Forstår de, at disse mennesker ingen steder har at tage hen?

Jeg har interviewet mennesker fra hele Syrien de seneste år. Nogle tror stadig på revolutionens idealer, andre har sluttet sig til islamistiske bevægelser, mens andre igen bare venter på, at de en dag kan genoptage noget, der ligner deres gamle tilværelse. Det sidste er en illusion for langt de fleste, hvis ikke for alle
20. marts 2017
Delt 7 gange

Hele byer ligger øde hen, som havde der aldrig levet mennesker her. Andre steder er telte skudt op i lejre for fordrevne mennesker. To synlige tegn på den lidelseshistorie, det syriske folk kom til at nedkalde over sig selv, da det i stort antal gik på gaden med krav om frihed – et krav, der ikke siden er forstummet.

Syriens revolution udbrød som en spontan opstand. Syrerne troede, at det ville være et spørgsmål om få uger, før regimet faldt. Men ugerne blev til måneder, og månederne blev til år.

I dag er der gået seks år, siden opstanden tog sin begyndelse i byen Daraa i det sydlige Syrien. Først med fredelige midler, men regimets resolutte voldelige nedkæmpelse af demonstranter avlede modvold. Og snart kæmpede et utal af væbnede grupper, mange inden for Den Frie Syriske Hær, mange andre for diverse islamiske bevægelser, mens regimet forstærkede sig med enheder fra Hizbollah, Iran, Irak og Afghanistan.

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Lars Bo Jensen
    Lars Bo Jensen
Lars Bo Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu