Læsetid: 2 min.

Hvideruslands diktator finder atter jernnæven frem

Efter spæde liberaliseringer turde hviderusserne igen demonstrere – nu er de sat på plads af præsident Lukasjenko, hvis tilnærmelse til EU dermed hænger i en tynd tråd
1. april 2017

»Vi kræver job!«, »Hviderusland leve« og »Lukasjenko gå af!«.

I hovedstaden Minsk var de tusinder, i andre større og mindre byer skulle deres skarer tælles i hundreder. For en gangs skyld var ikke kun intellektuelle dissidenter og oppositionsaktivister gået på gaden, men også almindelige mennesker, noterer Die Welt. Protesterne har stået på i over en måned.

Det gælder hviderussernes forringede levevilkår og økonomiske trængsler og retter sig især imod præsident Lukasjenkos indførelse af en særskat (1.800 kr. om året) for ’sociale parasitter’ – defineret som personer, der er erhvervsaktive under seks måneder om året. Lørdagens demonstrationer var de største siden 2010, da Lukasjenko igen lod sig genvælge ved massiv valgfusk.

Nu demonstreres der ikke længere.

Den 25. marts – en national mindedag for den kortlivede Hviderussiske Folkerepublik, der eksisterede i 10 måneder i 1918, indsatte Lukasjenko, der har hersket over Hviderusland siden 1994, uropoliti og sikkerhedsstyrker til at knuse demonstrationer landet over. Alene i Minsk blev 700 demonstranter pågrebet, skrev de internationale nyhedsbureauer. Flere blev gennemtævet. Forinden var foretaget snesevis af præventive anholdelser og razziaer hos ngo’er.

Gammelt dilemma

En rystet Lukasjenko havde signaleret svaghed ved at suspendere særskatten i det første år. Til sidst så han ikke andre udveje end at finde jernnæven frem igen. Med den konsekvens, at hans regime er kastet tilbage i et dilemma.

Relationerne til Putins Rusland er kølnet, og de økonomiske subsidier herfra mindsket. Uenighederne mellem Lukasjenko og Putin rækker fra gaspriser og olieleverancer til visumregler, grænsekontrol og russiske krav om en ny flybase i Hviderusland. Af den grund søgte Minsk tilnærmelse til EU. Og opnåede da også, mod frigivelse af politiske fanger, at EU i 2016 indstillede de fleste af sine sanktioner mod regimet.

Med den nye repressionsbølge kan Lukasjenkos forsøg på at orientere sig mod EU være forgæves. Nye sanktioner kan ventes fra EU, hvis højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, Federica Mogherini, mandag fastslog, at relationerne mellem EU og Hviderusland »må hvile på respekt for civile rettigheder«.

Imens strammer økonomien til. Hviderusland er på tredje år i recession – en afsmitning fra den store russiske nabo, der døjer med sanktioner og lave oliepriser. På tre år er den gennemsnitlige månedsløn faldet fra 4.500 kr. til 2.600 kr.

Hvad gør Lukasjenko nu? Ifølge Reuters har han aftalt et møde med Putin mandag. Her skal parterne gøre et nyt forsøg på at bilægge uoverensstemmelserne. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu