Baggrund
Læsetid: 5 min.

EU’s største succeser har skabt de største udfordringer

Rom-traktaten, der grundlagde EU, kan i dag fejre sin 60-års fødselsdag. I seks nedslag ønsker Information tillykke til et EU på godt og på ondt
Udland
25. marts 2017

I denne uge samledes EU’s stats- og regeringschefer i Rom for at fejre 60-året for underskrivelsen af Rom-traktaten, der blev startskuddet til det EU, vi kender i dag.

Jubilæet markerer 60 år med indre europæisk fred og et samarbejde, der i årevis har styrket den fælleseuropæiske dagsorden og demokratiske integration. Samtidig melder jubilæet sig midt i den største EU-krise nogensinde.

Med Brexit bliver de 28 medlemslandlande snart et mindre, og den folkelige EU-modstand synes større end nogensinde. Information har spurgt hhv. embedsmanden, parlamentarikeren, udenrigsministeren og eksperten, hvilke succeser og fiaskoer EU kan tænke tilbage på i dag 60 år efter tilblivelsen.

Udvidelserne og Brexit

I 60 år har EU haft vokseværk. Tidligere diktaturer er med succes blevet demokratier, og med Den Kolde Krigs afslutning viste EU vejen for et samlet Europa med østudvidelsen.

Med Københavner-kriterierne i 1993 fastsatte EU normerne for, hvordan et moderne, demokratisk EU-land skal gebærde sig. »Problemet blev bare, at EU alene fokuserede på, om ansøgerlandene opfyldte kriterierne.

De forudså ikke scenariet, hvor lande forbrød sig mod normerne. Derfor fremstår unionen til en vis grad handlingslammet, når regeringer som Polens i dag overtræder landets forfatning.« siger EU-forsker Marlene Wind.

Lidt endnu tæller EU 28 lande. Frank Elholm, EU-embedsmand i 21 år, minder fortrøstningsfuldt om, at Brexit ikke er den første udmeldelse.

»Husk på Grønlands nej i 1981. Hvis der er noget, jeg har erkendt gennem arbejdet i EU, så er det, at unionen ikke har et mål eller facit. EU er dynamisk. En organisme der udvikler og tilpasser sig. Derfor overlever EU også Brexit. Hvem ved, måske kommer briterne med igen en dag.«

Det indre marked

På et topmøde i Milano i 1985 besluttede EF-landene sig for at skabe et indre marked. Det fælles marked skulle sikre produktionens fri bevægelighed ved bl.a. af harmonisere medlemslandenes lovgivning. »Jeg ved godt, det lyder tørt, men den samlede juridiske orden har været altafgørende for EU’s succes. Vi kan ikke undervurdere, hvad de fælles europæiske regler har betydet for væksten og velstanden,« siger Marlene Wind, EU-forsker ved KU.

I et indre marked må andre definitorisk stå udenfor. Og EU’s lukkede fest bliver samtidig historien om velstand på andres bekostning. Toldmurerne har svækket udviklingslandenes konkurrenceevne på blandt andet landbrugsvarer og dermed hæmmet landenes potentielle vækst.

Spørgsmålet er, om EU på den måde selv har medvirket til den krise, Unionen oplever i dag. »Det er indlysende; flygtninge og migranter søger en bedre tilværelse, fordi EU aldrig tillod udviklingslandene at skabe en fremtid for dem selv,« siger tidligere EU-parlamentariker Jens Peter Bonde.

De indre og ydre grænser

Som et led i visionen om et indre marked skabte EU Schengen-traktaten, der skulle åbne medlemslandenes grænser. 26 europæiske lande har i dag tilsluttet sig samarbejdet, der indtil for nyligt sikrede, at europæerne kunne bevæge sig frit omkring.

Det grænseløse samarbejde illustrerer på en gang et af EU mest visionære projekter, men reflekterer samtidig de uanede udfordringer, man står over for i dag.

For mens det lykkedes at åbne EU’s indre grænser, formåede EU aldrig at sikre de ydre, før endnu en lappeløsning blev stablet på benene med tyrkerne, da flygtningene først stod på motorvejene.

Flygtningekrisen er den største humanitære katastrofe i EU’s historie. Den viser en handlingslammelse, hvor nationalstaternes egeninteresser som i fortiden vejer tungere end fællesskabets.

EU’s raison d'être bygger på humanisme og menneskerettigheder, og flygtningetragedien er derfor »et lysende eksempel, der viser, at EU ikke kan leve op til sin egen normative selvforståelse,« siger Helene Dyrhauge, EU-ekspert ved RUC.

Euroen

Efter et par bump, bedst symboliseret ved det danske nej til Maastricht-traktaten, blev Euroen indført i 1999. Tre år senere kom kontanterne i omløb, og den fælles valuta blev den endelige symbol på det stålsatte europæiske projekt.

Euroen blev med tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens ord: »en stor politisk succes for projektet, men senere også en stor økonomisk fiasko«.

EU formåede nemlig aldrig at skabe en fælles finanspolitik, men lod sig nøje med en række kriterier, der skulle ensarte euro-landenes statsbudgetter. En umulig opgave for lande som Grækenland, hvis finanspolitiske indretning var vidt forskellig fra det tyske forbillede, som kriterierne var bygget op om.

Den manglende finanspolitik satte den europæiske solidaritet på prøve, med Finanskrisens indtog og den græske gældskrise. Igen fremstod EU som et projekt, der med lappeløsningerne holdte euroen oven vande, og »EU formåede aldrig, at finde ind til kernen af problemet for gældskriserne i Sydeuropa,« som Helene Dyrhauge.

Indretningen af EU

EU har uden fortilfælde brudt med forestillingen om, at lande enten kan være stater eller føderationer. Mellemvejen er et EU, der på en gang har formået at skabe en retsorden og et fundament, man kender fra nationalstater, men som samtidig rummer de nationale identiteter.

Intentionen var, at de direkte EU-parlamentsvalg fra 1979 skulle skabe unionens bindeled. Men selv om mange er enige om, at parlamentet i dag repræsenterer et demokratisk og hårdtarbejdende politisk forum, har funktionen som statsligt bindeled slået fejl.

»Med de direkte valg til EU-parlamentet afkoblede man samtidig det europæiske samarbejde fra de nationale parlamenter – og det er simpelthen grunden til, at EU aldrig blev forankret hos de nationale politikere. For det skabte et konkurrenceforhold mellem EU og staterne, hvor de peger fingre i stedet for at stå på mål for hinanden,« siger Marlene Wind, der ser indretningen som den primære årsag til EU-modstanden.

Klima og miljø

EU fremstår i manges øjne som en forkæmper, når det kommer til kampen mod klimaforandringer. Og EU er også lykkedes med at sætte klimaet på dagsordenen de seneste år med særligt Connie Hedegaard (K) i spidsen som EU’s første klimakommissær.

I dag skyder unionen milliarder efter den grønne omstilling, og med blandt andet vandrammedirektivet sikrer unionen fremtidens grundvand. Men i et tresårigt perspektiv er der slet ingen tvivl om, at miljø- og klimapolitikken har fejlet i tidligere EU-parlamentariker Jens Peter Bondes øjne:

»Siden halvfjerdserne har vi kendt til klimakatastrofen, alligevel blev EU længe ved med at ignorere den – og selv om vi eftersigende går forrest i dag, mangler vi stadig incitamenter, der kan sikre omstillingen.«

Et af de længe diskuterede incitamenter er EU’s CO2-kvotesystem, men efter syv års forhandlinger fremstår udsigterne fortsat som en ørkenvandring, og som Jens Peter Bonde konkluderer »så har Kina sgu efterhånden overhalet os indenom som foregangsland.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hans Jørn Storgaard Andersen

Jeg kan ikke læse artiklen, men jeg kan forstå budskabet her på 60-års dagen for EU's skabelse.
Lige før hørte jeg en tale fra et spansk medlem af EU-Parlamentet, som virkelig rørte mig - selvom jeg ikke taler eller forstår spansk (der var engelske undertekster). Hans navn er: Esteban González Pons​ og hans indlæg hedder: Europe is not a market, it is the will...

“Europe is not a market, it is the will to live together. Leaving Europe is not leaving a market, it is leaving shared dreams. We can have a common market, but if we do not have common dreams, we have nothing. Europe is the peace that came after the disaster of war. Europe is the pardon between French and Germans. Europe is the return to freedom of Greece, Spain and Portugal. Europe is the fall of the Berlin Wall. Europe is the end of communism. Europe is the welfare state, it is democracy

Det var ikke det hele - jeg faldt især for én sætning:
Europe is currently bound to the North by populism and to the South by refugees drowned in the sea, to the East by Putin's tanks, to the West by the Trump Wall.

Videoen kan ses her: https://www.facebook.com/EPPGroup/videos/10154532798547689/

Michael Kongstad Nielsen

Den største fejl var ordene i Romtraktatens allerførste sætning:
- at man skulle "skabe grundlag for en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk".

Når de så endelig skal fejre en rund fødselsdag, render de hen til ham paven – af alle … ;-)

Michael Kongstad Nielsen

Ja, Lars Løkke kunne ellers godt trænge til et par guds ord med på vejen. Bare de ikke bliver spildte guds ord på Balle Lars.

Michael Kongstad Nielsen

For folk, der priser EU som 'fredens projekt', skal man lige huske, at det på to væsentlige punkter var det modsatte. Ja tre måske.
For det første ville Romtraktaten næppe være blevet skrevet under, hvis ikke Frankrig havde lidt et forsmædeligt nederlag kort forinden, da USA og Sovjetunionen gav besked på, at Frankrig, England og Israel skulle trække sig ud af Ægypten, efter Nassers nationalisering af Suezkanalen. Den situation viste verdens magtpolitiske realiteter, og ydmygede navnlig Frankrig. D´gaulle havde nok med Frankrigs pauvre krigsindsats under II Verdenskrig, og nu ville han skabe et stærkt Europa, der kunne spille en rolle i verdens magtpolitik.

Det var altså mere magtens politik, end fredens, der var på dagsordenen.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg glemte den tredje. EU spillede en stor rolle i Jugoslaviens forfærdelige opløsning. Navnlig den hurtige anerkendelser af Kroatiens løsrivelse, og senere deltagelsen i Kosovos selvstændighedskamp viser, at EU ikke er for fred, men for magt. Man må også huske EU´s lukkede øjne, da Ukraine kuppede deres regering i Kijev. I det hele er EU´s forhold til Rusland ren magtpolitik.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Michael: Mener du, at EU var årsag til:
.. Jugoslaviens sammenbrud?
.. USSR's nedbrud?

Den med Ukraine forstår jeg heller ikke. Er det ikke Rusland, der krænker Ukraines østlige dele samt Krim? Vi forstår vist noget forskelligt ved "kup".

Prøv med NATO i stedet for EU.
Ikke at det gør din sag bedre.