Baggrund
Læsetid: 7 min.

En hel måneds nervekrig med Erdogan venter EU

Den tyrkiske præsident taler konflikten med Holland og EU yderligere op i bestræbelsen på at vinde flertal ved forfatningsafstemningen 16. april. Spørgsmålet er, om konflikten når at løbe helt af sporet – og om EU’s flygtningeaftale med Tyrkiet falder sammen – inden folkeafstemningen
EU kan risikere, at en optrapning af konflikten med Tyrkiet vil medføre, at Tyrkiet bryder med flygtningeaftalen, i stedet for at holde migranter hen i flygtningelejre.

EU kan risikere, at en optrapning af konflikten med Tyrkiet vil medføre, at Tyrkiet bryder med flygtningeaftalen, i stedet for at holde migranter hen i flygtningelejre.

Emrah Gurel

Udland
15. marts 2017

Der varsles nu blodsudgydelser i den skærpede konflikt mellem Tyrkiet og Holland. På et byrådsmøde i Istanbul rejste kommunalpolitikeren Huseyin Avni Sipahi sig og sagde, at nu vil han ombringe sin ko, indkøbt i Holland, i protest mod den hollandske regerings indrejseforbud forleden til to tyrkiske ministre. Den lokale politiker blev ifølge den tyrkiske avis Hürriyet prompte bakket op af byrådsformand Ahmet Selamet, der lovede, at byrådet ville komme til hr. Sipahis hjem og spise koen.

Sådan optrappes den verbale vold i konflikten, anført af den tyrkiske præsident Recep Erdogan, der i går foretog nye karaktermord på hollænderne.

»Vi kender Holland og hollænderne fra massakren i Srebrenica. Vi ved, hvor rådden deres karakter er fra deres massakre på 8.000 bosniere der,« sagde den tyrkiske præsident i en tv-transmitteret tale med henvisning til massemordet under den jugoslaviske borgerkig i 1995, hvor de mange bosniske mænd og drenge blev myrdet af den bosnisk-serbiske hær, uden at hollandske FN-soldater i området formåede at hindre det.

Erdogan karakteriserede i en tale tirsdag Holland og Tyskland som »banditstater«, efter at han forudgående havde sammenlignet hollænderne med nazister, anklaget Tysklands kansler Angela Merkel for at »støtte terrorister« og karakteriseret EU-lande som »hunde«, udøvere af »neonazisme« samt »redskaber for racistiske og fascistiske partier«.

’Tyrkiet lover at mobilisere den islamiske verden mod euro-fascismen’ lød i går den krigeriske overskrift på Hürriyets referat af Erdogans seneste tale.

Sæt Vesten i brand

Stemningen i Tyrkiet søgtes yderligere oppisket, da den stærke Erdogan-tilhænger og kommentator i den regeringsvenlige avis Star, Yakup Köse, mandag opfordrede det tyrkiske folk til at »sætte Vesten i brand.«

»Det er meningsløst at vente på fjenden. Lad os vise ilden til dem, der vil sætte vort land i brand,« skrev Köse og hævdede, at Vesten kan have planer om at invadere Tyrkiet. Samme tone blev forleden anslået i det ligeledes regeringsvenlige, stærkt konservative dagblad Yeni Akit, der oven på weekendens uro i Rotterdam gjorde opmærksom på, at »Holland har 48.000 soldater. Der bor 400.000 tyrkere i Holland.«

Erdogan selv sagde efter Hollands afvisning af de to tyrkiske ministre, at »I kommer til at betale en pris«, og den blev tilsyneladende udmøntet mandag aften, da den tyrkiske regering meddelte, at man nu iværksætter diplomatiske sanktioner mod Holland: Den hollandske Tyrkiet-ambassadør får ikke lov at vende tilbage til Tyrkiet efter en rejse, tyrkisk luftrum lukkes for officielle hollandske fly, det løbende samarbejde mellem de to regeringer suspenderes m.m. Tirsdag tilføjede Recep Erdogan, at også økonomiske sanktioner mod Holland kan følge.

Forsøg på nedtoning

På den anden side af konflikten rejste politikere fra Angela Merkels koalitionspartnere CSU og SPD i går spørgsmålet, om Tyskland bør trække sine soldater tilbage fra NATO-basen ved Incirlik i Tyrkiet på grund af den »ophedede atmosfære.«

Samtidig udfoldes der fra både EU-side og NATO ihærdige bestræbelser på at tale konflikten ned.

Hollands premierminister Mark Rutte sagde i går, at omtalen af hollandske soldater som udøvere af Srebrenica-massakren er en »modbydelig forvanskning af historien.«

»Vi vil ikke nedværdige os selv til at tale på det niveau. Det er helt uacceptabelt,« sagde han til AP. Også Angela Merkel har tilkendegivet, at hun ikke vil deltage i en diskussion på skældsord som dem, hun mødes med fra tyrkisk side. Den tyske udenrigsminister Thomas de Maiziere sagde i går, at man ikke vil lade Tyrkiet så splid mellem Tyskland og den store tyrkiske befolkningsgruppe, som hidtil har levet i fred i landet og som del af samfundet.

EU’s udenrigschef Federica Mogherini og udvidelseskommissær Johannes Hahn siger i en fælles udtalelse, at »det er essentielt at undgå yderligere eskalering og finde måder at skabe ro.«

»EU appellerer til Tyrkiet om at afstå fra overdrevne udtalelser og handlinger, der risikerer at optrappe situationen yderligere.«

Kritik fra Europarådet

Forsøget på forsoning er dog vanskeliggjort af, at de to EU-talsmænd samtidig har måttet forholde sig til den kritiske, netop offentliggjorte betænkning fra Europarådets forfatningseksperter i den såkaldte Wien-kommission om præsident Erdogans forslag til forfatningsændring, der er temaet for den forestående tyrkiske folkeafstemning 16. april.

Wien-kommissionen udtaler sin bekymring og kritik af, at præsidenten ved forfatningsændringen får uindskrænket magt til bl.a. at udpege og afsætte ministre, ledende embedsmænd og hele parlamentet ud fra kriterier, han suverænt selv definerer.

Dertil får præsidenten beføjelser til alene at erklære undtagelsestilstand og under denne udstede præsidentielle dekreter i ubegrænset omfang. Ydermere svækkes retssystemets uafhængighed og mulighed for at kontrollere præsidenten.

Kommissionen siger, at den ny forfatnings udvidede beføjelser til præsidenten »rummer en indbygget fare for degeneration til et autoritært regime.« Dermed udgør den et »afgørende brud« med Tyrkiets langvarige og veletablerede tradition for parlamentarisme.

I deres kommentarer mandag til Wien-kommissionens betænkning tilkendegav Mogherini og Hahn, at forfatningsændringen »rejser alvorlige bekymringer over den overdrevne koncentration af magt i ét embede«.

Det er for de to EU-talsmænd særlig bekymrende, at forfatningen skal ændres under Tyrkiets aktuelle undtagelsestilstand, hvor en række demokratiske rettigheder er suspenderet.

Tyrkiets klemme på EU

Den helt store bekymring i EU er – ud over frygten for sammenstød i europæiske byer mellem tyrkere og ikke-tyrkere eller mellem tilhængere og modstandere af præsident Erdogan – at den tyrkiske regering som konsekvens af konflikten kan gøre alvor af trusler om at opsige flygtninge- og migrantaftalen med EU.

Aftalen trådte i kraft for et år siden med det formål at bremse den stærke, ukontrollerede flygtninge- og migrantstrøm – i 2015 850.000 personer – fra Tyrkiet til EU via Grækenland. Tyrkiet forpligtede sig til at forebygge yderligere flygtningetransporter, mens EU lovede at give opholdstilladelse til en syrisk flygtning for hver ’irregulær migrant’, der blev returneret fra de græske øer til Tyrkiet.

Som hjælp til indsatsen i Tyrkiet, der i dag huser tre mio. flygtninge, lovede EU at betale tre mia. euro årligt frem til udgangen af 2018 samt at give visa-frihed til Schengen-zonen for tyrkiske statsborgere og intensivere Tyrkiets optagelsesforhandlinger med EU.

Mens flygtningestrømmen er bragt markant ned, har Tyrkiet ifølge Erdogan slet ikke fået økonomisk støtte i det lovede omfang, visumfriheden er ikke indført, og optagelsesforhandlingerne med EU er gået helt i stå efter præsidentens gentagne overgreb mod bl.a. medier og oppositionspolitikere.

Recep Erdogan har flere gange siden sidste efterår truet med at opsige aftalen.

»Hvis I fremturer yderligere, vil disse grænseporte blive åbnet,« sagde præsidenten i november som reaktion på EU-parlamentets opfordring til at indstille optagelsesforhandlingerne som konsekvens af Erdogans hårde kurs over for den hjemlige opposition.

Erdogan gentog truslen i sidste måned, da Tyskland og Grækenland ikke imødekom hans krav om at få udleveret tyrkiske asylsøgere, som ifølge præsidenten havde medvirket til det mislykkede kupforsøg mod ham i sommer.

»Tyrkiet har intet at miste, for Tyrkiet har intet vundet« ved aftalen, sagde Erdogans talsmand Ilnur Cevik i februar.

I de sidste dage har det tyrkiske styre gentaget truslen. Lørdag sagde landets udenrigsminister Mevlut Cavusoglu til CNN, at Tyrkiet vil forelægge EU-lederne en tekst om flygtningeaftalens status.

»Enten vil det hele blive droppet – inklusive visa-liberaliseringen og migrant-aftalen – eller også vil det hele blive implementeret,« sagde han. Og mandag citerede det statslige nyhedsbureau Anadolu Agency Tyrkiets EU-minister Omer Celik for, at dele af aftalen bør genforhandles.

Risikabelt taktisk spil

Frygten i EU – og blandt nogle tyrkiske iagttagere – er, at Erdogan nu udelukkende har fokus på sin nationale dagsorden, reelt har droppet forestillingen om Tyrkiet som EU-medlem og derfor ikke har samme tilskyndelse som før til at sikre, at dialogen ikke helt bryder sammen.

»Tyrkiet glider hurtigt bort fra Vesten,« skrev den tyrkiske kommentator Semih Idiz i går i Hürriyet.

»Der er ingen mulighed for, at et land, der ledes af én mand og hans parti, og som giver ringe plads – hvis nogen overhovedet – til demokratisk pluralisme, kan gå efter optagelse i EU.«

Omvendt er det en udbredt vurdering, at Erdogan i øjeblikket af taktiske grunde skærper den aggressive retorik mod den ydre fjende med det formål at opnå det flertal ved folkeafstemningen den 16. april, som indtil nu ikke er sikret.

»Udfaldet af folkeafstemningen i Tyrkiet er på vippen, og magthaverne vil gøre hvad som helst for at puste den nationalistiske fortælling op for at erobre flere stemmer,« siger EU’s tidligere Tyrkiet-udsending, Marc Pierini, til The Guardian.

I EU kan man gøre sig håb om, at tonen vil blive dæmpet efter folkeafstemningen, så bl.a. flygtninge- og migrantaftalen kan opretholdes, og dialogen med Tyrkiet genetableres. Problemet er, at der er en hel måned til. Erdogan kan næppe tillade sig at kravle ned fra træet eller vise svaghed over for EU før 16. april, så meget kan inden da nå at løbe af sporet og gå endnu mere galt mellem EU og Tyrkiet.

»Ingen af parterne ved, hvordan de skal agere i forhold til modparten. Der foregår ingen tænkning på højt niveau, der er ingen besindighed,« sagde Tyrkiets tidligere udenrigsminister Hikmet Cetin til Financial Times mandag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Jørgen Steen Nielsen

"...........mange bosniske mænd og drenge blev myrdet af den bosnisk-serbiske hær, uden at hollandske FN-soldater i området formåede at hindre det."

Det er en floromvunden beskrivelse af mordet på 8.000 drenge og mænd samt systematisk voldtægt af de muslimske kvinder.

De 2 øverstkommanderende, general Mladic og oberst Thom Karremans, skålede i slivovitz mens mænd og kvinder blev adskilt:

http://www.watson.ch/Wissen/Bosnien-Herzegowina/720815276-Das-Vietnam-de...«Srebrenica-hat-mein-Leben-kaputt-gemacht»

Screbrenica er en skamplet på Holland og på F.N.