Læsetid: 4 min.

Klimaaftalen fra Paris er i fare efter nyt dekret fra Trump

Selv om Trump foreløbigt vælger at lade USA blive i Paris-aftalen, frygter klimaforskere, at hans vidtgående forordning, offentliggjort tirsdag, vil hindre USA i at opfylde sit nationale reduktionsmål. Det kan give andre stormagter et påskud til at udsætte opgaven
Demonstranter foran Det Hvide Hus efter Trumps klimadekret.

Demonstranter foran Det Hvide Hus efter Trumps klimadekret.

Pablo Martinez Monsivais

30. marts 2017

Omgivet af minearbejdere og ejeren af en ledende kulminekoncern underskrev præsident Donald Trump tirsdag i miljøagenturet, EPA, en forordning, der har til formål at rulle en række klimatiltag fra præsident Barack Obamas regeringstid tilbage.

Hvis Trumps initiativ bliver til virkelighed i de næste tre-fire år – og det er et åbent spørgsmål – vil USA ifølge klimaforskere næppe kunne opfylde sine forpligtelser under den internationale klimaaftale fra Paris.

Ved aftalens indgåelse i 2015 forpligtede Obama-regeringen USA til at nedbringe sin udledning af drivhusgasser i 2025 med 26 pct. målt i forhold til udslippet i 2005.

»I forvejen krævede det en stram håndhævelse af Obama-regeringens foranstaltninger – plus nogle flere regulativer – for at nå i mål,« udtaler klimaforskeren Michael Oppenheimer fra Princeton University til The New York Times.

Han fortsætter:

 »Trumps dekret sender et signal til andre lande, at de ikke behøver at leve op til deres forpligtelse – og det betyder, at verden styrer direkte mod klimafarezonen.«

Donald Trumps netop fremlagte budgetforslag for 2018 vil skrotte præsident Obamas redskab til at reducere energisektorens udledninger – den såkaldte Clean Power Plan – og dertil reducere den amerikanske miljøstyrelse EPA’s budget med 31 pct
Læs også

Trump har dog endnu ikke planer om at trække USA ud af Paris-aftalen, hvilket han ellers lovede at gøre under sidste års valgkamp. Det skyldes ifølge medierapporter dyb uenighed i hans regering.

Udenrigsminister Rex Tillerson udtalte i en senatshøring inden sin tiltrædelse i februar sin støtte til aftalen. Han er tidligere koncernchef for olieselskabet ExxonMobil. Trumps datter Ivanka og svigersønnen Jared Kushner modsætter sig også et så drastisk skridt. Begge arbejder for præsidenten i Det Hvide Hus.

Ikke desto mindre frygter klimaeksperter som Robert Stavins fra Harvard University, at Trumps forordning vil sætte en proces i gang, der får Paris-aftalen til at gå op i sømmene.

»Det åbne spørgsmål er, hvordan nøglelande som Kina, Indien og Brasilien reagerer, når USA ikke lever op til sit nationale reduktionsmål. I værste fald vil aftalen falde til jorden,« siger Stavins til The New York Times.

Langvarig proces

Forordningen søger at lempe og i nogle tilfælde at ophæve en række regulativer udstedt af Obamas miljøagentur, der havde til formål at reducere udledning af drivhusgasserne såvel som at forberede USA på uundgåelige klimaforandringer.

Trumps forordning sigter i særdeles mod at få Obamas klimahandlingsplan fra 2013 skrottet, idet præsidentens dekret giver EPA besked om at »omvurdere og omskrive« klimaplanen. Det er imidlertid en langvarig og indviklet proces, der bl.a. kræver landsdækkende offentlige høringer. Miljøorganisationer planlægger desuden at afprøve beslutningen ved domstolene. I går erklærede New York statsadvokat Eric Schneiderman, at hans delstat vil lægge san an.

Det tog seks år for Obama-regeringen at få sin klimaplan gennem dette forløb. Det kan meget vel tage lige så lang tid for Trump at få den sløjfet.

Obama-planen pålagde delstaterne at nedbringe deres udslip til et vist niveau, hvilket især ville ramme delstater, hvis økonomi og energiforsyning er afhængig kulminedrift. Kulkraftværker bidrager mere til drivhuseffekten end andre fossile energikilder.

Donald Trump har lagt op til at beskære det amerikansk miljøagentur, EPA’s, budget drastisk og fjerne barrierer for udvinding af fossil energi. Men han får næppe sine forslag igennem uden sværdslag. Her er det veteraner ved olierørledningen i Dakota, hvor demonstranter i månedsvis blokerede for opførelsen af rørledningen.
Læs også

Men klimaplanen nåede aldrig at blive ført ud i livet. Statsadvokater fra 27 delstater, herunder Scott Pruitt fra Oklahoma, der i dag leder EPA, lagde sag an mod Obama-regeringen med påstand om, at præsidenten med sit dekret var gået hinsides beføjelserne, der er tilstået ham af forfatningen.

Sagsanlægget var så juridisk holdbart, at det sidste år nåede helt til Højesteret. Men efter dommer Antonin Scalias uventede død stod det i den pågældende sag 4 mod 4 i domstolen. Sagen blev sendt tilbage til en ankedomstol, hvor den ligger nu. Det vides ikke, hvad Trumps miljøagentur agter at gøre.

Det er således ikke en let ting for en ny præsident at skrotte en forgængers præsidentielle dekret. Noget andet er memoranda eller skrivelser udsendt af Obama. Dem kan Trump ganske enkelt sløjfe med et pennestrøg.

Det gælder således en skrivelse fra 2016, hvori Obama erklærede klimaforandringer for en trussel mod USA’s sikkerhed og følgelig beordrede ministerier og agenturer at  »tage hensyn til klimaeffekten ved udformningen af sikkerhedspolitik«. Et andet memo fra 2013, der fastsætter et loft for udledning af CO2 fra kraftværker, bliver også skrottet af den nye præsident.

Mere energiuafhængig

Særskilt fra disse tiltag påbyder Trumps forordning endvidere ministerier og agenturer at gennemgå alle foranstaltninger, praksisser og regulativer, der lægger bånd på udviklingen af USA’s fossile brændsler og atomenergi. Formålet er ifølge regeringen at gøre USA mere energiuafhængig. Inden for et halvt år skal ministeriernes redegørelser foreligge til vurdering i Det Hvide Hus.

Forordningen lemper også regler for udledning af metangas – en særdeles farlig drivhusgas – under udvinding af skifergas ved hjælp af den såkaldte frackingteknik.

Til sidst sløjfer Trump et såkaldt moratorium fra 2016, der midlertidigt satte stop for udstedelsen af tilladelser til minedrift på territorier tilhørende forbundsstaten. Kulminebranchen har raset mod denne beslutning. Fyrre pct. af USA’s kulproduktion finder sted på forbundsejet territorium, der gennem mange årtier i et stigende omfang er blevet fredet af skiftende præsidenter.

Under senatshøringen af Scott Pruitt har den nominerede EPA-chef ikke svaret klart på de mange spørgsmål fra demokratiske senatorer om hans økonomiske forbindelser til den fossile industri
Læs også

For Trump syntes begivenheden tirsdag eftermiddag i EPA-bygningen i Washington, D.C. fremfor alt at være af politisk karakter. Et valgløfte til kulminearbejderne, der havde stemt på ham i overvældende grad i delstaterne Pennsylvania, Ohio, Virgnia, West Virginia og Kentucky, skulle nu belønnes.

»Kom nu, folkens,« sagde præsidenten jovialt til de forsamlede minearbejdere. »Ved I, hvad der står på dette papir? At I får jeres arbejde i minerne tilbage.«

Problemet er imidlertid, at Trump næppe kan indfri det løfte. Kulminebranchen har oplevet en brat tilbagegang i de sidste ti år. I 2008 var 88.000 i arbejde; i 2015 er det kun 66.000. Industrien har mistet markedsandele til billigere naturgas udvundet med frackingteknik og til stedse billigere vedvarende energikilder som sol og vind. Minerne er blevet mere automatiserede.

Så længe som sagsanlægget mod Obamas klimaplan er uafgjort, vil kulminer og kraftværker, der ellers skulle have været lukket ned, forblive åbne. Det har derimod intet at gøre med Trumps beslutning om at ændre Obamas klimaplan, der kan vare flere år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • jørgen djørup
  • Dorte Sørensen
  • Anne Eriksen
jørgen djørup, Dorte Sørensen og Anne Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det synes, at den største opgave Trump har påtaget sig, er at afskaffe alt det, Obama har gjort?...
Er det misundelse :)

Det kan være Donald J. Trump selv tror på det, men dette er og bliver blot symbolpolitik.

Energisektoren i USA er ved at omstille sig væk fra fossil brændstof. Og en række stater og byer, - også republikansk ledede, er kommet langt i denne omstilling. Og de vil ikke går tilbage til det gamle, og kan heller ikke uden enorme nyinvesteringer.

Desuden har en række store og verdensledende olie- og energiselskaber i USA for længe siden droppet både det fossile og a-kraft. Og de kan ikke skifte om, for så mister de deres aktionærer - altså deres arbejdskapital.

Og endelig er det altså ikke alle republikanske politikere, der mener det samme som Donald J. Trump. For mange er faktisk af den opfattelse, at det er menneskerne, der ødelægger verdens klima.

Men - hvis det viser sig, at USA´s eksportproducerende virksomheder får økonomisk fordel af denne ubegavede politik, så må der jo kompenseres med i importafgift, der modsvarer skadesvirkningerne. Og så mister USA jo stort.

Børge Rahbech Jensen

Bl.a. EU og Kina førte aktiv klimapolitik længe før 2015, mens USA i realiteten kun har haft en aktiv klimapolitik i 15 måneder fra december 2015 til april 2017. Kinas vigtigste motivationsfaktor er nok forurening.

Så glemmer vi lige, at Danmark ikke er meget bedre end USA. Selvom Danmark producerer meget el med vedvarende energi, kniber det mere udnyttelse af den producerede el, og trafikpolitisk har rutefly og privatbilisme højere prioritet end tog og busser.