Læsetid: 2 min.

Gazprom føjer sig efter EU’s ønsker

EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, ser positivt på russiske tilsagn om at ville indordne sig under EU’s konkurrenceklausuler
18. marts 2017

Gazprom ser ud til at gå fri af en milliard-bødestraf til EU efter enighed om en forligsskitse, ifølge hvilken den halvstatslige russiske energigigant mandag gik ind på vidtgående indrømmelser, som den for bare få år siden ville have afvist pure. 

Efter EU-Kommissionens opfattelse har Gazprom misbrugt sin dominerende position på gasmarkedet i otte central- og østeuropæiske lande til at opkræve for høje priser, forhindre konkurrence og sætte sig på infrastrukturen.

Efter små to års forhandlinger siger Gazprom nu, at man på alle tre områder vil forpligte sig på en ny praksis. Mandag erklærede EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, sig tilfreds med disse tilsagn.

Forligsskitsen sendes nu i høring, hvorefter alle interessenter – fra de nationale regeringer til Gazproms konkurrenter – kan kommentere og komme med indvendinger. Om syv uger vil Vestager og hendes hold granske disse reaktioner og tage stilling til, om der skal indgås et endeligt forlig med Gazprom.

»Vi tror, at Gazprom med disse tilsagn vil gøre det muligt, at gassen kan sættes i frit omløb i Central- og Østeuropa til konkurrencedygtige priser,« udtalte Vestager.

Der er dog ikke udelt begejstring for forligsudsigterne. Gasgigantens mest glødende kritikere i Central- og Østeuropa ønsker stadig Gazprom straffet med en bøde for, hvad de ser som fortidige forseelser.

»Hvad med de tidligere perioder, hvor Gazprom tjente hundredvis af milliarder på sit monopol på gasmarkedet,« indvendte eksempelvis Petras Auštrevičius, liberalt litauisk medlem af Euro-Parlamentet.

Ved at indgå forliget frafalder Rusland den position, det har fastholdt i årevis – at Gazprom som Kreml-kontrolleret selskab ikke kan være underlagt EU’s konkurrenceklausuler.

Mandagens forligsaftale er kulminationen på længere tids tovtrækkeri mellem Moskva og Bruxelles. EU tog sagen op efter en klage fra Litauen om, at Gazprom, som leverer al gassen til det baltiske lands energisektor, tog overpriser og forbød videresalg af gas – begge dele er forbudt efter EU’s regler.

Syv andre øst- og centraleuropæiske lande, alle tidligere medlemmer af Warszawapagten, sluttede sig til det litauiske klagemål om, at Rusland bruger Gazprom som et politisk våben til igen at hævde russisk indflydelse.

Havde Gazprom ikke indgået et forlig, kunne det være blevet en dyr historie for selskabet. EU-kommissionen kan pålægge en bøde på op til ti procent af et selskabs årsomsætning – eller i Gazproms tilfælde 6,8 milliarder euro, hvis 2015-resultatet lægges til grund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Niels Ivar Larsen

OK - EU kan jo godt stange en bøde på ca. kr. 50 mia ud til Gazprom.

Men er der nogen, der tror på, at Gazprom ville betale bøden - og hvad så??
Udelukkelse af Gazprom fra EUs marked ?? - det er jo bare en joke.

Det sagt, så er det glimrende, hvis Margrete Vestager kan få stoppet Gazproms prisdifferentiering og opretholdelse af samme prisdifferentiering ved forbud mod videresalg.