lader slippe uden yderligere forklaringer, mens han transporterer Informations udsendte rundt i området i sin Mercedes udstyret med dybe, hårde sportsvognssæder.

Inde i Derry midtby stopper han ved et kulturcenter, der bl.a. huser hans sprogskole, der også støttes af nogle af de 74 mio. pund, som EU hvert år giver Nordirland for at fremme jobskabelse og forsoning og for at udrydde den omfattende fattigdom.

»Jeg er i gang med at oprette et kopi af skolen i Donegal, for vi har bl.a. 400 Erasmus-studerende, og vi ønsker at fortsætte med at være en del af det EU-program,« fortæller han.

Freden truet?

Modsat de nordirske unionister – der ønsker at forblive en del af Storbritannien, og hvis største parti, DUP, støttede Brexit – er EU-medlemskabet særdeles vigtigt for de nordirske republikanere – også kaldet nationalister – såsom John McGowan.

»Langfredagsfredsaftalen betød, at vi ikke længere følte, at vi var under britisk kontrol. Vi var i stedet en del af Europa,« som McGowan forklarer.

»Mange var vrede over, at vi opgav ideen om et forenet Irland, medmindre et flertal en dag stemmer for det – også jeg – men vi følte, at vi fik noget andet i stedet.«

Det er tabet af dette ’andet’, som mange nu frygter, vil føre til fornyet vrede blandt republikanerne. Tidligere premierministre, britiske Tony Blair og John Major samt irske Bertie Ahern, har advaret om, at Brexit sågar risikerer at true freden.

Den irske ambassadør i Storbritannien, Dan Mulhall, er enig i, at Brexit »åbner op for en hel række problemstillinger«.

»For nordirske nationalister er det betryggende at være en del af en union, som også inkluderer Irland. Det hjælper dem med at forsone sig med den nuværende politiske ordning. Det er et bredere psykologisk spørgsmål,« siger han fra sin residens i London.

Han tror ikke, at nationalisterne vil gribe til våben igen som resultat af Brexit, men er ikke i tvivl om, at den nuværende »politiske ordning kan blive ustabil«.

»Fredsaftalen er et kompromis mellem nationalister og unionister. Den anerkender både, at Nordirland er en del af Storbritannien, og den anerkender vigtigheden af forholdet til Irland, og hvis noget forrykker ved dette, vil det være en ændring, som parterne ikke er gået med til,« siger han.

Marie Lindsay tilføjer, at Brexit truer det forsoningsarbejde, som bl.a. de nordirske skoler med EU’s hjælp har arbejdet på siden 1998.

»Nogle i Nordirland føler, at deres identitet er knyttet til Storbritannien; andre føler, at deres identitet er knyttet til Irland. Men at være en del af Europa betød, at alle kunne opfatte sig som europæiske, og det var enkelt,« siger hun.

»Grænser – virtuelle eller i anden form – vil gøre det sværere at dele identitet og fremme forståelsen.«

Fordele ved Brexit

Gregory Campbell, der er valgt til Westminster-parlamentet for det unionistiske DUP i Derry, mener, at det er en overdrivelse at tale om, at fredsprocessen er i fare.

»Jeg tror, at der var folk, som blev skræmt til at stemme Remain, som følge af at to tidligere premierministre (Blair og Major, red.) kom her til Londonderry og stod på Fredsbroen og sagde, at fredsprocessen kunne bryde sammen, hvis vi stemte for Leave,« siger Campbell fra DUP’s kontor kun fem minutters gang fra broen; bygget for EU-midler for at forbinde unionister og republikanere bosat på hver deres side af Foyle-floden.

»Vi stemte for Leave, og fredsprocessen er ikke truet. Det var den heller ikke, da de udtalte sig, og det vidste de. Det var en yderst uansvarlig kommentar,« raser han og påpeger, at Brexit nok skaber en række udfordringer, men at der også er fordele.

»I de tre måneder mellem oktober og nytårsaften voksede handlen i Derry med 40 procent; delvist pga. faldet i pundet, som skete som følge af Brexit-afstemningen. Så detailhandlen boomer, og job er blevet skabt på grund af Brexit.«

Gregory Campbell anerkender, at grænsespørgsmålet bekymrer lokalbefolkningen, men han afviser, at en fysisk grænse vil blive oprettet.

»Du har det nordirske folk, som ikke ønsker en grænse, du har det irske folk, som ikke ønsker en grænse, du har regeringerne i London, Dublin og Belfast, der alle siger, at de ikke ønsker en grænse. Så hvis EU kræver, at der oprettes en grænse, vil jeg tro, at de fleste vil sige: Godt at vi er ude af EU,« siger han og afviser på samme måde, at der vil blive indført et toldregime.

»Faktum er, at Tyskland og Frankrig har lige så meget brug for en god aftale med Storbritannien, som Storbritannien har brug for en god aftale med EU. Så lad os indgå en aftale, der gavner begge sider, frem for at de insisterer på at straffe os, fordi vi melder os ud,« siger han, men erkender, at han ikke har en løsning, hvis ikke EU accepterer denne logik.

»Der er over 300 uformelle grænseovergange. Hvis EU insisterer på toldbarrierer, vil republikanske dissidenter gå efter dem, og så har vi et sikkerhedsproblem, der skal tackles,« siger han og erkender dermed alligevel, at freden ikke nødvendigvis vil overleve en fysisk grænse.

»En grænse giver ganske enkelt ikke mening. Det er umuligt – fysisk og kommercielt umuligt,« slår han fast.

Løsninger

Ambassadør Dan Mulhall er enig i det umulige i at bygge en grænse. Derfor har Irland også foreslået en særaftale, så Nordirland undtages fra et eventuelt fremtidigt toldregime.

»Jeg mener, at der er et argument for at have et endnu løsere system på den irske ø, som anerkender de særlige omstændigheder; såsom fredsaftalen,« siger han.

Den løsning bakkes op af de nordirske republikanere, der ser en fordel i at knytte Nordirland tættere til Irland og EU gennem en særordning, der samtidig tydeliggør forskellen til det øvrige Storbritannien.

Af samme grund afviser Gregory Campbell ideen og erkender, at det, han virkelig frygter, er, at der igen bliver rodet op i det konstitutionelle spørgsmål.

»En udtagelse er en god idé, men en undtagelse for Irland, ikke for Nordirland,« lyder hans løsning.

Første skridt mod udgangen

Den britiske premierminister, Theresa May, aktiverede den 29. marts Artikel 50 i Lissabon-traktaten, der sætter gang i forhandlingerne om udmeldelse af EU. Information har besøgt Storbritanniens geografiske yderpunkter, Cornwall og Nordirland, og talt med medlemmer af landets nye modstandsbevægelse i London om, hvordan de har det med Brexit, nu hvor landet har taget sit første skridt mod udgangen.

Seneste artikler

  • Britiske universiteter frygter for fremtiden

    10. april 2017
    Antallet af studerende og forskere, der søger til Storbritannien, er allerede faldet. Det samme er adgangen til researchmidler og projekter. Og det er, før Brexit er en realitet. De britiske universiteter er dybt bekymrede for sektorens fremtid
  • ’Jeg vil ikke dø, før jeg ved, at vi er sikkert tilbage i Europa’

    6. april 2017
    Filosoffen A. C. Grayling troede, at han i en alder af 67 kunne tillade sig at hygge sig med sine bøger og sine studerende, men så kom Brexit. Nu går han forrest imod det, han betegner som et kup
  • Mayday! Mayday!

    30. marts 2017
    Naturligvis vil Brexit ikke betyde, at al samarbejde ophører, men det betyder, at vi nu kan se frem til en række dyre, spildte år
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Torben Lindegaard
    Torben Lindegaard
Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Hvorfor ikke lade Nordirerne stemme om de forsat ønsker en union med UK eller om de ønsker et genforenet Irland.

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

Pu ha - det bliver godt nok nogle kringlede exit forhandlinger omkring Nordirland med alt for mange konstitutionelle undertoner.
Alt bliver tolket i lyset af Nordirlands tilhørsforhold til UK eller Republic of Ireland.

Set fra denne side af Nordsøen kan det forekomme besynderligt, at DUP anbefalede Brexit.
EU's guldregn er vel også kommet unionisterne til gode - eller hva'?
Er det kun republikanerne, der har fået gavn af pengestrømmen?

Unionisterne er måske ligeglade med de økonomiske tilskud; men hvorfor Dælen anbefale et Brexit, som for alvor vil rokke båden og skabe usikkerhed med risiko for en tilbagevenden til The Troubles & usikkerhed omkring Skotlands forbliven i UK.

Jeg kan i hvert fald ikke engang ane en forklaring –
måske bortset fra et indædt had til de katolske, nordirske republikanere.

Så det er godt nok nogle spegede forhandlinger, der venter forude - også at dømme ud fra artiklens Gregory Campbell's udtalelser. Det er stort set ikke til at have med at gøre.

Men det kan lade sig gøre ved grænsen mellem Norge & Sverige, og så må der vel også kunne findes en brugbar løsning på grænsen mellem Nordirland og Republic of Ireland – men den sammenligning har godt nok sine begrænsninger.

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Dorthe Sørensen kl. 9:27

"Hvorfor ikke lade Nordirerne stemme om de forsat ønsker en union med UK eller om de ønsker et genforenet Irland."

Det er vist opskriften på en genoptagelse af The Troubles.

Jeg skal ikke føre mig frem i ekspertrollen - det er der slet ikke basis for - men jeg er gammel nok til at huske tilbage til tiden inden The Good Friday Agreement - og det er direkte skræmmende.

Ikke blot bomberne, der sprang al for tæt - og selvfølgelig altid blandt civile - men også den totale gennemsyring i hele samfundet af afskyen mellem republikanere og unionister, katolikker og protestanter.

Politiet kunne ikke fungere - de blev betragtet som unionisternes forlængede arm, så republikanerne stolede overhovedet ikke på politistyrkens upartiskhed. Det endte med direkte styre fra London med britiske tropper i de nordirske gader og ved grænseovergangene til Den irske Republik.

Hvis det hele går op i en spids igen, vil der atter blive indført direkte styre fra London. Det er under alle omstændigheder uhørt i et vestligt land, at militæret skal udføre politiopgaver; men i Nordirland vil britiske tropper virke som en rød klud på den berømte tyr.

Men hva' skal de så gøre?
Forhåbentlig viser der sig en vej frem, når forhandlinger går i gang; men begge parter er stejle som bare Helvede - og den konstitutionelle understrøm er livsfarlig.

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Torben Lindegaard
Som jeg husker gav "fredsaftalen" mulighed for nordierne at stemme om genforening når og hvis de ønskede det. Nu ser det for første gang ud til efter valget til at katolikkerne og deres parti kan få flertal og dermed stemme sig hjem til Irland.

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Dorte Sørensen

The Good Friday Agreement gav Nordirland mulighed for at forlange en afstemning om Nordirlands tilhørsforhold til enten UK eller The Republic of Ireland - og både London og Dublin har forpligtet sig til at respektere udfaldet af afstemningen.
Begæringen af en sådan Folkeafstemning skal vedtages i Stormont, og indtil videre er der unionistisk flertal, så det sker ikke; men det kan selvfølgelig ændre sig.

Men derfra og så til få unionisterne til at acceptere en tilslutning til Irland er der godt nok et stykke vej.

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Men ved det sidste valg i Nordirland har unionisterne kun et mandat mere i Nordirland. Ligeledes var der flertal for at forblive i EU - så i mine øjne er der en mulighed for en genforening.

Brugerbillede for David Henriksen
David Henriksen

Alle i UK burde stemme om de fortsat vil den union, englænderne med. Derefter er det nok slut. Engelsk nationalisme er på vej frem. Spændende at se May holde sammen på noget så kunstigt imens modstanden bobler.

Muligvis Wales og England kan finde en fælles fremtid men Nordirerne og Skotterne går deres egen vej.

Brugerbillede for Michael Kamp

Nordirland bør genforenes med resten af Irland, punktum. Vi er kommet videre fra kolonialisme og forposter.

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Michael Kongstad Nielsen

Yes; men der er stadigvæk unionistisk flertal.

Nordirlands tilhørsforhold kan ikke løses fredeligt ved en folkeafstemning, der tilslutter Nordirland til Den irske Republik - heller ikke selvom der engang skulle blive republikansk flertal.
Nordirerne må finde en forhandlet løsning - de 52% kan ikke tvinge de 48%.
Det vil ende helt galt.

Men hvad den fredelige løsning måtte være, er stort set umuligt at se fra denne side Nordsøen.

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Torben Lindegaard
Ja der kan opstå problemer - men tidligere var det et importeret flertal der skabte delingen af øen Irland og det har et stort mindre tal lidt under i omk. 100 år. Med "Langfredags forliget" blev det endda aftalt at en folkeafstemning efter Nordirernes ønske kunne give en genforening - så Nordierne, UK og Irland har jo givet "håndslag" på en sådan løsning.

Brugerbillede for David Henriksen
David Henriksen

Katolikkernes højere fødselstal skal i sidste ende nok sikre et markant flertal for genforening, omend først i fremtiden engang.