Læsetid: 5 min.

’Har du fået det værre under Putin og Medvedev?’

Forud for weekendens antikorruptionsdemonstrationer i Rusland forsøgte en skoleinspektør og en lærer i en 10. klasse at stemple elevernes støtte til demonstrationen og dens initiativtager, Aleksej Navalnij, som farlig og upatriotisk. Uden det store held. En elev optog og offentliggjorde episoden, som tegner et portræt af en gennemideologiseret russisk uddannelsessektor. Og et splittet land
Tusindvis af russere deltog i weekendens antikorruptionsdemonstration arrangeret af oppositionspolitikeren Aleksej Navalnij, der her bliver ført væk af politiet under demonstrationen i Moskva. Ifølge Ritzau blev han mandag idømt 15 dages fængsel for at nægte at adlyde politiet.

Tusindvis af russere deltog i weekendens antikorruptionsdemonstration arrangeret af oppositionspolitikeren Aleksej Navalnij, der her bliver ført væk af politiet under demonstrationen i Moskva. Ifølge Ritzau blev han mandag idømt 15 dages fængsel for at nægte at adlyde politiet.

Cem Genco

28. marts 2017

I en helt almindelig tiendeklasse i landsbyen Pogar i Brjansk-regionen i det vestlige Rusland er en dreng netop blevet hentet af det lokale politi. Han har på det sociale netværk Vkontakte delt en opfordring til at deltage i weekendens antikorruptionsdemonstration arrangeret af oppositionspolitikeren Aleksej Navalnij.

Nu er skoleinspektøren kommet ind i samfundsfagstimen for at tale dunder til resten af klassen:

»Til jer, der har interesseret jer for Navalnijs aktiviteter. Han foreslår at nedværdige vores siddende regering, sige ’nej til korruption’ og så videre. Men hvilke konkrete tiltag foreslår han? At gå til en demonstration? At sige, hvilket svin han (Ruslands premierminister Medvedev, red.) er?«

En elev drister sig til at svare:

»Han vil bare have svar. Han har lavet en video om Medvedev, og han vil have svar fra magthaverne.«

Vi er ikke bedre, hvis vi overfortolker enhver lille sprække i Putins regime som et falsk løfte om, at det snart bryder sammen. Det er der fortsat intet, der tyder på.
Læs også

Dialogen fremgår af en optagelse, som en af eleverne i smug har filmet, og som det uafhængige onlinemedie Meduza har omtalt. Videoen er blevet forbigået i tavshed af de statsstyrede medier.

Eleven henviser til Aleksej Navalnyis dokumentarfilm Ikke nogen lille-Dmitrij, der sandsynliggør, at den russiske premierminister, Dmitrij Medvedev, ved hjælp af en sindrigt system af gaver og fiktive fonde har bragt sig i besiddelse af slotte, vingårde, luksuslejligheder og yachter til en samlet værdi af 8,5 milliarder kroner.

Det var netop denne dokumentar, der i weekenden bragte tusindvis af demonstranter på gaden i flere end 80 russiske byer.

I klasselokalet inden demonstrationerne gør skoleinspektøren og læreren deres bedste for at overbevise de unge om, at deres støtte til Navalnij er farlig og upatriotisk. Uden det store held.

»Hvad fører en hvilken som helst demonstration til, en hvilken som helst slags splittelse?« spørger skoleinspektøren.

»Til politisk krise – og senere til borgerkrig,« svarer læreren.

»Og senere borgerkrig. Broderdrab,« supplerer skoleinspektøren.

»Vil I have det ligesom i Ukraine, ligesom her i 1917?« spørger læreren med henvisning til den verserende borgerkrig i nabolandet mindre end 100 km derfra og til Den Russiske Revolution for 100 år siden.

Igen svarer en elev:

»Vi vil bare ikke have sådan nogle magthavere.«

Få minutter senere opgiver skoleinspektøren sit forehavende og forlader klassen. 

Folkefjender

I Ruslands regimekritiske medier er videoen fra Pogar blevet flittigt delt. Her udlægges episoden som endnu et bevis på, at den russiske folkeskole er en del af den »administrative ressource«. Det er oftest skolelærere, der er valgtilforordnede ved både præsident- og parlamentsvalg og ved primærvalgene i Ruslands største parti, Forenet Rusland.

Den russiske avis Gazeta.ru har berettet om, at russiske folkeskolelærere er blevet pålagt at agitere for bestemte kandidater og partier, og Moskovskij Komsomolets har rapporteret om lærere, der blev presset til at deltage i valgsvindel til fordel for Forenet Rusland.

Lørdag fortalte en konservatoriestuderende til radiostationen Ekho Moskvy, at man i undervisningen på Moskvas konservatorium laver lister over »folkefjender« på kulturområdet. Der er også mange eksempler på, at systemkritiske lærere er blevet fyret for at udtrykke kritik af regimet i deres undervisning. Midt i marts blev en universitetslærer i Krasnojarsk således fyret efter at have vist Navalnijs video i en mellemtime.

Det kan heller ikke udelukkes, at der vil blive lagt yderligere pres på folkeskolerne, mener Andrej Makarov fra lærerfagforeningen Utjitjelj og samfundsfagslærer på skolen Intellektual i Moskva.

»Der var ingen, der havde forventet, at så mange — herunder også så mange unge – ville gå på gaden søndag. Det er ret sandsynligt, at der op til kommende aktioner vil blive sendt nogle direktiver rundt om ikke at lade eleverne forlade skolen eller om at afholde obligatoriske arrangementer på skolerne på disse dage,« siger Andrej Makarov til Information.

Børneombudsmanden i Brjansk-regionen, Jelena Littvjakova, udtaler til Information, at hun kun kender episoden af omtale og ikke har modtaget klager fra hverken børn eller forældre i sagen.

De vilde halvfemsere

Andrej Makarov tror ikke, at skoleledelsen i Pogar har handlet under pres.

»Jeg tror, at det er et helt igennem lokalt initiativ. Især i regionerne tilhører de fleste lærere den ældre generation, der er vokset op i USSR. De ser fjernsyn og er som oftest loyale over for magthaverne. Herudover frygter de deres ledelse og at miste deres job, da det er ret svært at finde arbejde i regionerne,« siger Makarov, der mener, at mange undervisere oprigtigt støtter regimet og regimets udlægning af virkeligheden.

Lærergerningen var en af de mange professioner, der i halvfemserne befandt sig i frit fald løn- og prestigemæssigt. Ifølge tal fra OECD er 80 pct. af folkeskolelærerne kvinder. De fleste arbejder på dobbelt normering for at få det hele til at hænge sammen.

Alligevel har lærerfaget — og en lang række andre professioner – under præsident Putin og premierminister Medvedev oplevet et stort løn- og prestigeløft. Det er måske dét, skoleinspektøren henviser til, da hun spørger en af eleverne:

»Har du levet i en anden epoke, er der noget, jeg er gået glip af? Under hvem har du haft det godt? Har du fået det værre under Putin og Medvedev?«

»Vi har i bund og grund kun haft én leder,« svarer eleven.

Skoleinspektøren replicerer:

»I har ikke levet i de vilde 1990’ere. Da alle havde – undskyld mig – våben, skydevåben, og der herskede kaos. Jeg studerede dengang. Det var uhyggeligt at gå ud efter kl. 20 om aftenen. Det har I ikke oplevet.«

Da Rusland reddede Ukraine fra USA

I skoledirektørens ni minutter lange samtale med eleverne gengiver hun nærmest ord for ord regimets fortællinger om, at Ruslands økonomiske problemer skyldes Vesten, og at Rusland intet har med krigshandlingerne i nabolandet Ukraine at gøre:

»Hvorfor udbrød der i det hele taget krig i Ukraine?« spørger hun.

»På grund af revolutionen,« svarer en elev.

»På grund af hvad?«

»Magtskiftet,« svarer en anden elev.

»Jamen knægt, du læser ikke, og du ved ingenting. Du har meget overfladisk viden. Hvorfor brød denne konflikt i det hele taget ud? Hvorfor blandede USA sig?« fortsætter skoleinspektøren.

»Det gjorde USA da heller ikke direkte (…) Har De måske set amerikanske soldater i Ukraine?« svarer den anden elev.

»Har du måske set russiske soldater i Ukraine?« spørger inspektøren igen.

»Ja, der er mange videoer i omløb, flere end De aner.«

»De videoer er formentligt opstillede,« slutter skoleinspektøren.

Fjernsyn vs. smartphone

Skoleledelsens genfortælling af statsmediernes klicheer får nogle til at ryste på hovedet.

»Jeg skammer mig over mine kolleger,« skrev professor i pædagogik Jevgenij Jamburg i en blog på radiostationen Ekho Moskvy.

Andre iagttagere er mere optimistiske. I en kronik på internetmediet Republic skriver journalist Ivan Davydov, at episoden fra Pogar er »fjernsynets sammenstød med smartphonen« — et sammenstød, som de nye medier og ungdommen i sidste ende vil vinde.

Andrej Makarov drypper imidlertid lidt malurt i bægret:

»Der er mange, der synes, at de unge udgør en tom generation, der kun læser gruppeindlæg eller poster memy (internetfænomener, red.), men der er faktisk mange af dem, som gør sig tanker om — det synes jeg ikke er for patetisk at sige – landets skæbne. De ser, hvad der sker i samfundet, er kritisk indstillede og formår at analysere information. Problemet er, at den nuværende sitation i landet er sådan, at mange af dem, der har mulighederne for at forlade Rusland, også vælger at gøre det. Unge mennesker, som ellers kunne blive og ændre landet til det bedre. Men lige nu ser de ikke det som en mulighed,« siger Andrej Makarov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Oreskov

Hver gang vesten finder og promovere en oppositionspolitiker i Rusland er det et sturt sturt nummer. Prøv at forstå, at der finder mange politiske episoder, og sociale bevægelser sted i Rusland, som ikke kommer i vestens medier, fordi det ikke passer ind i billedet at Rusland som vesten ønsker sig! Mediernes og de såkaldte eksperters Rusland er en falsk konstruktion, som vi ikke kan bruge til en skid!
Et eksempel – lige nu er der en folkelig bevægelse i Rusland der kræver en forklaring på afviklingen af Sovjetunionen. Hvem er de skyldige og hvad var det der skete, de spørgsmål er aldrig blevet besvaret mener almindelige mennesker i Rusland. Sådanne folkelige bevægelser finder ALDRIG frem til danske medier:
https://nistadblog.wordpress.com/2017/03/27/hyllest-av-rasist/
Hvordan Information nu vender og drejer sagen så forbliver Aleksej Navalnyj en klam person på den yderste fascistoide højrefløj: https://nistadblog.wordpress.com/2017/03/27/hyllest-av-rasist/

Jesper Nielsen, Per Torbensen, Hans Aagaard, Henrik Leffers, Stig Bøg og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Vestens medier giver et helt forkert billede af Rusland! Her hylder medierne alle "vestlige" grupper der er mod Putin, men de er så små, at de ikke får nogen medieomtale i Rusland! Men det giver vores medier og politikkere Putin skylden for, for de er jo "store" i vores medier! Opositionen mod Putin kommer fra højrefløjen, og de grupper er meget værre end Putin! Hvis der skulle ske et eller andet, som vælter Putin, så kommer der nogen typer til magten, så alle vil savne Putin! -Han er faktisk moderat i forhold til dem!

Jesper Nielsen, Per Torbensen, Hans Aagaard og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

@Michael Pedersen. demokratisk ret og ret - indtil nu har USA & EU sponsoreret adskillige oprørsbevægelser, i det der var det tidligere Sovjetunionen og østblokken. Lad mig nævne: Georgien, ukraine, de baltiske lande og nu Hviderusland. http://steigan.no/2017/03/27/cias-investeringer-i-hviterussland/
Lur mig om ikke CIA & MI6 også har noget kørende i forbindelse med de her omtalte demonstrationer fra den ekstreme højrefløj i Rusland.

Per Torbensen, Jesper Nielsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Demonstrationerne var rettet mod Medvedev, hvad Information ikke rigtig får med er, at han tilhører den ’liberale’ fløj af den russiske politiske elite. Han har ønsket et slags liberalt demokrati og åben økonomi.
Stemningen er svinget til venstre, især grundet vestlige sanktioner, som opfattes som en trussel mod landets stabilitet. Kommunisterne har anmodet Dumaen om en undersøgelse af beskyldningerne mod Medvedev, fordi de fornemmer, at utilfredsheden med korruption er langt mere omfattende.
Korruptionen kan udvikle sig til et alvorligt problem for Putin.
Tilslutningen til Putin lyder på 84 procent, den russiske regerings på 49 procent, Dumaen er på 42.

Per Torbensen, Jesper Nielsen, Hans Aagaard, Claus Oreskov og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Michael Kongstad Nielsen
The Russian government’s overall approval rating is just 49 percent, and the State Duma’s is 42 percent.

Michael Kongstad Nielsen

Kære Stig Bøg, jeg forstår det simpelthen ikke.
Hvordan kan tilslutningen til Dumaen være 42 %? Er det stemmeprocenten vi taler om? Men så er det ikke "rating", men faktiske tal.

Michael Kongstad Nielsen

Det skulle ikke undre mig, om Medvedev kan sættes i forbindelse med korruption, og demonstration mod det er selvfølgelig helt ok. Korruption har været et helt overvældende element i establishmentets engagement i det tidligere Sovjet efter opløsningen, ikke mindst i Jeltsin-tidens Rusland. Man har dog fornemmet en vis opbremsning og kamp mod fænomenet under Putin, og hans reorganisering af Ruslands økonomi, men Medvedevs moral i den forbindelse ved jeg ikke noget om.

Per Torbensen, Jesper Nielsen, Hans Aagaard og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Michael Kongstad Nielsen
Som jeg læser tallene er det approval rating, så du får den her:
The Russian government’s overall approval rating is just 49 percent, and the State Duma’s is 42 percent.
Er der så meget at misforstå?

Michael Kongstad Nielsen
Do you approve or disapprove. Godkender du eller misbilliger du Dumaens arbejde? 42 % godkender men 58 % misbilliger.

Michael Kongstad Nielsen
A February survey by the Levada Center shows Putin’s approval rating is 84 percent. Meanwhile, the Russian government’s overall approval rating is just 49 percent, and the State Duma’s is 42 percent. Er fra det amerikanske Geopolitical Futures (Levada er russisk). Jeg får dagligt tilsendt mails fra ca. 15 amerikanske og 15 russiske aviser. Desuden læser jeg dagligt Asia Times samt M K Bhadrakumars Indian Punchline Reflections on foreign affairs

Hans Aagaard og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Igen okay Stig Bøg, det er altså en slags meningsmåling, svarende til Gallup, mv.
eller andre undersøgere af stemninger om, hvad vej vinden blæser, når den blæser og hvis, men hvad skal vi egentlig med det?

Mange meningsmålingsinstitutter har taget grueligt fejl hvad angår Brexit, USA's præsidentvalg eller de kommende valg i Europa. Så hvorfor skulle Ruslands være bedre?

Michael Kongstad Nielsen
Jeg synes, at tallene understøtter følgende:
Russerne synes, at Putin gør et godt stykke arbejde, men at regeringen og Dumaen halter det lidt med. Man hører af og til om mindre strejker (mod en bank) eller et byråd som ikke løser sin opgave godt nok. Du får lige lidt af M K Bhadrakumar syn på tingene og derefter et par eksempler ( på engelsk)
Protesterne var stort set spontane. Ingen ’organiseret’ protester. Protesterne havde ingen ’ledere’. Den fremtrædende oppositionspolitiker, Alexei Navalny forsøgte at slå de ufuldbyrdede protester ind i en politisk platform og blev straks ført væk af politiet. Protesterne blev næret af regeringens manglende evne til at reagere på Navalnys korruptionsbekæmpelse Foundation til undersøgelse af premierminister Dmitrij Medvedevs private formue, der anslåes at være $ 1,2 milliarder kroner.

On 19 March, according to the official figures alone, over 2,500 people gathered for another rally in Novosibirsk against the local rise in housing and municipal services tariffs. For Novosibirsk this is probably a historical record for protest activity on the street.
The situation in Saint Petersburg is an especially graphic indicator of how, by their thoughtless decisions and reluctance to repeal those decisions, the authorities have turned a socio-cultural protest into a political one. >From slogans reading "Leave Saint Isaac's Cathedral and the Public Library in peace," the people have switched to "Dismiss the governor" and "there have never been such useless authorities in Saint Petersburg." Which is logical: If the authorities in principle fail to react to citizens' opinions regarding social, cultural, and economic issues, people involuntarily start asking political questions.

Faktisk har Radio Liberty & Free Europe, som er amerikansk finansieret, har formidlet Navalny appel til den russiske offentlighed og fremhæver påstået korruption af høje statslige embedsmænd. Navalny vigtigste mål i den seneste tid har været premierminister Dmitry Medvedev, der er en tæt sammen med Putin. Hvadl der indregnet her er, at Rusland også er på vej til et præsidentvalg i marts næste år.
Med hensyn til indblanding M K Bhadrakumar:
When the former US Secretary of State Hillary Clinton championed anti-establishment protesters in Moscow during the December 2011 presidential election in Russia, Putin’s reaction was sharper. “I looked at the first reaction of our US partners,” he said then. “The first thing that the secretary of state [Clinton] did was say that they [the elections] were not honest and not fair, but she had not even yet received the material from the observers. She set the tone for some actors in our country and gave them a signal. They heard the signal and with the support of the US State Department began active work.”

Claus Oreskov

Kunne se ud til at demonstrationerne ikke forfølger samme mål som Stig Bøg fremlægger.
Nu må målet for den journalistiske dækning gå ud på, at udrede trådene, og analysere hvad det handler om for de forskellige aktivistgrupper. Som altid konkurrere forskellige personer og grupper om at erobre dagsordenen fra de andre og dermed selv få den størst symbolske indflydelse som tænkeligt.
”Leave Saint Isaac’s Cathedral and the Public Library in peace” - hvem er det, der råber dette? Fanatiske kristne der vil have katedralen over på kirkens hænder eller almindelige russere der frygter kirkens overherredømme?
Der er meget jeg gerne ville vide i denne sag!

Claus Oreskov
Gazeta.ru
March 20, 2017
Russian protests seen likely to turn into political conflict
Editorial article: They want to talk about it; what new protest movement in Russia is based on
Mass street protest demonstrations in various parts of the country have again appeared on the Russian news agenda. The reasons are different everywhere, but one thing connects them: This is certainly not some kind of "Maydan" [pro-EU, antigovernment protests in Ukraine] and not the intriguing of external forces - rather it is people's natural reaction to decisions by the local authorities that are giving rise to questions. And there are no appropriate responses.
The latest city protection rally in Saint Petersburg on 18 March brought together, according to various estimates, up to 10,000 people. The events in the northern capital should naturally primarily be of concern to the federal centre - this is not the first rally in the city demanding the governor's resignation.
And the number of reasons for this resignation is growing constantly. It is not only the city head's decision to transfer the Saint Isaac Cathedral [currently a museum] to the Russian Orthodox Church but also the construction work on territories belonging to the Pulkovo Observatory and the attempt to amalgamate the two capitals' national libraries and the attack on the European University, which is also seen by the city's inhabitants as an element of the overall offensive against their interests.
The 18 March rally on the Marsovo Polye [Field of Mars] took place under the slogan of Saint Petersburg's protection from an incompetent and provincial method of management.
Indeed even the Hermitage's utterly loyal director, Mikhail Piotrovsky, has accused the Saint Petersburg authorities, and publicly, what is more, of barbarism and provincialisation.
The situation in Saint Petersburg is an especially graphic indicator of how, by their thoughtless decisions and reluctance to repeal those decisions, the authorities have turned a socio-cultural protest into a political one. >From slogans reading "Leave Saint Isaac's Cathedral and the Public Library in peace," the people have switched to "Dismiss the governor" and "there have never been such useless authorities in Saint Petersburg." Which is logical: If the authorities in principle fail to react to citizens' opinions regarding social, cultural, and economic issues, people involuntarily start asking political questions.
In this situation the local leaders may start to get nervous and to behave strangely.
The more people go out onto the streets, the higher the danger of someone "going too far."
And now we have an indefinite all-Russian strike by long-haul truckers against the "Platon" system scheduled for 27 March. In Kazan rallies by clients of the local bankrupt banks are taking place almost daily. The participants have already even broken into the government centre and handed a petition to the Tatarstan government head. So far, fortunately, the demands are peaceful ones - making good the loss and punishing those to blame for the credit organisations' collapse.
On 19 March, according to the official figures alone, over 2,500 people gathered for another rally in Novosibirsk against the local rise in housing and municipal services tariffs. For Novosibirsk this is probably a historical record for protest activity on the street.
In some places mayors and governors may decide to suppress protest harshly, which will make people even angrier. In some places, conversely, they may decide to retreat too abruptly, which will inspire the protesters - they will feel that with the aid of street demonstrations it is nonetheless possible to "get through to the people at the top" and to change something. Especially as the federal authorities have grown used to shifting all responsibility for any problems onto the regional authorities - without instructions on how to act when the people start to get angry.
Although these protest actions are not outwardly interconnected, they show that there is no hard and fast popular unity in the country.
And that any polls about support for the authorities do not automatically signify universal real delight over what is happening in the country. Actually, the majority of Russians, although they support current policy, according to polls from the same sociology "offices," believe that there are problems in Russia.
Meanwhile the country has lost the habit of normal dialogue between the state and society. At best it takes place as it did in the much talked-of video of the pep talk with senior class students at the Bryansk school where the principal, unable to answer simple questions put by children, rebukes the schoolchildren for their lack of patriotism: "We seem to have gone wrong somewhere in our efforts to develop your civic attitude. As far as citizenship is concerned, you have a big minus."
The state at all levels has become too used to a monologue from a position of strength and has lost the habit of answering unpleasant "questions from the localities."
Of course, the authorities could "liberalise the situation" in the country a little, acting out, not for the first time in Russian history, the illusion of a thaw. For instance, they could make concessions to the defenders of cultural artefacts, especially since the Russian Orthodox Church will certainly not oppose the refusal to hand it the Saint Isaac Cathedral. If it were to organise the exemplary punishment of governors who have hiked housing and municipal services tariffs too far - the people would certainly approve of that.
But they could - as they did following the "Bolotnaya" protests - turn the screws even more strongly. It is far easier to categorise every participant in a peaceful street demonstration as part of a "fifth column." Simply through inertia - "that is what we have gotten used to."
Or to make another attempt to ward off domestic problems with the aid of new global foreign policy conflicts.
Formally all these public manifestations of protest in various Russian regions are so far not threatening the stability of the established system in any way. But the rise of protest activity on the streets, which is failing to find an outlet, will willy-nilly lead to the development of local social conflicts into a general political conflict. When no one can predict what decision and at what level - from the handover of a cathedral to the Church behind city dwellers' back to a drastic rise in housing and municipal services tariffs or the pension age - might generate sudden mass dissatisfaction

Stig Bøg. Ofte prøver jeg at læse dine indlæg, men tit giver mine øjne op. Kunne du ikke lære at lave mellemrum mellem afsnittene?

Claus Oreskov

@Stig Bøg. Tak det var lige et sådant differentierede overblik jeg og sikkert flere andre manglede. Jeg skal til St.Petersburg til sommer (desværre ikke til oktober - der er alle hoteller optagen) og jeg vil snuse ledt til stemningen i byen. Hvordan vil myndighederne forholde sig til hundrede året for revolutionen. Man vil helt bestemt fejre det, men vil man også frygte en afsmitning på nutidens samfund?