Læsetid: 9 min.

Nedtællingen til Brexit er begyndt

Fra og med i dag kan den britiske premierminister, Theresa May, formelt aktivere Brexit-forhandlingerne med EU, efter at det britiske parlament i går godkendte Artikel 50-loven. Forventningen er, at hun vil gøre det i dag eller senere på ugen – og allersenest i slutningen af marts, som er hendes egen deadline
14. marts 2017

Storbritannien tager i disse dage de første skridt mod udmeldelse af EU – konsekvensen af at et flertal på 52 procent af befolkningen stemte for Brexit ved folkeafstemningen den 23. maj sidste år.

Premierminister Theresa May har gjort det klart, at Brexit betyder udmeldelse af EU’s indre marked, toldunionen, EU-domstolens jurisdiktion og forpligtelsen til fri bevægelighed og indbetaling til EU’s budget.

I stedet søger hun en omfattende frihandelsaftale. EU-parterne har omvendt sagt, at der skal være forskel på, om man er med i klubben eller står uden for.

Information har mødt og diskuteret forventningerne til Brexit med repræsentanter fra to af Storbritanniens fjerneste regioner, som begge har nydt godt af EU’s strukturtilskud, men som stemte forskelligt ved folkeafstemningen sidste år.

’Brexit vil få en virkelig ødelæggende effekt’

Remain-vælgeren Dermot O’Hara ønsker en særaftale, der sikrer Nordirland hel eller delvis udtagelse fra Brexit

Anders Birger

LONDONDERRY/NORDIRLAND – Da 56-årige Dermot O’Hara sidste år stemte for Remain – altså fortsat EU-medlemsskab – ved folkeafstemningen om Storbritanniens EU-medlemskab, havde han svært ved at tro, at resultatet kunne blive anderledes. Hovedparten i lokalsamfundet tænkte som ham, og da stemmerne for grænsebyen Derry i Nordirland blev talt op, havde hele 78 procent da også stemt for at forblive i EU.

Da de resterende stemmer i Nordirland var talt op, var resultatet også et klart flertal for Remain på 56 procent.

Alligevel befinder Nordirland sig nu i den situation, at det er på vej ud af EU sammen med det øvrige Storbritannien og har udsigt til en fysisk grænse mellem Nordirland og republikken Irland for første gang siden afslutningen på den 30-år lange voldelige konflikt, The Troubles, i 1998.

Dermot O’Hara er leder og medstifter af organisationen Destined, der arbejder med unge med indlæringsvanskeligheder. For ham at se betyder Brexit, at alt det, han har kæmpet for de seneste 15 år, er truet.

Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, stjal rampelyser fra Theresa May, da hun i går overraskende meddelte, at hun vil søge det skotske parlaments opbakning til en ny uafhængighedsafstemning i 2018 eller ’19.
Læs også

»I Nordirland er vi netop kommet ud på den anden side af en konflikt, og under konflikten var mennesker med indlæringsvanskeligheder virkelig isolerede. Deres forældre turde ikke lade dem tage rundt i byen på egen hånd, fordi der var bomber, skyderier og den slags,« forklarer O’Hara, selv far til en datter, der er på det autistiske spektrum.

»Siden konflikten har vi arbejdet på at indhente resten af Storbritannien og Europa, men vi haltede bogstavelig talt 30, 40, 50 år efter alle andre steder. Når du sætter alt det ind i en Brexit-kontekst, har det meget seriøse konsekvenser for de mennesker, vi repræsenterer,« tilføjer han med henvisning til, at Langfredagsfredsaftalen antager, at både Irland og Storbritannien, der står som garanter bag aftalen, er medlemmer af EU.

Desuden blev der med aftalen indført antidiskriminationslovgivning, som underbygges af EU-domstolen og den europæiske menneskerettighedsdomstol, som den britiske regering også ønsker at forlade.

»Det kan trække tæppet væk under det arbejde, vi har gjort for at sikre, at folk med indlæringsvanskeligheder ligestilles,« tilføjer han fra sit kontor på første sal i det nedlagte Foyle Railway Museum.

Projekter er truede

Når han løfter hovedet fra papirarbejdet ved sit skrivebord, kan han gennem indvendige vinduer kigge ned på en håndfuld gamle togsæt, der står tæt linet op inde i bygningen. Snart vil rummet blive genåbnet som museum, og de unge mennesker på centret vil fungere som guider for de besøgende.

Men sociale projekter som dette er nu truet, fortæller O’Hara, der også er formand for et nabopartnerskab, som repræsenterer de lokale sociale organisationer i byen.

»Mange af organisationerne under vores hat er afhængige af europæiske midler på den ene eller anden måde – enten fra EU’s socialfonde eller fra Fredsprogrammerne, som støtter fredsprocessen. Disse midler er afgørende for organisationernes overlevelse og bevarelsen af job og servicer. Hvis det forsvinder fra vores område, som lider stor nød økonomisk, socialt og miljømæssigt, vil det få en enorm indvirkning,« forklarer Dermot O’Hara, med rolig stemmeføring og tilføjer, at en fysisk grænse mellem Derry og Donegal Amt kun få kilometer væk i Irland også vil få store konsekvenser.

»Når du tager i betragtning, at vi er den vestligste del af det europæiske kontinent – næste stop for os er USA – og hvis du så vil rejse grænser og afskære os fra vores opland, vil det få en virkelig ødelæggende økonomisk effekt,« siger O’Hara, der som republikaner håber på, at Nordirland en dag bliver forenet med Irland.

Brexit og udsigten til en grænse går derfor stik imod det, han drømmer om, og det er en anden årsag til, at han gennem organisationen Breaking Down Brexit fører kampagne for en særstatus for Nordirland. Den skal bl.a. indebære, at hvad end Bruxelles og London bliver enige om, vil der ikke blive indført grænser og tariffer mellem de to dele af Irland.

I forhold til ligheds- og antidiskriminationslovgivningen ønsker han, at lovene »forbliver gældende i Nordirland, selv hvis de bliver ophævet i England, Wales og Skotland«.

De EU-midler, Nordirland modtager gennem forskellige EU-fonde – i 2014-15 alene var det 74 mio. pund ifølge factcheckni.org – kan i stedet blive uddelt til Nordirland fra Dublin frem for fra Westminster, siger han, vel vidende at Theresa May aldrig ville gå med til en særordning, der involverer et andet land og ville få Skotland og Gibraltar til at kræve lignende særaftaler.

Men O’Hara mener ikke, at han beder om noget, Nordirland ikke allerede har, set i lyset af, at alle nordirere født i landet har ret til irsk pas og dermed EU-medlemskab. Derudover eksisterer der love i Nordirland, der ikke gælder i det øvrige Storbritannien – bl.a. forbud mod abort og ægteskab mellem homoseksuelle – og omvendt.

»De unikke omstændigheder, vi lever under, må anerkendes. For den Brexit, som Theresa May fører ud i livet i det sydøstlige England, vil få en fuldstændig anden effekt her i det nordvestlige Irland.«

Brexit i tal

Fra premierminister Theresa Mays aktivering af Artikel 50 til deadline for en aftale to år senere er der omkring 500 arbejdsdage. Her er et udvalg af det, der skal forhandles på plads:

1 ydre grænse mellem EU27 og Storbritannien, der løber mellem Nordirland og Irland, hvorimellem der er 250 veje.

4,4 mio. britiske og europæiske borgeres status. P.t. bor der 3 mio. borgere fra EU27 i Storbritannien og 1,3 mio. briter i EU27.

10 mia. euro om året skal findes i nedskæringer eller øgede indbetalinger fra de øvrige EU-lande, når Storbritannien stopper med at indbetale til EU’s budget efter Brexit.

63,5 mio. rejser foretages hvert år mellem EU27 og Storbritannien og vil i fremtiden ikke være dækket af det europæiske sundhedsforsikringskort, medmindre en aftale indgås.

73 mandater i Europa-Parlamentet, som i øjeblikket tilfalder Storbritannien, skal enten fordeles blandt de øvrige 27 lande eller skæres væk.

3.800 briter, der har arbejdet i EU-systemet, har ret til pension resten af livet, så der skal indgås aftale om Storbritanniens fremtidige indbetalinger. Beløbet kan potentielt løbe op i syv mia. pund.

20.833 EU-love og -regler skal gennemgås – ca. 40 om dagen.

Kilder: http://www.politico.eu, EU-dokumenter

’Hvis det var mig, der forhandlede, ville vi bare sige: ’Hej hej, vi er ude’’

Leave-vælgeren Patrick Selman mener, at briterne bør kappe båndet med EU omgående frem for at bruge år på at forhandle en aftale på plads

Anders Birger

FALMOUTH/CORNWALL – 72-årige Patrick Selman har netop fået sin dna analyseret. Og resultatet er interessant.

»Jeg fandt ud af, at jeg har finske rødder. Og baskiske. Og går man længere tilbage er der både egyptiske, kinesiske, sydamerikanske, nordamerikanske – alt er derinde,« griner den gråhårede herre, da han åbner døren til sit sejlmagerværksted i havnebyen Falmouth, Cornwall, i det sydvestligste hjørne af Storbritannien.

Men trods de eksotiske rødder føler Patrick Selman sig først og fremmest britisk, og da han stemte i EU-folkeafstemningen sidste år, satte han krydset ved ’Leave’ på linje med et flertal på 56 procent af Cornwalls befolkning.

»Der er en ting, som folk ikke forstår. Vi er en ø, og øboer tænker anderledes. Vi er ikke kontinentale. Nogle af os er måske kommet fra Europa engang, men vi er britiske, og briter tænker anderledes. Vi er humoristiske og kommer med skøre vittigheder – som Boris Johnson. Ham forstår udlændinge ikke,« siger Selman fra sin lille taburet midt i lokalet, der er fyldt med redskaber, symaskiner sænket ned i gulvet, store tromler reb, et sammenrullet rød-brunt sejl og billeder fra tidligere tider; dengang Selmans hår var »rødt som en vikings«, som han siger.

EU-parlamentet i Strasbourg
Læs også

Det smalle, aflange gulv er så godt som dækket af et næstenfærdigt beigefarvet sejl. Kun dekorationen med kraftigt snoet reb langs kanten mangler – et arbejde som Selman, ligesom alt andet ved sejlet, udfører i hånden.

Hovedårsagen til, at Patrick Selman stemte for Leave, er, at han ganske enkelt ikke mener, at Storbritannien får nok ud af at være en del af EU. Det gælder også Cornwall, der ellers modtager 60 mio. pund i EU-støtte om året.

»Jeg har boet i Falmouth siden 1972, men jeg kan ikke se, at der er sket nogen udvikling,« siger han og understreger, at han ikke stemte Leave for at holde EU-migranter ude af landet.

»Jeg er ikke ’anti’ nogen. Jeg er bare ’anti’ at blive regeret af folk, vi ikke forstår, som vi ikke kender, og hvis mål vi ikke deler. Vi kan gøre det bedre selv,« siger han, mens han syer derudaf – et job der i sig selv vil tage halvanden dag.

Alt i alt tager det en god uge at lave et sejl, hvis han »arbejder uafbrudt«.

Færre fiskere

Som så mange i Cornwall stammer Patrick Selman fra en fiskerfamilie, men det tætteste han selv er kommet en karriere på havet, var, da han for 20-30 år siden arbejdede på en redningsbåd. Men som mange af sine egnsfæller mener han, at EU’s fiskeripolitik har været med til at ændre Cornwall.

»Da jeg arbejdede på en redningsbåd, var der omkring 100 små fiskekuttere, der hver morgen sejlede ud fra Falmouth. Nu ser du måske to-tre sejle ud, og de fisker som regel kun kammuslinger. Vi har til en vis grad mistet vandene omkring os,« siger Selman, hvis egen sejlbåd »er havnens hurtigste«.

Det er en konstatering, eftersom han har vundet adskillige kapsejladser. EU-afstemningen har imidlertid givet ham et problem.

»Jeg mistede mit mandskab på grund af mine holdninger. De forsvandt bare, efter at vi havde haft et stort skænderi om Brexit før en kapsejlads. Den næste dag fik jeg sms efter sms om, at de alligevel ikke kunne deltage,« fortæller han.

Han er dog ubekymret både i forhold til at finde et nyt mandskab og i forhold til Storbritanniens fremtid.

Efter 10 måneder er Remain-kampagnens dommedagsprofetier nemlig ikke gået i opfyldelse endnu.

»De siger, at universitetet vil miste penge, efter at vi har stemt for Brexit, men hvis man tager i betragtning, at den dame, der leder universitetet, tjener mere end premierministeren, så virker det som om, der er en lidt dårlig balance et sted. Mon ikke de overlever, hvis hun tager lidt mindre,« siger Selman.

»De fleste entreprenører og erhvervsfolk, jeg kender, er overhovedet ikke bekymrede. De vil hellere miste en smule og betale lidt mere for ting end at blive i Europa,« tilføjer han med en temmelig engelsk accent, som han mener er årsagen til, at det tog ham omkring 10 år at blive accepteret i Falmouth, på trods af at han blot kom fra en anden del af Cornwall.

De fleste af Patrick Selmans kunder kommer lidt længere væk fra – bl.a. fra Frankrig og Canada – hvor rygtet om hans håndsyede sejl har bredt sig. Alligevel frygter han ikke, at han får problemer med at sælge sit produkt, hvis der indføres told mellem Storbritannien og EU-landene.

»Jeg tror ikke, at det vil bekymre mine kunder. Jeg sælger allerede til folk i Canada, og de skal betale 20 procent told ved import, og det gør de gerne,« siger han og mener ikke, at der er behov for en handelsaftale.

Især mener han ikke, at det bør tage længere end to år at gennemføre Brexit.

»Hvis det var mig, der forhandlede, ville vi bare sige: ’Hej hej, vi er ude’. Hvad er pointen med at arbejde på noget, der ikke vil komme til at fungere? Vi bør bare få det til at fungere på vores måde. Dette land har kunnet passe på sig selv i århundreder,« som han siger.

Serie

Første skridt mod udgangen

Den britiske premierminister, Theresa May, aktiverede den 29. marts Artikel 50 i Lissabon-traktaten, der sætter gang i forhandlingerne om udmeldelse af EU. Information har besøgt Storbritanniens geografiske yderpunkter, Cornwall og Nordirland, og talt med medlemmer af landets nye modstandsbevægelse i London om, hvordan de har det med Brexit, nu hvor landet har taget sit første skridt mod udgangen.

Seneste artikler

  • Britiske universiteter frygter for fremtiden

    10. april 2017
    Antallet af studerende og forskere, der søger til Storbritannien, er allerede faldet. Det samme er adgangen til researchmidler og projekter. Og det er, før Brexit er en realitet. De britiske universiteter er dybt bekymrede for sektorens fremtid
  • ’Jeg vil ikke dø, før jeg ved, at vi er sikkert tilbage i Europa’

    6. april 2017
    Filosoffen A. C. Grayling troede, at han i en alder af 67 kunne tillade sig at hygge sig med sine bøger og sine studerende, men så kom Brexit. Nu går han forrest imod det, han betegner som et kup
  • Mayday! Mayday!

    30. marts 2017
    Naturligvis vil Brexit ikke betyde, at al samarbejde ophører, men det betyder, at vi nu kan se frem til en række dyre, spildte år
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Lindegaard
Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu