Læsetid: 6 min.

Grækenlands regering og landets kreditorer meddeler, at krisen er slut

Grækerne har behov for at kunne se lys for enden af tunnelen, lyder det nu fra Bruxelles. Men et egentligt opgør med de reformkrav, som har medvirket til en økonomisk nedtur uden fortilfælde, er politisk umuligt i et stort valgår i EU, vurderer eksperter
Pensionsudbetalinger lægger beslag på 11 procent af den græske stats indtægter. Men det vil være meget kontroversielt for Syriza-regeringen at skære yderligere i pensionerne, som landets kreditorer forventer. Her et ældre ægtepar på fiskemarkedet i Athen.

Pensionsudbetalinger lægger beslag på 11 procent af den græske stats indtægter. Men det vil være meget kontroversielt for Syriza-regeringen at skære yderligere i pensionerne, som landets kreditorer forventer. Her et ældre ægtepar på fiskemarkedet i Athen.

Petros Giannakouris

7. marts 2017

Enighed mellem Athen og Bruxelles har været et særsyn under eurokrisen. Men den græske regeringsleder, Alexis Tsipras fra venstrefløjspartiet Syriza, EU’s økonomikommissær, franskmanden Pierre Moscovici, og eurogruppens leder, den nederlandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, var for to uger siden enige om at erklære de seneste syv års nedskærings- og sparepolitik i Grækenland for et overstået kapitel.

Det skete, efter at den græske regering og landets kreditorer i EU og Den Internationale Valutafond (IMF) var blevet enige om at genoptage evalueringen af reformprogrammet, som gik i stå i december 2016. Uden en ny aftale ville den græske stat risikere at løbe tør for penge ved udgangen af juli.

Kreditorerne har besluttet at sende sine tekniske eksperter tilbage til Athen, efter at Tsipras-regeringen havde indvilliget i at sænke grænsen for skattefri indkomster og beskære pensionsudbetalingerne yderligere.

Reformer har taget hårdt på Grækenland, hvor over 600.000 grækere har forladt landet siden finanskrisens begyndelse. Mange af dem ender i Danmark.
Læs også

Til gengæld har kreditorerne tændt et håb hos grækerne om, at de kan få lov til at beskære ejendomsskatterne samt momsen på elektricitet og fødevarer og kompensere for reformernes følger med socialpolitiske tiltag. Kreditorernes udsendte eksperter genoptog i sidste uge arbejdet i Athen:

»Derhjemme fremlagde regeringsrepræsentanter dette som en vigtig sejr, der markerede afslutningen på sparepolitikken, fordi pakken med tiltag vil være budgetneutral,« skriver Nick Malkoutzis i en analyse på det politisk-økonomiske nyhedssite macropolis.gr og tilføjer:

»Det var fortolkningen fra en regering, som ved, at den bliver nødt til at gennemføre svære tiltag, der kan bringe dens snævre flertal i parlamentet i fare, og som derfor har brug for at tilbyde sine parlamentarikere, medlemmer og vælgere en positiv fortælling.«

Dybe reformer

EU-partnerne har derimod brug for at sende et signal til IMF om, at de er parat til at slække på sparekravene og give grækerne mulighed for at »se lys for enden af tunnelen«, som det hed sig på det seneste eurogruppemøde.

IMF hævder, at grækernes statsgæld ikke er bæredygtig, og at en meget stram budgetdisciplin risikerer at forværre snarere end forbedre situationen. På denne baggrund nægtede IMF i 2015 at bidrage til endnu en lånepakke på 86 mia. euro efter at have deltaget i den økonomiske nødhjælp til den græske stat i både 2010 og 2013.

I forbindelse med eurogruppemødet udtalte Dijsselbloem således, at kreditorerne nu vil »bevæge sig væk fra sparepolitik for i stedet at fokusere på dybe reformer«.

Altså, forræderi er et stærkt ord. Men jeg føler helt ærligt, at jeg på en måde har udnyttet systemet og de mennesker, der har givet mig så meget. Og nu forlader jeg dem. Der er da ikke rart, siger Giannis Kavadakis.
Læs også

Regeringerne i EU-lande som Holland, Frankrig og navnlig Tyskland, hvor der skal afholdes valg i år, vil nemlig for enhver prise have IMF med om bord igen for at kunne vise de hjemlige vælgere, at håndteringen af den græske gældskrise har fulgt den rigtige opskrift.

Således modererede IMF’s direktør, den tidligere franske finansminister Christine Lagarde, efter et møde i forrige uge med Tysklands kansler, Angela Merkel, fondens position. IMF har gennem længere tid fastholdt, at Grækenland har brug for en nedskrivning af sin statsgæld, der nu er på 175 procent af bruttonationalproduktet, men da gældseftergivelse er et politisk tabu – i hvert fald indtil efter valget i Tyskland den 24. september – sagde Lagarde:

»Det, der er brug for, er ikke en nedskrivning af gælden, hvis reformerne gennemføres, men en betydelig forlængelse af løbetiden og en betydelig reduktion af renterne, og man må så diskutere detaljerne, når der blevet gjort fremskridt på reformfronten.«

Væksten i Grækenlands BNP

I 2008, inden eurokrisen, satte Grækenlands BNP rekord og udgjorde dengang 0,31 procent af verdensøkonomien. Siden er den græske økonomi blevet over 25 procent mindre. IMF erkendte i 2013, at de offentlige besparelser havde medført et meget større fald i BNP end forventet.

Bemærk, at tal for 2016 og 2017 er fremskrivninger.

Kilde: IMF

Grækenlands offentlige gæld

Inden eurokrisen lå Grækenlands statsgæld på knap 110 pct af BNP, men den har nu nået et niveau, som ifølge IMF kun kan blive ved med at stige på grund af rentebyrden, hvis den ikke nedskrives.

Bemærk, at tal for 2016 og 2017 er fremskrivninger.

Kilde: IMF

Onde krav

Således er parterne tilsyneladende mest af alt blevet enige om at virke enige.

De reformer, som grækerne nu forventes at gennemføre, handler især om at udvide skattegrundlaget og reducere pensionsudbetalingerne, som lægger beslag på 11 procent af statens indtægter. I forvejen får de fleste græske pensionister udbetalt under halvdelen af gennemsnittet i EU, og pensionerne understøtter meget ofte også familiernes yngre generationer, som er blevet arbejdsløse og har mistet andre sociale ydelser under krisen. Så det bliver politisk kontroversielt for Syriza-regeringen at skære yderligere på det område.

Kreditorerne vil også have regeringen til at sænke det årlige fribeløb fra de nuværende 8.636 euro (65.000 kr.), men den høje arbejdsløshed og de stadig lavere lønninger er også blandt forklaringerne på, hvorfor halvdelen af grækerne ikke betaler indkomstskat. Ifølge Simon Tilford fra tænketanken Centre for European Reform vil presset på Grækenland derfor ikke blive lettet foreløbigt:

»Vi kommer ikke til at se andet end en ny runde forhaling og laden som om,« siger Tilford til The Guardian.

IMF har anbefalet, at kravet til den græske stats budgetoverskud nedjusteres fra 3,5 procent (fra 2018 og 10 år frem) til 1,5 procent. Men den tyske regering står fast på det høje budgetkrav til grækerne. Selv IMF’s forslag vil dog betyde, at Grækenland må fortsætte med at føre en hård sparepolitik, vurderer Tilford:

»Min fornemmelse er, at de vil stille sig tilfredse med et figenblad. Det vil komme til at se ud, som om sparepolitikkens hastighed bliver sat ned, altså at størrelsen af budgetoverskuddet skal revurderes på et aftalt tidspunkt i fremtiden.«

Ifølge IMF’s fremskrivninger risikerer den græske statsgæld i løbet af de kommende årtier at stige til 250 procent af BNP, og The New York Times anbefaler derfor i en leder kreditorerne at prøve en ny tilgang til Grækenland:

»Valutafonden har ret. At kræve at landet kører med høje budgetunderskud, når dets økonomi blot vokser med 0,4 procent, er ondt og modproduktivt,« mener avisen: »Efter for enhver pris at have presset Grækenland bør de europæiske ledere erkende, at deres analyse har været mangelfuld. Jo mere de insisterer på at få Grækenland til at skære i udgifterne og hæve skatterne, des længere bevæger de sig væk fra at genoplive nationen, så den ikke længere har behov for deres økonomiske støtte.«

Vage løfter

Blandt IMF’s eksperter er der stigende utilfredshed med den politisk udpegede ledelses linje i forhold til Grækenland. Danskeren Poul Thomsen, der som leder for IMF’s udsendinge har været stærkt forhadt i Grækenland, har nu i flere år kritiseret grundantagelserne i det genopretningsprogram, som han selv har været med til at implementere. I sidste uge publicerede han sammen med to kolleger et indlæg på IMF’s blog, hvor de påpeger, at vage og uforpligtende løfter om fremtidig gældseftergivelse blot risikerer at skabe endnu større usikkerhed:

»Selv om vi er enige i, at gældseftergivelse skal være betinget af, om skyldnerlandet lever op til specifikke, politiske målsætninger, er disse mål nødt til at være realistiske, hvis gældsstrategien skal blive ved med at være troværdig,« skriver Thomsen og hans kolleger:

»Når statsgælden ikke er bæredygtig (…) er gældseftergivelse kombineret med et stærkt, men troværdigt genopretningsprogram den eneste måde at få det bedste ud af en dårlig situation. At lade som om en ubetalelig gæld kan tilbagebetales, vil kun dræne debitorens tilpasningsbestræbelser og i sidste ende få alle parter til at tabe mere, end hvis de straks havde set kendsgerningerne i øjnene.«

Uden fortilfælde

IMF’s seneste rapport sammenligner Grækenlands situation under eurokrisen med den økonomiske depression i 1930’erne, krisen i de asiatiske økonomier sidst i 1990’erne og sammenbruddet i den argentinske økonomi omkring årtusindeskiftet. Konklusionen er, at den græske økonomi har det markant værre, end tilfældet var i de andre lande.

Gikas Hardouvelis, økonomiprofessor og finansminister i Antonis Samaras’ centrumhøjreregering indtil 2015, hævder, at Grækenland i realiteten har oplevet tre kriser på ni år – »først den globale nedsmeltning i 2008-09, så den indledende fase af den græske krise mellem 2010 og 2013 og derefter dens anden fase, som startede i 2015« – der tilsammen udgør en økonomisk nedtur uden historisk fortilfælde.

Hardouvelis hævder altså, at Syrizas valgsejr i 2015 har forværret den græske krise. I meningsmålingerne ligger Syriza nu langt efter centrumhøjrepartiet Nea Demokratia, efter at venstrefløjspartiet gennem to år har været tvunget at implementere den sparepolitik, som Tsipras havde lovet et opgør med.

Regeringen måtte blandt andet gøre det muligt at sætte hjem med misligeholdte boliglån på tvangsauktion, men tøver lige nu med at håndhæve reglerne af frygt for folkelige protester. 

Men ifølge Hardouvelis’ efterfølger i finansministeriet, Yanis Varoufakis, er kreditorerne slet ikke villige til at hjælpe med at løse Grækenlands problemer. I et interview med CNN udtaler Varoufakis, som forlod regeringen efter Tsipras’ beslutning om at acceptere betingelserne for den seneste hjælpepakke, at grækernes skæbne reelt afhænger af magtforholdene i Berlin.

I modsætning til Merkel er den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, mest indstillet på at lade Grækenland gå statsbankerot for på den måde at tvinge landet til at forlade eurosamarbejdet, hævder Varoufakis:

»Det har han sagt til mig flere gange.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Ja, gå statsbankerot og forlad eurosamarbejdet.

EU´s behandling af Grækenland under Syriza er det klareste eksempel på, hvad der er galt med EU,

Henrik Plaschke

Mads Frese fejlciterer New York Times, når han citerer denne for følgende udsagn:

»Valutafonden har ret. At kræve at landet kører med høje budgetunderskud, når dets økonomi blot vokser med 0,4 procent, er ondt og modproduktivt,«

Avisen mener naturligvis præcis det modsatte:

»Valutafonden har ret. At kræve at landet kører med høje budgetoverskud, når dets økonomi blot vokser med 0,4 procent, er ondt og modproduktivt,«.

https://www.nytimes.com/2017/02/21/opinion/save-greece-by-saving-its-eco...