Læsetid: 8 min.

Krisen i det gamle system skaber en åbning til det nye

I både USA og EU indser mennesker, at kriserne hænger sammen, og at Trumps og andres udsigtsløse forsøg på at klamre sig til den gamle økonomi nærer viljen til at stille om til noget mere holdbart, mener Connie Hedegaard og Greenpeace-chef Jennifer Morgan
Valget af Donald Trump var på mange måder et tilbageskridt for den globale omstilling. Men på mange måder har resten af samfundene bevæget sig videre end USA’s regering, konstaterer Connie Hedegaard og generalsekretæren for Greenpeace, Jennifer Morgan

Valget af Donald Trump var på mange måder et tilbageskridt for den globale omstilling. Men på mange måder har resten af samfundene bevæget sig videre end USA’s regering, konstaterer Connie Hedegaard og generalsekretæren for Greenpeace, Jennifer Morgan

Thomas Nielsen

27. marts 2017

»Med enhver omvæltning følger også nye muligheder. Det er den situation, vi er i netop nu,« siger Jennifer Morgan, generalsekretær for Greenpeace International.

Hun er i København for at tale klimapolitik med danske ngo’er og erhvervsrepræsentanter, herunder med Connie Hedegaard, formand for den grønne tænketank Concito. Begge har de mange års erfaring med det globale klimaarbejde og føling med både forhandlingsspillet på den internationale scene og den folkelige debat om klimaændringerne. Og Morgan og Hedegaard er enige om, at noget nyt er ved at ske som en direkte konsekvens af de rystelser, der i disse måneder og år går gennem den vestlige verden.

»Jeg har aldrig før oplevet så stærk en energi blandt græsrødder og lokale grupper i USA. Man er pludselig konfronteret med markant modstand, og i en sådan situation kan der opstå en ny kraft. Det ser vi i øjeblikket,« siger Jennifer Morgan, der har været tæt på det amerikanske aktivistmiljø siden 1990’erne via tidligere ansættelser i US Climate Action Network, WWF og World Resources Institute.

Læs også

»Før valget af Donald Trump var klimaet blot et af en række emner. Der var andre ting, som folk gik mere op i. Men nu har klimasagen fået karakter af noget, man må rejse sig og slås for.«

Som ét eksempel nævner Jennifer Morgan, at Greenpeace i USA oplever en søgning uden fortilfælde til organisationens træning af folk til ikkevoldelige miljøaktioner.

Forandringer på vej

Men der er noget bredere og mere fundamentalt på spil end lige en modstandskamp mod præsident Trumps forsøg på at afvikle klimapolitikken, påpeger Connie Hedegaard.

»Jeg ser mere grundlæggende forandringer. Begivenheder som valget af Donald Trump, det britiske Brexit og hele indvandringsdebatten har fået mange mennesker i Europa til at reflektere over, hvad vi egentlig har gang i. Der er sket en polarisering, jovist, men jeg fornemmer, at stadig flere begynder at tænke over sammenhængene, herunder over deres egen måde at leve på,« siger hun.

Ifølge Connie Hedegaard er der f.eks. en stigende erkendelse af sammenhængen mellem flygtninge- og migrantstrømmen til Europa, menneskers levevilkår i f.eks. Afrika og klimaændringerne. Klimaændringer i form af tørke og deraf følgende nedsat landbrugsproduktion og økonomisk nød var også en af faktorerne bag Det Arabiske Forår, herunder borgerkrigen i Syrien.

»Folk begynder at sige: Vi må overveje, hvordan vi lever, og hvad vi gør. Her i Danmark kan oplevelsen af, at politikerne ikke gør, hvad de burde, bevæge folk til at tænke over deres egen rolle og ansvar.«

Connie Hedegaard nævner den store interesse, hun i øjeblikket oplever på møder om klima, bæredygtighed og grøn omstilling. For eksempel for nylig til et møde i det jyske, hvor 400 mødte op og demonstrerede både interesse og bekymring. Og i forrige uge et årsmøde i Børsmæglerforeningen.

»De første 20 minutter var helliget deres generalforsamling – resten af tiden frem til frokosten handlede udelukkende om grønne investeringer. Det var ikke sket for fem, 10 eller bare to år siden. Så der er en modstrøm at bygge på, og når den først når ind i finans- og investorkredse, begynder tingene at tage fart og vokse i omfang.«

Polariseringen

– Men klimaet er jo også et emne der deler, især i USA. Gallup fortæller, at mens andelen af demokratiske vælgere, der er meget bekymrede over klimaændringer, er steget fra 46 pct. i 2001 til nu 66 pct., så er der hos republikanske vælgere sket det modsatte: Et fald fra 29 pct. til 18 pct. En del af den amerikanske befolkning virker helt resistente over for fakta og argumenter?

»Ja, det er en illustration af situationen i ét land. I næsten alle andre lande handler diskussionen om, hvad man skal gøre ved klimaproblemet – ikke om der er et. Men desværre er det i USA et emne, der splitter, og det er der grunde til. Greenpeace har dokumenteret, hvordan det republikanske parti op til valg støttes af den fossile energiindustri. Bestemte interesser arbejder ganske målrettet på at skabe denne polarisering,« siger Jennifer Morgan.

Donald Trumps netop fremlagte budgetforslag for 2018 vil skrotte præsident Obamas redskab til at reducere energisektorens udledninger – den såkaldte Clean Power Plan – og dertil reducere den amerikanske miljøstyrelse EPA’s budget med 31 pct
Læs også

Hun nævner en anden aktuel meningsmåling fra Yale University, der fortæller, at 62 pct. af Donald Trumps vælgere faktisk går ind for politisk handling mod klimaændringer – blot 21 pct. er imod.

Som Connie Hedegaard er hun stærkt bekymret over, hvad Donald Trump måtte kunne nå at ødelægge af fremskridt i klimapolitikken med bl.a. sit budgetforslag om at annullere Barack Obamas Clean Power Program, skære 31 pct. på miljøagenturet EPA’s budget, lukke 50 af dets programmer og skrotte klimaforskningen hos bl.a. NASA.

»Trumps udspil er ignorant, ude af trit med virkeligheden, uansvarligt og dybt skadeligt, og jeg tror ikke, han kan skaffe flertal for det hele. Der er republikanere med indsigt i klimaspørgsmålet, der vil kæmpe hårdt for, at dele af budgettet afvises. Vi ved næppe, hvor slemt det går før til efteråret,« siger Morgan.

Kinas nye kurs

Et af Trumps budgetforslag med potentielt alvorlige konsekvenser for det globale klimasamarbejde er en aflysning af USA’s løfte fra klimatopmødet i Paris om at yde tre mia. dollar til FN’s Green Climate Fund. USA har foreløbig kun lagt én mia., og ifølge Trump skal det stoppe der. Ilandenes økonomiske støtte til ulandenes klimaindsats var en afgørende forudsætning for, at ulandene sagde ja til den globale klimaaftale.

»Det vil skabe et meget, meget dårligt indtryk af USA og derfor være ekstremt dumt, hvis man dropper støtten. USA vil tabe en masse tillid og troværdighed blandt klimaudsatte nationer. De to milliarder, der mangler at blive betalt af USA, er jo ingenting, så når Trump siger, han ikke vil betale, er det rent symbolsk,« siger Connie Hedegaard.

»Hvis jeg var Kina, ville jeg uden tøven betale dette beskedne beløb og derved opnå en masse geostrategisk goodwill. Jeg er 90 pct. sikker på, at Kina på en eller anden måde vil fylde det hul.

– På klimatopmødet i København i 2009 sagde Kina, at hvis USA ikke forpligtede sig, så ville man heller ikke. Har Kina i dag en interesse i at gøre det stik modsatte?

»Ja, og delvis af geopolitiske grunde, men også fordi Kina nu har udviklet grøn teknologi, er rede til at indtage markedet og samtidig har et hjemligt behov for de nye løsninger. Så syndromet fra København, ’after you, sir’, gælder ikke mere.«

»Alle signaler fra den kinesiske ledelse siden valget i USA i november går på, uanset hvad der sker fra amerikansk side, så står Kina ved Paris-aftalen og fortsætter med at realisere deres planer for omstilling,« påpeger Connie Hedegaard.

Hun mener, at EU kan og bør spille en vigtig rolle for at sikre, at Kina forbliver i en ledende klimapolitisk rolle, selv om USA falder fra.

»Et stærkt samarbejde mellem EU og Kina kunne få tingene til at flytte sig. Og så kan USA stå tilbage som en stærk nation i en gammeldags økonomi, mens andre bevæger sig fremad.«

»Hvis USA’s regering overhovedet vil spille med, så bliver det i en destruktiv rolle, og derfor er det vigtigt, at EU – herunder Danmark – fylder pladsen ud og udstikker kursen. Samtidig er det dog vigtigt at forstå, at Donald Trump ikke repræsenterer USA i klimaspørgsmålet. Det gør han bare ikke,« siger Jennifer Morgan.

»Dybden af engagementet i klimasagen på lavere niveauer i statsapparatet, i delstaterne, i erhvervslivet og i offentligheden er så meget større, end da vi sloges med regeringen George W. Bush om Kyoto-aftalen. Vi er i gang med en uundgåelig omstilling af vores energisystem, og man skal ikke tro, at en irrationel regeringsledelse kan forhindre det. Men måske forsinke det. Og hvis Trump-regeringen vil lade dele af nationen tilbage i fortidens økonomi, så gør det mig ondt for de berørte mennesker. Der er andre mennesker i USA, som vil være del af den nye økonomi, som er under ombygning.«

Vi skal være konkrete

– Men befolkningen er delt, polariseringen er reel. For nogle er klimaforskerne og miljøorganisationerne del af den elite, der vil diktere andre menneskers liv, tage friheden fra dem. Hvordan vil I skabe dialog med den del af befolkningen?

»Det er mere end nogensinde vigtigt at være meget konkret og praktisk omkring løsningerne, og hvad folk kan gøre. I stedet for at tale abstrakt om visioner for vedvarende energi, så lad os tale konkret om de job i solcelleindustrien, der skabes i Arizona netop nu. Lad os tale om de 40 pct. af elforsyningen i Iowa, der kommer fra vind, og hvad det betyder for delstatens økonomi og arbejdspladser. Organisationer som Greenpeace skal også arbejde for, at de nye arbejdspladser med vedvarende energi bliver job med ordentlige forhold, ligesom vi må kæmpe for kulminearbejderes rettigheder og hjælpe med deres omstilling til andre job,« siger Jennifer Morgan.

Donald Trump har lagt op til at beskære det amerikansk miljøagentur, EPA’s, budget drastisk og fjerne barrierer for udvinding af fossil energi. Men han får næppe sine forslag igennem uden sværdslag. Her er det veteraner ved olierørledningen i Dakota, hvor demonstranter i månedsvis blokerede for opførelsen af rørledningen.
Læs også

»Når Trump siger, han vil genåbne kulminer, hvem er det så, der har lyst til at være del af det, hvis man ikke i forvejen er kulminearbejder? Unge mennesker vil meget hellere være del af det nye, der er under opbygning. Mennesker kan se sig selv i det, hvis det bliver konkret og håndgribeligt. Vi skal kunne opleve os selv som del af løsningen, og derfor er det en vigtig udfordring at gøre omstillingen til noget attraktivt. Det forudsætter bl.a., at politikerne sikrer rammebetingelserne,« understreger Connie Hedegaard og ømmer sig over, at det ikke mindst i dagens splittede EU er så svært at skabe politisk enighed mellem landene. Et eksempel er spørgsmålet om opstramning af EU’s lammede CO2-kvotesystem, der skulle sikre grønne rammebetingelser i form af høje priser for CO2-udledning.

»Det er et eksempel på, at når det kommer til stykket, er det ofte den kortsigtede tænkning, der dominerer. For mig er det en gåde, hvordan på den ene side OECD, IEA, Verdensbanken og IMF alle kan forstå behovet for disse ting, mens på den anden side finans- og vækstministerier rundt om i EU siger: ’Nej, vi kan ikke reformere kvotesystemet, for det vil skade dit eller dat.’ Det er en meget kortsigtet tilgang,« siger Hedegaard.

– Når dele af befolkningen reagerer mod klimapolitiske indgreb – herhjemme f.eks. mod vindmøller på land – såvel som mod flygtninge- og indvandrerstrømme, er det vel udtryk for, at man føler sig overhørt, sat udenfor, alene?

»Absolut,« siger Jennifer Morgan.

»Man må tage alvorligt, at mennesker vitterlig er blevet hægtet af udviklingen på grund af globaliseringen. Politikerne har ikke taget hånd om deres situation og interesser. Derfor er det så vigtigt, at vi nu arbejder på at skabe fællesskaber, hvor vi arbejder sammen, fællesskaber som er meningsfulde for folk.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
  • Anne Eriksen
  • Steffen Gliese
Robert Ørsted-Jensen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Barfod

Slutresultatet om det enten er demokrater som Hillary Clinton eller Trump er den samme,, det går måske bare lidt hurtigere med Trump ved roret.
VI opbruger jordens resurser i en al större hast jo flere personer som findes på den her klode med stigende väkst og velstand..
Det lyder brutalt men om vi er flere som skal leve med det resursforbrug vi har i vesten,, så skal klodens befolkning drastisk mindske. I vesten ville vores befolkningstal komme ned pga mindsket börnefödsel. Det ville väre en turbulent tid da der ville väre mindre unge som er arbejdsdygtige i forhold til en alderende babyboom generation med efter en turbulent tid vil tingene normalisere sig..

De fleste mennesker i vesten er Top-predatorer,, Vi har ingen naturlige fjender og vi konsumere en stor mängde köd.. Om alle skulle blive vegetarer så ville en stor del af problemet väre löst da vi ville konsumere primärproducenter (planter) i energikäden og ikke konsumenter (dyr) og enhver ökolog ved at der forsvinder mängder af energi i hvert led i näringskäden.

Politkerne i Europa ved at det er et kämpe problem med lande som får 1.5 börn pr familie. De tör ikke gå ud og fortälle sandheden til folk da folk vil stemme anderledes på dem som lover dem guld og grönne skove.. Men flygtninge-strömme fra konfliktfyldte MENA er ikke lösningen..Det er en brökdel af folk som kan migrere og resten (de svageste) lever livet i ren elndighed tilbage i de konfliktramte områder.. Nu er alle politikere er desperate, de har ikke nogen model at "sälge" til välgerne..

Bruger 196134, Janus Agerbo og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Godt Erdogan har opfordret alle tyrkere bosat i EU til at få 5 børn fremover. I Danmark er der bosat ca. 32.000 tyrkere. Hvis de følger Erdogans opfordring vil der være over 4 millioner tyrkere i Danmark om ca. 7 generationer idet 5 børn vil fordoble antallet af tyrkere i Danmark pr. generation. Så ingen demografiske problemer her.

Der mangler borgerlige politikere af Hedegaards salgs overalt. Med hende i spidsen, ville de konservative være et helt andet - og større - parti.
Og lige så indlysende er det, at med en Svend Auken ville SD være et helt andet - troværdigt - parti. Siden hans død har SD ikke haft nogen miljøpolitik, Thorning vidste vist dårligt nok hvad det var for noget, og satte derfor en kludremikkel som Martin Lidegård til jobbet. Bedre blev det ikke af, at Thorning lod Pia Olsen Dyht forkludre betalingsringen og det i en sådan grad, at den ikke blev til noget.

Poul Sørensen

Nu flere problemer der er nu større bliver åbningen for demagoger, der lover et en ukompliseret verden, et lykkeligt liv og et paradis efter døden..... Hvis Hedegaard meldte sig ind i dansk politik kunne hun måske hjælpe til med at lukke ned for den urealistiske ønsketænkning til fordel for en bedre politik....