Glem Assad og Rusland – Militser har kontrollen over Syrien nu

Krigsherrer, røverbander og smuglerkonger har i dag reelt overtaget kontrollen med en stor del af det Syrien, som præsident Bashar al-Assad hidtil har kontrolleret.

Efter Assad overtog kontrollen af Aleppo i december og de efterfølgende fredsforhandlingerne i Astana, er det ellers blevet fremstillet, som om Syriens diktator har overtaget i størstedelen af landet, men hans magt over disse områder afhænger af militser, som han ikke har magt over.

Sådan er situationen på seksårsdagen for den blodige borgerkrig, der har sendt elleve millioner mennesker på flugt, kostet næsten en halv million livet og efterladt et helt land i ruiner og kaos.

De fleste tænker nok, at situationen i Syrien ikke kan blive meget værre. Men det kan den.

Krigen i Syrien er nemlig ved at fragmentere fuldstændigt på begge sider af fronten. Mens oprørsstyrkerne længe har været splittet i forskellige fraktioner, er en tilsvarende  atomisering af præsidents Assads styrker for alvor i gang.

I store dele af de såkaldt regeringskontrollerede områder tilbyder lokale militsledere, smuglere, lejesoldater og banditter en løn, der er tre gange højere end den syriske hærs, masser af lokal prestige og lukrative muligheder for at plyndre og afpresse lokalbefolkningen. En cocktail, som stadig færre syriske regimesoldater og arbejdsløse krigsflygtninge kan modstå.

»Fragmenteringen har for alvor ramt det syriske regime,« siger den førende Syrien-ekspert Shashank Joshi fra den militære tænketank Royal United Services Institute i London.

Og det bekræfter Danmarks mangeårige ambassadør i Syrien, Rolf Holmboe, som i dag er fellow ved Canadian Global Affairs Institute i Calgary. 

»Det er en meget typisk udvikling, som vi har set mange gange før i tilsvarende borgerkrige,« siger han og peger bl.a. på den femten år lange borgerkrig i Libanon i 80’erne og borgerkrigen i Afghanistan i 90’erne. I begge tilfælde tog krigsherrer, narkobaroner, smuglere og banditter magten i hver deres lille kongedømme og splittede landet til atomer.

En tilsvarende atomisering af Assad-regimets magtbase kan få uoverskuelige konsekvenser for udsigterne til en fredsløsning, vurderer de to eksperter.

Plyndring og afpresning

Militsernes magt over Syrien er tydelig: En morgen, da ejeren af en lille motorcykelbiks i det østlige Aleppo kom til sit værksted, var låsen skudt i stykker. Indenfor fandt han en gruppe bevæbnede mænd i færd med at plyndre butikken for motorcykler, reservedel og alt hans tyske værktøj. To af soldaterne truede ham med deres kalashnikovs til at tie, mens de læssede det meste af værkstedet på en pickup og forsvandt.

I dag forsøger han at overleve ved at sælge kaffe fra en lille gadebod.

Denne og lignede historier om det voksende militsvælde i de såkaldt regeringskontrollerede områder af Syrien kan bl.a. læses i det tyske magasin Der Spiegel.

I store dele af de områder, som præsident Assads regime formelt kontrollerer, er det i stigende grad lokale kommandanter, militsledere og smuglerkonger, der har taget magten.

»De myrder, plyndrer og chikanerer civilbefolkningen. Og ingen kan stoppe dem, ikke engang Assad selv. Militserne har efterhånden mere magt end landets øverste leder og er nu blevet de reelle magthavere i Syrien,« konstaterer Der Spiegel.

Og de to Syrien-kendere, som Information har talt med, bekræfter det nye krigsherrevælde, hvor hundredvis af lokale militsgrupper udnytter Assad-regimets svaghed til at overtage kontrollen med deres lokalområde og plyndre og afpresse lokalbefolkningen.

»De behøver bare at sætte en vejspærring op og kræve betaling af alle forbipasserende eller konfiskere deres varer,« siger Rolf Holmboe. Efter seks års krig er der mangel på alt i Syrien, og priserne på olie, benzin, medicin og andre fornødenheder er skyhøje på det sorte marked.

Tigre og høge

Et af de steder, som Der Spiegel udpeger som et krigsherrernes Eldorado, er Syriens fjerdestørste by Hama, hvor militsen Qawat al-Nimr, Tiger-styrkerne, regerer. Her, 200 kilometer nord for Damaskus, har præsident Assad ikke meget at skulle have sagt.

Det har derimod Tiger-militsens lokale ledere Ali Shelly, en velkendt gangster og hans makker Talal Dakkak, der er berygtet for at holde en løve som kæledyr og angiveligt fodre den med resterne af hans ofre.

Ifølge Der Spiegel står de to militsledere bag kidnapninger, røverier, plyndring og smugling af olie og benzin, som de sælger til alle, der vil betale, selv til Islamisk Stat.

Den frygtede Tiger-milits, der ifølge Rolf Holmboe tæller over 6.000 mand, er den ene af Assad-regimets to tilbageværende offensive styrker. Sammen med den ligeså berygtede Liva Suqur al-Sahara, Ørkenhøgenes Brigade, har de været spydspidsen i erobringen af bl.a. storbyen Aleppo.

Mens Tigerstyrkerne primært består af tidligere officerer i det syriske flyvevåbens frygtede efterretningstjeneste, udgøres kernen i Ørkenhøgene af storsmuglerne Mohamed Jaber og hans bror, der er blevet hovedrige på at sælge olie og benzin på det sorte marked – en forretning, som deres private milits på flere tusinde mand nu beskytter.

Et typisk mønster

Officielt tilhører de to militser stadig den syriske regeringshær, men i praksis har de for længst overtaget den reelle magt i store dele af de regeringskontrollerede områder, heriblandt kystbyen Latakia i det, der traditionelt bliver betragtet som Assads kerneland, og Aleppo, hvor den tidligere motorcykelmekaniker med kaffeboden ikke tør oplyse sit navn af frygt for høgenes hævn.

»Det er den slags mænd, der udkæmper Assads krig,« konstaterer Der Spiegel.

En opgørelse fra oprørsgruppen den Frie Syriske Hær oplister 58 forskellige militser, som i praksis udgør Assad-regiments kampstyrke, heraf mange irakiske, iranske, palæstinensiske og endda pakistanske og afghanske lejetropper.

Men både Shashank Joshi og Rolf Holmboe vurderer, at der er flere hundrede små og store militsgrupper, som støtter Assad-regimet og tilsammen tæller over 20.000 mand.

De to eksperter genkender det omsiggribende krigsherrevælde fra andre, langvarige borgerkrige.

I Libanon blev fragmenteringen i lokale militsgrupper og røverbander især tydelig i slutningen af den femten år lange borgerkrig, mens det samme var tilfældet i 90’ernes Afghanistan, hvor en myriade af  krigsherrer og narkobaroner malkede trafikken og røvede på hver sin landevej.

»Fragmenteringen skyldes først og fremmest det syriske regimes svaghed,« siger Rolf Holmboe.

»Assad-regimet har ikke selv ret mange operative styrker tilbage og er derfor dybt afhængig af de mange militser. Det udnytter de selvfølgelig, og den tendens vil ikke blive mindre fremover.«

Fatale fremtidsudsigter

Både han og Joshi understreger, at atomiseringen af det syriske regime kan få store konsekvenser for Syriens fremtid. Indtil videre har Assad-regimet og Rusland været i stand til at underskrive våbenhviler og andre aftaler, men det vil fremover blive stadig vanskeligere.

»Det bliver meget, meget sværere for Assad-regimet at indgå f.eks. våbenhviler i fremtiden eller en fredsaftale for den sags skyld,« siger Shashank Joshi.

»Spørgsmålet er jo, om han efterhånden kan levere. Hvis der en dag skal forhandles om en politisk løsning på borgerkrigen, skal Assad overtale alle militslederen til at overholde aftalen. Men hvis han ikke kan stoppe kampene, kan han ikke levere.«

Derudover risikerer det tiltagende kaos at åbne for, at nye politiske kræfter kan komme til magten i en håndevending.

»Det har vi set bl.a. i Libanon, hvor befolkningens afsky for de mange krigsherrers overgreb gav  grobund for fremvæksten af den iransk-støttede antivestlige Hizbollah-milits, som i dag er et af landets større politiske partier,« siger Joshi.

»Og i Afghanistan gav det totale fravær af lov og orden den pakistansk-støttede Taleban-bevægelse frit spil.«

I Syrien mener Rolf Holmboe, at et genfødt Islamisk Stat er den største risiko.

»Der er ingen tvivl om, at IS vil genopstå i en ny version, efter de er blevet fjernet fra deres sidste højborge i Mosul og Raqqa,« siger han.

»Ingen af de underliggende årsager til deres succes i 2014 er jo blevet løst, heriblandt det store spørgsmål om den fremtidige magtdeling mellem sunnier og shiiamuslimer.«

2011

Marts: Folkelig protest knuses

• Fængslingen af en gruppe drenge, der har malet oprørske graffitis på en mur i provinsbyen Dara’a får syrerne på gaden med krav om politiske reformer og øget frihed. I marts bliver de første civile dræbt.

August: USA undsiger Assad

• I august opfordrer USA præsident Bashar al-Assad til at træde tilbage og indefryser den syriske regerings værdier i USA. Demonstranterne tager gradvist våben i hånd.

2012

Juli: FN opgiver at mægle

• I løbet af sommeren breder kampene mellem Assad-regimet og demokratisk-sidende oprørsgrupper sig til Syriens største by Aleppo. FN’s udsending Kofi Annan opgiver at mægle

August: USA trækker en rød linje

• I august advarer USA’s præsident Obama Assad mod at bruge landets kemiske våben. I november og december anerkender golfstaterne, Storbritannien Frankrig, og Tyrkiet paraplyorganisationen NRC som det syriske folks ”legitime repræsentant”

2013

Marts: Assad taber terræn

• Demokratisk-sindede oprørsgrupper erobrer oliebyen Raqqa i det østlige Syrien. Assad-regimet bliver stadig mere presset og tillader forretningsfolk mm. at oprette private militser.

August: Kemiske angreb

• I august tager Assad-regimet kemiske våben i brug i Ghouta uden for Damaskus. Omkring 300 civile bliver dræbt. Rusland og USA tvinger Assad til at aflevere sine kemiske våben. Islamistiske grupper overtager gradvist oprøret

Det kemiske angreb i Ghouta den 21. august 2013 dræbte civile i hundredvis, og USA truede i tiden efter med at intervenere. 

SNN/AP

2014

Juni: Islamisk Stat opstår

• I løber af juni overtager den hidtil ukendte bevægelse Islamisk Stat kontrollen med det nordøstlige Syrien og det nordlige Irak og udråber er ”kalifat.” FN’s udsending Lakhdar Brahimi opgiver at mægle mellem Assad og opposition

September: Krigen mod IS

• I september indleder USA og fem arabiske lander Operation Inherent Resolve mod Islamisk Stat i Syrien og Irak. I første omgang for at forhindre et folkemord på Iraks yasidi-mindretal. Danmark slutter sig til koalitionen i oktober

2015

Januar: IS vinder frem

• I januar mister IS kontrollen med den kurdiske by Kobane, men erobrer og ødelægger senere på foråret den historiske ruinby Palmyra. 

September: Rusland redder Assad

• Den islamistiske milits Jaish al-Fatah erobrer Idlib provinsen. I september går Rusland går ind i krigen for at redde Bashar al-Assad, hvis styre er ved at falde. Den syriske hær er nede på 6.000 mand

2016

August: Tyrkiet blander sig

• Assad-regiment vinder frem, generobrer kontrollen med Homs og Palmyra. I august går tyrkiske styrker ind i Syrien for at hjælpe oprørsgrupperne mod IS og trænge kurderne væk fra den tyrkiske grænse.

December: Assad får overtaget

• I december generobrer Assad-regimet kontrollen over Aleppo med hjælp fra Rusland, Iran og diverse shiamilitser. Assads politiske fremtid synes sikret

2017

Marts: Forhandling og overgivelser

• I januar enes Rusland og Tyrkiet om en våbenhvile mellem Assad-regimet og ikke-islamistiske oprørsgrupper, men krigen fortsætter. I marts overgiver det den oprørskontrollede by Homs sig til regimet. Koalitionens krig mod IS intensiveres både i Syrien og Irak.