Læsetid: 4 min.

London har lært at leve med terror

Trusselsniveauet i London har i årevis været ’alvorligt’, hvilket betyder, at et angreb er ’meget sandsynligt’. Alligevel er det chokerende, når det sker. Men London har altid levet i terrorens skygge, og det bør ikke overraske, at livet går videre allerede dagen derpå
Politiet afspærrede onsdag området ved Parliament Square.

Politiet afspærrede onsdag området ved Parliament Square.

Ray Tang

24. marts 2017

LONDON – Dagen derpå i London vågner vi op til den slags udtalelser, som vi er blevet så vant til – både i dette land og i andre europæiske lande – i de seneste år:

»London er verdens bedste by. Vi vil aldrig lade os kue af terrorisme. Vi står sammen imod dem, som ønsker at skade os og ødelægge vores levevis. Det har vi altid gjort, og det vil vi altid gøre,« sagde Londons borgmester, Sadiq Khan, mens borgerne steg ombord på ’tuben’, busser og tog med retning mod indre by, sådan som de gør hver eneste dag året rundt.

En bemærkelsesværdig forskel fra de tidligere angreb er, hvor hurtigt det har syntes i orden at offentliggøre satiriske tegninger og udtalelser efter angrebet, som denne ærkebritiske besked på en informationstavle i Undergrunden:

»Vi minder venligst alle terrorister om, at dette er London, og ligegyldig hvad I gør mod os, drikker vi te, og vi fortsætter skam livet. Tak.«

Terror vil ikke kue indbyggere i byer som London og slet ikke fratage dem deres humoristiske sans. Det er ikke et slogan, men et faktum, som de seneste års angreb har bevist.

Skoler holdt fast i planlagte skoleture til Londons teatre, gallerier og andre attraktioner. Politikerne vendte tilbage til Westminster-parlamentet, som gerningsmanden så direkte havde angrebet dagen før.

En fobipasserende i gang med genoplivning efter onsdagens terrorangreb på Westminster Bridge i London, hvor fire personer inklusive gerningsmanden blev dræbt og knap 40 såret
Læs også

»Underhuset er i øjeblikket i gang med at debattere effekten af handelsregler for walisiske fåreavlere efter Brexit, så det er utvivlsomt business as usual,« tweetede Buzz Feeds politiske redaktør, Jim Waterson. Forsvarsminister Michael Fallon udtalte, at »London tager det i stiv arm«.

Naturligvis er hensigten med disse udtalelser til dels at udvise trods. Potentielle terrorister – nu hvor den egentlige gerningsmand er død – skal ikke tro, at de kan ’vinde’ og på nogen måde pådutte os deres forskruede verdenssyn.

Men udtalelserne er mere end trods – de er en konstatering. For livet i London vil gå videre, folk vil på ingen måde ændre vaner og livsstil, og de vil slet ikke begynde at hade deres nabo, som følge af et angreb som dette. Det ved vi, for Londons nyere historie er præget af en konstant terrortrussel.

Terrorens historie

Sadiq Khan blev i går kritiseret af ingen mindre end Trump Jr. for i et tidligere interview at have udtalt, at »terrorisme er en del af pakken«, når man bor i en storby. Det er klart, at det ikke lød så smart netop i går, men sandheden er, at vi, der bor i London udmærket ved, hvad han mener.

I 1970’erne og 80’erne var der konstante evakueringer af undergrundsstationer og bygninger på grund af IRA-bombetrusler. Jeg husker stadig med hvilken ro og professionalisme, en sådan evakuering foregik, da jeg selv blev fanget i en på en skoletur. Og jeg husker, hvordan alt var normalt igen dagen derpå.

Det samme var tilfældet efter de senere års islamisk inspirerede angreb og forsøg på angreb.

7/7-angrebet i 2005 på tre undergrundstog og en bus, der kostede 52 mennesker livet, rystede unægtelig London, og os, der boede der på det tidspunkt. Det var nyt og chokerende, at unge mennesker, der var født og opvokset i landet, kunne finde på at bruge deres kroppe som våben mod deres medborgere for en fremmed ideologi. Angrebet førte til en lang række tiltag for at modvirke radikalisering og undgå splittelse i samfundet, men der var unægtelig en opblomstring i antallet af hadangreb efterfølgende.

Alligevel førte det ikke til nogen dybere splittelse mellem religiøse og etniske grupper i samfundet, for London er en af verdens mest multikulturelle byer; alle kender repræsentanter fra stort set alle religiøse grupperinger og ved instinktivt, at det ikke giver mening at generalisere og pege fingre ad en bestemt gruppe.

At ramme vores følelser er terroristernes eneste håb, fordi de ikke råder over nogen virkelig magt
Læs også

Så folk steg ombord på det sårbare transportsystem dagen derpå – inklusive mig selv, som to uger senere oplevede at blive evakueret fra Green Park Undergrundstation, da en ’copy-cat’-gruppe forsøgte at gentage det tidligere angreb.

Heller ikke det har fået mig og hovedparten af mine medpassagerer til at ’ændre livsstil’.

Siden var der angrebet i 2013, hvor to britiskfødte, al-Qaeda-inspirerede ekstremister angreb og dræbte den britiske soldat Lee Rigby på åben gade i det sydlige London, og i 2015 forsøgte en taxachauffør, inspireret af Islamisk Stat og begivenhederne i Syrien, at halshugge en passager. For ikke at tale om en række angreb på parlamentarikere – senest mordet på Labours Jo Cox under EU-valgkampen begået af den nynazistiske Thomas Mair.

Hærdet befolkning

Skiftet i de seneste år – i takt med at sikkerhedstjenesterne er blevet bedre til at forpurre angreb, der kræver planlægning og adgang til avancerede våben – har været fra massedrab mod uskyldige civile til mere lavteknologiske og fokuserede angreb begået af ’ensomme ulve’ med et simpelt politisk budskab repræsenteret i ofret såsom ’soldaten’ og ’politikeren’.

Men som kommentatoren Simon Jenkins rigtigt skriver i en kommentar i The Guardian, så er Westminster-angrebet – og lignende angreb – »en tragedie, men det truer ikke vores demokrati«. Og han minder om, at »terroristen er hjælpeløs uden assistancen fra medierne og dem, som fodrer dem ord og opfordrer til ugerninger«.

I det lys er det særlig interessant, hvordan dækningen af onsdagens angreb nok var intens – sådan vil det være i en tid med nyhedskanaler og sociale medier – men ikke desto mindre langt mere afdæmpet sammenlignet med tidligere angreb.

Det hænger sandsynligvis sammen med politiets bevidste tilbageholdelse af gerningsmandens identitet og mulige motiv, udover at han sandsynligvis var inspireret af »islamisk ideologi«. Resultatet er velkomment. Mindre spekulation og mindre reklame for gerningsmandens budskab.

Om det er årsagen til, at Londons indbyggere efter dette angreb synes at komme sig endnu hurtigere over chokket end normalt – det blev knap nævnt i mit lokalområde i går – er svært at sige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Heidi Larsen
  • Henrik Brøndum
  • Anne Eriksen
  • Mette Poulsen
Heidi Larsen, Henrik Brøndum, Anne Eriksen og Mette Poulsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

René Arestrup

Ja, selvfølgelig går livet videre - og det skal det, uanset de tragiske omstændigheder. For i det øjeblik vi lader os kyse eller intimidere af en flok dødskult-galninge, har vi tabt! Desværre har selv samme galninge allerede formået at ændre ved væsentlige friheds og retssikkerheds-principper i vores samfund. Og vi har formentlig ikke set det sidste endnu.

Alvin Jensen, Niels Duus Nielsen og Jens Winther anbefalede denne kommentar

Bag terroraktioner står typisk
- efterretningstjenester
- ekstreme bevægelser/fraktioner
- ekstreme individer

Og til tider, hvis ikke ofte, et mix af ovenstående elementer.

Terror(isme) skal forstås og bekæmpes med effektiv opklaring; den kan ikke forebygges før fødekæderne er kappet, hvilket kræver nogle radikale, globale forandringer. Fred, økonomisk omfordeling, ophør med kulturimperialisme, demokratiudvikling og eliminering af de korrumperede magtapparater, som behersker hovedparten af denne klodes lande og føderationer/unioner.

Men indtil da, ak og vé, må det forlanges at terror(isme) efterforskes grundigt med alle motivvinkler på bordet - og at retssager afvikles med fuld transparens.

Jeg minder lige om forskningen fra Berkeley University, som dokumenterer hvad hovedparten af amerikanske retsbehandlinger af terrorsager har afdækket:
https://www.ted.com/talks/trevor_aaronson_how_this_fbi_strategy_is_actua...

Pascal Horanyi, Alvin Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Tak for en meget velskrevet artikel, som vi egentligt helst havde undværet. Man har tidligere begrædt når mordraten i en by blev så høj, at et rutinedrab dårligt nok kom i avisen. For terroristerne vil vi gerne se det anderledes, og glædes hvis journalisterne ikke længere gider skrive om dem. Jeg skal en tur i Hyde Park i weekenden og vil gerne vide om liljerne er sprunget ud?

Børge Rahbech Jensen

Især i kommentarer på danske nyhedsmediers sider på Facebook tegnes et andet billede.

-----
Peter Jensen: "Fred, økonomisk omfordeling, ophør med kulturimperialisme, demokratiudvikling og eliminering af de korrumperede magtapparater, som behersker hovedparten af denne klodes lande og føderationer/unioner."

Det ligner en støtteerklæring til terrorister. Jeg mangler stadig en analyse af, hvad forbindelsen er mellem terrorisme og nationalisme i Europa, hvor Islamkritikere er de eneste, der profiterer på det, der kaldes islamisk terrorisme, og nogle Islamkritikere er kvalificerede til undervisning i Islam.

Claus Hornsby, Henrik Nielsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Børge, jeg er slået med forbavselse over at mine ytringer kan tolkes som støtte til terror(isme) - og må absolut frabede mig at blive kædet sammen med sligt.

Børge Rahbech Jensen

Peter Jensen: "og må absolut frabede mig at blive kædet sammen med sligt"

I så fald må du undlade at bruge forklaringer, som enten er brugt som argument for terrorisme eller kædes sammen med frygt for social uro. Så vidt jeg ved, blev flere nutidige terrorangreb i Europa begrundet med bombeangreb i Mellemøsten, kulturimperalisme blev brugt som begrundelse for terrorangreb i Europa i 1970-89, og økonomisk ulighed blev forbundet med social uro i en aktuel artikel her på information.dk.

Claus Hornsby, Henrik Nielsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Børge, at du og jeg (tilsyneladende) har forskellige perspektiver på hvilke sammenhænge, som danner grobund og næring til terror(isme) skulle helst ikke forlede dig til at mistolke mine ord som støtte til terrorhandlinger. Det er så ærgerligt når offentlige debatter strander på forfladigede eller vilkårlige tolkninger af det sagte/skrevne.

"I takt med at terrorangrebene begået af IS i de vestlige lande udfolder sig, skal vi huske på, at risikoen for at dø i forbindelse med en terrorhandling er ekstremt lavt i forhold til drab.
For eksempel fandt cirka 13.472 mord sted i USA i 2014, men 24 borgeres død som følge af terrorisme på verdensplan i 2014 fik en hel del mere opmærksomhed i medierne."
Kide: Videnskab.dk
Så terrorrisiko er noget medier bruger for at have noget at skrive om og magthaverne for at skabe et fjendebillede, som kan få borgerne til at forene sig og bakke magthaverne op. De bilder folk ind de beskytter landet mod terror og øger bevillinger til politi, som bliver en stærkere stat i staten.

Peter Jensen, Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Claus Hornsby

Trodsighed og "business as usual" er Londons tankegang. Bomberne i The Blitz ødelagde 70% af London og bankede byen hver nat i 11 måneder, men det kunne ikke bryde ånden i befolkningen. Heller ikke V1- og V2 raketter senere i krigen. Heller ikke IRA bomber der har forårsaget mere end ti billioner kroner værd af skader. Man skal ikke forvente at islamiske ekstremister har midlerne.

Hentik, påskeliljerne i Hyde Park sprang ud for en måned siden og er næsten slut