Læsetid: 5 min.

Habermas: Sparepolitikken har skabt en dyb splittelse i Europa

Et muligt kollaps af det europæiske samarbejde vil sikkert og med god grund blive tilskrevet tysk ubeslutsomhed. Sådan sagde Jürgen Habermas torsdag i en debat i Berlin mellem ham, Emmanuel Macron og Sigmar Gabriel
Information fulgte med i den tre kvarter lange debatover en live-stream, og vi har her samlet de bedste og mest vigtigecitater fra arrangementet med de tre pro-europæere

Information fulgte med i den tre kvarter lange debatover en live-stream, og vi har her samlet de bedste og mest vigtigecitater fra arrangementet med de tre pro-europæere

Markus Schreiber

18. marts 2017

Salen på Hertie School of Governance i Berlin var fyldt helt op, da det private universitet torsdag aften havde inviteret filosoffen Jürgen Habermas, den franske præsidentkandidat Emmanuel Macron og den tyske udenrigsminister og socialdemokrat Sigmar Gabriel til at tale om ’Europas fremtid’. Tre store europæiske personligheder i diskussion om et stort emne.

Både Frankrig og Tyskland er gennem tiden blevet set som EU’s motorer, og lige nu forbereder de sig på valg i henholdsvis april og september. Macron er storfavorit til at overtage posten som præsident i Frankrig foran Le Front Nationals Marine Le Pen, mens Martin Schultz fra Sigmar Gabriels parti står godt i de tyske meningsmålinger.

Information fulgte med i den tre kvarter lange debat over en livestream, og vi har her samlet de bedste og mest vigtige citater fra arrangementet med de tre proeuropæere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Kristen Carsten Munk
  • Kristian Rikard
  • Mihail Larsen
Robert Ørsted-Jensen, Michael Kongstad Nielsen, Kristen Carsten Munk, Kristian Rikard og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Omstillingsforundring.
Vi bliver nødt til at tale om en europæisk agenda på et nationalt plan. - nå, da, helt nye toner, som må stille meget store krav til personlig omstillingsforandring hos de fleste EU-proselytter – men det finder de sikkert også en ny melodi på – selvom herskaberne ikke altid har været særligt forandringsparate …
De bliver nødt til at ændre ’narrestativet’ EU … ;-)

Hans Aagaard, kjeld jensen, Søren Ferling og Peter Jensen anbefalede denne kommentar

Habermas som den langsomste to-er i auditoriet.
Den erkendelse, at den germanske spare-galskab er dræbende, så vi i tilfældet Grækenland, og pegede for flere år siden på, at det ikke var en human politik EU-værdigt – men fik bare forelæst, at det var de selv ude om, og for øvrigt opførte de sig som små børn …

Lars Steffensen

Snik snak mens EU er på kollisionskurs med et isbjerg. Der er intet af det nævnte, der kan rette op på at troværdigheden i projektet for alminelige mennesker er smuldret bort de sidste 30 år.

Hans Aagaard, Britt Kristensen, Per Torbensen, kjeld jensen, Søren Ferling, Espen Bøgh og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Jeg tror slet ikke på, at sparepolitikken, der har forhindret Europa i at finansiere sig ud af problemerne ved at investere i tidssvarende infrastruktur, skyldes tysk ubeslutsomhed. Dels har Tyskland nogle økonomiske erfaringer omkring gæld, der ligger dybt rodfæstet i folkesjælen, og dels skyldes det Tysklands konservative ideologi (CDU og især CSU).

Hvis et moderne samfund skal blomstre og udvikle sig, kræver det tilstedeværelsen af 3 forskellige faktorer:
1. Et effektivt og absolut tidssvarende uddannelsessystem, der ikke efterlader nogle på et ringere uddannelsesniveau.
2. Et socialt sikkerhedsnet under alle borgere, der er effektivt og virksomt kompenserende omkring arbejdsløshedssituation.
3. Et effektivt og tidssvarende sundhedssystem, der gratis står fuld til rådighed for alle borgere.

Og så har den politiske debat en slagside omkring økonomi, som ikke er korrekt. Mange politikere fokuserer på, hvad der kan betale sig, men dette at være borger i et samfund har 2 sider, der er lige vigtige:
1. At betale skat til fællesskabet.
2. At være forbruger. For det hjælper ikke, at betale skat, hvis man ikke forbruger. For kun gennem forbrug vil man kunne sætte arbejdspladser i gang.

Søren Kristensen, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Som Habermas anfører, befinder EU sig på visse måder i en defensiv position - men det skyldes i højere grad at projektet notorisk forfølger nogle dubiøse mål om bl.a. overnationalisering, udvidelse af dens geopolitiske magtposition og militarisering samt evig økonomisk vækst, end de i artiklen nævnte forhold . EU har i medfør af sine supermagtambitioner begået dumheder på stribe (TTIP, Ukraine/Rusland-sanktioner, bestikkelse af tyrkerne iht. flygtninge, flere terrorlove/undtagelsestilstande, fortsat austerity) blot indenfor de seneste få år - man har slet ikke haft brug for hjælp fra Trump, Putin eller andre konceptualiserede dyr i Åbenbaringen til politisk at køre sig selv af eget spor.

Habermas mener yderligere at denne EU's defensive position samt diskussionen af om det er muligt at lave økonomisk omfordeling i 'den europæiske familie' eller ej, legitimerer og berettiger EU-projektet. Macron fokuserer på at der skal ske fornyet italesættelse af 'den europæiske bevægelse', mens Gabriel anfører at fortællingen om unionen, ikke unionen selv (fremgår det), skal ændres. Der skal kort sagt forbedres på propagandasiden, mens de udlagte sigtelinjer fastholdes.

Tilbage i 2007 sagde en flink mand, som ved en hel del om EU, følgende om den overordnede sigtelinje: https://www.youtube.com/watch?v=c2Ralocq9uE.

Hans Aagaard, Britt Kristensen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Ferling, Kristian Rikard, Flemming Berger, Jan Weis og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Ole Arne Sejersen

Habermas, en overgemt Frankfurter Würstchen, giver sig nok engang i kast med rekonstruktionen af kapitalens omfangslogiske status. Europa alias EU befinder sig i en defensiv rolle som forsvarer for liberale principper, hævder han. Nej, EU er snarere i offensiven for den liberale kapitalismes principper. Det gælder først og fremmest Tyskland. Spørg bare Schaüble.
Macron, en "stor europæisk personlighed", praktiserede sine liberale principper, mens han arbejdede for Rothschild & Cie., hvor det lykkedes ham at lave € 2.800.000 til sig selv. Macron en marche! Han var dog ærgerlig over, at det ikke blev til mere (sic!), så karrieren fortsatte som finansminister under Hollande. Her optrådte han en tid forklædt som socialist, og de franske arbejdere har ham i uvenlig erindring fra den tid, hvilket muligvis kan få negativ indflydelse på hans forventede sejr ved præsidentvalget. I så fald ophører han nok med at være en "stor europæisk personlighed" og må nøjes med at følge sit oprindelige pengespor.
Det hensygnende SPD, der lider af den socialdemokratiske syge, får kunstigt åndedræt af nok en "stor europæisk personlighed", Sigmar Gabriel, der søger at lokke den almindelige working poor-tysker til at fravælge Frau Merkel som Bundeskanzlerin til fordel for vennen Martin Schultz fra hovedkvarteret i Brüssel. Det sker bla. ved at stille den jævne mand illusionen om et økonomisk løft i udsigt. Keine Hexerei, nur Behändigkeit! (Oversat til dansk: Her er ikke tale om tryllekunster, men bare om liberale principper!)

Per Torbensen, Peter Jensen, Lars Steffensen og Søren Ferling anbefalede denne kommentar

Det er altid interessant at "høre" hvad de kloge har at sige om situationen i EU for tiden, og fremlægge deres store tanker om problemerne indenfor EU, - for man kunne jo blive forbavset og opstemt hvis der viste sig nogle nye tanker fra den side, - men ak, sådan var det heller ikke denne gang.

Fine hævede floskeletiketter er hvad vi får i mængder og på et niveau, som redde EU fra forfald eller rettere sammenfald, - men intet der siger noget om hvad "gevinsten/fordelen" er for den almindelige borger.

Igen "hører" vi de klassiske etiketter, der er slidt op, om mere "beskæftigelse" og "vækst" som vil bringe lykke og fremgang for alle, men de slidte klicheer er befolkningerne trætte af at høre på uden at opleve det sker i virkeligheden, og velstand og velfærd igen bliver en del af hverdagen for den Europæiske arbejder.

Det er lige før de vil gøre ligesom i Rusland i sin tid, at udnævne månedens arbejdshelt som forherligelsen af arbejdet glæde for arbejderne, og de skal anstrenge sig mere for at opnå titlen, - som de alligevel ikke kan bruge til noget som helst i økonomisk i velstand eller i velfærd for sig og deres familier.

Hele tiden eksponerer man problemerne væk fra elitens bord, fordi opfattelsen er, at eliten ikke kan tage fejl - og slet ikke under nogen omstændigheder skal hverken indrømme eller stå til ansvar overfor befolkningerne i EU.

Lad mig nævne blot én enkelt ting som er anstødelig - skatte arrangementer til fordel for at undgå betaling af skat i de respektiver EU lande hvor optjeningen sker.

Her ligger Luxembourg og Irland virkelig foran mange andre, men lad os lige nøjes med at koncentrere os om Irland som eksempel.

For 6 år siden lånte EU Irland 550 mia. så landet ikke gik konkurs - og det skete vel og mærke i solidaritetens navn, - ikke noget EU reelt var forpligtet til, men politisk blev det bestemt i EU at sådan skulle det gøres.

Her gjorde man virkelig noget for fællesskabet og sammenholdet og solidariteten, men så slap denne form for integrations fornøjelse også op blandt det politiske EU, og Irland tilbød Apple en særdeles fordelagtig sidste år, hvis Apple gjorde Irland til hjemsted for deres firma, og dermed unddrog alle andre i fællesskabet deres retmæssige del af den skat som Apple eller havde tjent i mange af de andre EU lande.

Hvilket sønderlemmende bedrag om fællesskab for EU, som der ingen reaktion kom på fra EU's side, - trods det der ellers havde været en rigtig god lejlighed til en drøftelse af såvel solidaritets- spørgsmålet indenfor EU, ligesom fællesskabet og værdier - hvis nogle, som man vil bygge på så vi ikke bare "røvrender" hinanden og har det som værdigrundlag for EU.

Mere overstatslighed løser ikke den slags problemer, det gør aktuel handling i den enkelte sag, - men der blev aldrig en sag, som man politisk slog ned på straks, og gjorde til hovedemne for EU's indre politik for værdigrundlag.

Derimod blev de store emner; "lige agurker, firkantede tomater, mindre tobak i lakridspiberne, og sandelig om ikke også kanelen i kanelsneglene kunne optage de "kære politikere" meget i EU's dagsordener, men al det undgår alle 3 helt ifølge artiklen.

Det er hvad befolkningerne vender sig imod - noget som ikke forbedrer deres dagligdag såvel velstands- som velfærdsmæssigt for deres arbejdsindsats, - eliten har reduceret arbejderne til deres skaffedyr, så de kan få udbetalt "håndpenge" uden at skulle aflægge regnskab, noget de ikke vil tillade andre.

Dette politiske kleptokrati kunne disse fine herrer godt have adresseret, - men de vil jo heller ikke støde den politiske elite for meget for de fejl som er begået i tidens løb, - og som der er ikke så få af når vi skal gøre det op.

Britt Kristensen, kjeld jensen, Arne Lund og Lars Steffensen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

EU bliver germaniseret eller opløses. eller forbliver som den er. Germanerne har også deres historie, om det er Preussen eller andre ved jeg ikke nu. Et samfund bygger på fælleskab det gør individet ikke. Der ér kun en H.C. Andersen, kun en Goethe, kun en Voltaire. Et producerer og betaler skat og først og fremmest arbejde. Nemlig arbejde gør folk forskellige, Det har altid været sådan. Samfundet styres af regler mens individet styres af principper. Et samfund kan være ens,( excludere ikke ulighed) men individiderne er forskellige. Det er problemet ved EU i Øjeblikket og det var problemet med brexite, og det kan man ikke ændre på, Heller ikke med "socialistiske foranstaltninger. Tyskland har mere fællestræk med Tunesien end med Frankrig. Det sagde selve Bertol Brecht: "Tyskland har laver to krige, hvis det laver en tredje krig bliver det slut med Tyskland, som det er sket med Carthago (Tunesien) ved den tredje krig," Vi ved Carthago blev brændt ned ved den tredje krig med Romer. Men det kunne ikke have sket med Hannibal, Han er allerede død på det tidspunkt. Den store fortælling ligger til grund for Tyskland penge politik. "Aldrig mere krig". Jeg garanterer ikke mange, der ved hvad ligger til grund for deres penge politik.

Den lille mands gevinst
- har alle her travlt med at dømme ude af EU. Især når der tales om levestandard. Er frihed fra diktatur og hegemoni, til fordel for fred retfærd og broderskab nu pludselig intet værd. Ja så er det fordi vi såre fejlagtigt antager dem som selvfølgeligheder! Dette er i sig selv en grim indikation på historieløshed og forvænthed, enddog i blandt den såkaldte intelligentsia. Javist kan fred og retfærd gradbøjes, så fri mig for absolutismen, sandheden kan sgu godt være kompleks.

Kristen Carsten Munk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Undres over, at mødet får så stor opsætning. Det meste er jo den vante omgang klicheer, og snakken--udenom. Macron siger ikke noget, der ikke tidl er hørt fra den politiske grød, der hedder "centrum-venstre". For mig ligner han mere og mere en stjernekaster, men selvfølgelig: hellere ham end torturbødlens datter.

Gabriel fx nævner ikke den forhadte Hartz IV-reform, som hans parti gennemførte, da Schröder var kansler. Lige nu strejkes der i tyske lufthavne for at få hævet mindstelønnen med 1 € til ca. 90 kr. I morgen er det postbude eller togpersonel - uroen ulmer på det tyske arbejdsmarked, bl.a. pga. voldsomt stigende ulighed. Hvad stiller de tre op med den?
Gabriel nævner heller ikke noget om nødvendigheden af at lempe på de rigide konvergenskrav - som ikke egner sig til at nedbringe arbejdsløsheden, men kun er til gavn for de, der sparer penge op, og er hunderædde for inflation. Tysklands økonomiske historie med hyperinflation i 20'erne, er altdominerende i Eurozonens politik.
Selv en borgerlig som IMF's Lagarde har dog forstået, at man ikke bringer et lands økonomi på fode igen - fx Grækenlands - med de skrappe forpligtelser, som især Schäuble holder fast i.
Så hun taler om nødvendigheden af gældslettelse for de sydeuropæiske lande, men så langt række den europæiske solidaritet ikke. Her vælger man i stedet, at indsætte Juncher, der designede Luxembourgs skattesvindlercirkus.
Sig mig hvem du omgås...

Niels Duus Nielsen, kjeld jensen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Britterne har altid været skøre - og morsomme, bevares!. Tyskland og Frankrig er nødt til at finde sammen (med os andre) og EU er nødt til at kunne forsvare sig selv. Det har Big T jo fuldstændig ret i. USA trænger til en velfortjent pause. Med fælles hjælp skal det nok gå, men vi bliver nødt til at lægge WW2 bag os se at få gang i en egentlig EU-hær. Intet kan, som militær oprustning, sætte gang i økonomien. Denne gang skal vi bare sørge for at opbygge et forsvar og ikke et angreb og gerne med noget teknologi der kan omsættes til vedvarende energi, når Putin og islamisterne har besindet sig. Og hvis vi kan få Norge (med deres olie og penge) og Sverige (med deres malm og knowhow) med indover, står vi selvfølgelig så meget stærkere. Sammen er vi stærke.

Ole Arne Sejersen

Det interessante ved Juncker er ikke, at han er ophavsmanden til den sk. Luxembourg-finte, men at han og hans bagmænd har sørget for, at finten er fuldt lovlig. Der er altså ikke tale om et skatteSVINDLERcirkus. Det er over for den liberale kapitalismes SYSTEM, at kritikken skal sættes ind. Det gælder også propagandisterne for dette system.
C. Wright Mills beskriver et sted i The Power Elite (ikke som en anekdote, men som en faktuel begivenhed), en gruppe af disse bagmænd, som står over for et dilemma: Deres aktuelle økonomiske manøvrer hindres af det (skin)demokratiske samfunds love. Skal de nu hyre det sædvanlige bundt af højtbetalte advokater til at omgå loven, eller skal de få deres politiske stooges til at fremsætte og vedtage en ny lov? Hvad koster mindst? Man diskuterer altså slet ikke, om det kan lade sig gøre!
Det er det system, EU og Juncker repræsenterer: De liberale principper materialiseret i neokapitalismens sklikkelse
her anprisende fremført af "tre store europæiske personligheder". Og det er netop MSMs live-stream opsætning af denne trios syn på EUs - i deres øjne Europas - fremtid, der gør opsatsen interessant.