Læsetid: 5 min.

Haitis uheldigste præsident var elsket af folket

René Préval er død. Han faldt om i sit hjem, 74 år, uventet ramt af et hjerteanfald. Han var to gange Haitis præsident, 1996-2001 og 2006-2011. Det var i sig selv enestående, at han gennemførte sine to fem års-embedsperioder i et land, hvor præsidenter som regel er blevet smidt i eksil, myrdet eller fængslet, skriver Jørgen Leth
Préval var kendt og af de fleste respekteret for sit rolige gemyt og sin medfølelse med de hårdest ramte i befolkningen.

Préval var kendt og af de fleste respekteret for sit rolige gemyt og sin medfølelse med de hårdest ramte i befolkningen.

Gerald Herbert

7. marts 2017

CAP-HAÏTIEN - Han var en forsoningens mand. Hans politiske karriere startede med, at han var premierminister i Jean Bertrand Aristides første, dramatisk afkortede periode.

Han fulgte Aristide i eksil, men kom tilbage og fulgte ham i 1996 i præsidentstolen. Det var pinligt tydeligt, at hans opgave var at holde stolen varm som en slags stedfortræder i det faktiske interregnum, hvor den haitianske konstitution i modsætning til f.eks. den amerikanske ikke accepterer en umiddelbar forlængelse af mandatet.

Men det blev også tydeligt, at selvom Préval havde sine politiske rødder i pèp-la, folket, var han ikke så ideologisk og fanatisk indstillet som Lavalas familiens leder, eks-præsten Aristide.

En episode, som jeg oplevede i 1999, illustrerer forholdet mellem stedfortræder og egentlig magthaver. Den danske ambassadør fra Mexico var i Port-au-Prince for at udvirke frigivelsen af en dansk søkaptajn, som sad i fængsel under en falsk anklage. For at lægge pres på en korrupt dommer i Jacmel blev ambassadøren rådet til at indlægge et semiofficelt besøg i Aristides privatbolig efter den officielle modtagelse hos Préval på det nationale palads.

En mærkelig omvej, men så tydeligt var det dengang, at lokale autoriteter, borgmestre og dommere stadig fulgte Aristides ordrer.

Men efterhånden opstod der sprækker i forholdet mellem de to, især i Aristides anden præsidentperiode.

Som igen blev afbrudt før udløb. Aristide kom i vanskeligheder, et oprør imod ham bredte sig, han måtte flygte ud af landet, og året efter blev Préval valgt som hans efterfølger.

Han blev rost for endelig at træde ud af sin mentors skygge. Han gav OK til, at de FN-soldater, der var – og stadig er – i Haiti for at stabilisere landet,  kunne afvæbne de berygtede bander i slumkvartererne, de såkaldte kimærer, som havde været Aristides aktivistiske kamptropper.

Men til gengæld blev han af nogle kritiseret for sin håndtering af jordskælvet 12. januar 2010. Han var ikke til stede, sagde man.

Men det er ikke sandt. Han var i høj grad til stede. Både konkret, da han forlod paladset cirka en time før jordskælvet. Han kørte sammen med sin hustru Elisabeth Delatour op til sin residens og satte sig uden for huset med sit babybarnebarn på skødet. Jordskælvet slog ham omkuld. Og huset faldt sammen. Den følgende time kom nogle af hans ministre på bagsædet af motorcykler op til ham, og hans kone åbnede portene, så naboer kunne komme ind i haven.

Følelsesmæssigt var han også hårdt ramt.

Hvem husker ikke hans fortvivlede vandring rundt i ruinerne? Hans bøjede hoved, hans hvide skjorte.

Samme aften gik han i gang med at organisere hjælpearbejdet og vandt alles respekt. Hans stil var nedtonet, alvorlig. Han har ved andre lejligheder sagt, at der havde været nok af karismatiske ledere i Haitis blodige historie. Han ville ikke være en af dem.  Han afviste medierne, men ikke de folk han mødte på sin færden rundt i den ødelagte hovedstad.

Den nye præsident Jovenel Moïse giver udtryk for taknemmelighed. Han siger, at Préval var en stor samlende figur, som arbejdede for at modvirke den splittelse, som ofte har ført til uroligheder.

FN’s særlige repræsentant i Haiti, Sandra Honoré, siger, at Préval »vil blive husket som en af landets største personligheder, hvis indflydelse har præget Haiti i tre tiår«.

Mange ser ham også som en af landets mest uheldige præsidenter. Fire alvorlige ødelæggende storme ramte landet indenfor 30 dage i 2008.  Det førte til fødevareoptøjer samme år.

Og så kom den store katastrofe 12. januar 2010. Jordskælvet som kom til at koste 250.000 mennesker livet og gjorde halvanden million hjemløse.

Préval var kendt og af de fleste respekteret for sit rolige gemyt og sin medfølelse med de hårdest ramte i befolkningen. Han ville bare på sin mere diskrete måde gøre alt, hvad han kunne, for at samle befolkningen og genrejse landet og herunder få udlandet med i genopbygningsarbejdet.

Mange siger, at han var misforstået, undervurderet, og han i virkeligheden er den klogeste af alle ledere i Haiti.

Han var en praktisk mand, uddannet i Belgien som agronom. Landbruget havde hans hjerte. Han udviklede sig til at være den store rådgiver, han ville have landet til at samle sig og har brugt meget af sin tid efter præsidentperioden på at skabe ro og fordragelighed og også til at udvikle initiativer, som kunne bringe Haiti økonomisk på fode. Gennemgående i mindeordene er følelsen af taknemmelighed.  

Ekspræsident Michel Martelly har udsend dette mindeord.

 

»Præsident Préval, Lille René, min bror, min ven og rådgiver. Din afgang efterlader os i chok.«

Den varme tone er bemærkelsesværdig, for Martelly måtte ud i en bitter valgkamp mod Prévals foretrukne kandidat Jude Celestin i den forrige valgkamp.

En anden ting bør også fremhæves. Han er nok den mest ukorrupte præsident, Haiti har haft. Han brugte ikke tiden i den eftertragtede stol på at gøre sig rig, men på at bygge veje og forbedre skoler og andre konstruktive ting.

Han var et mildt gemyt, især selvfølgelig sammenlignet med den ildglødende tidligere præst, der var hans forgænger.

Préval blev ofte kritiseret, men deltog ikke selv i polemik og debat. Han koncentrerede sig om at gøre et uegennyttigt arbejde for sit land, som enhver kunne mærke, at han elskede.

Med sin oprindelige profession som agronom var han til sin død meget optaget af landbrug og økologi. Typisk var den sidste, som besøgte ham, den dag han døde, senatoren Jerry Tardieu, som han havde udset til at hjælpe med at virkeliggøre hans plan imod afskovning, som stadig er et af Haitis største problemer. Eks-præsidenten ville finansiere bønderne.

Selv havde han skabt mange arbejdspladser ved at lave bambusmøbler til skoler, en idé inspireret af Taiwans regering.

Han havde gode venner i mange lande, men er nok mest kendt for sit tætte samarbejde med Castros Cuba og Hugo Chavez’ Venezuela. Det var en konstellation, som gav nye muligheder økonomisk. Og som forudsigeligt var en torn i øjet på US State Department.

Alligevel blev René Préval personligt meget gode venner med Bill og Hillary Clinton, som har engageret sig stærkt i Haitis genopbygning.

Préval blev trods sin dæmpede stil – eller måske netop på grund af den – ret populær, både op og ned i det splittede samfund. Han var styrmand gennem mange kriser, og han sagde engang midt i en krise, at haitianerne måtte lære at »svømme for at komme ud«. På kreolsk: Naje pou soti.

Den bemærkning blev citeret vidt og bredt, nogle var forargede, andre begejstrede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu