Læsetid: 4 min.

’Når tyrkere vil til orde, bliver de bidt af køtere på gaden’

Tyrkerne bakker op om præsident Erdogans linje over for Holland. Men både præsidentens tilhængere og modstandere opfatter krisen som ’unødvendig’. Alle er bedre tjent med stærkere relationer til Europa, mener de.
Meningerne er delte om Erdogan i forskellige kvarterer og klasser i Istanbul. Men de fleste er kritiske over for Europas måde at håndtere den nuværende krise. Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Meningerne er delte om Erdogan i forskellige kvarterer og klasser i Istanbul. Men de fleste er kritiske over for Europas måde at håndtere den nuværende krise. Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Anders Rye Skjoldjensen

16. marts 2017

ISTANBUL – Ethem Kurak sidder ved et lille blåt bord foran et minimarked i et af Istanbuls finere kvarterer. Han ryger cigaretter under markisen for at undgå regnen, mens han kommenterer på de igangværende politiske stridigheder mellem Tyrkiet og Holland. 

»Jeg synes, det er en utrolig plat krise,« siger Ethem Kurak, og læner kroppen forsigtigt henover bordet, som om han skal til at sige noget fortroligt.

56-årige Kurak er medlem af det største sekulære oppositionsparti, CHP. Normalt er han indædt modstander af Erdogans regerende parti AKP, som han mener alt for ofte trækker offerkortet for at høste sympati fra vælgerne. Men denne gang føler han, at det er hollænderne, som har dummet sig.

»Hør her. Jeg har aldrig brudt mig om hr. Erdogan eller hans parti! Men det, hollænderne har gjort, er uacceptabelt. Hollændernes afvisning af vores politikere på den måde og hollandsk politis mishandling af hollandsk-tyrkiske demonstranter var bare ikke i orden,« siger han.  

EU kan risikere, at en optrapning af konflikten med Tyrkiet vil medføre, at Tyrkiet bryder med flygtningeaftalen, i stedet for at holde migranter hen i flygtningelejre.
Læs også

»Folk som mig har set op til Europa og lande som Holland hele vores liv. Men så viser de en hel anden side, som vi ikke helt kan genkende.«

Politiets brug af vandkanoner og hunde over for de hollandsk-tyrkiske demonstranter i Rotterdam var unødvendig hårdhændet og er med til at smadre 60 års forsøg på at skabe bedre relationer mellem Tyrkiet og Europa, mener han.

»Jeg siger ikke, at vores politikere er ufejlbarlige. Men hollændernes opførsel er med til at fremmedgøre hundredtusinder af tyrkiske EU-borgere. Og det værste er måske, at hollænderne har styrket Erdogan. Den nuværende krise vil formentlig øge antallet af ja-vælgere ved den kommende folkeafstemning om forfatningen,« spår Ethem. 

’Europa er hyklerisk’

I arbejderkvarteret Kasimpasa, som præsidenten kommer fra, er gaderne flere steder prydet med plakater af Erdogan og bannere, der opfordrer tyrkerne til at stemme ’ja’ ved den kommende folkeafstamning om Erdogans forfatningsændringer. 

I en kaffeklub i Kasimpasas centrum sidder nogle af præsidentens mange tilhængere og spiller kort, mens de drikker te og ser A-Haber – en af de regeringsfinansierede nyhedskanaler.  

Mange af mændene i kaffeklubben udtrykker både vrede og tristhed over krisen. De mener, at Holland og Europa har været hykleriske. 

»Europæerne kommer ofte og belærer os om ytringsfrihed, men når tyrkere vil komme til orde, bliver de enten afvist eller bidt af køtere midt på gaden,« siger en af mændene i kaffeklubben bittert med reference til de tumultariske scener i Rotterdam under krisens første dag.  

Hans spillekammerater ved det runde bord nikker bekræftende. Mændene mener ikke, at Europa lever op til sine egne idealer. En af mændene husker tilbage på dengang, der var demonstrationer på Taksim-pladsen i det centrale Istanbul. 

På begge sider af det politiske spektrum ses den hollandske afvisning af to tyrkiske ministres ønske om at tale i Rotterdam som ydmygende, uacceptabel og dobbeltmoralsk. Her protester foran Hollands konsulat i Istanbul.
Læs også

»Europæerne var helt oppe i det røde felt over tyrkisk politis hårde behandling af demonstranterne dengang. De var hurtigt ude og fordømme den tyrkiske regering. Men nu slår de ned på hollandsk-tyrkiske borgere. Er det ikke hyklerisk måske?« spørger en anden mand. 

Argumentet om, at omfanget af magtanvendelsen trods alt var væsentlig størrre på Taksim-pladsen end i Rotterdam, afviser mændene. I stedet henviser flere i kaffeklubben til sidste års flygtningeaftale mellem Tyrkiet og EU som endnu et eksempel på Europas hykleri.  

»EU har jo slet ikke levet op til sine løfter, men forventer alligevel, at tyrkerne skal gøre det ved at holde flygtninge væk fra deres grænser,« siger Gökhan Senoglu, 46 år. 

Et af punkterne i aftalen gik ud på at lempe EU’s visumregler for tyrkiske statsborgere, siger den 46-årige. Men lempelserne blev aldrig implementeret i virkeligheden, og nu må Erdogans ministre ikke engang lande i et EU-land.  

»Det er jo respektløst. Det er indbegrebet af hykleri. Kan Europa ikke se det?« kommer det fra Senoglu.  

’Vi kan ikke stole på Europa’

Både tilhængere og modstandere af Erdogan ser med bekymring på Europas fremadstormende højrenationale partier, som de mener vinder popularitet på den nuværende krise. Flere af de kilder, som Information har talt med i Istanbul, mener, at den stigende islamfjendske retorik har gjort det sværere at stole på Europa.  

Erdogans modstandere – de sekulære og liberale segmenter – frygter, at den europæiske højrefløj med dens fremmedfjendske og antimuslimske retorik vil være med til at cementere præsident Erdogans magt. 

»Europa lader os i stikken. De demokratiske kræfter har mere end nogensinde brug for EU’s opbakning. Men hvis relationerne forværres, vil Erdogan få mere magt. Tyrkiets demokratiske kræfter vil formentlig lide stort. Vi er bedre tjent med stærkere relationer,« siger en tilhænger af det sekulære parti, som ønsker at være anonym af sikkerhedsmæssige årsager, men hvis navn er redaktionen bekendt. 

Omvendt bekymrer Erdogans tilhængere sig over den fremadstormende højrefløj af helt andre årsager. En styrket højrefløj vil både gøre Europa arrogant og øge spændingerne fremover, frygter de. Flere udtrykker især vrede over, at europæiske lande ofte blander sig i tyrkisk indenrigspolitik. 

»Islamofoberne ser ofte tyrkerne som en flok barbarer, der enten skal smides ud af EU-landene eller opdrages på, når vi ikke deler deres værdier. Det vil vi ikke finde os i. Hvis der for eksempel er et tyrkisk flertal, der går ind for et ja til forfatningen, er det vores valg. Holland og andre europæiske lande skal tale til os i øjenhøjde i stedet for at belære os om det ene og det andet. Vi vil gerne have et godt forhold til Europa. Men hvis arrogancen fortsætter, kan det være lige meget,« lyder det fra Gökhan Senoglu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Om det nu er Erdogan, der har været Helvedes smart eller hollænderne, der har været modsvarende stupide, er ikke lige til at afgøre.

Men artiklens Ethem Kurak har da en pointe.

Det er helt uhørt nægte en tyrkisk minister adgang; og billedet med en forbandet politischäferhund, der bider en liggende demonstrant i låret - selvom hunden er i snor - siger alt om politibrutalitet overfor et tyrkisk mindretal.

Ole Rasmussen

Nu kan jeg ikke læse artiklen, men vi har ikke brug for tyrkere i Danmark, som går ind for Erdogans muslimske diktatur.

Torben Lindegaard

Det er måske både Mark Rutte og Recep Erdogan, der har været helvedes smarte -
til støtte for deres respektive valgkampe.

Robert Ørsted-Jensen

Rutte gjorde imine øjne det rigtige. Desværre er EU ikke så meget Union at de kan tale med én udenrigspolitisk stemme. Det ville have været bedre. Det gælder i øvrigt også uisituationer som muhammed-tegning krisen. Fællesskabet svigter eller er ikke tilstrækkeligt styrket til at man taler med én stemme i udenrigspolitiske spørgsmål. Jeg mener at det er det man burde gøre. Udenrigs- og forsvarspolitik burde ligge i Brussel. Det er bare min mening. Men det er da sikkert rigtigt at Erdogan kan bruge dette indenrigspolitiske, men det vil han i alle tilfælde gøre. Det er derimod vigtigere for os at demonstrere både over for vælgerne og for vores tyrkiske mindretal at vi ikke acceptere Tyrkiets tiltagende afdemokratisereing. Selvfølgelig bør tyrkiske politikere have lejlighed til at holde vælgermøder i europa. Det er nu det er sådan at tyrkere i udlandet (ligesom græske, italienske og amerikanske expats) stadig kan stemme (hvad danske i udlandet desværre ikke kan). Men det bør så ske på en måde at man ikke favorisere nogen bestemt politisk side og det er præcist det der sker her og dette alene fordi Erdogan ikke er demokrat.