’Hattemageren’, ’Martsharen’ og ’Lewis’ havde angiveligt gennem længere tid hacket sig adgang til højtstående politikere, embedsmænd og journalister og solgt deres private korrespondance til højstbydende.
Men nu er det meste af hackergruppen ’Sjaltaj Boltaj’ (’Klumpe Dumpe’, red.) anholdt, og om to uger begynder retssagen mod den 45-årige forretningsmand ’Lewis’, som er den formodede hjerne bag hackergruppen. Ifølge avisen Novaja Gazeta er fire højtplacerede embedsmænd i FSB’s center for informationssikkerhed også tilbageholdt i sagen.
Anholdelserne er de seneste i en bølge af spektakulære korruptionssager, der er skyllet ind over Rusland. Mens myndighederne er hurtige til at affeje korruptionsanklager mod top-politikere som premierminister Dmitrij Medvedev, der denne weekend trak tusindvis af demonstranter på gaden i en række russiske byer, bliver top-embedsmænd jævnligt tilbageholdt for at have stukket tre-cifrede millionbeløb i lommerne.
I de Kreml-tro medier udlægges anholdelserne som en del af systemets effektive kamp mod korruption. Ifølge kommentator og docent ved Det Russiske Præsidentielle Akademi for Nationaløkonomi og Offentlig Administration, RANEPA, Jekaterina Sjulman, skal anholdelserne snarere ses som del af en årelang magtkamp mellem og internt i efterretningstjenesterne og magtministerierne.
»Det er modus vivendi for vores system, men i fede år – hvilket i vores tilfælde vil sige de sidste femten år – så foregår den (magtkampen, red.) langsomt, fordi man kan drukne konflikter i penge. Men siden 2014 er disse konflikter spidset til, fordi der bliver færre penge. Statsbudgettet tjener færre penge på grund af de faldende råvarepriser, og det mindsker ressourcebasen og skærper konkurrencen,« siger Jekaterina Sjulman.
Til tv-stationen TV Dozjd har det angivelige fjerde medlem af hackergruppen ’Klumpe Dumpe’, Aleksandr Glazastikov, udtalt, at han, ’Lewis’, ’Hattemageren’ og ’Martsharen’ skaffede sig adgang til centrale embedsmænds og journalisters private korrespondance, offentliggjorde særligt saftige smagsprøver og solgte resten til højstbydende på gruppens hjemmeside, hvis russiske navn ’Sjaltaj Boltaj’ kan oversættes med både ’Klumpe Dumpe’ og ’Pludre Sladre’.
Indtægten blev efterfølgende fordelt mellem ’Lewis’ og hans højtplacerede kilder i statsadministrationen. Glazastikov fastholder imidlertid, at FSB siden starten af 2016 ikke bare havde kendskab til, men direkte kontrol med hackergruppens arbejde.
Selektiv justits
Heller ikke den almindelige russer er overbevist om, at korruptionskampagnen er, hvad den giver sig ud for at være. I en rundspørge blandt 1.600 russere foretaget af det statsejede meningsmålingsinstitut VTsIOM, svarer kun omkring 30 pct., at anholdelsen af ministeren for øknomisk udvikling, Aleksej Uljukajev, er et eksempel på »reel kamp mod korruption«. 54 pct. mener, at der snarere er tale om en »skueproces eller et internt regnskab, der er blevet gjort op«.
På sit indeks over oplevet korruption placerede Transparency International sidste år Rusland på 131. pladsen sammen med Iran, Kasakhstan, Nepal og Ukraine. På papiret har Rusland ganske vist vedtaget og ratificeret en række love og aftaler, der gør det lettere at bekæmpe korruption, men korruptionsbekæmpelsen er indtil videre primært kosmetisk.
»Lovene anvendes selektivt og fuldstændigt ugennemsigtigt,« skrev generaldirektør for Transparency International Russia, Anton Pominov, i en kronik i online-mediet Republic i januar.
Pominov henviser til de mange retssager mod antikorruptionsaktivisten og præsidentkandidaten Aleksej Navalnij, der af Kreml-kritiske medier bliver betegnet som rent politiske.
Aleksej Navalnij blev i februar igen idømt fire års betinget fængsel for at have tjent for godt på sine konsulentydelser i én sag, og hans bror Oleg afsoner en dom på fire års fængsel for samme forseelse i en anden. Samtidig har ingen af de alvorlige anklager, som Navalnijs antikorruptionsfond FBK har fremsat mod en række højtstående embedsmænd og dommere og senest premierminister Dmitrij Medvedev, fået noget retsligt efterspil, selv om de ifølge Pominov i det mindste burde udløse en officiel undersøgelse.
Dobbeltspil
Ifølge Kreml-kritiske medier er de korruptionssager, der bliver rejst, sjældent det, de giver sig ud for at være.
I september 2016 fandt man kontanter for 830 mio. danske kroner liggende hos en oberst i indenrigsministeriets Styrelse for Økonomisk Sikkerhed og Korruptionsbekæmpelse, Dmitrij Zakhartjenko.
Men flere journalister har hæftet sig ved, at sagen blev mørklagt, netop som det kom frem, at man havde indefrosset konti for 110 mio. kr.
»Denne overførsel burde være blevet fulgt af Det Føderale Finanstilsyn, Nationalbanken osv. Det vil sige, at en hel række russiske institutioner og embedsmænd burde have været vidende om overførslerne. Eller have en anpart i dem. Men alt det vil vi nu efter alt at dømme ikke finde ud af. Eller så længe disse mennesker er ved magten, vil vi i hvert fald ikke,« udtalte chefredaktør på New Times, Jevgenija Albats, i et interview på radiostationen Ekho Moskvij i december.
I januar blev indenrigsministeriets Styrelse for Økonomisk Sikkerhed og Korruptionsbekæmpelse så nedlagt.
I en anden sag fra november blev en general i den føderale beskyttelsestjeneste FSO stillet for en militærdomstol for at have modtaget 725 mio. kroner i bestikkelse. Og samme måned blev minister for økonomisk udvikling Aleksej Uljukajev anholdt, sigtet for at have afpresset olieselskabet Rosneft.
Men siden er det kommet frem, at ministeren var blevet aflyttet – og ikke af sikkerhedstjenesten FSB – men af Rosnefts eget sikkerhedsapparat, der havde aflyttet hele regeringen i efteråret 2016.
Rosnefts sikkerhedschef, Oleg Feoktistov, har en fortid i FSB’s interne sikkerhedstjeneste og har rejst flere sager mod højtrangerende embedsmænd i de konkurrerende styrelser i andre sikkerhedstjenester og ministerier.
En kamp om ressourcer
Ifølge Jekaterina Sjulman er lukningen og antikorruptionskampagnen i det hele taget en konsekvens af, at den russiske stat fattes penge og ressourcebasen skrumper. Men ressourcebasen består ikke kun af offentlige midler:
»Ressourcer er også bemyndigelser. Det er dine muligheder for at samle penge. Det muligheden for at udsætte nogen for repressalier, for at denne person løskøber sig fra disse repressalier, og understreger, at der både er tale om ’magelighedsbestikkelse’ og ’overlevelsesbestikkelse’.
»Magelighedsbestikkelse er, når jeg betaler penge for et eller andet privilegium, at jeg får noget, som jeg ikke har ret til, at jeg kommer til uden at skulle stå i kø. Og så er der overlevelsesbestikkelse, dvs. når jeg betaler for at være i fred, for at undgå repressalier. Det er kendetegnende for autoritære regimer,« forklarer Jekaterina Sjulman.
Hvad der også er kendetegnende for det russiske regime er, at magtstrukturerne er de vigtigste politiske aktører. Derfor foregår kampen om ressourcer også primært mellem dem, mener Jekaterina Sjulman.
»Udadtil udformes denne kamp som korruptionsbekæmpelse. Det er ikke en repressiv kampagne, det som i sovjetisk jargon kaldtes ’udrensning’. Det er nålestiksrepressalier, hvor rollen som ’flagskib’ – den stærkeste tjeneste — går på omgang.«
»Nu er det FSB, der mest ligner et flagskib, hvorfor konkurrencen skærpes internt i tjenesten. Der foregår en kamp mellem departementet for økonomisk sikkerhed og departementet for intern sikkerhed, og den er endt med et angreb på FSB’s center for informationssikkerhed. Sagen om ’Klumpe Dumpe’ handler netop om dette, nemlig om at én afdeling fortærer en anden,« siger Jekaterina Sjulman.
