Baggrund
Læsetid: 3 min.

Macron håndplukker fra højre og venstre

Emmanuel Macron, centrumkandidaten til Frankrigs præsidentvalg, fremlagde i går sit længe ventede program
Af venstreorienterede er Emmanuel Macron blevet mistænkt for i virkeligheden at være højreorienteret. Det nu fremlagte program indeholder da også flere forslag, der peger i den retning

Af venstreorienterede er Emmanuel Macron blevet mistænkt for i virkeligheden at være højreorienteret. Det nu fremlagte program indeholder da også flere forslag, der peger i den retning

Francois Mori

Udland
3. marts 2017

PARIS – Det har været et af de centrale kritikpunkter af Emmanuel Macron, at han trods sin succes i meningsmålingerne endnu ikke har offentliggjort et detaljeret program for, hvilken politik han vil føre, hvis han bliver Frankrigs næste præsident.

Det var derfor imødeset med stor spænding, at Macron i går på et pressemøde i Paris fremlagde sit manifest, der bærer titlen »Min kontrakt med nationen«.

Emmanuel Macron, der er uafhængig kandidat med sin egen bevægelse, En Marche !, i ryggen, har flere gange sagt, at han hverken er venstre- eller højreorienteret. Til gengæld kan man nu sige om hans program, at det både er venstre- og højreorienteret, da Macron har håndplukket en række forslag, som traditionelt vil høre til i én af de to lejre.

Det er i sig selv ikke overraskende for en centrumkandidat. For dem, der har ventet i spænding, kan det mest opsigtsvækkende i Macrons fremlæggelse i går da også være, hvor velkendte og konventionelle store dele af hans program i virkeligheden er. Flere forslag har allerede været fremme enten som konkrete forslag eller som overordnede retninger for Macrons politik.

Et snert af højre og venstre

Af venstreorienterede er Emmanuel Macron blevet mistænkt for i virkeligheden at være højreorienteret. Det nu fremlagte program indeholder da også flere forslag, der peger i den retning – bl.a. at afskaffe 120.000 offentligt ansatte og sænke selskabsskatten fra 33,3 procent til 25 procent.

På et andet klassisk højrefløjsområde, sikkerhed, vil Macron etablere et nyt ’hverdagspoliti’, have 10.000 flere betjente og gendarmer, øge forsvarsbudgettet med to procent og skabe 15.000 nye fængselspladser.

Men på andre områder læner Macron mere mod venstre, bl.a. med forslag om et universelt arbejdsløshedssystem, en reform af den »uretfærdige« skat, som både boligejere og lejere i dag betaler for deres bolig, styrkelse af ligestilling som et »nationalt anliggende« og en harmonisering af de mange pensionsordninger, hvor udvalgte offentligt ansatte i dag har særlige goder. Samtidig vil han ikke røre ved pensionsalderen på 62 år.

På klima- og miljøfronten vil Macron bl.a. gøre Frankrig til verdens førende inden for forskning i bæredygtig omstilling, ligesom det skal udløse en bonus på 1.000 euro at købe en miljøvenlig bil, mens kantinemad i skoler og på arbejdspladser på sigt skal være 50 procent økologisk.

Endelig vil Macron give lærere mere frihed til at vælge pædagogiske metoder og forbyde brug af mobiltelefoner i grundskolen. Og som et alternativt uddannelsestiltag vil Macron give alle 18-årige et særligt »kulturpas« på 500 euro, som skal bruges på kulturelle oplevelser.

Opgør med nepotismen

Midt i anklagerne om korruption mod hans to nærmeste modkandidater, François Fillon fra Les Républicains og Front Nationals Marine Le Pen, lovede Macron på sit pressemøde at gøre op med netop nepotisme og interessekonflikter blandt franske politikere.

Det skete dagen efter, at François Fillon afviste af trække sig, på trods af at der nu er blevet iværksat en officiel dommerundersøgelse af ham og hans kones angivelige svindleri. Fillon er bl.a. under mistanke for at have brugt skatteborgernes penge på at ansætte sin kone, Penelope, som parlamentarisk assistent – men uden at hun har udført det arbejde, hun har fået løn for.

Det er ikke unormalt for franske politikere at ansætte familiemedlemmer, men står det til Macron, skal det fremover gøres ulovligt, ligesom det skal være forbudt for parlamentarikere at arbejde som rådgivere eller bestyrelsesmedlemmer.

Samtidig skal der oftere kunne iværksættes parlamentariske undersøgelser af ministre, særligt deres brug af offentlige midler. Derudover vil Macron bl.a. mindske antallet af folkevalgte i Frankrigs to kamre og afskaffe parlamentarikernes særlige pensionsordning.

Macron benyttede i går lejligheden til at kritisere Fillon og Le Pen for »bevidst at angribe retsstatsprincippet«. Dermed hentydede han til, at Le Pen har afvist at tilbagebetale de EU-midler, hun er under anklage for at have svindlet med, mens Fillon har langet ud efter både retssystemet og medierne og proklameret sig selv som offer for et politisk mord.

I meningsmålingerne står Emmanuel Macron lige nu til at gå videre til anden runde i præsidentvalget sammen med Marine Le Pen, som han til gengæld spås at ville vinde betragteligt over og dermed blive Frankrigs næste præsident.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her